Skip to main content

Full text of "Nordiskt medicinskt arkiv"

See other formats


This is a digital copy of a book that was preserved for generations on library shelves before it was carefully scanned by Google as part of a project 
to make the world's books discoverable online. 

It has survived long enough for the copyright to expire and the book to enter the public domain. A public domain book is one that was never subject 
to copyright or whose legal copyright term has expired. Whether a book is in the public domain may vary country to country. Public domain books 
are our gateways to the past, representing a wealth of history, culture and knowledge that's often difficult to discover. 

Marks, notations and other marginalia present in the original volume will appear in this filé - a reminder of this book's long journey from the 
publisher to a library and finally to you. 

Usage guidelines 

Google is proud to partner with libraries to digitize public domain materials and make them widely accessible. Public domain books belong to the 
public and we are merely their custodians. Nevertheless, this work is expensive, so in order to keep providing this resource, we have taken steps to 
prevent abuse by commercial parties, including placing technical restrictions on automated querying. 

We also ask that you: 

+ Make non-commercial use of the filés We designed Google Book Search for use by individuals, and we request that you use these filés for 
personal, non-commercial purposes. 

+ Refrainfrom automated querying Do not send automated queries of any sort to Google's system: If you are conducting research on machine 
translation, optical character recognition or other areas where access to a large amount of text is helpful, please contact us. We encourage the 
use of public domain materials for these purposes and may be able to help. 

+ Maintain attribution The Google "watermark" you see on each filé is essential for informing people about this project and helping them find 
additional materials through Google Book Search. Please do not remove it. 

+ Keep it legal Whatever your use, remember that you are responsible for ensuring that what you are doing is legal. Do not assume that just 
because we believe a book is in the public domain for users in the United States, that the work is also in the public domain for users in other 
countries. Whether a book is still in copyright varies from country to country, and we can't offer guidance on whether any specific use of 
any specific book is allowed. Please do not assume that a book's appearance in Google Book Search means it can be used in any manner 
any where in the world. Copyright infringement liability can be quite severe. 

About Google Book Search 

Google's mission is to organize the world's information and to make it universally accessible and useful. Google Book Search helps readers 
discover the world's books while helping authors and publishers reach new audiences. You can search through the full text of this book on the web 



at |http : //books . google . com/ 




Det här är en digital kopia av en bok som har bevarats i generationer på bibhotekens hyhor innan Google omsorgsfullt skannade in 
den. Det är en del av ett projekt för att göra all världens böcker möjliga att upptäcka på nätet. 

Den har överlevt så länge att upphovsrätten har utgått och boken har blivit allmän egendom. En bok i allmän egendom är en bok 
som aldrig har varit belagd med upphovsrätt eller vars skyddstid har löpt ut. Huruvida en bok har blivit allmän egendom eller inte 
varierar från land till land. Sådana böcker är portar till det förflutna och representerar ett överflöd av historia, kultur och kunskap 
som många gånger är svårt att upptäcka. 

Markeringar, noteringar och andra marginalanteckningar i den ursprungliga boken finns med i filen. Det är en påminnelse om bokens 
långa färd från förlaget till ett bibliotek och slutligen till dig. 

Riktlinjer för användning 

Google är stolt över att digitalisera böcker som har blivit allmän egendom i samarbete med bibliotek och göra dem tillgängliga för 
alla. Dessa böcker tillhör mänskligheten, och vi förvaltar bara kulturarvet. Men det här arbetet kostar mycket pengar, så för att vi 
ska kunna fortsätta att tillhandahålla denna resurs, har vi vidtagit åtgärder för att förhindra kommersiella företags missbruk. Vi har 
bland annat infört tekniska inskränkningar för automatiserade frågor. 

Vi ber dig även att: 

• Endast använda filerna utan ekonomisk vinning i åtanke 

Vi har tagit fram Google boksökning för att det ska användas av enskilda personer, och vi vill att du använder dessa filer för 
enskilt, ideellt bruk. 

• Avstå från automatiska frågor 

Skicka inte automatiska frågor av något slag till Googles system. Om du forskar i maskinöversättning, text igenkänning eller andra 
områden där det är intressant att få tillgång till stora mängder text, ta då kontakt med oss. Vi ser gärna att material som är 
allmän egendom används för dessa syften och kan kanske hjälpa till om du har ytterligare behov. 

• Bibehålla upphovsmärket 

Googles "vattenstämpel" som finns i varje fil är nödvändig för att informera allmänheten om det här projektet och att hjälpa 
dem att hitta ytterligare material på Google boksökning. Ta inte bort den. 

• Håll dig på rätt sida om lagen 

Oavsett vad du gör ska du komma ihåg att du bär ansvaret för att se till att det du gör är lagligt. Förutsätt inte att en bok har 
blivit allmän egendom i andra länder bara för att vi tror att den har blivit det för läsare i USA. Huruvida en bok skyddas av 
upphovsrätt skiljer sig åt från land till land, och vi kan inte ge dig några råd om det är tillåtet att använda en viss bok på ett 
särskilt sätt. Förutsätt inte att en bok går att använda på vilket sätt som helst var som helst i världen bara för att den dyker 
upp i Google boksökning. Skadeståndet för upphovsrättsbrott kan vara mycket högt. 

Om Google boksökning 

Googles mål är att ordna världens information och göra den användbar och tillgänglig överallt. Google boksökning hjälper läsare att 
upptäcka världens böcker och författare och förläggare att nå nya målgrupper. Du kan söka igenom all text i den här boken på webben 



på följande länk http : //books . google . com/ 









^-^^ 



■'•^ 




r 



L 



NORDISKT 



lEÖICIBSKT ÄRKIY 



UNDER MEDVERKAN 



?raCDT%.ICSF,Krki«ter Dr O. HJELT, Prof. Dr E. A. HOMÉN, Prof. Dr J.W. RUNEBERG, Generaldirtkar 

Or nu SKLTZAMl, \ Hel^nfffors. — Prof. Dr G. A. GULDBERG, OvwISge Dr P. HOLST, Prof. Dr 8. B. 

IMGHE, ?r«t Dr 1. HICOLAYSEN, Prof. Dr E. POULSSON i Kristiania. — Prof. Dr I. H. CHIEWITZ, 

9(aäAc«^1I.H0FF, Prof. Dr C. REISZ, Överläge Dr ISRAEL ROSENTHAL, Prof. Dr OSKAR BLOCH, 

??«€. 1k T. HOWITZ, Dr L. MEYER, i KSbenNavn. — Prof. Dr V. 0DENIU8, Prof. Dr S. RIBBINQ 

I tnA. — ?roC Dr i. BERG, Prof. Dr R. BRUZELIUS, Prof. Dr J. & EDGREN, Prof. Dr GrefVo 

1. K. H. MÖSNEII, Prof. Dr C. ROSSANDER, Prof. Dr E. ÖDMANSSON I Stockholm. — Prof. Dr 

i %. HENSCHEN, Prof. Dr K. LENNANDER ocli Prof. Dr 0. V. PETERSSON I Ufttlt. 



I 



RSDIGERABT OCH UTGIFVBT 
▲F 

Prof. Dr AXEL KE^, 

I BTOOKHOLM. 

TRETTIOTREDJE BANDET. 

KSD 7 TAFLOR, 14 AUTOTTPIEB OCH BILDER I TEXTEN SAMT 1 8 ORAFISKA TABSLLBB. 

MT FÖLJD. 1900. BARD IL 



STOCKHOLM 
P. A.. I70RSTICX>a? åc SÖNBOEL. 

HBLSINGF0B8 KBISTIANU KÖBBNHAVN 

W. MDhJJVUB BOKHAKDBL. J. W. OAPPKLBIT. H. HAOBBUF. 





Bto(»kbolm 1900. Kna^. BoktrycknteU 



INNEHÅLL. 



Sid. 
^n 1. Bidrag til I^ren om Fedtemboli. Et Tilfalde af Oli- 
▼enoljeemboli med dödeligt Forlöb. Af JOHAimBS 

K. G. FiBiaSB 1—61. 

^3 i. Om den |>atologi8ka betydelsen af retroflexio-vertio 

utcri. Af Prof. G. Hkinkictub, i HeUingfow . . 1 — 66. 
^T t. KaauistiBka meddelanden från den kinirgtska kliniken 

i Upaala: 1—13. 

1. Pall af medfödd (?) dilatation och bjper- 
trofi af flexura sigmoidea hoe ett barn 
(maladie de Hirschspmng?}. Af Prof. K. 
G. Lbnnander. Med 2 antotypier . . aid. 1. 
II. Ett fall af oe8ophagu8'(pharynx-)polyp. 
Af Prof. K. G. Lbnnandbb. Med 2 

antotypier > 9. 

N? 4. Om subjektiv Astigmometri ved visse oftalmoroetriske 
Pordoblingsmetoder, specielt ved det KAOENAABske 
Biprisme. Af Dr. med. S. HOLTH, Krlstiania. Med 

5 Zinkotypier 1 — 13. 

N.T 6. Nordisk medicinsk literatur från 1899 1 — 40. 

Nar 6. Comptes-rendns des traités publiés au t6me XXXIII, 

n:o8 1, 2, 3 et 4 1 — 8. 

N? 7. Bidrag tU det primäre Plevrasarkoms Klinik. Med- 
delelse fra Kommunehotpitalets 2den Afdeling. Af 
ISBASlrRosSNTHAL, Köbenbavn. Med 2 Billeder 

i Texten 1—16. 

M7 8. £in Fall von accessoriscber, rndimentarer Lunge. Von 

D:r Ulrik Quenbel. Aus dem patbologiscben 

Institute in Stockbolm. Mit einer Abbildung . . 1 — 8. 

S'j 9. Om Forholdet mellem morbas Basedowii og Myxodem. 

Heddelelse fra Poliklinikens medicinske Afd. B. 

Af Dr. Chr. Ulrich 1—9. 

N:r 10. Om Indflydelsen af fagtige Boliger på Helbreden. Af 

prakt. Läge H. R. Waagb, Kristiania 1—65. 

Nirll. Nordisk medicinsk literatar från 1899 1 — 40. 



IV 

Sid. 

N:r 12. Comptes-rendas des traltés publiés au t6me XXXII, 

n:o 33, törne XXXIII, n:08 7, 9, 10 1—10. 

N:r 13. Et Par Tilfalde af ileus på Grund af Misdannelse af 
Mesenterief. Af Dr. LuDVia Kraft. Med 1 Billed 
i Texten • 1—20. 

N:r 14. Ny apparat för bakteriernas oskadliggörande i mjölk 
och dess hygieniska betydelse enligt undersökning 
vid applikation till G, Salenii radiator. Af I. JUN- 
DELL. Meddelande från Serafimerlasarettets medi- 
cinska klinik. Med 1 bild i texten 1 — 16. 

N:r 15. HENRI YarnieR: Obstétrique joumaliére. Lapratique 
des accouchements. Paris 1900. Refereret af M. 
LE Mairb, Köbenhavn 1—10. 

N:r 16. Bidrag till kännedomen om lokalisationen inom ocnlo- 
motoriuskäman hos människan. Af D:r GUSTAF 
AhlstRÖM, Göteborg. Med 1 tafla 1—11. 

N:r 17. Efterundersögelser om 27 kirurgisk behandlede Til- 
falde af ulcus Tentriculi chronicum. Af JOHAN 
NiCOLATSEN, Kristiania 1 — 62 

N:r 18. Några ord om sabina och om abortivmedelfrågan ur 
toxikologisk och rättsmedicinsk synpunkt. Af Prof. 

C. G. Santbsson, Stockholm 1—16. 

N:r 19. Nordisk medicinsk literatur från 1900 1 — 34. 

N:r 20. Comptes-rendus des traités publiés au töme XXXIII, 

n:os 14—18 1—6. 

N:r 21. Ueber die Behandlung der Psoriasis mit intravenösen 

Arsenikinjektionen. Von D:r JOHAN ALMKVIST u. 

Prof. Edvard Welander in Stockholm. Mit 3 

Tafeln 1—64. 

N:r 22. Bidrag till den konserverande njurkirurgien. Af C. 

D. Josephson, Stockholm 1—9. 

N:r 23. Indvirkningen af Födestedets Beliggenhed på nyfodte 

Börns legemlige Udvikling. Af Dr. H. Adsersbn, 

Köbenhavn. Med 11 grafiske Tabeller 1 — 34. 

N:r 24. Om appendicitis. Af Prof. S. B. Laaohe, Kristiauia. 

Med 2 Billeder i Texten 1—20. 

N:r 26. Nordisk medicinsk literatur från 1900 1 — 26. 

N:r 26. Comptes-rendus des traités publiés au töme XXXIII, 

n:os 22, 23 et 24 1—4. 

N:r 27. Om renale Komplikationer ved Gigtfeberen og deres 

Betydning for Behandlingen. Af ISRAEL- ROSENTHAL, 

Köbenhavn 1 — 86. 

N:r 28. Fyra fall af kronisk, serös (ej tuberkulos) peritonit. 

Af Prof. K. G. Lbnnander, Upsala, och Dr. med. 

Victor Sohbel, Köbenhavn 1 — 41. 



▼ 

Sid. 
WS2 29. Einige Beobacbtungen iiber die Wirkangen des Diph- 
iherietoxins. Vortrag auf dem Nordischen Kongress 
fur innere Medicin in Kopenhagen am 26 Juli 1900. 

Von C. G. Santbsson, Stockholm 1—11. 

|5:r30. Kliniskt experimentela studier öfrer Inngtnberkalosen. 

Af Prof. O. V. Petersson, Upsala. (Forts, i n:r 33) 1—62. 

I >T 31. Nordisk medicinsk literatur från 1900 1—24. 

I !4:r 32. Comptea-rendos des traités pnbliés au t^me XXXIII, 

n:o8 27 et 28 1—6. 

N:r 33. Kliniskt experimentela studier öfrer lungtuberkulosen. 
Af Prof. O. V. Petersson, Upsala. Med 2 taflor. 

(Forts. fr. nrr 30) 1—94. 

}S:t 34. Om mortaliteten i kräfta i Sveriges stader under åren 

1875 — 1899. Af P:r ULRIK QUBNSBL, Stockholm 1—16. 
N'.r 35. Bidrag till kannedomen om de s. k. ganglierna. Af 
med. kand. HARALD Ernberö. (Från patologisk- 
anatomiska institutionen i Stockholm.) Med 1 tafla. 1 — 26. 

N:r 36. Nordisk medicinsk literatur från 1900 1—44. 

N-r 37. Comptes-rendus des traités pnbliés au téme XXXIII, 

n:o8 30, 33, 34 et 35 1—6. 

Iimehlllsforteckning till årg. 1900 I— XXXm. 



Förteckning öfver referaten. 



Normal anatomi, fysiologi och biologisk kemi: 

G. Rbtzius: Om tibiahofvndets retroyeraion. — E. O. Hult- N:r 5 u. 1 — i. 
OREN ond OsKAB A. AndbbssoN: Studien äber die Physio- 
logie nnd Anatomie der Nebennieren. — Olof Hammabstbn: 
Ytterligare bidrag till kännedomen om fibrinbildningen. — Casl 
Th. MöBNBB: Bidrag till kännedomen om några glntineta egen- 
akaper. 

E. MOlleb: N&gra ord om anatomien aäaom Tetenskap och > 11 > 1 — 2. 
läroämne. — C. C. Hansbn: Om Udvikling af Grnndaabstana i 
Bindeyäyagmppen. — Karl Albert Hassblbalch: Om Hönae- 
foatrenea reapiratoriake Stofiskifte. 

OuBTAV GuldbbrG: Gmndträk af Menneaketa Anatomi. > 19 aid. 1. 

Gustaf Rbtzius: Crania auecica antiqua. — Gustaf Rbt- » 25 > 1 — 3. 
zius: Våra forfadera kranieform. — Gustaf Rbtzius: Om de 
af Srenaka aällakapet for antropologi och geografi foranataltade 
antropologiaka nnderaökningama i Sverige. 

JOH. Widmark: Om mnacnlna dilatator pupillae. > 31 > 1 — 2. 

C. F. Hbbrfordt: Studier över muac. dilatator pnpillfe: > 86 > 6 — 9. 
Diaaert. — Hans Gbrtz: Unteranohnngen öber Zöllbr'8 an- 
orthoakopiache Tänachnnft. — SiDKET Alrutz: Stndien aof 
dem Gebiete der Temperatnrainne: II. Die Hitzeempfindnng. — 
Poul Bjerre: Ueber den Nährwerth dea Alkohoh. — H. J. 
BiNG: Unteranchungen äber die redacirenden Snbatanzen im 
Blate. — Olof Hammarsten: Meddelanden ur den fyaiologiakt- 
kemiaka literaturen. — Ruben Odenius: Några underaökningar 
öfver en nukleoproteid ur mjölkkörteln. — Olof Hammarsten : 
Underaökning af gallkonkrementer från iabjörn. — Olof Ham- 
MARSTBK: Ein Verfahren zum Nachweia der Gallenfarbatoffe, 
inabeaondere im Harne. — Adolf JOLLES: Ein Verfahren zum 
Naohweia der Gallenfarbatoffe, inabeaondere im Harne. — Karl 
PetréN: Naohtrag zur Mittheilung iiber daa Vorkommen der 
Xanthinbaaen in den Fäoea. 

Patologisk anatomi, allmän patologi och hakteriologi : 

Victor Schebl : Leveroirroaemea patologiake Anatomi og > 5 > 5 — 9. 
Ätiologi. — Axel Cedbrcreutz: Ett fall af scirrua valvulae 
Bauhini. — Ina Rosqvist: Tricocephalua diapar. — V. Schbel: 
Multiplieitet af primäre, maligne SvnUter. — A. PalmberO: 
Infektionalärana nuvarande atåndpunkt. — T. W. Tallquist: 



Tn 

£i aetod att for praktiskm ändamål direkt appskmtU kemo- 
gj^iftkalten. — W. Dkbyeb: De exotiake Folks sexuelle LIt. 

C. F. TiATWKW : OTersigft oTer Ud? ikliogem af Låren om Skro- N:r 11 ai. 3—7. 

faloK Of Tnberknlose. — Casab Bokck: Multipelt benignt 

Hidnrkoid. — Rour Hb&tz: Mnltiple AbdomJniJdermoider. 

— Au Kbogiub : Om appendicitemaa bmkteriologi. — Au Kbo- 

CIQS: En UdtaleUe i Spörgamålet om kronisk prostatitis og 

Bakterimi samt i Spörgsm&let om bact. ooli*s Antagonisme 

aod de ÖTTige Urimbakterier. — Th. Ro\r8lNO: Afalntteade 

Beaärknimger til Dr. Kbogiub. — C. E. Block: Stit til Dr. 

iBoeica. — ThobtaijD Madssk: Om Tetanolysinet. — Thor- 

TiLD Mai>sbk: AntitetanoljBinets Virkning på de röde Blod- 

te^emer. — J. Pr. Fischeb: Underaögelse med Röntgenstråler. 

~ NiBLS R. FlHBKK: Meddelelser fra FiHBBNs medieinske Lj^ 

institnt II. 

T. ScoxKL: TiBCHOW og Cellnlarpttologien. — J. BoTSBli: > 19 > 1 — 5. 
Om Galdestenenes Stmktnr og Patogenese. — N. R. MuuS: 
Be 8& kaldte embryonale BlandingssvnUter. — B. ViDKLBB: 
I^ Knftpansit. — Kabl Haastbd: Er Kr&ft en Infektions- 
ijgdoa? — Nils SjöbbihG: Ueber die Mikroorganismen in 
den Geacbwulaien. — ToBiBSEN: St Tilfilde af proteas-enteritis. 

— J. FoBSSMAH: Erytipclasliknande dermatitis, framkallad af 
TitjLsKBUå pnermokock. 

C. Lakos: Om nogle Regenerationsforsög. — J. FoBSSMAX: > 25 > 3 — 7. 
fia Fall Ton Darmsjpbilis nnd Endopblebitis sjpbilitica. — 
Itab Bbomah: Mnsknlöees Dlaphragmadivertikel als wabr- 
B^eialicke Folge cines Lipoms. — HoLOEB Pbjp: Stodier över 
BLsadingsinfektion red Difteri. — Viqgo Chbistiansbn: Om 
Nibsl'b Farremetode og dens Resoltater. — J. FoBSBTH: Ea 
Lampe-Termoetat. 

J. FoBSSMAN: Znr KenntnisB des Nenrotropismns. — Emil > 31 > 2 — 5. 
Wadsteir: Bidrag till den tnberkolösa plevritens patologiska 
«'»**/*™» — J. FiBiGEB: Om tnberknlöse Tyndtarmsstriktnrer 
f; deret Forrexling med syfilitiske Forsnamnger. — EjNAB 
LcKE^OAABB: Stadier oTer hypertropbia prostatse, särligt med 
Heasyn til Åtiologi og Patogenese. — C. Lanoe: Demonstra- 
tian af Präparater, fremstillede efter Melnikow-Raswkden- 
xowfl Metode. — Tioeo Chbistibnsbh : Om Nisbl^s Farre- 
metode og dens Resnltater. 

U. QuBKSKL.: Ein Fall von accessoriscber, radimentarer Lange. > 36 » 6 — 9. 

— N. A. Nilsson: Sjukdomarnas klassifikstion. — V. Jbnsbn: 
Be nyeate Undersögeläer OTer malaria. — V. SCHEBL: Er Can- 
cer ea parasitär Lidelse? — J. G. Jukdell: Ny apparat för 
bakteriernas oskadliggörande i mjölk ocb dess bygieniska bety- 
ddae emligt andersokniDg vid applikation till G. Salbnii radiator. 



Invärtes medicin: 

Hugo HoLsn: Två fall af tetanas, bebandlade med anti- » 5 > 10—18. 
toxin-injektianer samt om resultaten af denna bebandlingsmetod. 

— GOTTFBTD TÖBNELL: Ett fall af tetani, orsakad af mag- 
krifta. — K. A. HoMiH: Bidrag till sypbilis-tabes-frågan. — 
TieGO Chbxstlanbbk: Et atypisk Tilfdlde af tabes dorsalis. 

— Chr. Sxbblius: Bidrag till de ryggmärgen intresferande 
tamdrerBas diagnostik och patologiska anatomi. — W. Pipping : 
Ett fall af myokloni. — Holobb RöBDAM: Forboldet mcllem 
aa^mm og dipKtheritii. — E. ScmaBGBLO w : Larynxtnberka- 



vin 

lösen. — Max Buch: Annn nSgra ord om den perkutoriska 
ausknltationen. — Otto Sandberg: Om idiopatiak otridgning 
af matstrnpen. — Chb. JOrgensek: Hvorledes udforea Mave- 
odskylning på rette MådeP — Ina ROBQVIST: Om Tjfoidfeber- 
epidemien i HeUingfon nnder sommaren och hösten 1896. — 
N. J. Stbandgaabd: Gigt og nrinsnr Diatese, kritisk belyst. 

— Poul Kuhn Fabeb: Om Ledtilfalde hos Blodere. 

H. Hansteen: Et Tilfalde af helbredet EpUepsi. — Fbe- N:r 11 ss. 8—13. 
BBBIK Obön: Coma yed cancer ventricali. — Axel Heine: 
Dilatatio ventricnli acnta. — Otto Bobchgbevink: Under- 
sögelser om den tnberknlöse peritonitis' Prognose. — O. Djö- 
BUP: Resnltaterne af Ftisisbehandlingen med Frilnftsknr i Mer- 
löse Lägebolig fra November 1896 til NoTcmber 1899. — H. 
J. Vetlesen: En Del Tilfalde af ennresis diorna med Be- 
märkninger om Arsagsforholde og Behandling. — - S. Laache: 
Om Areladning ved Urami. — C. MiCBELET: Areladning ved 
Ur&mi. — F. O. Gade: Et nyt Instroment til kvantitativ 
Urinstofbestemmelse i Praxis (Ureameter). — NicoLAI ScmÖDTE : 
Undersögelser över Stofskiftet ved morb. Basedowii. — M. Laxt- 
ritzbn: Fra et Stndieophold hos Prof. £. Letden. 

Chb. Grax : Chorea infectiva (Sydenhamns chorea) og dens > 19 > 6—13. 
Behandling. — H. KÖSTEB: Fall af astasi-abasi. — Hebman 
LuNDBOBG: Stndier och tankar rörande paralysis-ogitans' pato- 
genes. Ett fall af paralysis agitans med ätskilliga royxödem- 
symptom. — H. KÖSTEB: Ett fall af akromegali. — SöBEN- 
sen: Om angina phlegmonosa. — Kr. Thue: 2 Tilfalde af 
Plevrit. — Lttdyig Kraft: Bidrag til Patogenesen af ulcns 
ventricnli. — Olai RÖI8E: Et Tilfalde af gastroptosis med 
reflektorisk motns og Larynxstenose (spasmns glottidis). — H. 
JACOB.£nS: Forelasninger över möderne Terapi. — W. Warf- 
vinoe: Om arseniken såsom likemedel mot perniciös anemi. 

Wilhelm Magnus: Et Tilfalde af Tab af Muskelsansen, > 25 > 7—10. 
begranset til höjre Hand. — A. Sell: Meddelelser fra Kolo- 
nien for epileptiske (Filadelfia). — Knud Faber: Om For- 
holdet mellem Ventrikel- og Tarmsygdomme. — Marius Lau- 
ritzen: Om Indikationerne for Mälkens og Malkeknrens An- 
vendebe ved Sokkersyge og dens Komplikationer. 

T. W. Tallqvist: Ueber experimentelle Blutgift-AnSmieen. > 31 » 6 — ^9. 

— Karl Nordquist: Ett fall af tabes dorsalis med larynx- 
symptom. — Th. Holm: Om Lambalponk turen som diagnos- 
tisk Hjälpemiddel. — H. Allard: Digitoxinnm crystallisatum 
(Merok) såsom hjärttonicnm. — Niels R. Finsen: Meddelel- 
ser fra FiNSBNs medicinske Lysinstitut. III. — Neermann: 
Om Metylviolet som Reagens på Galdefarvestof i Urinen. 

Israel-Bosbnthal: Om renale Komplikationer ved Gigt- > 36 > 9—10. 
feberen og deres Betydning for Behandlingen. — CEm. Ulrich: 
Om Forholdet mellem morbus Basedowii og Myxödem. — Jo- 
hannes A. G. FiBiGER: Bidrag til Låren om Fedtemboli. Et 
Tilfalde af Olivenoljeemboli med dödellgt Forlöb. — IsRAEL- 
ROSENTHAL: Bidrag til det primare Plevrasarkoms Klinik. — 
S. B. Laache: Om appcndicitis. — Walter Ström: En sam- 
ling medicinska personnamn, fastade vid invärtes sjukdomar, 
symptom, behandlingsmetoder m. m. 

Kirurgi och oftalmiatrik: 

K. K. K. Lundsoaard: Et Tilfalde af Hypopyonkeratitis > 5 > 18—25. 
med Renkultnr af Gar. — JÖRGEN MÖLLER: Nogle Tilfalde af 



oteja PVimi, I>&n«k oto-laryi^ologiBk Förenings Forhand- 

* hm. 3d}c-4ac Mode. "V jli.i>jemar Klbin: Om nogle 

»■ ni Portadnngcr ved SdjkOKKN^ziB^a Tonsillotom. — Jbhs 

; ScHOC: Den modeme Ventrikelkimr^. — H. MaaO: Kole- 

cjKfltomL — Caki- LoKBirrzKlc: Nogle diagnostiske Initni- 

2««ff Ted MaTe- o^ Tannsygdoiiiine. — E. Sandblik: Ett 
i M if ippendicitls performti^a i en ingrinal bråckiick. — 
y lu Kioqiub: Bidrsf^ till kmnnedomcn om derrooidcjiterna i 
r kifikeiliadTifTeÄ. Auo. £x«JcesSK : Ett fall af laxatio cla- 

Tink MipT^-acromialis oompletat, bebandladt med operation. 

-Itab Friib: Om den kiruTgiske Klinik i Halle a. d. Saale. 

~ AttiE KB3JSTBJÖM.Z Om steriliseriDg af londer. 

1 Stai>fsu>t t £t P&r TilfiSLlde af conjonctiritis gonorrkoica N:r 11 u. 13—18. 

kéadlede med Protargol. AA.OS A. Meislino: Om Under- 

»^cbe af Synafeltet med liv ide Objekter med små Sjnsvinkler, 
■zUgt med Hensyn til denne Undersögelses Betydning ved 
GlnkocB. —_^ Y. \5cfsxelmjlW : Ideddeleber fra Rigskovpitalets 
BiKk for Öre-, NEse- og JSalasypdomme. — O. BoBCBORB- 
TIXK: De dybtaiddende ÄtsningsstTiktnrer af oesophagns og 
éatå BekaBdling. Retrograd I>ilatation. — Jens Schou : Den 

noiome VcatrikelkimTsi. IjTJl>via Kkaft: Bidrag til Opera- 

tiauteknikken Ted L.apaTotomi for Invagination. — F, Wbstbe- 

XISK: Om primärt aaxkom i tunntarmen. — U. J. Akbbmait: 

BÄamHiagen af brandiga tarmbr&ck (tidsperioden 1890—98). 

— Yi. G. l^EXTKAJTDKR: Bit fall af aabkatant krossår i Icfrem 

vock t bo^ra längan?) med aeknndär, afkapslad, Tarig peritonit 

aarnt ter^ p\evTit oeb pnevmonier. — K. O. Lennandeb: 

löfiig Wfvex ocb gallalenar; cholecystotomi samt reposition 

ock fixation af lefvern. — O. MAeKUSSON: 3 Ekinokokker 

ijämeäc feataem tranaplevral Incision. — P. £. GiSRTSBN: 

Skiildftdeld^a Maaaage. — N. Babth: Fractora olecrani Ted 

Vaakalkoatraktion. — Fakdbbik Gbön: Snbkntan Fraktar af 

Laagfiagerena tredje Falanx. — Julius Nicolaysbk: Oro Lår> 

kcnakalafraktnrena Bebandling med Nagling. — J. RoLL: Bi- 

diag tU Klnmpf odena Bebandling. — K. G. Lennandeb: Om 

ntrjnudag af lymfkörtlarna i ingren och längs Tasa iliaca ock 

▼aaa <Ataratoria i en operation. — O. BoBCHeBBViNK : Den 

tnberkalöae lymfadenltia og dens Behandling. — Jens Bugoe: 

Perioatitia gummoaa eran ii. 

A- 6in.jj8*r&AirD : Bioptriens Definition. — Einab Ket: Ett > 19 > 13—18. 

£all af korioidalaarkom med sekandir atrofi af ögat. — O. B. 

'BiruL^z Patologiake Forandringer i Retinalkarrene. — Lydeb 

BoKTassr: Die Iiepra des Anges. — E. A. TsCHEBNINO: Re- 

Tvlverakad i Kraniet. — E. SOHMIEGBLOW: Otologiske Funk- 

tioaaandera5gelaer, sarligt med Hensjn til Bestemmelsen af 

Htteleltet. _ — V. S axtobph-Stbin : LarynxneTroscr. — H. 

Mtster: Åtiolofden og Patologien af appendicitis og dens Tnd- 

flydelae p& Bckandlingen. — V. Heilmann: Kasaistik. — Th. 

RoTiose: Galdeatenssygdommen og dens Behandling. — Max 

Mszjchiob: Om prostatitis. — Thob Stenbeck: Fall af hud- 

kräfta, läkt fcenom behandling med Rontgenstr&lar. — Alfbed 

MAimKs: Lidt om Antiseptik. — VicroB Holm: Et Under- 

•é^ze^ea- og Ojterationsbord for praktiserende Lager. — Louis 

Ktko^: Termoforen. 

E. A. TSCHERHING: Et RcToWerskad i Hjämen. — K. K. K. > 25 » 11—16. 
LrsnmGAAXDz Bakteriologieke Studier över conjunctiTitis. — 
Ei » MC Bi > Jbkssit: Om Lokalbehandliog af Skieritis. — GoB- 
ixnr I^OBBTB: Diagnoflen af Järnsplint i Qjet. — GoBDON 
NoSBiK: Om FarresantproTeo bos Sofolk. — JÖBOEN MÖL- 



LER: RMultaten af nogle Fonktioiifiinderaogelser ved akute 
Lidelser i Öregangen. — Dansk oto-laiyngologisk Föreningi 
öte Mode. — Dansk oto-laiTBgologiak Foreaings 6te Mode. — 
Louis Bbamson: Et nyt Apparat til Förening af Sår. — £. S. 
Perman: Radikaloperationer för icke inklämda bråck å Kron- 
prinsessan LoTisas vårdanstalt for sjaka barn nnder åren 1891 
— 1898. — C. J. RosSANDBR: Änno några ord om behandlin- 
gen af kankroider ntan blodig operation. — T. Stenbbce: 
Fall af hadkräfta, låkt genom behsndling med Röntgenstrålar. 

Holger Mygind: De ÖTerste LnftTejes Sygdomme. — KARL N:r81 ss. 10 — 11. 
Dahlgren: Trenne fall af svårare otitiska komplikationer. — 
G. Ekehorn: Ett fall af appendicitis (och typhlitis) actinomy- 
cotica; ezstirpation af appendix jämte rescktion af eoecnm; 
hälsa. — G. Ekehorn : Cysta-innehåll med kristallbildningar 
af fettsyradt kalcinm (och fettsyradt magnesinm). 

K. M. LÖWEOREN: Om ögonsjukdomarna och deras behand- > 36 > 11 — 92. 
Ung. — Chr. F. BentzeN: Om metastatisk Oftalmi. — GusTAP 
AhlstrOm: Bidrag till kannedomen om lokal isationen inom 
ocnlomotorinskäman hos människan. — S. Holth: Om subjek- 
tiv Astigmometri ved visse oftalmometriske Fordoblingsmetoder, 
specielt ved det KAOENAARske Biprisme. — Å. Hellebbro: 
Till frågan om tårvätskans bakteriedödande verkan. — Dansk 
oto-laryngologisk Förenings 7de Mode 21 April 19(X). — K. G. 
Lbnn änder: Ett fall af ajsophagns-(pharynx-)polyp. — Jacobi: 
Pladselig död efter angina phlegmonosa. — Johan Nicolatsen: 
Eftemndersögelser om 27 kirurgisk behandlede Tilfäldeaf nlcns 
ventricnli chronicnm. — Jens Schou: Et Tilfalde af Ulcus- 
tumor i Ventriklen helbredet ved Gastro-enterostomi. — Alfred 
Pers: 2 Tilfalde af ulcns ventricnli behandlede med Gastro- 
enterostomi. — K. G. Lenn änder : Fall af medfödd (P) dilata- 
tion och hypertroft af flexara sigmoidea hos ett barn (maladie 
de HirschsprangP). — K. G. Lbnn änder och Victor Scheel: 
Fyra fall af kronisk serös (ej tnberknlös) peritonit. — K. G. 
Lbnnander: Fyra fall af akut kolecystit med diffus eller be- 
gränssd peritonit. — O. V. Petersson, C. Sundberg och K. 
G. Lbnnander : Fall af cholccystitis gangrsenosa cnm perfora- 
tione. — K. G. Lbnnander: Om operationen jämte kimrgisk 
epikris. — C. D. Josephson: Bidrag till den konserverande 
njurkirnrgien. — Ludvig Kraft : Anuria calculosa og Reflex- 
anuri. — Th. RovsinG: Erfaringer om Uretersten. — K. G. 
Lennander: Ett fall af traumatisk slemhinneruptur i pars bul- 
bosa urethrre. — K. 6. Lbnnander: Plastisk operation vid 
incontinentia ani. — K. 6. Lbnnander: Ett fall af nafvel- 
strängsbråck och af varbildning i scrotum. — F. Zachrisson: 
Rapport öfver operationer, utförda å Akademiska sjukhuset i 
Upsala år 1899. — Oscar Bloch: Om Indskränkning i An- 
vendelse af Inhalationsanästesi. — F. Zachrisson: Experimen- 
tela studier öfver den intravenösa koksaltinfusionens verkan vid 
akut anemi. — F. ZACHRISSON: Några ord om KÖLLIKBRS 
> Gy psdrahtschiene> . 



Psykiatri: 

J. S. Bang: Sygelige Afvigelser fra den normale Sexnalfölelse. > 19 sid. 21. 
Bror GadbliuS: Vården af sinnesjuke förr och nu. »36 > 23. 



XI 

TeaerisJka sjukdofnar och hudsjukdomar: 

POTL HkisxrG: £t Par Ord om den forud for tsbet domJiB N:r 5 sf. 36—27. 
girade Syfilis. — J. J. Kjlbvohkv: MimiiaissylUoomeiAU. (Ob 
^Bnytlom.) — J. J. Kabtohen: Primala ihottamUU. (Om 
|riBmUrdarmaUter.> — J. J. Kabyohut: Vieli jkti primnla- 
ikrttomm-tvpaa. (Anna ett fall af primula-dermatit.) — Danak 
ieimatologisk Selskab. 6te Mode. 

£. A. HoicÉH: Bidrag tiU kaonedom om de ftora raeniB- > 11 » 19 — 20. 
gttk ock kjämgnmnKata, ifrensom om TyggmårgMjfilia. — 
Sdtabd Wke«asi>kb: Några ord om >ClQecksilbmackekeB>- 
Behaadlaiig. — ASSAS AhlstböM: 100 fall af orethritit gonor- 
rboiea anterioT, behandlade med protargol tåaom abortifim. 

— X. Poktoppidah: Den tanitäre Kontrol med Proatitntionen. 

— J. Y. HjTtTiim AN; Sit fall af »orticaria perftans ▼ernicoaa>. 

H. Haxbtkbh : AbortiTbehandling af Gonorrboe. — Maonus > 19 > 21 — 28. 
MöUJm: Hydron iSatiTale. — Dansk dermatologisk Selskab: 
^de Mödc. — £hlkb8: Spedalakbed på Kreta. — C. A. Dbth- 
LBFSEK: Lnpua ▼nlgarit, bebandlet med FrvaniBg Ted Hjälp 
af Klorätyl. — P. Vidbbeck: Om Elektroljrse af Vorter. — 
C. Rns:' £t Tilfalde af lupos naai, bebandlet med Röntgen- 
itrUer. — GoBDOiT NoBBlB: £n Landeplage — Fnat — for 
100 År nden. 

Ii. Nod^SEiv: Syfilia. — E. PoRTOPPiDAN: Hrad kan der > 25 > 16-17. 
— afaect fra ProstitationBkontrollen — göres for at modarbejde 
de TeaerBake Sygdommes Udbredelae. — I. PiTBBSBN: Erj- 
tbema iadnratiun (Bazdt). — Dansk dermatologisk Selskab. 
9de Mode. 

C. T. Haxskn og P. HkibbbO: i bvilken Alder erbverres > 31 > 12—14. 
de icate Tilfalde af sypbilis, og i bfilken Alder bryde de fleste 
Tnfilde af generel Parese nd? — A. Haslund: Om Reinfek- 
tioa Ted ayphilia. — I. Jukdbll: Experimentela och kliniska 
andcraÖkningar öfTer gonococcos Neisser. — A. H ÅSLUND: Zona 
som akut lafektionssygdom. — Dansk dermatologisk Selskab. 
lite Mode. — Bjabnhjbdingssok : Beretniog om Oddfellow- 
Ordenens SpedaUkkeds-Hoepital i Langarnes, Island. 

Magitus Möllbb oeh U. MOllbbk-Aspboben: TerapeTtiska > 36 > 24—26. 
fltadler Tid nlens molle. — J. Almkvist and £. Welandbe: 
Ueber die Bekandlong der Psoriasis mit intrarenöten Arsenik- 
mjektionen. 

Ohåietrik och gynekologi: 

R. Elmoebh: Iakttagelser af kareinom i lifmoderbalsen vid > 11 > 21—24. 
bafraadeskap, förlossning och barnsäng. — P. M. Dbbjbb: Om 
bTperemesis graTidamm. — Justus Babth: Tilsvar o. s. t. 
— O. SifOSTBÖM: Till kännedomen och behandlingen af de 
icke paerperala gynatresiema med konsekotiT retension af men- 
strnalhlod Tid enkel ntero-vaginal kanal. — O. EhgstböM: 
Iakttagelser af karcinom i postpaerperalt byperinTolverad lif- 
Boder. — O. EnostböM: Iakttagelser af nternsmyom bos två 
efler tre ajatrar. — L. Gbatschoff: Ett fall af Tesico-Taginal- 
fiatel med fnllstindig atresi af nrethra. — AxBL Wallobbn: 
Ett fall af tyfnsinfektion af ovarialcjstn. — A. R. LiHirBLL: 
TriAoe UM af fibroaarkom i ligamentam latnm. — B. Vedb- 
ixm: Reaktionen mod den overdrevne Opereren i Gjrnäkologi. 

LsOPOItD Mktbb: Metoder til Dilatation af orificinm nteri > 19 sid. 23. 
Bsder Födselen. — Oscab Sbmb: Reaktion i Gynäkologien. 



1.1 


r25 


sid. 


18. 


> 


31 


> 


14. 


> 


36 SS. 


26-31. 



John Kåabsbebo: Om perinterine filödninger. 

Emil Mt^LLEB: Salpingitis og peWiperitonitis. 

Lb Maibe: Henbt VabndbB: Obstctriquc joam&liére. — 
A. O. LiNDFOBS: Om kejearsnitt i Sverige. — A. ThobÅN: 
Ett fall af kejsarsnitt vid kräfta i lifmodern. — Elis Ebben- 
Mölleb: Kejsarsnitt. — C. D. Josephbon: Om symfyssprfing- 
ning nnder förlossning. — £. Essen-Mölleb: Fall af tvilling- 
förlossning vid kyfotisk backenfortrangning. — F. Wbstebmaek: 
Ett fall af mptnra uteri och aknt sepsis. Totalexstirpation af 
ntems med inneliggande foster. — Fbitz Kaijseb: 1. Gravi- 
ditås tnbaria; ett fall. II. Partns triplex + Hydramnion ac; 
ett fall. — L. Lindqvist: Gynekologisk-obstetrisk knsnistik. — 
F. Wbstbeicabk: Ezperimentclle Untersacliangen iiber den 
Einfinss der Chloroformnarkose anf die Webenlbatigkeit des 
menscblicbcn Uterus bei der pbysiologi schen Gebnrt. — Oskab 
E. Olsson: Sarcoma nteri. Vaginal hysterektomi. Hälsa. — 
K. Waltee: Fall af abdominal enukleatioD vid multipla ntems- 
myom. — Cabl Otto: Uternskarcinomet og dets Radikal- 
behandling, iärlig med Henblik pä den vaginale Hysterektomi. 
— R. LuNDMABK: Hsematocele retronterinnm. Laparotomi. 
Hälsa. — A. O. LiNDPOBS: Om operationer mot genitalpro- 
laps och särskildt om ventrofizationens plats bland dem. En 
kritisk öfversikt. — G. Heinbicius: Om den patologiska bety- 
delsen af retroflexio-versio uteri. — Elis Ebsbn-Mölleb: Fall 
af tre ovarier hos ny föd t, fnllgänget flickebarn. 



Pediatrik: 

H. Adsebsen: >Sermo de pondere et longitodine infantnm > 11 sid. 24. 
recens natorum. > — P. N. Hansbn: Et Tilfalde af Urogenital- 
tuberkulose hos en 4 Års Pige. 

H. HiBSCHSPBUNO : Fortsatte Erfaringer om den medfödte > 19 ss. 24 — 27. 
Dilatation og Hypertrofi af Tyk tarmen. — Lydee Nicolay- 
SEN: Hypertrofi og Dilatation af colon hos Spädbarn. — AXEL 
Johannessbn: Dilatation og Hypertrofi af Tyktarmen hos 
Barnet. — Axel Johannesben: Ooi Lndforgiftoing hos Bom. 

F. Yebmehben: Akut Lcvkämi hos et spädt Barn. — Cabl > 25 > 18—20. 
Rns: Et Tilfalde af infantilt Myxödem, behandlet med piU. gl. 
thyr. sicc. — F. W. Wichmann: Rakitis eller Psevdorakitis. 

V. PiPPiNO och E. A. HoMÉN: Fall af höggradig hydroce- > 31 sid. 15. 
phalns. — W. PippinO: Fall af kongenitalt hinder i tarmkana- 
len hos 2Vs &rs gammal flicka. 

S. MoNBAD: Den akutte gastro-enteritis hos späde Börn med > 36 > 32. 
särligt Henblik p& Patogenesen og Terapien. — Meddelelser fra 
Kysthospitalei pE Refsnäs 1875—1900. — J. V. Wichmann : 
Mälke-Termoforen. — H. Adsebsen: Indvirkninger af Föde- 
stedets Beliggenhed p& nyf5dte Börns legemlige Udvikling. 



Farmakologi, toxikologi, farmakodynamik och allmän 
terapi : 

H. Jacob^us: Om möderne Sölvternpi. — EnNBT v. Knapb: » 5 > 28—30. 

Om järnresorptionen i digestionskanalen. — Paul de Langen- 

HAGEN: Menton som Vinteropholdssted. — O. Helms: Kur- 
stedet Davos. 



c. 6. S^KTBS&OKi £U herbariiim er&n 1719, famladt af X:r 11 h. 25— 26. 
Caotk Rösnro^w^ i trakten af Göteborg. — H. F. HoLSr: Kt 
yaxpftaiBgstilfälde. — C. G. Santesson: BeobtchtnngcB uber 
BauolTer^ftnag, beaoaders mit Räcksicht aof dat Verhalten dei 
T«ttet im Orgaoiamas. — C. G. SahtbssoH: Einige Venuehe 
ökr dic AlkmiingswiTkiiiig des Heroinj. — C. G. Sahtbsson: 
ISoeh damal die Athmangswirknng des Heroins. 

C. G. Sahtxssok: Iakttagelser Sfrer benzolforgiftntng, sär- > 19 » 28—29. 

ekikit med hänsyn till fettets forhållande i organismen. — 

H. RustbilHB : Beobachtangen uber die Wirknng einiger ali- 

|4tfischcr Koblcnwasserstoffe, rergliehen mit derjenigen des 

£&en, omd äber das Verhalten der Vagoserregbsrkeit während 

4er Narkose. — C. 6. Saktxssok: Knrze pharmakologiscbe 

IChthdliimgen. — JoHAims fioCK: Undersogelser över Giftets 

Vnkning p& det Isolerede Pattedyrhjärte. II: Om Koffeins og 

TWobromias Virkning p& Hjärtet. — Fbbdrdl Zachbissoh: 

Eiperboentela atndier öfver den fntraTenösa koksaltinfnsiooens 

Tcrkaa Tid aknt anemi. — Emil Haksbk: Menton og andre 

^interknrsteder pl RiTieraen. 

C Th. MÖbhbb: Ur Analyijoaraalen. — H. SwAK: Under- > 25 > 20 — 21. 
Mkningar öfrer flyktiga oljor. — T. D.: Om n&gra flyktiga oljor. 
— 6. LnosicsTBÖM : AU[aloidbestämning i extrakter. — A. 
Blokquibt: Om merkariol, pnWerformigt kvicksilfrerpreparat 
Sr piii^handling enligt Welandebs Metod. — C. F. LuKD- 
■EBB: Saponifikaiion af olivolja med kalkratten rid närvaro af 
vissa andra ämnen. — A. J. ScHlLLBBBa: Om beredning af 
kaLimnplatinaklomr. — T. Delphin: Bestämning af brytnings- 
indiccs sSsom pröfoingsnorm för flyktiga oljor. — A. Blom- 
ticiar: Maaganesia, ett nytt medel mot diabetes, sfilöjas såsom 
kvmbBg. — G. LiLJENSTBÖM och 6. SuNDSTEDT: Stadier öfver 
värdebestämning af secale comntnm. — Paul NobJdbtböm: 
TitnmcCrisk bestämning af järn medelst jodkaliam och tiosnlfat. 

R. SiKTBBB: Blyförgiftning med dödlig ntg&ng. — H. Lo- > 31 > 16 — 17. 
XESTZ: Diaxoreaktionen och dess användning vid emottagning 
sf patienter i Inngaotssanatorier. — Cns. JOaOBNSEN: Om 
hygiejnisk Terapi, särligt Diätetik — LouiSE NiMB: Kogebog 
fisr Sakkexsygc. 



C G. SAirrxssoE: Några ord om sabina och om arbortiv- 
■edtifrigan nr toxikologisk och rättsmedicinsk synpunkt. — C. 
6. SxaTBSSON: Einige Beobachtangen iiber die Wirkangen des 
IKpktkerietoxins. — C. G. Santesson och O. KoasN: Ueber 
dic Cnrarewirknng einiger einfacher Basen. — C. G. Saktes- 
bov: Kniges iiber die Registrimng der Heroinathmnng. — H. 
P. Madssh: Nogle lagttagelser över Lysets I nd virkning på 
Lifamidleme gennem forskelligt farvede Glas. — H. P. Mad- 
WMSz Steriltserede og exakte Morfininjektioner. — A. Lever- 
TOr: Några drag nr den svenska balneologiens historia. 



> 3S-86. 



JUttitnedicin^ historik, undervisningsfrågor, medicinal- 
väsendet, hyffien, statistik och epidemiologi: 

H. SöBMAKi Om förste provinsialläkareinstitntionen. — M. > 5 » 81 — 87. 
9iMCfa: Om provinsialläkarens förhållande till de epidemiska 
nakdosiar, som oppträda i sådana delar af hans distrikt, hvilka 
%ga atom hans s. k. praktiska radie. — Kangl. maj:ts nådiga 
sta^Bs for tandläkareinstitntei Stockholm den 22 september 
1899. — Ben almindelige danske Lägeforenings 25de Mode. — 
S. Kabklx.: Om Fällestakst. — Ed v. Jacobt: Friboliger for 



Lageenker. — Knngl. majitg n&diga kungörelse angående skyl- 
dighet for innehafvare af apoteks privilegier att mot nension vid 
viss ålder afstå priTllegiema m. m. Stockholm den 27 oktober 
1899. — RiNG: Om Ligsyn på Landet. — l\. Lbvison: Lig- 
brandingssporgsmålets Udvikling i de senere Ar. — P. Hbbtz: 
Mådeholden Nydelse af SpiritnoM. — Knngl. maj:t8 resolution 
på af Ronneby hälsobrunns aktiebolag, af Porla branns aktie- 
bolag samt af notarien I. L. Hedén, såsom egare af Rindö 
brann, gjord ansökan om tillstånd att få till nämnda brunnars 
järnhaltiga hälsoTatten sätta riss mängd arseniksyrligbet for att 
därmed till terapertiskt bruk tillhandahålla allmänheten ett 
arsenikhaltigt naturligt jämvatten. Resolutionen gifren Stock- 
holms slott den 3 november 1899. — l:ste provinsialiäkames 
årsberättelser om hälso- och sjukvården för år 1898 i följande 
län: Upsala, Stockholms, Östergotlands, Kronobergs, Kalmar, 
Gotlands, Blekinge, Kristianstads, Malmöhus, Hallands, Göte- 
borgs, Elfisborgs, Skaraborgs, Vermlands, Örebro, Vestmanlands, 
Kopparbergs, Gefleborgs, Vestemorrlands, Jämtlands, Vcsterbot- 
tens och Norrbottens. — Stockholms hälsovårdsnämds årsberät- 
telse för 1898. — Göteborgs hälsovårdsnämds årsberättelse för 
1898. — Hälsovårdsforeningens i Stockholm förhandlingar 1898. 

— R. y. Post: Om spottkoppar till skydd mot tuberkulos m. fl. 
sjukdomar. — J. Lshmakn: Om Svindsotdödelighedens Afta- 
gen. — M. Simon: Förefinnes för allmänheten någon fara f5r 
tuberkelsmltta genom lungsotsbehäftad apotekspersonal? Hvad 
bör i sådant fall lämpligen kunna åtgöras för afvärjande af 
sagda fara? — Kungl. maj:ts nådiga kungörelse angående upp- 
hörande tils vidare af tillämpningen utaf kungl. kungörelsen 
den 4 november 1898 angående ersättning till examinerad vete- 
rinär, som på rekvisition af ladugårdeinnehafvare verkstält under- 
sökning med tuberknlin af ladugårdsbesättning. Stockholm den 
22 september 1899. — Kungl. maj:ts nådiga kungörelse angå- 
ende vilkoren for erhållande af belöning för bemödande till 
förekommande och hämmande af tuberkulos hos nötkreaturen. 
Stockholm den 10 november 1899. — Kungl. maj:ts förnyade 
nådiga reglemente för karantänsinrättningen på Känsö; Stock- 
holm den 9 september 1899. — Knngl. maj:(s och rikets 
kommerskollegii kungörelser angående observations- och karan- 
tänsplatsen å Känsö. — A. Cloi>-Hansbn: Nogle Bemärknin- 
ger om det möderne Karantäneväsen. — A. LObbbbS: Lidt 
om Sökarantäne herhjemme i gamle Dage og i Nutiden. 

Fbåkcis Håbbttz: Om Kvälningsdöd. — Paul Wingb : N:r 11 ss. 27— 84. 
Forelöbigt Udkast med Anmerkninger til nye Grundregler for 
den retsTige Behandling af farb'ge sindssyge Lovoverträdere. — 
Kb. BBAin>T: Lawsom Tait. — T. M.: Nekrolog över Saui- 
tetskaptain BoBGYAL Bbbo. — GOBDOK NoBBlB: Doktorgra- 
dens Forhoia til kimrgisk Praxis for 1788. — K. Caböb: 
Skarpretter og Kirurg. — GoBDON NoBBiE: Medicinsk Fakul- 
tets Arkiv for 1807. — Snitkeb-Pbtbbsbn: Forslag til en 
Ordning af Ligsyn ved Läger på Landet. — Sbybbin Thom- 
sbn: Om Lägers Retonr-Kommisaion. — Beretning om For- 
handlingerne på den alm. danske Läaeforcnings 2öde Mode, 
afholdt i Odense d. 24 og 25 Avg. 1899. — AxBL HoLST: 
Om en Omordning af det civile L^evisen. — N. W. Gjbbsöb: 
Om Bistriktslägers Forhold til Fattigpraxis. — G. Gabbiblsbn: 
Om det samme. — Tidssknftets Redaktion om samme £mne. 

— Redaktionen af Tidsskrift for den norske Lägeforening. — 
Rigshospitalets Reserveläger. — C. N. Holtbbmann: Frit 
Lägevalg i Sygekasser. — K. Lökbk: Også om Apotekkomi- 
téens Indstllling. — Kungl. maj:ts nådiga stadga for civila 



XV 



TctcriMntipeBdistcT. Stockkolm d. 8 dcc 1899. — Kung). 

■rfiriMlityrdsem» kvngorelffe uigleiide af knigL najit Iksit- 

itiUa a%ifter för vid stmtena masUltcr for sinncMJiika istagiia 

ftaa&a. Stockkohn. 15 dec. 1899. — Notiser ronuide offeBt]% 

hilwvlrd: Föralaget till »tatMicdiciMk ustelt — 1. Kjvll- 

m6: Dödl^et ocli dödUoraaker bland ireaaka låkar« 1860— 

1898. — iferWIniBgare^er fSr fartyg, tom besöka barnaår, 

MJttade af pest efler därför miiatäiikta. — W. LiLUKDAHL: 

Ett luoiiiligi aitt att i^ota Tiaaa biUo- ock 8JiikTtrdaf5reskrifter 

dkkdva. — TvGTAK UsTVSDT: Hygieaiake UndenögeUer i 

fjairteraa FUkevär. — Al«KX. Kildal : Hjgieaiake Medde- 

Idaa fra Lofotena Kakerär. — JOHAV ScHABFraxBXBO: Kam- 

Tnberkvloaeii. — Regler for fkenbart droaksades 

Det sy MariBebospital og Kloakadlöbcae i Har- 



fOk mod Tub 
b^adliBg. — 



Yiea. — ^. P. ScmKBBKCK: Nögie Uadertofrelflcr över Hav- 
TSidela ForarcuBg ned KkMJdadbold. — J. To&BiLD: Alko- 
boEiBea i Danmark, med airiigt HcBtya til Arstideaa ladily- 
ddm. — F. iKGKBSLXv: AlkobolUmen i Daamaik. — Alr. 
CLOD-HAiEsm: JusrssBrs LisekaaM. — Gkbmuhd Wiboik: 
• Stadier öfvcr ntmadcnafektioii. — KoBgl- maj:tf nådiga kuB> 

^Stéat angående inlorael af Taror, aom kanna miaatinkai med- 
fin kolentmitta. Sto^kolm d. 3 nov. 1899. — Kan|^. najiU 
•^ rikcta komia crakoHegii knngörelaer tngående forklmade tf 
riam främmande orter araitlade eller fria f^åa pest — KongL 
m^rti ock riketa konuaerekoUegii kaagöielfer angående imitto- 
nmaa kaadjnra^nkdomar. 

Om Ligeaddannclsen Ted Tore HospHaler. — EiUK E. Fabxb: N'.r 19 a. 80— B4. 
Det mediäaake Stndiam Ted Edinbargb Uni venitet. — X + Y: 
Om SpeeialiataTiaenet og ÅTertering. — X + T: Om SpeetaHtt- 
af i muiL — A. Wkkvsyold: SpecialistnTisenet. — Lukd- 
<anr (Apotdcr): Landal&geme og Apotekeme. — Stbuck- 
KAKV: SygekiMiiagfii. — Tsautbkb: Sygekataer og Liger. — 
GossDre: Dro d:o. — SAXTOHPH-STBiir : Oto-Laryngologeme 
4g Syyrkifine. — N. Vukh/t: Obliiratoritk Ligeligiyn. — 
HiKALP AxKBMESz Vor SondhedsfeTfdvning. — 6. BoBCH: 
Ted Armkiflct. — L. W. SALOMOKsmr: Fra den fönte iater- 
natsoaale Koagrcs for LiTtfortikringsliger i BrysaeL — Tbal 
Jaxtzks^: IJTafonikrininageoten og Lagen. — L. W. Salo- 
maaoKM'. liTsforaikrrngatelakaber og liger. — E. M. Hofp: 
Det k^ SaadkedskoDegTnms Porkaadiinger i 1898. — Tlende 
Beretning fra Förening for Ligbranding for 1899. — JoHAK 
KjSft: lidt om Badeviaen i Fortid og Nådd. — Oyb K. 
Noskl: HaTTandeti Förorening med Kloakindkold. — N. P. 
SCBIBBBXCX: Dro d:o. — ZAHBTMAXir: I>:0 d:0. — N. P. 
Scsisbbxck: D:o d.*o. — Fonlaget til Lot om Kodkontrol 
m. m. — Bxn>A& HClleb: Fra Toberkaloaekongretaen i Ber- 
fin. — 8. Dahm: Kampen mod Tnberknlosen. — P. Aaseb: 
PcfltitadJcr. 

A. L. Fatb: 0^ Natnrfilosofien og dens Forkold til Medi- > 25 > 22—26. 

cfaan i det 19de Arbnndrede. — Jitl. J. WiBXBe: Oldtideni 

medidaakc Sekter og deret Doktriner. — H. P. Öeux: Psteb 

isros SCHLsmnK. — Gobdor Nobbib: En Laadaphge — 

fmtå — far 100 Ar sidea. — Johah Schabffkhbsbo: Skarp- 

ntftem aom Kinug. — Payl BmBEStB: Lageni TaTikcds- 

a%l — F. I.l7in>: ObUgatoriak Ligetikyn. — AxXL MADSXir: 

Q» 4:0. — RÖKDAM: Dzo d.-o. — S. If. HoFV: D:o d:o. — 

TkAmnS: Sygekaaaeme og Ligeme. — S. Dbthlxvsxh: 

D» dro. — V. iKQBXSLBy: Lagemas Sakekaase — Edy. 

CA iaauMP r; Lirsforsikringtagenten o|; Lagen. — Thal Jajit* 

ZMS: Iho dro. — Bomcianatorieme for Köbenkavn og Omsgn 






1889. — CoRDT Tbap: Arbejdslonuen i KöbcnhaTn med Nabo- 
kommnner i Aret 1898. — H. A. Nielsen: Om Rödforgift- 
ninfirer. — Axel Ulrik : Handelen med Köd?arer i KöbcohaTn 
i äldre Tid. — E. M. HoPP: KödkoDtrollcn. — B. Bano: 
KödkoDtroUoven. — Söebn Hansbn: Grandträk af dea nyere 
KodflTiialoviiiiig. — St. Fbiis: Lidt om Oxe- og Svinetintens 
BetydniDg for Kodkontrollen. — A. M. Sellino: Epidemi- 
lärans problem i modem belysning. 

Kn. Fabeb: c. Lang^k — Habald Mukch-Petebsen: N:r 31 » 18—22. 
Carl Geobo Lanob. — H. P. Öbum: Logernes Ulykkeafor- 
aikriBg. — L. S. YOGBLIUS : D:o d:o. — Lagernes Foraikrings- 
forening. — Ramm: Sygekaaieme og Lageme. — Dbthlefsen: 
D:o d:o. — MUNOK: Dco d:o. — LabseN: D:o d:o. — PoUL 
Hbbtz: Lys og Laft i de store Byer. — Andb. Bbteb: Vej- 
ledning til Undersögelse og BedSmmelse af Vand. — Stbuck- 
xann: Undersögelser af Skoleböm i Nästred Kommnneskole. 
— H. KlsB: Meddelelser om Sygdomsforbold i Grönland. — 
B. BanO: Kampen mod Tnberkaloten bos KyiLget — Kangl. 
maj:ta ntdiga förordning ang&ende forbad mot försäljning inom 
riket af tändstickor, i hvilkas tändroassa ranlig (brit eller gnl) 
fosfor ingir; Stockbolm den 30 mars 1900. — Knngl. maj:ts 
nådiga rejK>lntion af d. 25 maj 1900, bvarigenom p& ansökan af 
Ronneby balsobrnnns aktiebolag modgifvits rätt att tils yidare 
frän riket till ntlandet ntföra sitt med arsenik försatta järn- 
vatten, dock med vilkor af att i tilläoipliga delar bestommel- 
sema i knngl. maj:ts resolation den 3 november 1899 iakt> 
tagas. — Knngl. maj:ts ocb rikets kommerskollegii kungörelser 
anglende forklarande af vissa främmande orter smittade eller 
fria fr&n pest. — Knngl. maj:ts ocb rikets kommerskollegii 
knngörelser angående smittosamma bnsdjnrssjnkdomar. 

J. Pbtebsbk: Domenico Gibillo og den partenopäiske Re- > 36 ss. 37 — 13. 
pnblik. — V. Dethlbfsbn: Sygekasseme og Lägerne. — Lab- 
8BN: D:o d:o. — H. P. Öbum: Fortegnelse över Lägeembeder 
og Lägestillinger i Danmark. — Mode i Lägeforeningen for 
Köbenbavn og Omegn. — C. L. DahlbebO: Om sjnkTtrd för 
epidemisjnka i landsbygden. — Eenbt Bjöbkman: Om epidemi- 
fljokrårdens ordnande på landsbygden. — Bgll: Distriktsköterske- 
institntionens utveckling. — G. StÉBMHOPF: Bidrag till känne- 
domen om vår folkskolebygien. — H. Hansen: Tnberknlose og 
Höjskoler. — Robebt Tioebstedt: Skogsarbetarnes föda i 
nordvästra delen af Ångermanland. — Vandklosetteme i Köben- 
bavn. — Rinobbbo: Dödsårsagerne i Hallnnd Lägedistrikt 1890 
— 99. — H. R. Waagb: Om Indflydelsen af fagtige Boliger på 
Helbreden. — P. Hbllstböm : Bakteriologisk ocb kemisk under- 
sökning af vattnet i den Luleå stad omgifvande Qärden. — M. 
Soin>&: Det praktiska värdet af difteribacill undersökningar. 

Berättelser från sjukvårdsanstalter: 

Beretning om Kommunebospitalet, Öresundsbospitalet, Bleg- > 5 > 37 — 40. 
daroshospitalet og Vestre Hospital i Köbenbavn for 1898. — 
Rapport för år 1898 från Kgl. serafimerlasarettet. — Årsberät- 
telse från Kronprinsessan Lovisas vårdanstalt för sjuka barn 
fSr 1898. — Årsberättelse från Barnsjukbnset Samariten i Stock- 
bolm for år 1898. — Direktionens öfver Allmänna bambus- 
inrättningen i Stockbolm underdåniga berättelse år 1898. — O. 
Rohmell: Beretning om St. Hans JBospital for sindssyge i 
1898. — Fyretyvende Beretning om Åndssvageanstalten på Gl. 
Bakkebns og Ebberödgård ved Köbenbavn for Året fra 1 April 
^ ta 31 Marta 99. 



Boctaifig om det k^. Frederiki Hospital mmt den kgl. N:r 11 m. 85—97. 
FSWf- og Plejea^ftelse for Aret 1898—99. — Å. Haslukd: 
KflOBiiiebosiHtaleU 4de Afdeling i 1898. — 14de Beretoing 
om Poiikliiuieii i Köbemhavn for obenudlede. — J. G. GsBiiSB: 
SMdte Börns Opbold i Snogebsk Fiskerleje i Ant 1899. 
-E ?. Lib: BereiiftinK trm. Plejettiftalflen for SpedtUke Nr 1 
i Boien for ^-Iret 18» — 189a 

löite Bcnreiniiig frm I>r. Edmund Jbhbxhs Ojenklinik. — »19 nå. då, 
¥1 K KI.BS: Beretnins om Silkeborg Vandknrmnstalt for 1899. 

J. BovraSKH ; Årsberetniikg fra den kgL Yakeinationaaastalt. »81 »28. 
— H. Abxkbb;itp : Bereiniiig fra den medikopneTinatiake Ad- 
«ih fd 1899. 

Öfretrtyrelaciia för boapitalen nnderd&niga berattelfe för 1898. » 86 > 48 14 . 
— H. Askkd&xip: Beretoing fra den medikopneTmatiske An- 
sUU for Aret 1899. 



JSttär halwvård: 

6. !9osBZB: Milit&rl&gemea Funktioner og Stilling i Dan- > 5 tid. 40. 
mak {5r og efter 1867. 

O. SsmiKBULD: Konvaleieenthem f5r soldater. — A. L. B. > 11 > 88—40. 
Snn»BBGK: Om manskapsbaraekema ?id våra mötesplatser. 
— Dab. Fochbr: Om införandet af fria bad &t sjoka krigs- 
BiB Tid trenslca badorter. — JoSBF Haioiab: På Tag till 
ki%Bskådeplatsen i Sydafrika. — Edv. Fobssbbbo: Tyska 
inkrarteringsportion. 

Laub: Om Snndheds^anesten, Soodhedstilstanden og de » 25 sid. 26. 
ÖveLser red Kantonnementsovelseme 1899. — J. F. 
HsMFBL: Sn PremstiUing af de Sanitetsvisenet tildelte Op- 
^Tcr sijder Generalstabsovelsen i Sommeren 1899. 

H. SAirz>aTBÖM: Metod att hastigt och nngefirligt bestämma »81 »24. 
ett ögas refraktion. 

J. KiBB: Kobenhams Garnison for 100 År siden. — I. FbiiS: »86 »44. 
Itegle BenarkDioger om det möderne Infanterigevars Sknd- 
virkaing. 



Jf^rd, med. arkh. Ärg, 1900. 



zvin 



Alfabetisk innehålMSrteekning. 

(Arkifetf originalappsatser aro beteeknade med en agteritk.) 



ÅA8BR, P.: Peststudier N:rl9 8.84. 

Adsbbssn, H.: iSermo de pondere et longitndine infantam re- 

cens natoram» » 11 > 24. 

*Adsrbsb9, H. : Indyirkninger af Födestedets Beliggenhed på 
nyfödte Börns legemlige Udvikling. Med 11 

grafiske Tabeller N:r 23 ss. 1—34. 

y » » . » > N:r 86 8. 32. 
Ahlstböm, Assar : Om sterilisering af sönder > 5 > 25. 

> 100 fall af nrethritis gonorrhoica anterior, 

behandlade med protargoi såsom aborti- 

yam > 11 > 20. 

*Ahl8tböm, Gustaf: Bidrag till k&nnedomen om lokiJisationen 
inom ocolomotoriaskåman hos männi- 
skan. Med 1 tafla Nar 16 ss. 1—11. 

> N:r 36 s. 12. 

Allabd, H.: Digitoxinnm crystallisatam (Merck) såsom hj&rt- 

tonicam > 31 » 8. 

^Almkvist, Johan och Wblandeb, Edyabd: Ueber die Behand- 
lung der Psoriasis mit intrayenösen Arsenik- 
injektionen. Mit 3 Tafeln N:r 21 ss. 1—54. 

> » » » » N:r 36 s. 25. 
Albutz, SmmT: Studien aafdemGebietederTemperatarsinne: 

II. Die Hitzeempfindon^ '. > 36 > 8. 

Ahdebsbn, H.: »Sermo de pondere et longitndine infantam re- 

cens natoram» » 11 > 24. 

Abbndbup, H.: Beretning £ra den medikopnevmatiske Anstalt 

for 1809 » 31 » 23. 

> »» » »>36> 44. 
Abnbsbk, Habald: Yor Sandhedsloygivning > 19 > 32. 

Bako, b.: Ködkontrolloven * 25 » 25. 

> Kampen mod Taberkalosen hos Kyåget » 31 > 21. 

Bano, J. 8.: 8ygelige Afyigelser £ra den normale 8exualfölelse > 19 > 21. 

Babth, Justus: Tilsyar o. s. v » 11 » 22. 

Babth, N.: Fractara olecrani yed Maskelkontraktion > 11 » 17. 

Bbktzbn, Chb. F.: Om metastatisk Oftalmi » 36 > 11. 

Beretning om Eommanehospitalet, Öresnndshospitalet, Bleg- 
damshospitalet og Yestre Hospital i Eöbenbayn 

for 1898 » 5 » 37. 

» , Fvretyyende, om Åndssyaseanstalten på Gl. Bakke- 
nas og Ebberödgård yed Köbenhayn for Året fra 

1 Apnl 98 til Marts 99 » 5 » 40. 

> om Forhandlingeme på den alm. danske Lågefor- 
enings 25de Mode, afholdt i Odense d. 24 og 25 
Avg. 1899 » 11 » 29 



XIX 



BcKtiiBf om det k^l. Frederiks Hospital samt den kgl. Föd- 
sels- os Pleiestiftelse for Året 1898—99 K:r 11 

> 14de, om Polikliniken i KöbenhaTn for abemidlede 

> Tiende, fira Porening for Ligbr&ndinff for 1899 . . 

> Förste, fra I>r. Gdmond Jensens ^enklinik. . . 
Bne, JoHK.: Bapport för år 1898 från Kgl. SerafimerUsarettet 
Beztttdae. Direktionens öf^rer Allmänna oamhasinråttningen i 

athlm nnderd&niga berättelse år 1898 

3 öfYerstTTelsenB I5r nospitalen underdåniga berättelse 

för iSöé 

Irzb, åxdwlz Tcgledning til Undersögelse og Bedömmelse af 

Bex: Distriktsköterake-institationens ntyeckling 

fisB, H. J.: Untersnclinngen fiber die redacirenden Snbstanzen 

im Blnte 

Bj[isxHjxDiHefl80V: Beretning om Oddfellow-Ordenens Spedalsk- 
keds-Hospltal i Laogames, Islana. . . . 

Bjksbb, Poui.: IJéber den Nährwerth des Alkohols 

Bjösxxah, £BxreT: Om epidemisjokrårdens ordnande på lands- 
bygden 

Blocb, Osgah: Om Inoskränkning i Anyendelse af Inhalations- 

anftstesi 

ftxMiK, C, E.; Svar til Dr. Erogins 

B&owqoisT, A.: Om merkuriol, paWerformigt kvicksilf^erprepa- 
rat för påsbenandling enligt Welanders me- 
tod 

> Manganesia, ett nytt medel mot diabetes, afslö- 

jas såsom hambog 

Bock, Josahkbs: Undersögelser oyer Giftes Yirkninff på det iso- 
lerede Pattedyrlyärte. II: Om Koffeins og 

Theobromins Virkninff på E(järtet 

BoBCK, CssAs: Multipelt benignt HndsaAoid 

B03DBSBV, J.: Ärsberetuing fra den kgl. Yakcinationsanstalt . 

BoecB, G.: Ved Årsskiftet 

BoacaaxxTiHK, Otto: Undersögelser om den tnberkulOse peri- 

tonitir Prognose 

> De dybtsiddende Ätsniogsstriktnrer af 

oesophagns og deres B^andling. Re- 

trograd Dilatation .... 

» Den tnberkulöse lymfadenitis og dens 

Behandling 

BawTBMs, L.xi>kb: Die Lepra des Anges 

BoTSMS J - Om Galdestenenes Stmktnr og Patoffenese .... 

BftAKSoH, iiojnaz Et nyt Apparat til Förening af Sår 

IkASBT Kb.: Ijawson Tait 

' IvAK : Muskulöses DiaphragmadiTertikel als wahrschein- 

Hclie Folge emes Lipoms 

Ännu några ord om den perkutoriska ausknlta- 

tionen 

BraöK. JsjvB- Periostitis gnmmosa cranii 

Bt^^ B •' Patolo^Bkc Forandringer i Retinalkarrene .... 
B5rn^suatörieme för Köbenhavn og Omegn 1899 



S.85. 



BvcBf Max: 



Ei>v-' Liivsforsikringsagenten og Lägen 

rA«A. K -^'skarpretter og Kimrg 

Ti^^L^^A^xi.' B« f»ll af scirrhns valvnlse Bauhini . . . 
^^^^ Vmoo: Et atypisk Tilflade af tabes dorsalis . . 
Om NissPs Farvemetode og dens Resnl- 
toter 



OBMMWDJJfSKSf 



11 

19 
19 1 
5 ^ 


> 86. 

> 82. 

> 8i. 
» 88. 


5 


► 89. 


86 : 


> 48. 


31 1 
36 


^ 19. 
» 88. 


36 


> 8. 


81 
86 


* 14. 
> 8. 


86 : 


> 38. 


86 
11 


> 22. 
f 5. 


25 


* 21. 


25 


f 21. 


19 : 
11 
81 
19 ) 


> 29. 

► 3. 
* 28. 

82. 



11 



11 



14. 



11 1 


* 18. 


19 1 


> 14. 


19 : 


> 2. 


25 


» 14. 


11 


* 28. 


25 1 


> 4. 


5 1 


> 13. 


11 


► 18. 


19 ^ 


> 14. 


25 ^ 


> 23. 


25 ^ 


> 23. 


11 : 


> 28. 


5 1 


> 7. 


5 1 


> 11. 


25 


> 6. 


31 


> b. 



1 



Clod-Hansbn Abr.: Nogle Bemärkninger om det möderne Ka- 

rant&neyäsen N:r 5 s. 36. 

> Jästesens Läsekasse > 11 > 83. 

Comptes-renduB des traités originaux, pabliés an Torne XXXIII, 

No» 1, 2, 3:1,3:11,1 N:r688.1-8. 

des traités originaax, pabliés an Tome XXXIII, 

No 33, Tome XXXIII, No» 7, 9, 10 . . . . N:r 12 ss. 1-10. 
des traités originaux, pabliés aa Tome XXXin, 

No 14 ä 18 N:r20s.l-6. 

des traités originaux, pabliés aa Tome XXXin, 

No»22ä24 N:r26ss.l— 4. 

des traités originaax, pabliés aa Tome XXXO, 

No»27,28 N:r32s8.1-ö. 

des traités originaux, pabliés au Tome XXXni, 
No» 33, 34, 35 N:r37ss.l-6. 

Bahlbbbo, c. L.: Om sjukr&rd för epidemisjuka i landsbyg- 
den N:r 86 s. 87. 

Dahlgbbn, Easl: Trenne fall af svårare otitiska komplikatio- 
ner » 31 > 10. 

Dahm, E. : Kampen mod Tuberkulosen < 19 » 88. 

Dansk dermatofogisk Selskab. 6te Mode > 5 > 27. 

» * » 8de Mode » 19 > 22. 

1 1 > 9de Mode > 85 > 17. 

> > » lite Mode > 31 > 14. 

Dblphik, t.: Bestämning af brytningsindices såsom pröfnings- 

norm för flyktiga oljor > 25 » 21 . 

DsTHLBFBBN, C. A.: Lupus Yulgaris, behaudlet med Frysuiug Ted 

Hj&lpaf Klorätyl . » 19 > 22. 



Sygekasseme och Lfigeme > 



31 > 19. 
36 > 37. 



Direktionens öfver Allmänna bamhusinrättningen i Stockholm 

underdåniga berättelse år 1898 > 5 > 39. 

Djöbup, g.: Resultaterne af Ftisisbehandl ingen med Friluftskur 
i Merlöse Lägebolig fra November 1896 til No- 
vember 1899 » 11 » 9. 

Dbbjbb, P. M.: Om hyperemesis gravidaram > 11 > 21. 

Dbetbb, W. : De exotiske Folks sexuelle Liv > 5 » 9. 

Elfstband, M.: Beobachtungen aber die Wirkung einiger ali- 

Shatischer Kohlenwasserstoffe, verglichen mit 
eijenigen des iGthers, und tlber das Yerhal- 
ten der Vaguserregbarkeit während der 

Narkose * 19 > 28. 

Ehlbbs: Spedalskhed på Kreta > 19 > 22. 

Ekbhobn, Gr. : Ett fall af appendicitis Coch typhlitis) actinomv- 
cotica; exstirpation at appendix jämte resek- 
tion af coecum ; hälsa » 31 > 11. 

> Cysta-innehåll med kristallbildninger af fettsy- 

radt kalcium (och fettsyradt magnesium) . . . > 81 > 11. 

Elmgbbn, Auo.: Ett fall af luxatio daviculse supra-acromialis 

completa, behandlad t med operation . . . . > 5 » 25. 

Elhobbn, R.: Iakttagelser af karcinom i lifmoderhalsen vid 

hafvandeskap, förlossning och barnsäng ...» 11 > 21. 

Enostböm, o. : Till kännedomen och behandlingen af de icke 
paerperala gynatresiema med konsekutiv re- 
tension af menstrualblod vid enkel utero-vagi- 
nal kanal > 11 > 22. 

> Iakttagelser af karcinom i postpuerperalt hyper- 

involverad lifmoder » 11 > 22. 



E965TB5M, O. I Iakttagelser af uterasmyom hos Uk eller tre 

systrar N-jr 11 g. 28. 

3, Hakaxj>: Bidrag till k&nnedomen om de s. k. gäng- 
liema. (Från Patologisk-anatomiska in- 
Btitntionen i Stockholm.) Med 1 tafla N:r 35 ss. 1— 26. 

r-Mdu.KB, £i.is: Keisarsnitt N:r86 s. 27. 

> FaU af tTiUingförlossning yid kyfotisk båc- 

kenförträngning > d6>28. 

Fall af tre ovarier hos nyfödt, fnligånget 
flickebarn > 36 » 31. 



liMXB^ £bik, £. : Det medicinske Studium yed Edinburgh Uni- 
versitet 

Fabbb» Ksuj>t Om Forholdet mellem Ventrikel- og Tarmsyg- 

domme 

> C. Xiange 

FiMB, Poui. Kuhk: Om LedtilÄlde hos Blödere 

fxTL A. Lm-Zt Om ^Naturfilosofien og dens Forhold till Medicinen 

i det 19de Arhundrede 

•FiBisaa. JoHAHir^ A. G.: Bidrag til L&ren om Fedtemboli. 
^^^ Et Tilftlde af Olivenolieemboli med dödeligt 



> 19 t 30. 



Forlöb 

Om toberkuldse Tyndtarmsstrikturer og deres 



Fvma, Hjkls R. 



Forvexling med syfilitiske Forsnävrinffer 
2ffedde1elser fra Finsens medicinske Lysinsti- 



tut II 



m 



Fitt^zEB. Dam ' Om införandet af fria bad åt ^nka krigsm&n 

i».uji, . . ^^ Bvenaka badorter 

Fbchbl J Fr.: Undersögelse med Röntgenstr&ler 

PmroTTN.: OblJÄatorisk Lftgeligsyn . . . . . . .... . . . 

Fc^ai^Uinger: Öanak: oto-laryngolomsk Förenings Forhandlin- 

, öte Mode 

, 6te Mode 

7^ Mode 21 April 1900 

FoBBRB, J.: Bo I-ami>e-Termo8tat 

Femkringsforemii^, ^H^SlP^ll^V 

fv—u-Itöi T-ov om Ködkontrol m. m 

F«mnL} e:dv - TysfeÄ arméns inkyarteringsportion 

F«m^^*J^Ex^ip«l»®^^^*^^® dermatitis, munkallad af Fr&n- 

xoffiHA^, .F.. ^Lj^^nevmokock 

Ein Äfi v^^ Darmsyphilis und Endophlebitis sy- 

vJ^ TTenxitiiiss der Neurotropismus 

p^ \ #>^den kimrgiske Klinik imUe a. d. Saale . . 

jFHa, itab: .^r™ j^ 3em&rknin|rer om det möderne Infanterige- 

i§yg Skudvirknmff 

jx^^^^tn Oxe- og Svinetintens Betydning for Köd- 

ti^in-i^-r^^M^^r^fertyp» som 'besöka hamnar, smittade af 
FkijiaBingsr^ier ^^^^^^^ eller därför misstänkte ....... 

?^ni«««* ?»l^._^S?S^^S??r8bJ?äWsér'om 

ckh< 



Fkh, &r.: 



> 25 : 


» 8. 


> 31 1 


la 


» 5 1 


► 17. 


> 25 1 


^ 22. 


:r 1 s. 1- 


-61 


N:r86 i 


k 9. 


> 31 > 


^ 3. 


> 11 1 


^ 7. 


> 81 . 


> 9. 


» 11 1 


» 40. 


» 11 


> 7. 


> 19 


» 31. 


> 5 ) 


► 19. 


> 25 1 


► 14. 


> 26 1 


» 14. 


> 36 1 


► 12. 


» 25 1 


^ 7. 


> 81 1 


► 18. 


. 19 1 


> 33. 


> 11 1 


► 40. 


> 19 


► 5. 


> 25 


» 4. 


> 31 


► 2. 


» 5 


> 25. 


> 36 ^ 


» 44. 


> 25 : 


► 25. 


» 11 1 


. 31. 


» 11 1 


^ 30. 



I:sce 



^tmMiAil&*«^™ 



5^^«i|^ 1898 i följande län: Upsala, Stockholms, 



5S!L»^^AtlÄiids, Kronobergs, Kalmar, Gotlands, Ble- 
^*^ KristiÄiistads, Malmöhus, Hallands,^ Göte- 
S?Sr* ElÄ*>orgs, Skaraborgs, Vermlands, Örebro, 
^^[^^ftnl^^ Kopparbergs, Gefleborgs, Vestemorr- 
J^JI" j^^tlands, Vesterbottens och Norrbottens . 



> 5 > 34. 



xxn 



Oabreblsbn, g.: Om Distriktl&gers Forhold til Fattigpraxis 

o. 8. ▼ N:r 11 B. 29. 

Gade, F. g.: Et nyt Instrament till kvantitativ Urinstofbertem- 

melse i Praxis (Ureameter) 

Gadelius, Bsob: Vården af sinnessjuke förr och na 

GsBNEB, J. C. : Skrofulöse Börns Ophold i Snoeebsek Fiskerleie 

i Året 1899 . 

Gbbtz, Haks: Untersuchungen tlber Zdllner'8 anorthoskopische 

T&nschunff 

GiBBTSSN, P. E. : Skulderleddets Massage 

Gjbbsing: Sygekasser og Läffer 

Gjbbsöb, k. W.: Om Distriktsl&gers Forhold til Fattigpraxis 

o. s. v 

Gbax, Chb. : Ohorea infectiva (Sydenhamns chorea) og dens Be- 
handling 

G&ATSOHOFF, L.: Ett fall af vesico-vaginalfistel med fallständig 

atresi af arethra 

Grön, Fbbdbbik: Coma ved cancer ventricali 

> Sabkatan Fraktar af Langfingerens tredje Fa- 

lanx 

Guldbbbg, Gustav: Grandtr&k af Menneskets Anatomi .... 

Gtjllstrakd, a.: Dioptriens definition 

Göteborgs h&lsovårdsn&mnds Årsberättelse för 1898 

Haastbd, Kasl: Er Er&ft en Infektionssygdom? 

FlAifMAR^ Josef: Pä väg till krigsskådeplatsen i SydaMka . . 

Hammarsten, Olof: Ytterligare bidrag till kännedomen om fi- 

brinbildningen 

> Meddelanden ar den fysiologiskt-kemiska 

literataren 

> Undersökning af gallkonkrementer frän is- 

björn 

> Ein Yerfahren zam Nachweis der Gallen- 

farbstoffe, insbesondere im Hame . . . 

Haksen, c. C: Om Udvikling af Grandsabstans i Bindevävs- 
gruppen .... 

Hansen, g. t. & Heibebo, P.: I hvilken Ålder erhverves de 
fleste TilflUde af syphilis, og i hvilken Ål- 
der brvde de fleste TilflUde af generel Pa- 
rese ad? 

Hamsem, Emil: Menton og andre Yinterkursteder pä Rivieraen 

Hansen, H.: Tuberkulose ogHöjskoler 

Hansbn, P. N.: Et Tilfälde af Urogenitaltuberkalose hos en 4 
års Pige 

Haesbn, Söben: Grundträk af den nvere Eödsynslovning . . . 

Haesteen, H.: Et Tilfälde af helbredet Epilepsi 

> Abortiv-behandling af Gonorrhoe 

Habbitz, Fbakcib: Om Evälningsdöd 

Haslued, a. : Eommunehospitalets 4de Afdeling i 1898 .... 

> Om Reinfektion ved syphilis 

> Zona som akut Infektionssygdom 

Hasselbaloh, Kabl Albebt: Om Hönsefostrenes respiratoriske 

Stofskifte 

Hebbfobdt, g. F.: Studier över Musc.dilatatorpapillse-.Dissert. 
HsiBEBQ, Poul: Et Par Ord om den forud for tabes dorsalis 

gående Syfilis 

» Lägens Tavshedspligt 

HsiLMAirH, V.: Kasuistik 

HxDrs, Axel: Dilitatio ventricali acuta 

^Heinbiouis, G.: Om den patologiska betydelsen af retroflexio- 

versio uteri N:r 2 sa. 1 — 6G 



XXIU 



'Hituucius, G.: Om den p&tolo|^ka betydelsen af retroflezio- 

Tersio nteri N.t 36 8. 

HgfT . wBCTft , A.: Tm £rAcran om t&nrfttskans bakteriedödande 

verkan > 86 > 

fiuLsaöH, P.: Bakteriologisk och kemisk ondersökniDg af 

▼attnet i den Luleå stad omgif?ande fjflraen > 86 

Bajo, O.: Knratedet Davos * 5 

HnpEL, J. F.: £n I*^remstilliii^ af de SanitetsYåsenet tUdelte 
Op^aver xinder Generalstabsövelseii i Som- 

meren 1899 > 85 

Hmx, Poul: Mådekold^ l^ydelse af Spiritaosa » 5 

> LtjB og Luft i de store Byer > 81 

Hebss. R.: Mnltiple Abdominaldermoider > 11 

fioscBiFmuKe, H.: Fortsatte Krfaringer om den medf5dte Dila- 
tation €>e Hypertrofi af Tyktarmen . . . . > 19 
EniMMAXj J. Y.: £tt fall af >articaria perstans yerrucosa» . . > 11 
Bi»r, £. M.: Det k^l. SnndhedskoUegiums Forhandlinger i 

1898 . . > 19 

> Oblu^atorisk Lftgetilsyn > 25 

Kodkontrollen * 95 

Boui, Th.: Om LfUmbalpnnktiiren som diagnostisk Hjålpemiddel > 81 
Bou, Yictob: £t UndersOselsea- og Operationsbord for prakti- 

serende 'LAger > 19 

Horn, AxEi.: Oni en CHnordninff af det ciyile L&gey&sen . . . > 11 

HoLST, H. F.: Kt For^ftningBiilfålde > 11 

HoLsn, Hueo: Tv& fall af tetanns, behandlade med antitoxin- 
injektioner samt om resultaten af denna be- 

kandlinffsmetod > 5 

BmjTOMAMm^ C. N.s y rit TLAgevalg i Sygekasser » 11 

*BoLiH, &: Om subjektiv Astigmometri ved visse ofkalmo- 
metriske Fordobungsmetoder, specielt yed det 
BLasesiaarske Biprisme. Med 5 Zinkotypier N:r 4 ss. 1- 



81. 

18. 

40. 
89. 

86. 

88. 

19. 

8. 

84. 

80. 

88. 

88. 

84. 

7. 

80. 
89. 
85. 



10. 
80. 



Bfmta^ £. A.: Bidrag till syphilis-tabes-fråffan 

> Hidrag till Unnedom om de stora meningeala 

oeli bJ&rDgnmmata, äfvensom om ryggm&rgs- 

syfilis 

Rint ttwr» £. o. ocli. AjfDXBssoK, OsoAB A.: Studien fiber die 

Pkysiolone nnd Anatomie der Nebennieren 

HilsoTårdaförenins^ns i Stockholm förhandlingar 1896 .... 



18. 

N:rd6s.l8. 

11. 



p.. Alkokolismen i Danmark 
vl: T^S^^emes Enkekasse . . 



lå£<mxcB, H.S Om möderne Sölyterapi 

> f^orel&eminger över möderne Terapi 

Jacob* Fliudselte ^^ ^^^ angina phlegmonosa . 

JiOST, lEsrw.z FriboHjfer for Lftgeenker 

jAwaa Taai^ : IdvBforsiknngsagenten og Lftgen. 



11 

5 
5 

11 



5 
19 
86 

5 
19 
85 
85 
86 



19 
19 



19. 

1. 
84. 



9. 
18. 



85. 
86. 



£]>innffi>r Om Lokalbehandling af Skleritis > 85 > 18. 

JwMmL V - De nyeste Undersögelser över Malaria > 86 > 8. 

wInBsn AxMSsi Dilatation og Hypertrofi af Tyktarmen hos 

"— » Barnet 

, Om Lndforgiftninff hos Bdm 

j^j[^oz^: Kin Yer&hren znm Nachweis der Gallenfurb- 

stoffe, insbesondere im Hame > 36 > 5. 

*JosBPB8c^ C D.: Bidrag till den konserverande igorkirar- 

gien N:r 88 

, » » > N:r 

y Om symfyssprängning under förlossning . > 



SS. 1—9. 
86 8. 17. 
86 > 87. 



XZIV 



*JuHDBLL, I.: Ny apparat fOr bakteriernas oskadliggOiande i 
"ölk i 

-sökning Tid appli 
ator. Med 1 bild 1 texten N:r 14 ss. 1— 16. 



och dess hygieniska betydelse enlikt on- 
likation till G. Salenii radi- 



ngöl 

dersökninir Tid ai 



N:r 36 s. 9. 
> Experimentela och kliniska undersökningar öfVer 

gonococcus Neisser > 81 > 13. 

JOboensbk, Ghb.: Hyorledes udföres Mayendskylning på rette 



Made? 
Om hygiejnisk Terapi, s&rligt Di&tetik . 



Kaabsbbbg, Joh.: Om periuterine Blödninger 

KåBELL, S.: Om F&Uestakst 

Kausbb, Fritz: I. Grayiditas tubaria; ett foll. IL Partustri- 

jplez + Hydramnion ac: ett fall 

Eåbyohbn, J. J.: Monaaissynloomeista. (Om njorsyfilom) . . . 

> Primala inottomista. (Om primala-dermatiter) 

> Yiel& yksi primola-ihottnma-tapan. (Ännu ett 

fEdl af primula-dermatit) 

Kby, Einab: Ett fall af koroidalsarcom med seknnd&r atrofi af 



> 5 1 
» 31 j 


> 14. 
» 16. 


> 25 

> 5 : 


► 18. 

► 32. 


> 36 1 
y 5 : 

> 5 1 


► 29. 

» 26. 

26. 


> 5 > 


► 27. 


. 19 

> 19 

> 36 

> 11 


► 13. 
» 33. 

► 44. 

► 31. 


> 11 

> 31 

y 19 


► 31. 

► 19. 

► 34. 


> 6 1 

> 5 


> 20. 
» 28. 



KnsB, Johan: Lidt om Badey&sen i Fortid og: Nutid 

> Eöbenhayns Garnison for 100 Är siden 

EiLDAL, Albx. : Hyffieniske Meddelelser fra Lofotens FiskoTär . 
Ejbllbbbg, i. : Dödlighet och dödsorsaker bland svenska l&kare 

1860-1898 

Elab, H.: Meddelelser om Sygdomsforhold i Grönland .... 
Klbb, Fb. £. : Beretning om silkeborg Yandkuranstalt for 1899 
Elbin, Yaldbmab: Om nogle små Forandringer ved Macken- 

zies* Tonsillotom 

Enapb, Ebnst v.: Om j&mresorptionen i digestionskanalen . . 
Eongl. Maj:ts nådiga stadga för tandlftkareinstitutet Stockholm 

d. 22 september 1899 » 5 > 82. 

> nådiffa kungörelse angftende skyldighet för inne- 

hanrare af apoteksprivilegier att mot pension 
▼id yiss ålder afstå privilegierna m. m. Stock- 
holm den 27 oktober 1899 > 5 > 33. 

> resolution på af Ronneby hälsobrunns aktiebolag, 

af Porla brunns aktiebolag samt af notarien I. 
L. Hedén, såsom egare af Rindö brunn, gjord 
ansökan om tillstånd att £å till n&mnda brunnars 
j&mhaltiga h&lsovatten s&tta viss m&ngd arsenik- 
syrlighet för att därmed till terapevtiskt bruk 
tillhandahålla allmänheten ett arsenikhaltijKt na- 
turligt jämvatten. Resolutionen gifven Stock- 
holms slott den 3 november 1899 > 5 > 33. 

» nådiga kungörelse angående upphörande tils vi- 
dare af tuiåmpninffen utaf kungl. kungörelsen 
den 4 november 1898 angående ersättning till 
examinerad veterinär, som på rekvisition af 
ladugårdsinnehafvare verkstält undersökning 
med tuberkulin af ladugårdsbesättning. Stock- 
holm den 22 september 1899 > 5 > 35. 

> nådiga kungörelse angående vilkoren för erhål- 

lande af belöning för bemödande till forekom- 
mande och hämmande af tuberkulos hos nöt- 
kreaturen. Stockholm den 10 november 1899 . > 5 > 36. 
» förnyade nådiga reglemente för karantänsinrätt- 
ningen på Eänsö. Stockholm den 9 september 
1^. . . . > 6 » 86. 



XXV 



> 31 » 21. 



KoB^ Hajrts ocb rikets kommenkoUegii kungörelBer angående 

obserrations- och karantänsplatsen å K&nsö . . N:r 5 s. 86. 
niidiga stadga fÖr civila veterinårstipendiater. 

Stockholm den 8 december 1899 > ti > dO. 

nådiga kungörelse angående införsel af varor, 
som knnna misst&nkas medföra kolerasmitta. 
Stockholm den 3 november 1899 > 11 > 83. 

och rikets kommerskoUegii kungörelser angående 
förklarande af vissa främmande orter smittade 
eller fria från pest > 11 » 84. 

och rikets kommo^oUegii kungörelser angående 
smittosamma hnsdjursqukdomar > 11 > 34. 

nådiga förordning angående förbud mot försälj- 
ning inom riket af tändstickor, i hvilkas tänd- 
massa vanlig (hvit eller gul) fosfor ingår. Stock- 
holm den 30 mars 1900 

> nådiga resolution af den 25 maj 1900, hvarigenom 

på ansökan af Ronneby hälsobrunns aktiebolag 
medgifnts rätt att tils vidare från riket till ut- 
landet utföra sitt med arsenik försatta järn- 
vatten, dock med vilkor af att i tillämpliga 
delar bestämmelserna i kungl. maj:ts resolution 
den 3 noYember 1899 iaktti^ > 31 > 21. 

> och rikets kommerskoUegii kungörelser angående 

förklarande af vissa främmande orter smittade 

eller fria från pest > 31 > 22. 

^ och rikets kommerskoUegii kungörelser angående 

smittosamma husdjurssjukdomar > 31 > 22. 

Ibaft, LuDVie: Bidrag til Operationsteknikken ved Laparotomi 

for lnvi^[mation > 11 > 16. 

> £t Par Tflfälde af ileus på Grund af Mis- 

dannelse af Mesenteriet. Med 1 BUled i 

Texten N:r 13 ss. 1—20. 

> Bidrajg till Patogenesen af ulcus ventriculi . . K:r 19 s. 8. 

> Anuria calculosa og Reflexanuri > 36 > 17. 

iMosnm^ Au: Bidrag till kännedomen om dermoidcystema i 

bäckenbindväf?en > 5 > 24. 

y Om appendicitemas bakteriologi > 11 > 4. 

> £n Udtalelse i Spörgsmålet om kronisk prosta- 
titis og Bakteriuri samt i Spörgsmålet om bad 
coli's Antagonisme mod ae övrige Urinbak- 
terier > 11 > 6. 

EdffXB, H.: Fall af astasi-abasi > 19 > 6. 

> Ett fall af akromegali > 19 > 7. 

Laachs, S. b.: 



Om Åreladning ved Urämi > 11 » 10. 

Om appendicitis. Med 2 grafiska Tabeller N:r 24 ss. 1—20. 
» > > » N:r 36 s. 9. 

LåxcB, C: Om nogle Regenerationsforsög > 25 > 3. 

> Demonstration af Prilparater, fremstillede efter Mel- 

nikow-Raswedenkows Metode > 

L4KsiHAenr, Paui* db: Menton som Vinteropholdssted . . . . > 
C. F. : Oversigt över Udviklingen af Låren om Skrofu- 

loee og Tuberkulose > 

r: Sjgekasseme o^ Lägeme > 

Lacb, H.: Om Sundheds^änesten, Sundhedstilstanden og desani- 

täre Ovelser ved Kantonnementsövelserne 1899 . . > 
LåCBQzo^ Mabius: Fra et Studieophold hos Prof. £. Lbtdbn » 
9 Om Indikationeme for Mälkens og Mälke- 
kurens Anvendelse ved Sukkersyge og 
dens Komplikationer > 



31 
5 

11 
31 



11 



3. 
19. 

26. 

12. 



25 » 9. 



ZXVI 



LsHMAHir, J.: Om STindsotdödelighedens Aftagen N:r 5 8.35. 

*Lb Maibb, M.: Henri Yarnier: Obstétrique joarnaliére. La 

pratiqae des accoachements. Paris 1900 . N:r 15 s. 1—10. 

N:r36 8.26. 

^Lbnnandsb, E. g.: Easnitiska meddelanden från kimrffiska 
kliniken i Upsala: I. Fall af medfödd (?) 
dilatation och hypertrofi af flexura sig- 
moidea hos ett barn (maladie de Hirscn- 
spmngP). Med 8 antotypier. II. Ett fall 
af 0B8o^hagus-(pharynx-)pol7p. Med 2 
autotypier N:r 3 as. 1—11. 

> Ett fall af sabkatant krossår i lefvem (och 

i högra lungan?) med seknnd&r, afki^s- 
lad, yarig peritonit samt serös plenit 

och pneymonier N:r 11 s. 16. 

» Rörlig lef?er och {^Ustenar; cholecvsto- 
tomi samt reposition och fixation ar lef- 
vem > 11 » 17. 

> Om utrymning af IjrmfkOrtlama i ingven 

och längs yasa iliaca och väsa obtura- 

toria i en operation > 11 > 18. 

* > och ScHBSL, Victob: Fyra fall af kronisk 

serös (ej tuberkulos) peritonit . . N:r 28 ss. 1—41. 



N: 

> Ett fall oesojphaffus-(pharynx-)polyp . . . 

> Fall] af mecrfödd(?) dilatation och hyper- 

trofi af flexura sigmoidea hos ett barn 
(maladie de Hirschsprung?) 

> Fyra fall af akut koiec^stit med diffus 

eller be£[r&nsad peritonit 

> Om operation j&mte kirurgisk epikris . . 

> Ett fall af traumatisk slemhinneruptur i 

pars bulbosa urethr» 

> Plastisk operation vid incontinentia ani . 

> Ett fall ar nafvelstrångsbråck och af yar- 

bildning i scrotum 

Lbvbbtik, a.: Kågra drag ur den svenska balneologiens historia 
Lbvisof, F.: Likbrftndingsspörgsmålets Udvikling i de senere Ar 
Lie, H. P.: Beretning fra Plejestiftelsen for Spedalske N:r 1 i 

Bergen for 4-Aret 1895—1898 

LiLJENSTBöM, 6. : Alkaloidbestämning i extrakter 

» och SuKDSTSDT, G.j Studier öfver yårdebest&m- 

ning af secale comutum 

LiLLiBDAHL, W.: Ett lämpligt sätt att göra vissa hälso- och sjuk- 

vårdsforeskrifter effektiva 

LUNBLL, A. R.: Tvänne fall af fibrosarkom i ligamentum latnm 

LiNDFOBS, A. O.: Om kejsarsnitt i Sverige 

> Om operationer mot ^enitalprolaps och sär- 

skilat om ventrofixationens plats bland dem. 

En kritisk öfversikt 

Lindqvist, L.: Gynekologisk-obstetrisk kasuistik 

LoBBHTz, H.: Diazoreaktionen och dess användning vid emot- 

tagning af patienter i lungsotssanatorier . . . 

LoBBHTZBN, Cåbl: NogTo dlagnostiske Instrumenter ved Mave- 

off Tarmsvgdomme 

LObbbbs, a.: Lidt om Sökarantäne herlgemme i gamle Dage og 

i Nutiden 

Lund, F.: Obligatorisk Lägetilsyn 

Lundbbbg, c. F. : Saponifikation af olivo^a med kalkvatten vid 
närvaro af vissa andra ämnen > 



r 36 s. 15. 
86 > 13. 



36 > 14. 



15. 
16. 

20. 
21. 

22. 
36. 
38. 

37. 
21. 



36 

36 

36 

5 

11 



25 > 21. 

11 » 31. 
11 > 28. 
36 > 26. 



36 



31. 
29. 



31 . 16. 



5 
25 



36. 
23. 



25 > 21. 



xxvn 



LcTTOBOBg, Hiebmak: Stadier og tankar rörande paralrsis-agitans* 
patogenes. Ett fall af paralygis lutans 
med åtskilliga myxOdem-symptom .... N:r 19 



LcxMssv: Itandsl&geme og Apotekeme 

LcnxABX, R.: Hsem&tocele retronterinom. -- Laparatomi — 

H&lsa 

LvmeoAABDi, £nrAm: Stadier OTer kjpertrophia prostate, sirligt 

med Hensyn til Ätiologi og Patogenese 

LmeGAABD, K. K. K: £t Tilfålde af Hypopyonkeratitis med 

Renkultor af G&r 

> Bakteriologiske Stadier OTer eoigoncti- 

Titis 

lågtfar&äMkgi I>en aimindelige danske Lågeforenings 25de Mode 

LågeBddaiiaelseii, Om, Ted Yore Hospitaler 

L^KS, K.: OgaA om Apotekkomitéens Indstilling 

UBmmawMm^ SL M.: Om ögonqokdomama och deras behandling 



19 
86 
31 



H.: Kolecystotomi 

MATia»»^ Ajjpbmdz Liidt om Antiseptik 

Madckb, Axh.: Obligatorisk L&getilsyn 

Majdos, H. P.: Nogle lagttagelser över Lysets Indrirkning på 

L»l«emidleme gennem forskellij^ CsrTede Uias 

> Steruiserede og exakte Morfiniigektioner . . . 

Massks, Thokvau): Om Tetanolysinet 

> Antitetanolysinets Virkning på de röde 

Blodlegemer 

MAOnn, Wii.HXUf : Et Tilf&lde af Tab af Moskelsansen be- 

gr&nset till h^re Hand 

JCasvubsov, g.: 3, Ekinokokker Qåmede gennem transpleyral 

Indaiou 

Mariaehospital, Det nye, og Kloakndlöbene i Barnen 

Medéelelser fira Kysthospitolet på Refsn&s 1876—1900 .... 
MeiiciAakBtyrelflens, Kongl., kungörelse angående af kongL majrt 
&8tetålda afgifter för vid statens anstalter 
för sinnes^&a intagna personer. Stock- 
holm den 15 december i899 > 

MsBuve, Aass A. : Om Undersögelse af Synsfeltet med hride 
Objekter med små Synsrinkler, sårligt 
med Hensyn til denne Undersögelses 

Betydniag yed Glaukom 

JfausaoK, Max: Om prostatitis 

HbxBB, Lixopoi^: Metoder til Dilatation af orificinm nteri under 

Födselen 

HscBMLMT^ C: Areladning ved Uråmi ............ 

JfoiBAJD, &.: l>^n akutte gastro-ententis hos spade Böm med 

särligt Benblik på Patogenesen og Terapien . 

n^iiT.»»3 £bxk: Några ord om anatomien såsom vetenskap och 

läroämne 

JfCuAB, Smit.: Sidpindtis off oelviperitonitis 

JfCLLKB, Bxzdab: fraTuberkulosekongressen i Berlin .... 

mitnm-VwrmaasMm^ Hasald: Carl Georg Lange 

Xuvck: SygekÄSserne <^ Lägeme 

MruB, N xL: l>o så kaldte embryonale BlandningssTulster . . 

Mrran», Hoi-oib: Be överste liuftvdes Sygdomme 

Mtvxkb. H. : Ätiologien og Patologien af i^pendicitis og dens 

^^ Indflydelse på Behandlingen 

Möée i Ijteeforeningen for Köbenhavn og Omegn 

li/fcy^w, JöBevif : Nogle TilfUde af otosnn P;rämi 
i^ Besultateme af nogle Fu " 

▼ed akute Lidelser i Oregangen 
MOLun, Maokjxs^ Hydron -ffistivale 



7. 
81. 

80. 



18. 



25 : 


> 11. 


5 


» 82. 


19 1 


> 80. 


11 1 


> 80. 


86 


► 11. 


5 1 


> 22. 


19 1 


> 20. 


25 1 


> 28. 


86 1 


> 85. 


86 > 


^ 85. 


11 1 


> 5. 


11 « 


6. 


25 1 


> 7. 


11 : 


► 17. 


11 1 


> 82. 


86 : 


» 32. 



11 > 80. 



» 11 1 


14. 


» 19 1 


20. 


> 19 1 


> 28. 


. 11 1 


10. 


> 86 1 


32. 


. 11 1 


> 1. 


> 81 1 


y 14. 


» 19 1 


^ 88. 


. 81 . 


► 18. 


» 81 1 


> 19. 


. 19 1 


► 2. 


» 81 ^ 


► 10. 


> 19 1 


> 16. 


> 86 1 


► 87. 


> 5 1 


> 18. 


» 25 : 


» 18. 


» 19 : 


» 21. 



MöLLBB, Magkvs och MtLLEBN-AsPBGBBN, U.: Tcrapevtiska Stu- 
dier Yid ulcus moUe > 36>24. 

MöRNBR, Gabl Th.: Bidrag tili kännedomen om några glutinets 

egenskaper N:r 5 s. 4. 

> Ur analysjoornalen > 25 > 20. 

Nbbrmank: Om Metylviolet som Reagens p& Galdefarrestof i 

Urinen > 81 > 9, 

♦NicoLAYSBN, Johan: Efterundersögelser om 27 kirurgisk be- 

handlede Tilf&lde af Ulcos ventricoli 

chronicom N:r 17 ss. 1—52. 

N:r 36 B. 13. 

NicoLATSBN, Julius: Om L&rbenshalsfraktarens Behandling 

med Nagling > 11 > 18. 

NicoLATSBN, Lyder: Uypertrofi og Dilatation af colon hos 

Spftdbam » 19 > 24. 

NiBLSEN, H. A.: Om Ködforgiftninger > 25 > 24. 

NiBLSBN, L.: Syfilis > 25 > 16. 

Nilsson, N. A.: Sjukdomarnas klassifikation > 36 > 6. 

NiHB, Louise: Kogebok for Sukkers^rge > 31 > 17. 

Nobel, Ove E.: J^vvandets Forurening med Kloakindhold . . > 19 > 33. 
NoBDQUiST, Kabl: Ett fall af tabes dorsalis med larynxsjmptom > 31 > 7. 
NoBDSTEöM, Paul: Titrimetrisk bestämning af j&rn medelst jod- 
kalium och tiosulfat > 25 > 21. 

NoBBiE, Gobdon: MilitärläJB^mes Funktioner og Stilling i Dan- 
mark Wr og efter 1867 > 5 > 40. 

> Doktorgradens Forhold til kirurgisk Praxis 
för 1788 » 11 » 28. 

Medicinsk Fakultets Arkiv for 1807 > 11 t 28. 

En Landeplage — Fnat — for 100 År siden > 19 > 23. 

Diagnosen af Järnsplint i öjet > 25 > 18. 

Om Farvesanspröven hos Söfolk > 25 > 18. 

En Landsplage — Fnat for 100 År siden . . > 25 > 22. 

Nybop, Louis: Termoforen > 19 » 20. 

Odbnius, Ruben: N&gra undersökningar öfrer en nukleoproteid 

ur mjölkkörteln » 36 > 4. 

Olsson, Oskab E.: Sarcoma uteri. Yaginal hysterektomi. — 

Hälsa > 36 » 30. 

Otto, Gael: Uteruskarcinomet og dets Radikalbehandlinff, sär- 

1ig med Henblik pä den yaginale Hysterektomi > 36 > 30. 

Palmbbbo, a.: Infektionslärans nuvarande ständpunkt . . . . > 5 > 8. 

Pebman, E. S.: Radikaloperationer för icke inklämda bråck ä 
Kronprinsessan Lovisas värdanstalt för quka 
barn under aren 1891—1898 » 25 > 15. 

Pbbs, Alfbbd: 2 Tilfälde af Ulcus ventriculi behandlede med 

Gastroenterostomi > 36 » 14. 

Peteesen, i.: Erythema induratum (Bazin) > 25 > 16. 

> Domenico Cirillo og den partenopäiske Republik > 36 > 37. 

*Petbb6Son, O. V.: Kliniskt experimentela studier öfver lung- 
tuberkulosen N:r30 ss. 1—52. 

♦ » > Med 2 taflor. (Forts. fr. n:r 30.) N:r 33 ss. 1—94. 

> Sundbebg, c. och Lbnnandeb, K. G.: Fall 

af cholecystitis gangrsenosa cum perfo- 

ratione .... T N:r36 s.l6. 

Petbén, Kabl: Nachtrag zur Mittheilung tiber das Vorkommen 

der Xanthinbasen in den Fäces > 36 > 6. 

PippiNG, W.: Ett fall af myokloni > 5 > 12. 

> och HoMÉN, E. A.: Fall af höggradig hydroce- 

phalus. 31 . 15. 



XXIZ 

Pimie, W.: Fall af kongenitalt hinder i tarmkanalen hos 2\t 

krs gammal flicka N:r 31 s. 15. 

FosTOFPiDAs, £.: Den sanitftre Kontrol med Prostitutionen . . > 11 > 90. 
> Hvad kan der — afseet fra Prostitations- 

kontrollen — göres for at modarbejde da 

yeneriske Sygdommes Udbredelse * 25 > 16. 

Post, R. v.: Om spottkoppar tul skydd mot taberkulos m. fl. 

sjukdomar » 5 > 35. 

Psp, HoLGKa.: Stadier över Blandningsinfektion ved Difteri > 25 > 4. 



*<(irKlBSC, UliBIK. : 



£in Fall yon accessoriseher, mdiment&rer 
Lange. Mit einer Äbbildang . . . N:r 8 ss. 1—8. 
> » > N:r 36 8. 6. 

Om mortaliteten i kräfta i Sveriges städer 

änder åren 1875—1899 N:r 34 ss. 1— 16. 



Sygekasseme og LiUreme 

Bkd.: Om Distiiktslä^ers Forhold til Fattigpraxis o. s. v. . . 
Bedaktiimen af Tidaslnift for den norske L^eforening .... 

Begler fdr skenbart drunknades behandling 

BaxoESj 6.: Om tibiahafmdets retroversion 

> Crania saedca anti^aa 

> Yära förfäders kranieform 

> Om de af Svenska sällskapet för antropologi och 

geografi föranstaltade antropologiska undersök- 

ningama i Sverige 

S%^o^talet8 Reserveläger 

Rds^ Cjjbe.: £t Tilf&lde af Inpus nasi, behandlet med Rönt- 

genstråler 

> Et Tilfälde af infantilt Myxödem, behandlet med 

pUl. gl. thyr. sicc 

Ooi Xjigsyn pä Landet 

sbb: IMkls&rsageme i Halland Läffedistrikt 1890—99 . . 
tti^BTWCT.T^ O.: Beretning om St Hans Hospital for sindssyge i 

^^^ 1898 

Bou^ J.: Bidra^^ til Klumpfodens Behandling 

*BoaasAX^ Tfff^^T»T. : Bidrag til det primäre Flevrasarkoms Kli- 
nik. Med 2 Billeder i Texten . . N:r 7 ss. 1—16. 

> > > > . . . N:r 36 > 9. 
• > Om renale Komplikationer ved Gigtfebe- 

ren og deres Betydning for Behand- 
lingen N:r 27 88. 1—85. 

> > » » N:r 36 s. 9. 
losQTiser, Iva: Tricoeephalus disj^ar > 5 > 7. 

» Om tyfoidfeber-epidemien i Helsingfors under 

sommaren och hösten 18% > 

^omAMDsm, C. J. : Anna nägra ord om behandlingen af kan- 

kroider ntan blodig operation > 

lovHVG, Ta.: A£slattende Bemärkninger til Dr. Krogias . . . > 
> ' Galdestenssygdommen og dens Behandling . . . > 

p Erfaringer om Uretersten » 

löBK, OI.AI: £t Tilfälde af gastroptosis med reflektorisk ructos 

> og L»aiTnz8tenose (spasmus glottidis) > 

Bftgp Aw Boixssr: Forholdet mellem angina og diphtheritis . . > 
^^ > Obligatorisk Lägetilsyn > 



» 81 


» 19 


. 11 : 


> 29. 


. 11 


► 29. 


» 11 : 


> 32. 


> 5 1 


► 1. 


» 25 


> 1. 


» 25 1 


> 1. 


» 25 1 


► 2. 


> 11 : 


> 29. 


> 19 : 


> 23. 


> 25 : 


> 19. 


. 5 


> 33. 


> 36 


* 40. 


» 5 1 


> 39. 


. 11 : 


> 18. 



5 > 15. 



25 > 


16. 


11 . 


5. 


19 . 


17. 


86 > 


18. 


19 . 


8. 


5 . 


12. 


25 . 


23. 



fhuauomsBSff Li- ^ 



SåjEssKEfi, Otto: 



Fra den förste Internationale Kongres for 

Livforsikringsläger i Bryssel > 19 > 32. 

Livforsikringsselskaber og Läger . . . . > 19 > 32. 

Om idiopatisk atvidgning af matstrapen . . > 5 > 13. 



zxx 



11 
11 
11 



19 
19 



25. 
26. 
26. 



Sandslin, E.: Ett fall af appendicitis perforatiya i en ingvinal 

bråcksäck N:r 5 s. 24. 

Sandström, H.: Metod att hastigt och uDgefärligt bestämma 

ett ögas refraktion > 31 > 24. 

Santbsson, c. g.: Ett herbarium från 1719, samladt af Gasten 

Rönnow i trakten af Göteborg > 11 > 25. 

Beobachtangen tJber Bensolvergiftong, beson- 
ders mit Kacksicht aaf das Yerhalten des 

Fettes im Organismas > 

Einige Yersuche aber die Athmungswirkung 

des Heroins > 

Noch einmal die Athmungswirkung des He- 
roins » 

Några ord om sabina och om abortivmedel- 
m^n ur toxikologisk och rättsmedicinsk 

synpunkt N:r 18 ss. 1— 16. 

* » » N:r 36 8. 33, 
Iakttagelser öfver benzolförgiftning, särskildt 
med hänsyn till fettets förhållande i orga- 
nismen 

Eurze pharmakologische Mittheilun^fen . . . 

Einige Beobachtungen Qber die Wirkungen 

des Diphtherietoxins. Yortrag auf dem 

Nordischen Kongress fOr innere Medicin 

in Kopenhagen am 26 Juli 1900 . . . N:r 29 ss. 1—11. 

N:r 36 s. 33. 
och KoBiSN, G.: Ueber die Curarewirkung 
einiger einfacher Basen 

> Einiges aber Registrirung der Heroinathmung 
Saztobph-Stun, Y.: Larynxnevroser 

> Oto-Laryngologeme og Sygekasseme . . . 
SoHASFFBNBEBG, JoHAN: Eampou mod Tuberkulosen 

> Skarpretteren som Kirurg ...... 

SoHEBL, Yiotob: Levercirrosernes patologiske Anatomi og Atio- 
logi 

> Multiplicitet af primäre, maligne Svulster . . 

> Yirchow og Cellularpatologien 

> och K. G. Lbnnandbb: Fyra fall af kronisk 

serös (€|j tuberkulos) peritonit N:r 28 ss. 1 — 41. 

> Er Cancer en parasitär Lidelse? > 36 > 8. 

ScHisBBEOK, N. P. : Nogle Undersögelser över Hawandets Foru- 

renin^ med Kloakindhold 

> Hayyandets Forurening med Kloakindhold. 



SoHiLLBBBe, A. J.: Om beredning af kaliumplatinaklorur . . . 
ScmöDTE, NicoLAi: Undersögelser över Stofskiftet ved morb. 

Basedowii 

SoHMiEOBLOw, E.: Larvnxtuberkuloseu 

> Otologiske Funktionsundersöffelser, särligt 
med Hensyn til Bestcmmelsen af Höre- 
feltet 

SoHon, Jens: Den möderne Yentrikelkirurgi . . . • 



> Et Tilfälde af Ulcus-tumor i Yentriklen helbredet 

yed Gastro-enterostomi 

Sell, a.: Meddelelser fra Kolonien f5r epileptiske (Filadelfia) 
Selling, a. M.: Epidemilärans problem i modem belysning. . 

Sbmb, Osoab: Beaktion i Gynäkologien 

Sbttbrblad, O.: Konvalescenthem för soldater 

Sibelius, Chb.: Bidrag till de ryggmärgen intresserande tumö- 
remas diagnostik och patologiska anatomi . 



36 > 34. 

36 

19 

19 

11 



5 

5 

19 



16. 
31. 
32. 
22. 

5, 
7. 
1. 



11 
19 
19 
25 



32. 
33. 
33. 
21. 



11 
5 



19 

5 

11 

36 
25 
25 
19 
11 



10. 
13. 



15. 
20. 
14. 

14. 

7. 

25. 

23. 

38. 

12. 



&ITBS, &: BlyfÖi^ftninff med dödlig utgång Nar 81 s. 16. 

^QS, M.: Om pTOTinssiali&karenB förh&Uande Ull de epidemiska 
Bmkdomar som upptr&da i sådanft delar af hans 
costrikt, liTilka ligga utom hans s. k. praktiska 

radie * 5>dS. 

» Förefinnes för allm&nheten någon fara för tuherkel- 

smitta genom lungsotsbehånad apotekspersonal? 
Hvad Dör i sådant fall låmpligen kunna åtgöras 

Idr afv&rjsknde af sagda fara? 

S«taizsG, NiL,s: XJeber die Mikroorganismen in den Oeschwnlsten 
EsssBa-FsiEaaKir : Forslag til en Ordning af Ligsyn ved Lager 

pJL ilandet 

Smits, M.: Detpraktiska värdet af difteribacillundersökninffar 
ScAsrmLDT, A.: £t Par Tilf&lde af coiy unctiTitis gonorrhoica be- 

handlede med Protargol 

fsÉsxBowWy G.: Bidrag till k&nnedomen om vår folkskolehygien 

SxsvBBCK, Thob: Fall af hudkräfta, läkt genom behandling med 

Röntgenstrålar 

Siockkofaiis hjasoTårdsnämnds årsberättelse för 1898 

SraixnftAABis N. J.: Gigt og urinsur Diatese, kritisk belyst. . 
SisiDBBCK, A. Ii. £.: Om manskapsbarackema Tid våra mötes- 
platser 

äcBocKMAn: Svgekassesagen 

> Ijnaersögelser af Skoleböm i Nästyed Eommnne- 

skole 

ftraCif, WAI.XKB: En samling medicinska personnamn, f&stade 
▼id invärtes sjukdomar, symptom^ behand- 
lingsmetoder m. m 

diTAV, H.: Undersökningar öfver flyktiga oljor 

SOaznEv: Om skngina phlegmonosa 

SöaxAjr, H.: Om förste proyinsialläkareinstitutionen 

TåixqwoT, T. W. : £n metod att för praktiska ändamål direkt 
uppskatta hemoglobinhalten 

> Ueber experimentelle Blutgift-Anämieen.. . 

T. D.: Om nÅgra flyktiga oljor 

JwiBaMMy SKTKBUff: Om Ul^rs Retonr-Eommission 

TmomÉx, A.: Ett £bJ1 af kejsarsnitt vid kräfta i lifmodem . . . 

Tara, Ka-: 2 Tilf^de af Plevrit 

TKSBarxDT, Bobsbt: Skogsarbetames föda i nordvåstra delen 

af Ångermanland 

T. IL: Kekroloj^ över Sanitetskaptain Borgval Berg 

TommsEMz £t Tufälde af proteus-enteritis 

TcwELD, J.: Alkoholismen i Danmark, med särligt Hensyn til 

Årstidens Indfljdelse 

TaÅT. Coai>T: Arbeidslönnen i Eöbenhavn med Nabokommuner 

i Aret 1898 

TiArmm: Sjgékasser og Lfi^er 

> Sygekasseme og Lägeme 

Ts utmais e, £. A.: Bevolverskud i Eraniet 

> £t Bevolverskud i Hjämen 

r«BKB&, Gotsfsid: Ett fall af tetani, orsa^d af magkräfta . 



> 5 I 


86. 


> 19 1 


4. 


. 11 1 


28. 


> 86 1 


41. 


» 11 1 


18 


> 86 1 


> 88. 


> 19 1 


> 20. 


» 26 1 


16. 


> 5 > 


84. 


> 5 > 


> 16. 


> 11 1 


> 38. 


. 19 1 


* 31. 


> 81 I 


19. 


> 86 1 


i 10. 


> 25 1 


> 20. 


> 19 : 


* 7. 


> 5 


* 31. 


> 5 


► 8. 


. 31 


> 6. 


> 26 ^ 


> 21. 


» 11 


* 28. 


> 86 


> 26. 


> 19 


> a 


> 86 


► 89. 


» 11 


» 28. 


> 19 


> 6. 


» 11 


► 32. 


> 26 


> 24. 


> 19 


» 31. 


> 26 


> 23. 


. 19 


► 16. 


> 26 


> 11. 


> 6 


» 11. 



r.: Meddelelser fra Rigshospitalets Elinik for Ore-, 

Näse- og Halssygdomme > 11 > 14. 

•TiLBu^H. Ckb.: Om Forholdet mellem morbus Basedowii og 

^uw», ^ Myxödem if.r 9 ss. 1-9. 

> , t N:r86 s. 9. 



1 



xxxn 

Ulbik, Axbl: Handelen med Ködvarer i Eöbenhavn i &ldre Tid N:r 25 8. 24. 
UsTVBDT, Yngvar: Hygieniske Undersögelser i Finmarkens 

Fiskev&r > 11 > 31. 

"^Waagb, H. R.: Om Indflydelsen af fngtige Boliger p& Hel- 

breden N:r 10 sa. 1—65. 

> » > > N:r 36 8. 40. 
Wadstein, Emil: Bidrag till den tuberkulösa plevritens pato- 
logiska anatomi > 31 > 3. 

Wallgbbn, Axel: Ett Tall af tyfusinfektion af ovarialcysta . . > 11 > 23. 
Waltbb, k.: Fall af abdominal ennkleation yid multipla ute- 

rusmvom > 36 > 30. 

Yandklosetteme i Köbenhavn > 36 > 40. 

Warfvinge, W. : Om arseniken s&som l&kemedel mot pemiciös 

anemi > 19 > 12. 

Yedeleb, b. : Reaktionen mod den overdreyne Opereren i Gyn&- 

kologi 11 t 24. 

> En Kräftparasit > 19 > 4. 

Wblandeb, Edyabd: N&gra ord om >Queck8ilbers&€kchen>-Be- 

handlung > 11 > 19. 

Wennbvold, a.: Specialist-uv&senet > 19 » 31. 

Ybembhbbn, F.: Akut Levkämi hos et sp&dt Barn > 25 > 18. 

Westebhabk, F.: Om primärt sarkom i tunntarmen > 11 t 16. 

> Ett fall af ruptura uteri och akut sepsis. 

Total-exstirpation af uterus med innelig- 
gande foster > 36 > 28. 

> Experimentelle Untersuchungen Qber den Ein- 

nusB der Chloroformnarkose auf die We- 
benthätigkeit des menschlichen Utems bei 

der physiologischen Geburt > 36 > 29. 

Yetlbsbh, H. J.: En Del Tilfölde af enuresis diuma med 6e- 

m&rkninger om Årsagsforholdeog Behandling » 11 * 10. 
WiBBBO, Jul. J.: Oldtidens medicinske Sekter og deres Dok- 
triner > 25 » 22. 

WiOHMANN, J. V.: Rakitis eller Psevdorakitis > 25 > 19. 

* M&lke-Termoforen > 36 > 32. 

YiDBBBCK, P.: Om Elektrolyse af Vorter » 19 » 22. 

WiDMABK, JoH.: Om musculus dilatator pupillae > 31 t 1. 

WiNGE, Paul: Forelöbigt Udkast med Anmerkninger til nye 
Grundregler for den retslige Behandling af 

farlige smdssyge LoyoYerträdere > 11 > 28. 

WiRGiN, GBRMxnn): Studier öf?er rumsdesinfektion * 11 » 33. 

YoGBLius, L. S. : L&gemes Ulykkesforsikring » 31 t 18. 

X + T: Om SpecialistuY&senet og Avertering > 19 > 30. 

» Om Specialist-UYäsenet > 19 » 31. 

Zachrisson, Fredrik: Experimentela studier öfyer den intrave- 
nösa koksaltinfusionens verkan vid akut 
anemi > 19 > 29. 

> > > > > 86 > 22. 

> Rapport öf?er operationer, utförda & Aka- 

demiska sjukhuset i Upsala år 1899 . > 36 > 22. 

> Några ord om Eöllikers >Gyp8draht- 

schiene> > 36 > 22. 

Zahrthann: Hawandets Forurening med Kloakindhold . . . . > 19 > 33. 

Åkbrmak, H. J.: Behandlingen af brandiga tarmbråck (tids- 
perioden 1890—98) > 11 > 16. 



xxxm 

Ånb»åltelae Iran Kronprinsessan Loyisas v&rdanstalt för sinka 

barn för 1898 N:r B s. 38. 

> h^Ln BamsjakhoBet Samariten i Stockholm fOr år 

1898 > 5 » sa 

Ökm, E P.: Peter Anton Schleisner > 25 > 22. 

LrA^mes Ulykkesforsikring > 81 » 18. 

> Forte^nelse över L&geembeder og Lftgestillinger 

i Danmark » 86 » 87. 



Ntrd. wted. orlriv. 



Arg. 1900. 



m 



SORDISKT ME DICINSKT ARKIV. Irg. 1900. Nt L 

-^ 

(Fn det patologiski^i^Sltbmiske Institut ie^ t^l venitetet i KöbeDhavD.) 




Bidrag tUTOnnom Fedtemboli. 

Et TafUde af Oliyeiiolieemboli med dödeligt Forlöb. 

Af 
J0HAHB8 A. e. VIBieBB. 






»den Zbnekbs (100), WAaNBR8 (91) (92) og BuscHs (8) 
gnmdUggrende Årbejder över Fedtemboli er der offentliggjort 
tairxge og betydningfulde Afhandlinger om denne patologieke 
Proces. 

Fedtemboli blev förste Gäng disgnosticeret inträ vitam 1873 
(BBfiMAin?) (6) og Sygdommens Patogeneee, Symptomer og 
¥ff)fib ere i de eenere Ar behandlede så indgående af Forfatteme, 
st d^ er förståeligt, når Benees (4) 1897 kan bemfirke, at 
Linn om Fedtemboli har nået en vis Afslatning. 

Det kan betragtee som en fastslået Kendegjeming, at 
Fedtemboli er en meget hyppig Komplikation til en stor Räkke 
ftrskellige Lädeleer, der kon have det tilfälles, at de på en 
eller anden Made give Adgang til Eredslöbet for relativt 
rigdige Mängder af normalt eller patologisk ophobet Fedt. 
Herred opstir da Fedtemboli, hvis Fedtdråberne i Blodet blive 
aå store, at de ikke knnne passere de fine Kar og Kapillärer, 
»eo faatkiles i disse. Dette behöver dog ikke altid at vare 
^IfUdet. Under visse Tilstande (Lipämi) kan Blodets Fedt- 
ladbold långt overskride den sädvanlige fysiologiske Oränse, 
at der derfor opstår Embolier. Dette forklares naturligt 
at Fedtet i Blodet under Lipämi er Hnt og varigt emul- 
således at Dråbeme som Regel er mindre end de 
Ade Blodlegemer (Guiipbeoht) (26) og ikke konfluere, måske 
[ af fignende Arsager som de, der betinge, at Fedtkugleme i 
tt Målk ikke flyde sammen. 

■ 19wrd. med. ofiw. Irg. 1900, 1 



2 NORD. MED. ABK., 1900, N:r 1. JOHANNES A. G. FIBIQEE. 

Om Fedtembolien forlöber symptomlöst, om den frembringer 
sygöHge Tilfälde, eller endogså bevirker Döden, er i våsent- 
lig Grrad afhängigt af, hvor stor en Mängde Fedt, der er flydt 
ind i Blodet, og med hvilken Hastighed dette er sket. Store 
Fedtmängder ville meget hurtigt tilstoppe talrige Kapillärer i 
Lungeme, Hjämen og andre Organer og derved fremkalde 
Funktionsforstyrrelser, som hindre Livets Vedvaren. Dette er 
dog kun själdent Tilfäldet, som oftest kommer Blodet sukcessivt 
til at indeholde mindre Mängder Fedt, og de fåtallige spredte 
Embolier fremkalde da kun svage eller slet ingen sygelige 
Symptomer. Fedtet tränger som Regel ind i Vener, der ved 
et Traume eller andre patologiske Processer er blevne åbnede, 
og Embolieme nä da först og iremmest Lungeme og kunne da 
efter at have passeret disse komme över i den arterielle Side 
af Eredslöbet. 

Fedtet stämmer dels A:a de naturlige Fedtdepot'er, dels 
fra Organer, der have undergäet en patologisk Fedtmetamor- 
fose. 

Hyppigst dannes Embolieme af Benmarvens Fedt, idet 
Eno^leläsioner og navnlig Frakturer ere en overmäde alminde- 
lig Arsag til Fedtemboli, der af nogle Forff. betragtes som en 
nästen konstant Komplikation ved Benbrud. Også ved opera- 
tive Indgreb, som brisement forcé (Collby (12), Ltmpius) (52), 
kan opstå Fedtemboli, der end videre er iagttaget ved Svtilst- 
metastaser, senile atrofiske Forandringer i Benmarven, Osteomye- 
litis, tuberkulos Karies og andre Knoglebetändelser. En di- 
rekte Läsion af Benmarven er ikke nödvendig, Reyhbr (68) 
har set Fedtemboli efter Kommotion af en Knogle, og RlBBBRi 
(70) har experimentelt godtgjort, at Benmarvens Fedt kan fri- 
göres og nä ind i Kredslöbet som Fölge af gjentagne Slag på 
en Knogles Overflade. 

Embolier af det subkutane Fedt ere iagttagne efter Suppura- 
tioner og Kontusioner. Flournoy (19), Jolly (37) o. a., hai 
beskrevet dödelige Tilfälde af Fedtemboli hos fede, sindssyg^ 
Patienter, der under maniakalske Anfald havde pådraget sig 
voldsomme Traumer med Sugillationer i Huden og det sub- 
kutane Väv. Hos eklamptiske födende er flere Gange iakt- 
taget Fedtemboli (ViRCHOW) (98), der muligvis stammede fr« 
de paraperitoneale Fedtdepoter eller fra Leveren og må.tt< 
antages at vare frembragte ved Läsioner på Grund af Trykke 
under Födselen. At Embolieme også kunne opstå fra fedtmeta- 



BIDRAG TIL LÄ&EN OM PSDTEMBOLI. 3 

Dofeeeret Moskelväv er sandeynliggjort ved en lagttagelse af 
Gfluir, hror der ved brisement forcé skete Raptur af en starkt 
fedtiniltreret Muskel, inedens der kun meget tvivlsomt kunde 
fåfiies nogen Läsion af Benmarren. 

Af det fysiologisk eller patologisk ophobede Fedt i Le- 
Toa kan der end yidere dannes Embolier, som det er påvist ved 
leiemiptnrer (Zbnkbr (100), HxifiLTON (28), Wagnbr), ved 
foefarforgiftning (Puppb) (66) og som omtalt mnligvis ved 
fflttipei (ViRCHOw). 

Mindre betydelige, ofte kan sparsomme Fedtembolier ere 
ikke ^åldent iagttagne ved forskellige Lidelser i andre Organer, 
MTBfig ved Fedtmetamorfoser og nekrotiserende Betändelser, 
loiD LoDgetaberkulose, Ateromatose af Arterieme, emollitio 
tmhn (ScHMOBL (85) o. a.), Forfrysning (Bbnbkb) (3), o. s. v. 
Det bliver da förståeligt, at Undersögere, der have sögt at 
kftemme Hyppigheden af Fedtemboli, have kunnet konstatere, 
tt deone Proces er meget almindelig. Floubnoy påviste såle- 
i» Fedtemboli i 10^ af alle obducerede Lig, medens Soriba 
[U) ead også fandt Embolieme i 28 af 46 Lunger, der i Löbet 
(f i\ Mined bleve nndersögte ved Sektioneme i Freibarg in B. 
Fed^roppene var dog ofte kun små og fåtallige i disse Til- 

Ted den store Mängde DyreforsOg, der af talrige Under- 
<^ er anstiUede for at opklare Fedtemboliens Symptomer 
^t forlöb, bar man som oftest i ForsOgsdyrenes Vener ind- 
^^Itet dels Fedt af Mennesker eller Dyr, dels og i det over- 
^'^e Antal af Forsög Olivenolje, der i sin Sammensätning 
'teÄligst kun afviger fra Menneskets Fedt ved et rigere 
M»ld af oleinsure Glycerider. Det er herved lykkedes hos 
^floögsdyrene at fremkalde Embolier, som i Lejring, Sympto- 
2e (^ Forlöb på de fleste Punkter vise Overensstemmelse 
^ Fedtembolien hos Mennesket. Wiener (95) har endvidere 
^ at der også ved subkutan Indspröjtning kan fremkomme 
^<*%e Oljeembolier i Lungekapilläreme. Wiener antager, 
c Fedtstoffet bar nået det venöse Kredslöb og Lungeme efter 
^^■■»ge gjennem Lymfevejene og duct. thoracicus. Forsö- 
f^ jde dog måske ikke fnld Garanti for, at man ved Ind- 
^P^jtiiogen ikke tilfäldigt kan have läderet en lille, kutan 
^^ ^ at Fedtet således direkte er gået över i Blodet uden 
^ tt have passeret Lymfekarrene. Forsögene antyde i hvert 



4 NORD. MED. AEK., 1900, N:r 1. JOHANNES A. G. FIBIQER. 

Fald, at man også hos Mennesker må kanne fremkalde Fedt- 
emboli ved Injektion af Fedtstoffer änder Huden. Dette Til, 
hvis WiENEBS Besultater ved Kontrolforsög skulde vise si^ 
korrekte, kunne ske dels ad Lymfebaneme, men natarligviB 
tillige ad Blodbaneme, hvis man uheldigvis beskadiger et Kar, 
hvad man jo ikke altid med absolut Sikkerhed kan forebygge. 
Når man betänker, i hvor stort Omfång subkutan Indspröjtning 
af Lftgemidler med Fedtstof som Vehikel anvendes i Terapien, 
kunde det synes påfaldende, at sådanne Uheld ikke er ind- 
trufne hyppigt, og at der i Literaturen kun findes enkelte Med- 
delelser herom (Möller) (57) (58). Dette har sikkert sin Grund 
i, at de sädvanlig anvendte Doser (1 eller få Oram) ere for 
små til at frembringe Symptomer af Betydning, selv om de 
indspröjtes intravenöst. Vi vide jo fra Erfaringeme om Fedt- 
emboli og Dyreforsög, at Embolier af små Fedtmängder ikke 
give sygelige Symptomer, og at det samme, om end själdent, 
kan vare Tilfåldet, når der er trängt en större Fedtmängde ind 
i Kredslöbet, og der er udviklet talrige Embolier (Cohn- 
HBDi) (10). 

Hvis Injektion af Fedtstoffer i så små Doser som de nävnte 
skete intravenöst og bleve fulgte af sygelige Fänomener, vilde 
det derfor a priori vare naturligt at söge Arsagen til Sjrmpto- 
merne i det indspröjtede Medikament og ikke i dets fede 
Vehikel. 

I Overensstemmelse hermed stå da også Undersögelseme 
över de ret alvorlige Lungeaffektioner, der af og til fölger 
intramuskulär Injektion af Kviksölvsalte, opslemmede i fede 
Oljer. Ifölge Möllers Arbejder (57) (58) bero disse Tilfälde 
på, at Indspröjtningen ved den anvendte Teknik let tilfäldigt 
bliver intravenös, og at der da ved Metastase af det injicerade 
Medicament til Lungeme dannes perivashuläre^ pneumoniske 
Fortätninger om smd Kviksölvembolier. Vehiklet (Paraffin- 
olie) i og for sig frembringer kun minimdle hätnorrhagiske In^ 
farkter, der forlöbe symptomlöst 

Imidlertid kan Forholdet naturligvis blive et andet, hvis 
Uheldet skulde ske, når der injiceres betydelige Doser. 

Ved Ftisisbehandlingen med subkutan Injektion af Kreo- 

sotolje (BuRLURBAUX ^) O. a.) og ved den möderne, subkutane 

Emäringsterapi (Leubb) (47) indspröjtes daglig 50—200 Gram 

Olivenolje uuder Huden. Det skal i denne Sammenhäng frem- 

^) La pntiqae de rantisepsie daoi les maladiet infeetiensea. 1B92. 



BrDILA.G TIl^ LAEEK OM PEDTEMBOLI. 5 

k&fea, at Sckeba (84> (1880) ved Analogislutning fra Forsög 
^ Kaniner bar beregnet dödelig Fedtdosis ved FedtemboH 
ks Mennesker til i det mindste c. 210 Gram, en Angivelse 
Ub Betydning dog naturligvis er meget problematisk. Man 
Vs& nkkert, ogs& nden at tage Hensjn til ScRlBAs Tal, gå ud 
h, It der vil ktmne opstå meget ubehagelige TilfUde af Fedt- 
(O^)»nboli, hvia blöt en nogenlnnde stor Mängde af de 
wenfoT n^^vnte Oljedoser uheldigvis indsprOjtes i en Vene. 
At en sidan Fare existerer, er så vidt mig bekendt, hverken 
omtak 1 de tidligste Meddelelser om subkutan Emäringsterapi, 
(MEiZBL og PiSRCO (55), Krueö (48), Pick (63), og er ej heller 
fremldLvet af L«BuBB, der i den nyeste Tid ätter har lanceret 
Metoden og ydet experimentelle Beviser for dens Vardi. Bur- 
UJK&AUX, BU Mbsnil de Rochemont (76), der have foretaget 
Oljdndspröjtnmger på et meget stort Antal Patienter, have 
figi^åfidt som andre Undersogere (Donogant og Hasenfbld 
(15), Sommbb) (87) iagttaget sygelige Tilfälde, der kunde skyl- 
des Oljeemboli, og der synes i det hele taget ikke hidtil at 
Tire offentliggjort Beretninger om alvorlige Fölger af Injektio- 



I det folgende skal da meddeles et dödeligi forlöbende 
TBfSlde af OljeemboU, der indtraf ved, at en Injektion af Oli- 
wmd^ ulylckeligvis skete intravenöst og ikke, som Hlsigtet, 
m i lMia ni. 

Formålet med denne Meddelelse er da dels, at fremhäve, 
at den möderne, snbkutane Ernåringsterapi med Olivenolje kan 
betii^e betydelig Fare, dels at undersöge de patologisk-ana- 
tomiake Forandringer, der fremkaldtes af Oljeembolieme og at 
ssBomenholde dem med de kliniske Symptomer, for herved om 
nra^t at foröge vor Kundskab om Fedtemboliens Virkninger 
i Oi^anismen. 



Indboldet af det fOlgende vil da naturligt kunne deles i 
4 Afenit. 

1) Patientens Sygehistorie. Indikationerne for den an- 
vendie Behandling. Behandlingens Teknik og Be* 
sultai. 

2) JPaiologisk-anatomisk Undersögelse, 

a) Sektion. 

b) Mikroskopisk Undersögelse. 



MORD. MED. ARK., 1900, K:r 1. JOHANNES A. G. PIBIGER. 

3) Besultatet af den patologisk-anaiomiske Vndersögélse^ 
sammenstillet med de kliniske Fänomener. 

4) Samlet Resultat. 



L Patientens Sygeliistorie. Indikationeme for den an- 
vendte Behandling. Behandlingens Teknik og Resultat. 

Af Patientens Journal ^) hidsättes fölgende TJddrag, 

H« J.J 52-årig, gift Arbejdsmand, indi. på Fredr. Hosp. Afd. A. 
"A 1898, död "/8 1898. 

Kl. Diagn.: Strictvra oesophagi. 

Veneficii acid. hydrochlorati seqvelae, 

Ulceratio oesophagi f 

Per/oration til Tracheaf 

Dilatatio ventriculi (-4- HCl.). 

Bronchitis, 

(Död af FedtemboU.) 

Fat. har ikke haft Syfilis eller andre Infektionsygdomme. Han 
benägter Alkoholisme, men drikker dog daglig c. 1 Fägl Brandevia 
fornden 2 Flasker Hvidtöl. Han har aldrig tidligere haft nogea 
Ventrikel- eller Tarmlidelse for den nuvärende. Han synes i det hele 
at have nydt et godt Helbred uden sygelige Symptomer fra noget Or- 
gan, indtil han for c. 1 ^/i Måned siden (*^/6 98) ved en Fejltagelse 
kom til at drikke en Mundfnld rå Saltsyre. Han spyttede strax en 
Del nd og gik derpå til Kommunehospitalet, hvor der blev foretaget 
Ventrikeludskyldning. Han befandt sig herefter vel og gik hjem. Oai 
Natten fik han imidlertid Blodopkastning og indlagdes derfor den 
påfölgende Dag på Kommunehospitalet, hvor han behandiedes med 
Diät (Mälk, Havresuppe). Efter 3 Dages Forlöb blev han efter sit 
eget bestemte Önske ätter udskrevet. 

Han kunde spise al Slags Mad og gjenoptog da sit Arbejde. Til- 
stånden forvärredes dog hurtigt og efter c. 14 Dages Förlöb var der ätter 
betydelige Ventrikelsymptomer og desuden stärkt Besvär ved Deglutitionen . 

Han kunde ikke synke fast, til Tider ej heller flydende Föde og 
nästen alt blev opkastet. Han nöd således nästen intet, måtte opgive 
at arbejde og blev da (en Måned efter Ätsningen) af den behandlende Läg-e 
indlagt på Fredriks Hospitals kirurg. Afd. D. Under Opholdet her aftoge 
Smerterne ved Synkningen, men Opkastningerne vedvarede og bleve rigelige 
og blodblandede. Prövemåltid og Mikroskopi af det opkastede viste ned- 
sat Ventrikelfordöjelse. Sondering viste forsnåvret Passage i öso/agus. 
Dette konstateredes yderligere på Hospitalets medicinske Afd. A., hvorhen 
han blev overflyttet (6 Uger efter Syreätsningen\ da man på dette Tids- 
punkt ikke ansa ham for egnet til kirurgisk Behandling. 



^) For velvillig Tilladel se til at beoytte Joarnalen og for andre Oplysnioger 
bringer jeg herred Hr Piof. Dr. C. Gbam og Hr. Dr. F. Vbbmehbek min Tak. 






BrDRA^G TXL I.AREN OM FEDTEMBOLI. 7 

Påtkateas Tiiatand var da i det hele meget desolat. Der var 
stidi^ rigeUge, bUxibUMtuIeci^ Opkaatninger og dårlig Ventrikel/ordöjelse 
■ed Sahnfrejnangel o^ Xegn på let Dilatation. 

Fonnävrtngen. a/ ösafagw nedersU Parti var tiltaget og kunde 

vHat paaeeres af en Son de af 4 ctm:8 Omfång. Han havde desaden 

M Hosie og stetashopishe Tegn til Bronlatis. Hösten forstyrrcde 

J^aövnen og' fremkoldte Opkastning; herved opbragtes så rigelige 

IiB^r af ophostet o^ opkastet Sekret, at man endogså en Tid tänkte 

3l en Kommaiiikatioii mellem trachea og ösofagns, frembragt ved 

Wafen. Han havde tabt sig en Del og vejede kun 33700 Oram. 

Hiiu^obininan^den var 80 % (Gower). Den objektive Undersögelse 

lirie i övrigt intet sarliirt* 

Tp. var 37,5- TJrinen var normal. 

Man institoerede först ^Elrnäring per os med kraftig, flydende Kost 
(Äg, Malk, Havre8api>e, Välling), men det viste sig meget hurtigt, at 
mm ikke kände bibrin^e Patienten tilsträkkelig Föde på denne Made. 
Ha& aftog i Vägt, og Opkastningeme vedvarede. Man gik da över til 
Iraäringskljamer, og der gaves per os kun 2 Potter isafkölet Mälk 

Ej beller ved denne Behandling bedredes Tilstanden. Opkast- 
aiagcmc vedbleve. Nattesövnen var dårlig, forstyrret af Hoste, og Pa- 
tie&tens Ifirn&ringstilstand blev stadigt ringere. Af og til var der for^ 
Ing&ende, lette febrilia. Sfter 9 Dagea HoapitaUophold havde han 
takt 2900 Gram i V^gt og vejede kun 50800 Gram. Situationen 
vir i Yirkeligheden ret fortvivlet Man kunde altaå hverken emäre 
FatieKteu tilatréUckeligt per os, Ugeaålidt som ved klysmata eller ved 
KamhincLtian af hegge Emäringsmåder, 

Man måtte da sl& ind på en ny Terapi, hvis Patienten ikke skulde 
dö af Inani^on. 

IformMet med Behandlingen måtte vare en Ernåringsmetode, ved 

kvilken ban knnde blive så vidt restitueret, at han kunde blive i Stånd 

tO eventaelt at kunne tåle en senere Operation. Det var jo muligt, 

at Striktnren ved cardia, selv om den yderligere forsnävredes, alligevel 

vilde kunne ndvides tilstrakkeligt gjennem ösofagus. Hvis dette ikke 

^^^ Tilfaldet, m&tte man tanke på om muligt at dilatere ösofagxts- 

Mtrikturen retrogradt gennem en Gastrostomi og eventuelt tillige före- 

tue et Indgreb ved pylorus, hvor man på Grund af den lette Dilata- 

Xi^g^ ^ Ventriklen måtte formode, at der også fandts en forsnävrende 

Betäadelse. 

I>er forelå. således yderst vägtige Indikationer for Anvendelse af 
,^{j^^^3ji ^rnäringsterapi. Denne blev påbegyndt 10 Dage efter Pa- 
taoiteixs Indlägelae på Afd. A. ("/? 98). Der gaves i de förste Dage 
aabkntan Injektion af 60 Cbctm., ren, steril Olivenolje. Dosis foröge- 
des doe bnrtigrt og Injektioneme fortsattes derefter vedvarende med 
^j^^U^ Jndspröjtning af 145 — 160 Cbctm. Olje; i Gennemsnit gaves 
liv«t I>ögii 160 Cbctm. 

irU Injektioneme benyttedes ikke de ret komplicerede og tildels 
koatbare AppaJC^*®'» ^®^ andetsteds er anvendte (BURLURBAUX, DU 
X>s HOCHKMONT) men en Injektionsspröjte, konstrueret af den 



8 NORD. HED. AKK., 1900, N:r 1. — JOHANNES A. 6. FIBIGEB. 

konst. Överläge, Dr VEBBiBHREN. Stempelstangen bevägedes langsomt 
fremad ved en Skrne med lav Skraegang, således at der hvert Minat 
med ret jävn Hastighed indspröjtedes omtrent 2 Cbetm. Olje. Ved 
denne langsomme Injektion opnäedes at lujektioneme blev smertefri 
(DU Mesnil de Rochemont). 

Al Emäring per os blev seponeret, og der gaves som Drikke 
Isvand og Kognac teskefaldevis. Man fortsatte deritiiod med Emä- 
ringsklysmeme for dog på denne Made at bibringe Patienten nogen 
kvälstofholdig Föde. 

Resultatet af Behandlingen var strax iöjnefaldende, Ventrikel- 
tilfaldene ophörte öjeblikkelig, da Yentriklen ikke mere modtog Fode- 
midler, og der var kun en enkelt Bag lidt Opkastning efter forud- 
gäende Sondeundersögelse. 

Også de andre sygelige Fänomener aftog, idet Hösten nästen op* 
hörte, og hans Almenbefindende i det hele blev bedre. 

Det mest eklatante Resultat af Behandlingen var dog, som tilsig- 
tety at Emåring stilstanden hurtigt bedredes ganshe overordentligt. 
Patientens Vägt, der 4:de Dag efter Indspröjtningernes Begyndelse var 
49900 Gram, begyndte derefter at stige og var 4 Dage senere 5080O 
Gram. Vägten forögedes vedvarende, og efter Injektion i 19 Dage 
vejede han 54500 Oram, Han var da tiltaget 4600 Gram i Vägt, 
og Vägttabet i den förste Periode af Hospitalsopholdet var således ikke 
blöt blevet erstattet, men han vejede yderUgere 800 Gram mere end 
ved Indläggelsen, 

Der var i det hele indspröjtet c. 2325 Cbetm. Olivenolje, og han 
havde stadigt fäet ernärende Klysmer og beholdt dem godt. Da det 
efter 12 Dages Forlöb viste sig, at han nu uden Gene konde drikke 
Mälk, havde han heraf fået i alt c. 2600 Gram (fra 13:de — 19:de 
Dag). 

Yägtforögelsen överskred dog långt den samlede Mängde af in- 
jiceret Olje og af de fäste Stoffer, som kunde antages at vare opsugede 
og ikke forbrugte. Forögelsen i Vägt må da, foruden at hidröre fra 
aflejret Olje, rimeligvis tillige skyldes en Tiltagen af Organismens 
Vandholdighed, der i den forudgående Periode må have väret betydeligt 
nedsat på Grund af de meget hyppige Opkastninger. 

Også på andre Punkter vedblev og tiltog den hurtigt indtrådte 
Bedring. Der var vedvarende ikke dyspeptiske Tilfålde. Han f51te af 
og til Sult, men Sultfölelsen svandt, da han som omtalt fik Mälk 
per os. Hösten var fuldständigt ophört, og han sov godt om Natten 
uden narcoticum. Han holdt Ernäringsklysmerne i Tarmen i 10 — 12 
Timer eller indtil de udtömtes ved Yandklysma. Affo ringen, der måtte 
fremkaldes ved Glycerin eller Yandlavement, var oftest grödet; Urinen 
var normal. 

Temperaturen var et Par Aftener subfebril (37,8 — 37,9) o^ 2 
Aftener febril (max. 38,5), men holdt sig iövrigt normal. Han be- 
fandt sig i det hele vel ved Behandlingen. 

Oljeinjektioneme, der som Begel dagligt bleve givne på forskellige 
Steder af samme Lokalitet (vexelvis det subkntane Väv på h. og v. 
femur, h. og v. Side af abdomen og thorax) generede som Eegel ikke. 



BIDRAG TIL LA&IK OM FEDTEHBOLI. V 

lu dUi et Par Indspröjtninger pä Underliyet og Brystet var der 
uf^ Smärte og Irritation. Udtalte Betäodelaesfanoniener hfi^ges ikke. 
Han havde således i 19 Dage daglig fået Oljeindepröjtning uden 
wgm smkeUt större Ulempe, og man havde i dette korte Tidsrum 
^ak merordentligt gunstige Besidtater. Der var da al mnlig Grund 
il £ aotage, at man ved at fortsatte Behandlingen yilde knnne op- 
B^ og yderligere forbed re Patientens £rnäring og derved göre det 
K^ at adsfttte ham for et operativt Indgreb, hvis et sådant senere 
liiMe Tise sig at vare nödvendigt. 

Dl indtraf nljkkeligvis det Uheld, der forårsagede Patientens Död, 
i dn hjAHonen^ som nedenfor (se Sektionsberetningen) skal omtaUsj 
ifefe I en Vme. Under Injektionen den 20:de Dag CV«) fik Patienten 
jbiiKiigt stärk, vedholdende Uoste. Den vagtbavende Läge, der företog 
Itti^rDJtoingen, fortsatte denne, idet ban ikke tillagde Hösten särlig 
%iiaii)g. Der ordineredes Cynoglospiller, og Hösten tabte sig noget. 
Mei da der kort efter indträdte Cjanose og Bevidstlöshed, blev In 
jektbaen afbradt Der var da i alt injiceret c. 50 Kbctm. Olje. *) 

Patientens kollaberede Tilstand vedvarede og forvärredes med små 
BoärioDer i Lobet af de folgende 2 Dögn (c. 50 Timer), i bvilke 
kaa endnu levede. 

I det folgende gengives i noget forkortet og omordnet Form 
/»naleaa Skildring af de intrufne Fänomener. 

I det förste Dögn benlä Patienten nästen nafbrudt släp, ubevägelig, 
WWöe, cjanotisk med påskyndet, overiladisk Bespiration, der ofte 
^f«dc med at gå i Stå, med hnrtig Puls, der svingede i Styrke, og 
^ sögende Temperatur. Kmi et par Gange i de förste Timer, efter 
^ Ilbeldct var sket, var Bevidstlösheden mindre udtalt, han reagerede 
^ pi Tiltalc, svarede en enkelt ^Gang på Forespörgsel, at han befandt 
«5|odt og folte Smerter ved Aterinjektion. Han henlå iövrigt i en 
Hs^d, der til Tider i höj Grad lignede Billedet ved rolig, ret dyb 
Darefonnnarkose. 

Han var c. 1 Time köld, men blev dog ätter varm efter Anven- 
^ af Varmedunke og värme Täpper, og der indträdte nu Sved. En 
«*Wt Gäng var der Tänderskären. Iövrigt iagttoges ikke Kramper. 
^V^cruc vare strax dilaterede, men kontraheredes kort efter godt og 
^^^ff^ da på Lys. Senere var Kontraktionen og Reaktionsforhol- 
^ Texlcnde. 

C. 2 Timer efter Tilfåldenes BegyndeUe op trådte stärk Bysten 
*/ W< Legemet^ og c. 1 Time senere konstateredes en v. sidig Hemi- 
fM i det v. Mundvinkel og Nasolabialfold var slappe og hångende, 
»? der Mr fiddstdndig Slappelse af v. Arm mindre af v. Ben, medens 
^^fitetene på A. Side gjorde Modstand mod passiv Bevägelse, F. 
iakdd af thorcuB blev endvidere tilbage ved Bespirationen^ og bulbi 
^ vare dreiede til höjre således^ at Blikket var rettet til denne Side 
i «p«d. Efter c. 5 Timers ForlÖb kunde disse Symptomer ikke mere 

*Hde lette Kvantam er dog ikke blevet injiceret intravendat, da der ved Sek- 
fuidtes em betydelig Mäagde Olje omkring Venen I Moakelvävet. 



10 NOaD. MED. ARK., 1900, N:t 1. — JOHANMES A. G. FIBIGER. 

Respirationen var stadigt oyerfladisk og påskyndet (40 — 56) og 
truede af og til med at ophöre, hvorfor der i alt 11 Gauge måtte 
anvendes kunstig Respiration af den stadigt tilstedevärende Lägevagt 
Åndedrättet bedredes da betydeligt, og Cyanosen svandt, men Tilstanden 
forvärredes dog ätter hurtigt. Om egentlig (subjektiv) Dyspnoe var der 
kun Tale, når Tungen og Underkäben sank tilbage. Den vagthavcnde 
Läge måtte derfor nästen uafbrudt i 2 Dögn redressere Underkäbene 
Stilling, hvorved Respirationsbesväret hävedes. Om Aftenen c. 12 
Timer efter Tilfäldenes Begyndelse fremkora der stärk grov Slimrallen 
i de övre Luftveje, hvad der flere Gange nödvendiggjorde Opsugning af Se- 
kretet, da han ikke selv kunde expektorere. Sekretet var slimet, seigt. 
Der var ingen Hoste. Temperaturen, der om Morgenen var 36,9 foi 
Oljeinjektionen, var c. 4 Timer efter denne 39,8 og om Affcenen 39,7, 
Pulsen svingede mellem 90 og 120, var til Tider ret kraftig, hyppigi 
dog kun lille. 

/ 2:det Dögn forvärredes Patientens komatöse Tilstand yderligere. 
Bevidstlösheden, Slapheden og Ubevägeligheden tiltoge, 1 enkelt Gäng 
iagttoges Tänderskären. Respirationen vexlede i Hyppighed, et Pai 
Gange var der Antydning af Cheynb-Stokbs Pänomen. Slimrallen 
vedvarede, og Svalget måtte gjentagne Gange renses. Pulsen steg til 
130 og 140, og Temperaturen var om Morgeneu 39,4, om Aftenen 
38,9. Der udtömtes med Kateter 300 Gram Urin. 

Tredie Dags Morgen var Tp. 40, i, og mors indtrådte under til- 
tagende stärk Cyanose, uregelmässig Respiration af CHEYNB-STOKE'g 
Type og svage Ödemer c. 50 Timer efter den sidste OljeindsprÖjtning 
Den anvendte Behandling bestod foruden de nävnte Midler i kraftig 
Stimulation (Äter og Moskusinjektion hver eller hver 2 Time), Salt 
vandsindhäldning i rectum og Dampspray. 

Vi vil seDere sammenbolde Resultateme af den patologisk- 
aDatomiske Undereögelse med de kliniske Symptomer og di 
DOget nöjere betragte de vigtigste af disse, her skal kun frem- 
häves, at det iagttagne Sygdomsbillede på de fleste Puixktei 
viser nöje Overensstemmelse med det Syraptomkomplex, dei 
almindeligt findes hos Patienter, der dö af Fedtemboli af säd- 
vanlig Oprindelse, f. Ex. efter Frakturer. 

Også hos disse Patienter trade Symptomer fra Nervesy- 
stemet og Respirationsorganerne i Forgrunden. Bevidstlöshed 
UbevÄgelighed, Kramper ere ret sädvanlige Fänomener og Cya- 
nose, rigelig Slimsekretion i Luftvejene, Kallen, besväret Re 
spiration og Chbtnb-Stoebs Fänomen ere oftere iagttagne 
Pulsen er sädvanligvis hurtig, Patienteme ere kolde eller sve- 
dende. 

Om Temperaturens Forhold ere Angivelseme forskftllige 
Medens nogle Undersögere (F. BuscH (8), Flournoy (19), Czbrni 
(13), PoMATTi (65), Bergmann (5) (6) have iagtaget Temperatur 



BIDKAe TIL LÄRBN OM F£I>T£MB0L1. 11 

iDciidjebe, meddele andre (Scbiba (84), Halm (27), Pinnbb (64), 

18 GsouBÉ (25), at Temperaturen »om ofitest er nedsat, således 

am det sådvanligvis er TilfUdet hos Forsögsdyr med Fedt- 

eM BiEDSL (73), der så Temperaturen stige i 7 af 19 Til- 

Uåe tf Fedtemboli, fremsfttter i Overensstemmelse med Soriba 

iifonnodnmg, at Temperaturens Forhöjelse muligvis slet ikke 

ijOa Fedtem bollen som sådan, men er frembragt af andre til- 

USff, tilatedevårende sygelige Processer. Når der ved Fedt- 

eoboE iodtrftder Feber, der vedvarer til Dödens Indtrftdelse 

o; ikke hurtigt ophörer, skyldes dette efter Rettbr (67) In- 

ätioo. Også hos denne Patient kan den febrile Temperatur 

aitdigt forklares ved patologiske Forandringer (små Bronkop- 

Beamooier) der senere skal omtales og hvis Fremkomst kun 

iém kan skyldes Oljeembolien. 

Hvad der giver det foreliggende Tilfälde s&rlig Interesse, 
er Hemplegien^ et Fänomen, der ikke tidligere er iagttaget 
Ted Fedtemboli. Da de patologisk-anatomiske Forandringer 
^ Fedtemboli i Hjftmen tilmed kim ere undersögte i få Til- 
4lde — i den nyeste Tid kun i 4, — fandt jeg det så meget 
sere magtpåliggende at foretage en systematisk indgående 
Tidenögelse af Hjemen hos denne Patient. 

Når Besultatet af denne er meddelt, vil det da vare na- 
^s% ätter at omtale Hemiplegien. 



2. Patologisk-anatomisk IJndersögelse. 

a) Sektion. 

Sektionen foretoges af const. Överläge Dr. F. Vermbhrbn 
i "/s 1898 7 Timer efter Dödens Indträden. 

liget nogenlunde velnäret, ret rigeligt subkatant Fedt, Bigor til- 
«fc 8imt let Hypoatase. 

^ed ladsnit gjermem Huden, svarende til det sidste Injektions- 
*d på Udsiden af h. femur flyder en rigelig Mängde Olje ud, man 
^ tsed Hjälp af Blodimbibition fölge Stikkanalen gjennem Faacien 
'(^ a. toiMf fascicB latae hvor den synes at ende c, 6 Ctm, /ra Ind^ 
***tedci I et Ulle stärkere blodimhiberet Parti; man ser her en lille 
roe tf Tjkkelse som en lille Strikkepind, men det lykkes ikke be- 
^^ at koQstotere nogen Yeneläsion. Muskelinterstitierne ere stärkt 



12 NOKD. MED. ARK., 1900, N:r 1. JOHANKES A. G. FIBIQER. 

infiltrerede med Olje, men det er umdigt at skjönne om dennes Mängde. 
På v. femur svarende til den nastsidste Injektion findes også rigelig 
Olje. Det subkutane Väv på bele abdomen og ligeledes på thorcut 
er starkt imbiberet med Olje, stärkest på b. Side, endvidere findes 
i Mesenteriet särligt i mesocolon S-romani rigelig Olje. I cavum 
peritoncBi ses en rigelig Mängde gollig Vädske, uklar med talrige, makro- 
skopisk synlige Fedtdråber. På et enkelt Sted er Tyndtarmen noget 
gnlligt dekoloreret. Tarmene iövrigt uden särlige Forandringer. 

Öso/agus: Den överste Del frembjder intet abnormt, kun på et 
enkelt Sted på Forväggen ses et lille Divertikel af Störrelse som en 
Ärt, ingen Perforation. I den nederste Del fra cardia og 4 ctm op 
ses en Striktur. Lnmen er ber c. 1 ctm i Diameter; der findes ingen 
Ulcerationer, Slimhinden på överste Partier blåligt dekoloreret, ingen 
Ektesi över Striktnren. 

Ventriklen: Curvat. major ligger et Par Fingersbredder över um- 
bi liens. Ventriklen indebolder en rigelig Masse grönlig, slimet Vädske, 
og der er en let Dilatetion. Pylorus er forsnävret. Stenosen er 1 ctm. 
läng. På Ventriklens Forfiade findes en stjerneformet Indträkning. 

Leveren er af normal Störrelse, Handen skarp, Overfladen glat 
uden Indträkninger, Snitfiaden lidt grålig, Tegningen ntydelig, Vävets 
Fasthed normal. Intet Fedt på Kniven. 

Milten släp, af naturlig Störrelse. 

Nyreme af normal Störrelse. Kapselen aflöses let Parenkymet 
gråligt, i pelvis en grålig, plumret Vädske. 

I Blären findes c. 500 Kbctm. mörk Urin. 

Teates naturlige. 

I v. pleura 160 Gram let uklar Vädske, i b. 300 Gram. 

Lungeme emfysematöse, stärkt ödematöse, överalt luftboldige, und- 
tegen ned ad og bagtil, bvor der findes små atelektetiske Partier. lutet- 
steds synlige Infil träter. 

Bronktemea Slimhinde rödligt injiceret, Lumen överalt fyldt al 
rigelig, skummende Vädske. 

I Perikardiet er Vädskemängden naturlig. 

Bjertet er slapt, af naturlig Störrelse. Fedtbelägningen er rigelig. 
Ventriklernes yeif;ge af normal Tykkelse. I Myokardiet ses fibrösc 
Striber samt gullige Pletter. Endokardiet fibröst fortykket på Papillär- 
mnsklerne. Ostierne normale. Koronararterierne let sklerotiske. 1 
Äorta ringe endarteritiske Forandringer. I begge Hjärtehalvdele friske 
Koaglcr, sträkkende sig fra b. Hjärtekammer ud i a. pulmonalis, ingen 
Emboli i Art. pulmonalis' Hovedgrene. 

HJämen: rigelig ödematös, let uklar Vädske i det subaraknoidealc 
Rum. Basilararterierne tydeligt sklerotiske. 

(Hjärnen ikke åbnet, men öjeblikkeligt lagt till Härdning i Formol 
og MCller's Vädske.) 

Séktionsdiagnose : 

Strictura cardice et (Mophagi, pylori L g. 

Dilatatio ventriculi I, g, 

Emphyaema, oedema et atelectaaia e compreaaione pulmonia utriusgue 

Hydrothoraw duplea. 



BIDRAG TIL LÄ&BN OM FEDTBMBOLI. 13 

ArtmoscUröM I, g. 
Dtg. adiposa eardia. 

b) Mikroskopisk Unders9golso. 

B mikroskopisk UndersögeUe overgaves til det patologisk-ana- 
ysak iDsdtat folgende: Partier af HJärtet, af begge Lunger^ af 
Zeoo, Milten, begge N^er, de venstresidige crarale Lymfeglandler, 
.'äropentoneale Lymfeglandler^ 2 Afsnit af Tyndtarmen, hele Ven- 
^Uoi, kele Bjämen og med. oblong,; endridere Blody Urin fra Ny- 
isEes pehes og caljces, samt Feritonealvädske, 

Tefadk: Hjåmen hårdes först i 2 Dögn i Formalin og MOllebbs 
^a^e (Orths Vädske), eflerhärdes derefter i Mt^LLERs Yädske, som 
ikiftea^ i den förste Uge hver 2den Dag. De andre Organer hårdes i 
foraalin (10 %\ efterhördes senere i Mt^iLBBs Yädske. Blod, Peri- 
toHaludakc og Yädske fra Nyreme opbevares i Mt^LLBBs Yädske. 

Til Påvisning af Olivenolje og Fedt anvendes: 

å*k Frysesnit med påfolgende Sudanfarvning eller Osmium/arv 
éf. (Undersögelse i Glycerin), 

dds Osmhtm/arvntng efter Marchi med påfolgende Paraffinindsmilt- 
sing (Uoroformparaffin), Farvning med Hansens Hämatoxylin, Saffra- 
Ei ^er Tandig Metylenblåt Snittene afparaffineres i Kloroform^ 
^^ i NeUikecliej undersöges i ren Kanadabalsam uden Tilsdtning. 
Af ille osmiambebandlede Stykker er der til Kontrol og Sammenlig- 
% tniige foretaget Undersögelse af Pråparater, som efter Osminm- 
^dliogen er ndvaskede i Äter i 24 Timer. 

Alle Organer ere endvidere undersögte efter Indstöbning i Paraffin 
feCelloidin og Farvning med Hämatoxylin-Eosin, Hämatoxylin-Orange, 
^iJ GiBSONs og HanseNs Metode. Til Undersögelse på Fibrin er 
Ofadt Weigerts Metode efter Udvaskning af Snittene i Oxalsyre. 
^e Fremgangsmåde er fomden Farvning med LOBFFLEBs Metylen- 
Ä iDTendt til Undersögelse på Bakterier. 

"Kl Undersögelse af Hjåmen og med. oblong. er yderligere be- 
^ Farvning med Litionkarmin, Weigerts Marvskedefarvning, 
^IKiBBi Axecylinderfarvning, SlEOERTs Farvning af corpp. amylacea, 
^JgRöiArniing. 

Blodet og Yädsken fra peritoneum og Nyren ere undersögte i 
^^3^ Tilstand og efter Farvning med Sudan og Osmium. 



^oreod vi gå över til at omtale Resultatet af den patologisk- 
^*^^Plke Undersögelse, er det nödvendigt at indskyde et Par Be- 
^'^ger for at undgå Misforståelse af enkelte Punkter i det folgende. 

Som bekjendt er man (ROSENPELD (79), LUBARSCH (61) o. a.) 
' ^ ayestc Tid begyndt att vivle om Rigtigheden af den YlROHOWske 
***>ifikttion af de Processer, ved hvilke der ophobes Fedt i Yävene. 
Maa ktr aögt at godtgöre, at den såkaldte Fedtdegeneration ikke, som 



14 NORD. MED. ARK., 1900, N:r 1. — JOHANNES A. G. FIBIGEE. 

oprindeligt antaget, skyldes en Omdannelse af Cellernes Albaminindhold 
til Fedt, men en Aflejring af Fedt i Cellerne, betinget af at disse 
undergå Forandriuger af anden Natur. Det kan dog endnu ikke be- 
tragtes som afgjort, hvorvidt det således er berettiget at opfatte alle 
Processer, ved hvilke Vävenes Fedtindhold foröges, som Infiltrationer, 
og der kan fremföres talrige Indvendinger herimod (Linbbmank) (50). 

Jeg finder det da rigtigt for den nedenfor refererede Undersögelses 
Vedkommende at fremhave, at Udtrykket Fedtdegeneration her kun er 
benyttet som Betegnelse for, at der findes Aflejringer af fine Dråber 
af Fedtstof i Epitelierne i Nyren, i Hjärtemuskulaturen o. a. St. uden 
at präjudicere, hvorvidt det virkeligt drejer sig om en degenerativ eller 
infiltrativ Proces. 

Det var jo muligt, at alle eller nogle af disse >Degenerationer>y 
som senere ville blive omtalte, i Virkeligheden bestode i Ophobning 
af Olivenolje i Cellerne. Dette Spörgsmål vilde imidlertid ikke kunne 
besvares på Basis af kemisk Undersögelse, dels på Orund af at der 
kun forefandtes små Stykker af Organerne, og dels fordi Oljeembolieme 
i disse var långt betydeligere i Mängde end de sparsomme Fedtdråber 
i Cellerne. Hvis en kemisk Undersögelse overhovedet kunde ventes at 
give Resultat, vilde der herved i bedste Fald kun kunne vises, at der 
fandtes Olivenolje i et Organ, men denne Oplysning vilde på Grund 
af Emboliernes Tilstade varelse ikke have Värdi. Jeg måtte da ind- 
skrånke mig til at konstatere Fedtstoffernes Tilstede varelse ved de 
sädvanlige mikrokemiske Eeagenser (Osmiumsyre, Sudan III, Äter- 
udvaskning af Snittene o. s. v.), ved bvilke de forskellige fedtsure 
Glycerider jo ikke kan adskilles. Nogle få Aflejringer af Fedtstof kunde 
dog sikkert betragtes som bestående af Olivenolje på Grund af deres 
Lejriug og andre Forhold. Dette galdt selvfolgeligt först og fremmest 
de talrige og store Embolier i Kar og Kapillärer, men var sandsyn- 
ligvis dog også Tilfaldet med enkelte andre Fedtopbobninger, som det 
nedenfor vil blive omtalt. 



Hjämen, 

Af folgende Lokaliteter tages Stykker till Undersögelse: 
Mellemste og nederste Del af gyrt centrales på begge Sider af 
h. og v. 8ulcu8 Eolandi, — operculum og forreste Del af gyr. tempor. 
sup. på begge Sider af h. Fiss, jSylvii, — nederste Del af gyr, centr. post 
og mellemste Del af gyr. tempor. sup. om midterste Del af h. JF^as- 
jSylviij — Lob. paracentralis dext. og överste Del af gyr. centralis sup 
dext, — Centrum semiovale WieuBsenii dext, — Löftet og den laterale Vä^ 
af begge Sideventrikler, — forreste, mellemste og bageste Parti af corp. 
striatum, thalamus og capsul. Untis på h. Side, mellemste og bagerste 
på v. Side, — pons og pedunculi, cerebellum^ — plexus chorioideus sup. 
(Af hvert Stykke behandles et Parti efter Marghis Metode, et andet 
indstöbes i Paraffin til Undersögelse på Fibrin og Bakterier, roedens 
et tredie indstöbes i Celloidin. lalt fås således 48 Stykker til Under- 
sögelse.) 



BTDBAO TIL LA&IN OM FEDTEMBOLI. 15 

Oenit i HjämeTäTets mindre Kar og Kapillärer påvisea i Oamium- 

päpanteme tcdrige of^ ofle store Oljeembolier. Embolieme ere hjppigst 

i iet grå Sabstans, men er dog også talrige i den bvide. Omkring 

étt la»gt avervefende AntdL Emboli kunne Forandringer i Vdvet ikte 

féKuai, men om en Del Emholi findes större eller mindre Blödninger. 

NéééBfeme findes ligesom Embolieme i alle Hjämena Afsnit og både 

i ^ og hTid Sabstans, de aea aom extravaskaläre Ophobninger af 

oftet TelbeTarede, röde Blodlegemer, iblandede aparsomme hvide; 

JMst ses intetsteds. I mindst hver tredie Blödning lykkea det at på- 

me (OsminmbbdlfC ) en Oljeembolns, der ofte er lejret centralt i Blöd- 

mpM om det Kar, fra hvilket denne er ndgået. Blödningeme ere 

d mt^ vexlende Störrelse, den störste maler 0,6 X 0,87 mm., den 

maiåttt 0,03 X 0,o9 mm., de ere i den grå Substans uregelmisige af 

form, i den hvide langatrakte, fölgende Nervetrådenes Forlöb. Vftvet, 

i Iktilket Blödningeme ere skete, frembyder som Regel Ingen sårlige 

Forudringer ligesålidt aom det omgivende Pnrenkym. Dette er dog 

ikke Tilfildet i og om 3 af Blödningeme (i forreste crus af caps. int. 

4at, i pons og cerebellnm). Den forstnåvnte af disse, i bvilken ses 

nig be^dende Pigmentdannelse, ligger lejret i Nervetråde, bvis Axe- 

ejliidre ere ret starkt tenformigt eller päreformigt opsvulmede (Nigro- 

iB, SiBOEBBs Farming) og bvis Manrskeder ere nfnldständigt farvelige 

dkr ikke farvelige efter Wkigbrt. Disse Forandringer strakke sig 

sagei ndenfor Blödningen men kunne kun folges gennem fä Snit. I 

Qraxnmpr&parater sea kun tvivlsom svag, begjndende Degeneration. 

Om andre Ekkjmoser i Nårbeden findes iugen särlige Forandringer. 

Ob de näTote Blödningar i pons og cerebellum findes tilsTarende, men 

ikb tå odtalte Forandringer, som de ovenfor omtalte, ganske enkelte 

Hpeade påTistea også andre Steder i Nårbeden af byalint degenere- 

raie, stirkt forsnäyrede Kapillärer i den bvide Substans. 

I Gangliecelleme ses talrige Steder Fedtophobning ^), andre Steder 
Hgnent. Överalt i Vävet findes fine, små Fedtkorn og pletvis, sårligt 
ca Karrene, findes talrige corpp. amjlacea, der give SiBGBRTs Reaktion. 
loTrigt findes spredte överalt fölgende Forandringer: I Kapillårerne 
•f de £ne Kars y^Lgge findes ofte Fedtopbobning ^), hist og ber stark 
kjilia Degeneration, undertiden indtil fuldständig Obliteration. I 
^ mindre Arterier ligge små Hobe af Stafylokokker og Streptokok- 
^ Fibrintromber påvises intetsteds. Om ganske enkelte fine Arte- 
ner findes små Opbobninger af amorft, ikke jernboldigt Blodpigment i 
én perivaskniäre Bindeväv. De perivaskuläre Bnm ere talrige Steder 
låridede. I Art. fossse Sylvii'8 större Grene og i Art. basilaris sea 
ktSUerose. 

Överalt, byppigt i bvid, sjåldent i grå Substans findes små Par- 
tier, kvor Nenrogliet er starkere trådet end sädvanligt og undertiden 
liictom opflosset. 

Hist og her, isär om Karrene, dannes små Defekter i Vävet, 
i^jZOom Haller, ind i bvilke Trade fra det opflossede Gliaväv tabe sig. 
Ved T. GiBSONs Farvning blive disse Partier mere gule end det om- 



*) Sm Tcd säd vanlig >Fedtdegeiieration>. 



18 NORD. MED. ARK., 1900, N:r 1. JOHANNES A. 6. FIBIQER. 

lövrigt ses Bronldemes "^hgge fortykkede, Muskulaturen ees ikke 
eller er meget sparsomt tilstede, Brusk kan intetsteds påvises, Bind- 
vävet er ret grovt fibrillärt, tiltaget i Mängde. Slimbinden er starkt 
forandret, Lumen ses begränset af et grovt trådet Bindeväv, med små 
Frembvälvninger, bist og ber med Antydning af polypöse Exkrescenser. 
Epitelet er talrige Steder afstodt, er lövrigt andre Steder kölleformet^ 
bist og ber kubisk; kun enkelte Steder ses sparsomme uforandrede 
Cylinderepitelceller, der dog mangle Cilier. Lumen er fyldt med hya- 
lint, eller fint komet, ödematöst Sekret, iblandet ret talrige rode og 
bvide Blodlegemer. Om Bronkierne og de ledsagende Kar ses stark 
Åntrakosey det peribronkiale Bindeväv er foröget i Mängde. 

Hjertet 

(Af Hjertet forelå til Undersögelse Stykker af v. Ventrikels Vagge 
og Papil lärmuskler). — I Rapilläreme ligesom i enkelte större Ar- 
terier ses talrige store Oljeemboli, Omkring en Del af de kapill&re 
Embolier findes meget tydelige små Ophobninger af Fedtdråber i Afuskw- 
laturen som ved sädvanlig ^Fedtdegeneration». Dette Fänomen er i 
det bele ikke meget udbredt og ses langtfra i alle Synsfelter. 

I Muskulatnren, der så godt som överalt er tydeligt tvärstribet og 
kun et Par enkelte Steder er let uklar, måske i ringe Grad kornet, 
ses desuden i nästen alle Synsfelter foröget Pigmentering, Fragmenta- 
tion, enkelte Steder endvidere vakuolär Degeneration. 

Fragmentationen er överalt betydelig, pletvis endogså meget st&rkt 
udtalt. Brudlinieme gå ofte umiddelbart förbi Kämeme, der dog 
intet Sted er delte, men bist og ber ses ragende ind i Brudlinieme, 
undertiden nästen belt frit. Kämeme ere på disse Steder af og til 
dårligere farvede end Nabokäraeme. Fragmentationen er ikke kon- 
stant stärkt udtalt om de oljefyldte Kapillärer, ligeså lidt som i de fedt- 
degenerede Partier, der kan endogså enkelte Steder påvises fedtdege- 
nererede og ikke fragmenterede Fibriller. I samtidigt fedtdegenereredc 
og fragmenterede Fibriller ses Braddet bist og ber at vare sket mellem 
Fibrildele, bvis Fedtboldigbed er forskellig, således at et stärkt fedt- 
fyldt Parti af Fibrillen ved Bmdlinien afgränses fra et i ringe Grad 
eller ikke degenereret Parti. Ganske enkelte Steder i Muskulaturen 
ses Blödninger (ikke om Oljemboli), som fortsatte sig ind mellem Frag- 
menterae. 

Den vakuoläre Degeneration er i det bele kun lidet udbredt, mei 
pletvis dog ret betydelig, så at der i Tvärsnit af Fibriller ses store 
Vakuoler omgivne af relativt tynde Vägge. I Osmiumpräparaterne sei 
sådaniie Fibriller lejrede ved Siden af fedtdegenererede Muskeltråde og 
et Par Steder kan endvidere påvises Fibriller, der foruden at inde 
holde klare, midtstillede Vakuoler tillige indebolde sorte Fedtkom i 
de perifere Partier omkring det centrale vakuoläre Parti. Degenera 
tionen opträder ikke särligt om Oljeemboli. 

Arterieroes yHgge ses flere Steder fibröst fortykkede. Fibrin 
tromber påvises ikke. 



BIDRAG TIL LAKEN OM FEDTEMBOLI. 19 

Hist og her 868 fåtallige Kokker i Karrene, kun et enkelt Sted 
KS eB tnVIsom StaT, i övrigt påyises intet8ted8 Bakterier, og specielt 
iäe Baciller. 

I det inter&sciknlftre Bindeväv og under Perikardiet findes pletris 
tcttilrige iMastzelleni. 

^ertellodet (opbevaret i MOllers Vädske). De röde Blodlegemer 
Mjde iogen sarlige Forandringer, der ikke kan skyldes Härdningen. 
^ de liride Blodlegemer ere naturlige, i ganske enkelte (1 — 3 i 
taPnparat) påyises (efter Osmiumbehandling) yderst fine Fedtkom. 
BidTidere findes ganake f& frie, starkt skinnende, runde, homogene 
Diåb» (Diam. c. 5 /*), der ved Osmiumbebandling farves sorte, ved 
^odu^OTning röde. 

I Priparater farvede med Osmium eller Sudan påvises talrige Olje- 
«^. Det långt overvejende Antal af disse have deres Sftde i Olome- 
nbbrreRe, medens Kortikalsubstansens intertnbuläre Kapillärer inde- 
yde fl og Pyramidemes kun ganske enkelte. De fleste glomeruli i 
Kortjkakobttansens ydre Del ere oljefyldte, i de indre Partier findes 
doiBod kun Oljeemboli i et Mindretal af glomeruli. Oljens Mängde 
n neget vexlende, i nogle glomeruli udfyldes nästen alle Kapillärer 
^dÄDd%t og ses ved Osmiumbebandling som et Fletvärk af tykke 
«»te Pölser og Kugler, i andre findes kun en enkelt Oljedråbe, i Fler- 
^ iköones omtrent V' — V» ^ Kamöglet at vare fyldt. I de inter- 
^ire Kapillärer i Kortikalsubstansen ses Oljen oftest som ovale, 
^ Dråber, kun själdent ses längere Oljecylindre. I Pyramidemes 
^^äier ses kun små og som omtalt yderst fltallige Emboli. Glome- 
'^inkiTTcne er flere Steder uregelmässigt og stärkt udbulede af store 
O^rSber; det lykhes dog intetsteda at påvise (Seriesnit) frie Olje- 
^^^ wLenfor Glomerultukarrenes Vägge, der ligesom Kapselens indre 
^ överalt findes uskadte ved Undersögelse med Immersionslinse, 
^ At det osmimnsvärtede Fedt er Qernet ved Äteradvaskning af de 
i^^Mt Paraffinsnit. 

Glomeruii ses iövrigt de fleste Steder uden Forandringer med 
>>^>dige Kar og velbevaret Epitel, der dog i begge Kapselens Blade 
^■A^^older fine Fedtkom (Osmiumbehandling). Tntetateda påvises Blöd- 
^ i Kapselen. Om en Del glomeruli er Bindevävet fortykket, om 
^Ite let betydeligt, og Kamöglet i disse er da tillige atrofisk, til- 
^ bjalint med meget sparsomme Kämer eller kämelöst. 

^itelet i de snoede Kanaler af l.-ste Orden er de fleste Steder vel 
^^'^vei, naturligt. I en Del Kanaler er Celleraes Protoplasma dog 
*^SBt, opflosaet ind mod Lumen, komet med mindre skarpe, bist og 
^ dirligt farvelige Kämer. Der findes ikke Fedtopbobning i disse 
^>Baler; men i en Del Kanaler af en anden Type. Disse Kanaler 
^ adikille sig fra de övrige ved 1) at vare mindre, 2) at have la- 
^^Kie (^ klarere Epitel og relativt större Lumen, må ifolge deres Ud- 
^"^^ og Lejring (se nedenfor) anses for at vare tubb.-contorti af 2:den 
Wea. (fiiBBKBT (69). Epiteliet er i disse Kanaler tildels velbevaret 



j 



22 NORD. MED. ARK., 1900, N.T 1. — JOHANNES A. G. FIBI6ER. 

Kirtelväv, kun et enkelt Sted ses utvivlsomme Slimkirtler i Bindevävet. 
I ÖTrigt konne Kirtler ikke pånses. 

Bindevävets inderste mod lumen vendte Fibriller ere ofte opflos- 
sede. Udad går Bindeväyslaget ret jävnt över i submuscosa, og Tjk- 
kelsen af denne + det indre Bindevävslag er 0,3 — 1,5 mm. Af 
mascularis mucosae kunne kun tvivlsomt påvises enkelte små Bundter. 
Både i submucosa og muscularis findes pletvis Rnndcelleinfiltration. 

I Karrene findes talrige Oljeemboli, hyppigat i aubmucoaa. 

b) Fundfés. 

(Et tilfaldig valgt Parti). I Slimhindens submucosa og muscu- 
laris findes en Del Oljeembolier, der ere byppigst i mucosas basale Del. 
I övrigt påvises kun Forandringer, der sandsynligvis må anses for ka- 
daveröse. 

c) Pylorus, 

SUmhinden er betydeligt forandret. Af Kirtlemes Udförselsgange 
ses kun hist og her enkelte Rester, og Slimhindens Gränselinie mod 
pylorus' lumen dannes af små, lappede Bindevävsfremspring med utyde- 
lige, dårligt farvelige Kärner. I övrigt består Slimhinden väsentligst af 
Alveoler af Kirtler, lejrede i ofte rundcelleinfiltreret Bindeväv. 

Alveoleme og de enkelte små Partier af Udförselsgange ere intet 
steds regelmässigt ordnede, men ere överalt uordnet lejrede, löbende i 
forskellige Retninger, således, at Snit lodrette på Overfladen snart 
träffe dem på tvärs, snart på skrå, själdent på längs. Bindevävs- 
strögene, der omgive og adskille dem, ere ofte tykke (max. 0,32 mm.) 
og indebolde talrige hyaline Legemer. Hist og ber ere Kirtleme cystisk 
udvidede, og enkelte Steder dannes Cyster, der maximalt måle 0,56 — 
1,28 mm. i Diameter, ere beklädte med höjt Cylinderepitel og synes 
at vare aflukkede af Bindevävsströg. 

Muscularis mucosce kan ikke sikkert skälnes, og Gränsen mel lem 
mucosa*s bindevävsrige basale Partier og den fortykkede submucosa er 
ikke överalt let at fastsätte. Submucosa + mucosa måle 2,4—4 mm. 
i Tykkelse, heraf tilhörer mindst 0,3 — 0,8^ mm. mucosa. 

I submucosa ses et Par Steder små Öer af Kirtelväv. 

Pletvis findes nogen Rundcelleinfiltratiron ligesom i muscularis. 
Yenerne ere stärkt udvidede, Arteriemes intima fortykket med nogen 
Bindevävsproliferatiou. 

I Kapillärerne findes överalt Oljeemholiy talrigst i submucosa. 



Peritonäalvädske. Indeholder store Masser af frit Fedt (Olje) 
talrige fedtfyldte Leukocyter, en Del £ndotelceller, samt formlöse 
kornede Masser. 



BrDSAO TIL LARBK OM PEDTEBCBOLI. 23 



3. Besnltatet af den patologisk-anatomlske Underaö- 
gelse saxmnexilioldt med de kliniske Symptomer. 

Furend vi gå över til at omtale de patologisk-anatomiske 

Foiadringer i de enkelte Organer, er det nödvendigt at frem- 

éigt enkelte, betydningsfiilde HoTedpunkter, der bleve klar- 

%te Ted den ovenfor referede Undersögelse ved Sektion og 

Mikroakopi. 

For det fOrste må det fremhftves, at denne Undersögelse 
Jerisfe, at JPatientens sidste sygelige Symptomer og Död^ som 
mittaget, mdtte vare frembragte ved almindeligt udbredt voldsom 
OljeewahoUj da Kapilläreme i meget stort Antal i alle under- 
•ugte Organer vare fjldte af Proppe af Fedtstof, og da der 
i dvT^ ikke fandtes nogen Organlidelse, der kunde forklare de 
iodtmfiie Fänomener. Ligeledes bur det pointeres, at Sektio- 
aeo gav Bekräftelse på, at Embolien var fremhragt ved at den 
sidst faretagne Jndspröjtning af Olivenolje var sket intravenöst^ 
således som man havde förmodet. 

Fra Huden kunde den af Kanylen frembragte Stikkanal 
ved Hjälp af Blodimbibition fOlges i Dybden ned gjennem 
Fasden p4 liOjre femiir; Stikkanalen endte faer i et stftrkere 
Uodfyldt Parti, i hvilket var lejret en lille Vene. Blodimbi- 
iMOonen i Stikket og Blödningen om Venen bevise tilstrftkke- 
E^ at Venen er bleven Iftderet, selv om Lasionen har våret 
oeget lille, da den ikke makroskopisk kunde påvises med Sik- 
kei^ed. 

Yård at lägge Mftrke til er end videre Ophobningen af 
djt i det st/tbJcutane Väv på thorax og abdomen, hvor de sidst 
Jbrelagne Oljeinjektioner vare skete henholdvis 12 og 5 Dage 
£5r Dödens Indtrftdelse, samt Ophobningen af Olje i Mesenteriet. 

^l Oljen således uforandret fandtes lejret på Injektions- 
itedeme relativt Iftnge efter at vftre indsprOjtet, og at der end- 
Tidoe var dannet et Oljedepot i Mesenteriet, er i Overens- 
«tlaunelae med LiSUBe's (47) lagttagelser på Hunde og du 
MsHii» i>s Roohsmont's (76) hos Mennesker, der vare behand- 
lede med subkutane Oljeinspröjtninger. Ved Sektionsfiindet 
kos denne Patient föjes da endnu en lagttagelse til de tidli- 
fcre Påvisninger af det Faktum, at fremmedartet Fedt, der 
mdspröjtes subhutant i den menneskelige Organisme, i längere 
lid ophohes uforandret i Depoter og langsomt resorberes. Der 



2b KOED. MED. ARK., 1900, N:r 1. — JOHANNES A. G. FIBIGER. 

Forandringer tankes opståede uafhftngigt af Embolierne. Disa c 
Forandringers Fordeling var for det förste i ingen Henseendc 
overensstemmende med Oljeemboliemes. Men dem&st var ei 
Del af disse Fänomener af äldre Natur, navnlig Forandringeme 
i Kar og Kapillärer. Sklerosen af Basalarterieme, Pigment- 
aflejringen i de perivaskuläre Väv, og den fayaline Degenera- 
tion af Kapilläreme kan således naturligt forklares som afro- 
fiske Tilstande, der rimeligvis dels bero på begyndende Seni- 
litet, dels på Patientens lette, kroniske Alkoholisme og muli^- 
yis tillige ere fremkaldte af hans i läng Tid sväkkede Emärings- 
tilstand. Også en Del af de i övrigt iagttagne Fänomener kunn€ 
i favert Fald tildels antages at skyldes de samme Arsager. 
Fedtophobning i Gangliecellernes og Eapilläremes Endotel og 
diffus Ophobning af Fedtkom i Vävet, beskrives jo alminde- 
ligt som sädvanlige Forandringer ved Hjämeatrofi. Men na- 
turligvis kan det dog ikke udredes i hvor stor Udsträkning de 
påviste Fänomener tiUige ere frembragte af akute Cirkulations- 
forstyrrelser, som Oljeembolierne have forårsaget i de iforvejen 
forsnävrede Kar. Det subaraknoideale Ödem og de spar- 
somme foci med begyndende Degeneration kunne tankes op- 
ståede ved akut Kredslöbsforstyrrelse (Stase og Anämi) på 
Grund af Karrenes Tilstopning med Olieproppe, selv om disse 
kun kunne have väret til stede i det höjeste c. 50 Timer. Save- 
LIEW (82) har således set begyndende Emollition og degenera- 
tive Processer opträde 10 — 24 Timer efter sädvanlig Hjärne- 
emboli. Udvidningen af de perivaskuläre Lymferum kunde 
ligeledes skyldes forandrede Kredslöbsforstyrrelser, men det 
må dog fremfaäves, at denne Förändring i hvert Fald til, Dela 
kan vare frembragt ved Hjämens Härdning (Israbl) (85). Kun 
med denne Reservation kunne vi tillägge dette Fänomen patolo- 
gisk Betydning, men også andre af de påviste Forandringer 
må bedömmes med Forsigtighed. 

De patologisk-anatomiske Forandringer hos Patienter, döde 
af Sygdomme i Centralnervesystemet, ere allerede i längere Tid 
studerede på Lig, hvis cerebrospinale Kaviteter vare beskyttede 
mod Forrådnelse ved Fyldning med Formoloplösning umiddel- 
bart efter Dödens Indträdelse. Det er Pibrre Marib, der har 
lanceret denne Metode, der måske vil bringe overraskende 
Andringer i Lären om Hjämens og Rygmarvens patologiske 
Forandringer. Sainton og Kattwinckkl (81), der have an- 
stillet Undersögelser under Marie's Ägide, have offentliggjort 



BIDRAG TIL LABEN OM FEDTEKBOLL 27 

eakehe af de indyundne Besoltater og have bl. a. meddelt, at 
de Mm qpredte sorte Korn, der så ofte ses Ted Undersögelse 
tf onuombehandlede Rygmarre, kun er et Forrådnelsesftno- 
Qo. Det samme gjälder corpora amylacea, der af Marub 
eolopi anses for at bevise, at kadaveröse Forandringer ere 
taSiede. 

Setr om dette a priori synes noget osandsynligt, og når- 
Kn Oplysninger ikke foreligger, kan den Mulighed dog ikke 
sjdnkkes, at Forrådnelsesprocesser kunne have fremkaldt Op- 
MniBger af corpp. amylacea ligesom de överalt lejrede, sorte 
Kon i Hj&men hos denne Patient. Det samme gftlder de 
<'Teiifor omtalte Forandringer i Neurogliet. Dette ses dog 
iaMlertid ofte grovere trädet ved atrofiske Processer i Hjår- 
KD, og det er vel også sandsynligt, at Neurogliets iöjnefal- 
deide Tydelighed i dette TilfUde hist og ber skyldtes Atrofi, 
wndig på Steder i Hjftmebarken, hvor Gangliecellerne vare 
dUgt farvelige og indefaoldt Fedt. Men på den anden Side 
laA del anses for rimeligt, at den grovere Struktur ofte kun var 
et Hlrdnings- og Forrådnelsesfftnomen, isär hvor Förändringen 
^^tiidte om udvidede perivaskuläre Rum, der da udad be- 
grtnsedes af uregelmäsigt opflossede, relativt tykke Neurogli- 
^er. Til Sammenligning undersögtes Rottehjämer, der hur- 
% Ueve härdede efter at have ligget i ftigtig Luft eller Vand 
i 7-12 Umer; herved opstod lignende, om end svagere For- 
ttdringer. 

Der påvistes som omtalt subaraknoidealt ödem, og end 
ridere Stafylokokker og Streptokokker i flere Arterier, i 
pknw eborioideus desuden talrige Stave. Sektionen foretoges 
*''»€de 7 Timer efter Döden, men Temperaturen svingede i 
^ ridsmm fl fri Luft) mellem 16 J C— 19* C. og var i de 
*te4 Timer för Sektionen i det mindste 18 J' C.*) 

Der må således i det hele siges at have väret ret gunstige 
^*öi^el«cr til at fremkalde kadaveröse Forandringer. 

Sm HovedresuUat af Undersögélsen må altså fremhäves: 

Der påvistes i Hjämen 

1) OljeemboU, der havde forårsaget fåtalUge små Blöd- 
*^) der ätter nogle få Steder havde givet Anledning til 
^ äegmerative Processer. Embolieme vare så talrige, at der 
•^^ (navnlig i corticalis) må antages at vare frembragt ret 
^defige^ Kr^löbsfarstyrrelser (Stase og Anämi), der mulig- 

*n nigt TdrUlig MeddeleUe fr» meteorologisk Inititat. 



28 NORD. MED. ARK., 1900, N:r 1. — JOHANNAS A. G. FIBIGER. 

vis enkelte Steder kan bave • betinget Udviklingen af uhetyde 
lige friske Degenerationer i Vftvet af samme Natur som d< 
ovenfor nävnte. 

2) Andre Forandringer, der dels må antages at vare atra 
fiske Processer^ dels at skyldes Putrefaktion og Härdning, 

Som tidligere omtalt bestod Patientens sygelige Tilf&lde 
efter at Oljeembolien var opstået, v&sentligst i cerebräle Fftno- 
mener. Han fik strax efter den sidste Oljeindspröjtning Kvalme 
Opkastninger og blev umiddelbart derefter bevidstlös. Hat 
henlå senere släp, ubevftgelig, nästen uafbrudt bevidstlös, kunde 
i de förste Timer et Par Gange svare på Tiltale, men hensank 
da ätter i sin komatöse Tilstand, der jävnt tiltog og allerede i 
förste Dögn blev stationär, for andet Dögn at gå över i agonal 
sopor. Respir. var påskyndet, overfladisk, truede ofte med al 
ophöre, i 2det Dögn fandtes Antydning af Chetnb-Stoees Respi- 
rationsstype, og under Agonen blev denne fuldständigt udtalt. 
Pupilleme vare strax dilaterede, senere kontraherede, endnu se- 
nere vexlede deres Kontraktions- og Reaktionsforhold. 

Symptomer, der fuldständigt svare til disse, ere ofte iagt- 
tagne ved Fedtemboli af sädvanlig Oprindelse, og man hat 
sädvanligvis anset dem for frembragte af Hjämeanämi. 
Denne kan dels skyldes mangelfuld Tilförsel af Blod til Hjär^ 
nen på Orund af Tilstopning af Lungekapilläreme med Fedt, 
men kan naturligvis også betinges af Emholierne i Hjäme' 
kapilläreme. Ät den förstnävnte Årsag var den fremherskende 
under de cerébrale Tilfäldes förste Begyndelse hos min Patient, 
er vel det sandsynligste, men at de yderst talrige Hjämeem- 
bolier, der jo stadigt tilto^e i Antal ved Oljens Passage gjen- 
nem Lungen, ikke skulde have väret medvirkende Årsag til de 
senere anämiske Symptomer, synes lidet rimeligt, så meget mere 
som vi have bestemte Holdepunkter for at antage, at Embo- 
lieme gjennem Anämi have haft betydelig Indvirkning på visse 
Hjämedeles Funktion. Patienten fremböd jo nemlig, som om- 
talt, foruden de ovenfomävnte TilfUde hemiplegiske Symptomer 
der kunde iagttages i c. 5 Timer af förste Dögn, men derefter 
bedredes og svandt. Tilfäldene indlededes med stärk Rysten 
af hele Legemet, og der påvistes derefter Paralyse af de 
nedre v. Facialisgrene, fhldständig Slappelse af v. Arm, nfuld- 
ständig af v. Ben. Venstre Toraxhalvdel blev tilbage under 
Respirationen, og bulbi oculorum vare drejede opad og til höjre 



BID&AO TIL LÄESN OM FEDTEMBOLI. 29 

PatieDten odTiste med andre Ord Billedet af en cerebral 
Hem^^, der d<^ ikke var faldt ad komplet, for sävidt som 
Slippeben af v. Ben var mindre udtalt, om end tydelig. 

Rm Hemiplegien var af intracerebral og ikke af cortical 
Opadeke, måtte Forandringeme, der fremkaldte den, söges i 
Je idjresidige Ledningsbaner ovenover Facialiskrydsningen i 
fm. Det Tiste sig nu, at der hverken i centr. semiovale 
&it,icap8. interna dext^ crura cerebri eller i pons fandtes For- 
ffldru^, der i Hyppighed eller Udstrftkning afvege fra de pä 
r. Side eller andet Steds påviste. Oljeembolieme vare ikke 
äifigt talrige, Blödningeme ej heller. I de motoriske Baner 
i liöjre caps. interna fandtes ingen BlOdninger og ingen Dege- 
mttioD. Han måtte da t&nke sig, at Hemiplegien var af kor- 
M Oprindelse, hvad der i övrigt også antydedes af, at den 
Ttr Uevet indledet med Bystelser af hele Legemet. Hvis det 
orechoTedet var moligt, at påvise Forandringer, der kunde have 
frembddt Hemiplegien, måtte disse söges i Hjemebarkens höj- 
refidige, motoriske Centrer. Det viste sig da, at der i bägge 
gyii centrales om höjre sulcus Rolandi fandtes långt talrigere 
Oljeembolier end noget andet Steds i Hjämen og specielt flere 
eid om venstre sulcus Bolandi og andre Partier af corticalis. 
0|^ i höjre lobulus paracentralis og i Vindingeme om h. 
^ Sjlvii vare Embolieme meget talrige. De fandtes sär- 
%t 1 de dybere Lag af den grå Substans og om den Genna- 
'äe Stribe. lövrigt fandtes her kun, som andre Steder, Op- 
^tiaisig af Fedt og Pigment i Gangliecelleme, Fedtophob- 
^ og hyaline Forandringer i Eapilläremes Vägge, samt hist 
% W et enkelt lille opflosset Parti. 

Det förekommer mig da, at den venstresidige Hemiplegi 
•rf ^mi Sandsynlighed Tean tankes frenibragt af Anämi på 
^nd afsärlig udstrdkt Tilstopning af Kapillärerne i de höjre- 
^e motoriske Kartikalcentrer. Herpå tyder, at der her 
^tes Oljeproppe i större Antal end noget andet Sted. Ät 
Hemiplegien bedredes og ophörte, kunde da forklares ved, at 
Kodtflförelen ätter er bleven lettet ved, at en Del af de blöde 
Oljeproppe efterhänden er bleven flyttet hvorved en kom- 
pcuerende Blodtilförsel gjennem kollaterale kapilläre Baner er 
kfeven muliggjort. At en Del emboli efterhänden ere trängte 
^"^ i det venöse Euredslöb, er heller ikke umuligt. 

H?orfor Embolieme fortrinsvis bleve lejrede i höjre Hemis- 
^ corticalis, kan natnrligvis ikke forklares, ligesålidt som man 



j 



30 NORD. MED. ARK., 1900, N:r 1. — JOHANNES A. G. FIBIQER. 

med Sikkerhed kan angive GruDden til, at de s&dvanlige embol 
af fäste Stoffer hyppigst foretrftkke Hjftrnens venstresidigi 
Partier. 

I Literaturen findes kan kort omtalt, at Czernt har sel 
Paralyse opstd i et TilfUde af cerebral Fedtemboli, men i öv- 
rigt findes ingen nöjere Angivelser. Hemiplegi er så vidt mig 
bekendt ikke tidligere iagttaget ved Fedtemboli.^) Lokalisa- 
tion til Hjftmen af Fedtemboli af sfidvanlig Oprindelse er i 
det Hele ikke sjftldent iagttaget (BusOH (8), Wille (96), Czbbni2 
(13), Halm (27), Flournoy (19), Wibnbr (95), Scriba (84), 
CoLLBY (12), RiBBBRT (70), PoMATTi (65). En Del af disse 
Forfatteres Undersögelser ere dog anstillede på et Tidspunkt, da 
Tekniken ved Undersögelse af Nervesystemet kun var lidet ud- 
viklet, og de fleste Undersögere have ladet sig nöje med a t 
konstatere Fedtets Tilstedevftrelse. Dette er muligvis Årsagen 
til, at Blödning er påvist i relativt få TilfUde. I Literaturen 
foreligger kun Beretning om 6 (BuscH 1, Czbrnt 1, Bibbsrt 3, 
PoifATTi 1). I de bedst undersögte af disse (Bibbsrt, Pobcatti) 
fandtes långt större Blödninger end hos min Patient, Bibbert 
jugerede, at Blödningen i et TilfUde i det Hele indtog c. j 
af den hvide Substans og hos PoifATTis Patient vare Blödnin- 
geme både talrigere og mere vidtstrakte. Ej heller disse Til- 
fUde ere dog underkastede fuldstftndig, systematisk Undersö- 
gelse. Om sekundär Degeneration foreligger der ingen eller kun 
ufuldst&ndige Oplysninger. Det samme gUder Kapilläremes Til- 
stand, der dog synes at have väret naturlig hos P:s Patient. I det 
ene af B:s TilfUde var Patienten en ung Mand, der döde af Fedt- 
emboli efter Fraktur. Det er ikke sandsynligt, at Kapilläreme i 
dette TilfUde have väret degenererede, og det er da muligt, at 
Degeneration af de fine Kar ikke er nödvendig, for at Fedtem- 
boli skal kunne fremkalde Blödninger i Hjåmen. 

Disse synes ikke at vare själdne, Bibbert og Pomatti 
fandt dem hos 4 af 8 undersögte Patienter. Den sidst nävnte 
Undersöger fandt Fibrintromber i Hjämens Kar. Sådanne 
fandtes ikke i det foreliggende TilfUde. 



^) Hos en Patient, der omtales af CoLLBT, opitod der efter brisement forcé eo 
LammeUe af h. Arm og n. facialis, og Patienten holdt Hovedet drejet til 
yenstre. Ved Sektionen fandtes en y.-sidig frisk pachymeningitis, som Förf. 
formoder var frembragt af Fedtemboli i Karrene i dnra. Embolieme blere dog 
ikke påviste. I Hjarnekarrene fandtes intet Fedt. Det er sUedee megetnsand- 
synligt, at Hemiplegien i dette Tilfalde skyldtei Fedtemboli, således som Förf» 
formoder. 



BrDRAO Til. LÄREK OM FEDTEMBOU. 31 

I Lungeme pAvietes ved Sektionen Emfysem, ödem samt 
srai atelektatiske Partier nedad og bagtil. Bronkierne vare 
Mate med skummende Vädske. Slimhinden var hyperämisk. 
1 iKgge plenrse fandtes nogen Hydrotorax. Mikroskopisk på- 
rm» överalt i Karrene og Eapillårerne Masser af Oljeemboli. 
Opi i det interstitielle Vftv sås enkelte Steder små Oljedråber 
wiesioT Eapill&reme, og i en Del Alveoler lå Oljedråber lej- 
nde frit i Odemv&dske. Om Oljedråbeme på de sidst nftvnte 
Scider og i Kapillilreme sås hist og her fedtfyldte Leokocyter. 
&d Tidere påvistes E^mfysem, en Del Antrakose, stärkt og ud- 
bredt, ofte h&morrhagisk, pletvis fibrinholdigt ödem, samt hist 
og her em& Blödninger i Alveoleme, og endelig, isär om de 
fiDere Bronkier, 8in& pneumoniske foci. Spredt överalt i Våvet 
fandtes Stafylo- og Streptokokker. I Bronkierne påvistes kronisk 
BfOHkitis med Afstödning og Omdannelse af Epitelet, Hyper- 
piaa af Slimliindeiis Bindeväv, Svnnd af Mnskolatnr og Brusk, 
FoTögelse af det peribronkiale Bindeväv. 

Oljeproppene i Lungens Kapillärer vare, som det fremgik 

af den mikroakopiske Undersögelse, meget store og yderst tal- 

r%e, som det var at vente efter den ret store Oljemängde, der 

måtte antagea at vftre trängt ind i det venöse Eredslöb. Når 

Riaagir f (70) har anslåét Fedtembolieme efter Fraktur til at 

knmte obtnrere mere end Halvdelen af Longekapilläreme, er 

det ikke overraskende, at Tilstopningen med Olje hos denne 

Pkt^it gjorde Indtrykket af at vare mindst lige så betydelig 

de fleate Steder, og talrige Steder endnn stärkere. Alveoleme 

viite sig da i Osminmpräparateme ved svag Forstörrelse som 

HalnnD, faldst&ndigt omgivne af sorte Ringe, hvis Kontinuitet 

kun hist og her var brud t, og Kapilläreme vare voldsomt ud- 

spilede af kngle- eller cylinderformede Oljedråber, hvis Längde 

Ue sjftldent nåede 250 fi, medens Diameteren kunde vare 20. ^) 

Nir der om Oljedråbeme hist og her sås Leukocyter, der 

iideboldt Fedtatof, er det jo muligt, at dette var Olivenolje. 

Jee drister mig dog ikke til at udtale nogen bestemt Mening 

oiLliYorvidt der således forelå et Fagocytosefänomen, (Benbkb(3), 

hwi der jo kunde synes ret sandsynligt. Ligesålidt kan det 

ésfireSy hvorvidt de andre om talte fedtholdige Celler også 

fire Leukocyter eller små Alveolärepitelceller, der enten havde 

nderirAet en Fedtdegeneration (sensu strict.) eller havde optaget 

*) I o«aiaiDbe]MUidlede Priparater, indlejrede i Kanadabalsam. De ikke oljefyldte 
LamBirers Di«ii»«*«'' ^^r i disse Snit 7 — 13 /m, de röde Blodlegemers 4-— O. 



34 KOED. MED. ARK., 1900, K:r 1. — JOHANNES A. G. FIBIOER. 

ödemets Oprindelse i Lungerne, (Wblch (94), Löwitt (53) (54), 
Grossman (24), Sahli (80). 

SoRiBA (84) har opstillet den Hypotese, at Ödemet skyldtes 
Trykforandringer i Lungekarrene, fremkaldte ved at Fedt- 
embolier i Hjärnen påvirkede vasomotoriske Baner til Lun- 
gerne. Sådanne Baner ere senere blevne påviste (Henbiques (32), 
Fbank (20), men iövrigt er vor Viden om disse Forhold megef 
begrånset. Også en anden, men näppe sandsynlig Hypotese skyl- 
des Sckiba, den nemlig, at Ödemet forårsagedes af aniverse] 
Hydrämi, der fremkom på Grrand af formindsket Urinsekretion 
Denne skulde da betinges af, at Nyrens glomemli bleve ndfyldtc 
og tilstoppede af Fedtembolier. — Det vilde före os for vid< 
at diskutere alle disse og andre Mnligheder, navnlig da vi ikkc 
kunne belyse deres Värdi på Basis af lagttagelse af et enkelt 
Tilfälde. Det er jo overhovedet tvivlsomt, hvorvidt Stase ellei 
Hydrämi i og for sig kan frembringe Ödem, uden at Karväg- 
genes Permeabilitet samtidigt er forandret. Dette Forhold^ 
Betydning for Lnngeödemets Genese er stärkt blevet fremh&vel 
af Sahli (80), til hvem Ekehl (41) har slottet sig. Efter Sahli 
skyldes Lungeödemet i det store Flertal af Tilfålde ikke Stase 
men Forandringer i Eapilläremes Endotel, der bevirke foröge 
Transsudabilitet. Disse Forandringer frembringes hyppigst a; 
Bakteriegifte, og et stort Antal Lungeödemer må da antaget 
at vare infektiöse »Betändelsesödemer». 

Ved Fedtemboli, hvor Lungeödemet mikroskopisk lignei 
det sädvanlige Betändelsesödem, (Ziegler (102), kunde For 
andringeme i Endoteliet nu tankes opståede dels gjennem £r< 
näringsforstyrrelser på Grund af Eapilläremes Tilstopning me< 
Fedtproppe, dels ved at der sammen med Fedtet indbragtei 
Mikrober i Eredslöbet. Ganske vist opstod Lungeödem hverkei 
konstant eller särligt hyppigt i Forsög, i hvilke der indspröjtedei 
»septiski Fedt, dyppet i rådnende Stoffer, (Hohlbbck (34), Pa- 
NUM (61), SoRiBA (84); men det er jo sandsynligt, at kun vi8s< 
bestemte Mikrobformers Toxiner indvirke på Endotelieme, oj 
det er jo muligt, at disse Mikrober ikke have väret tilstede 
de indspröjtede Vädsker. 

Også i det her foreliggende Tilfälde kan der findes en De 
Momenter, der kunne stötte den omtalte Anskuelse. 

Der påvistes överalt i Lungevävet Streptokokker og Sta 
fylokokker, og der fandtes som omtalt desuden spred te smi 
Bronkopneumonier. Ödemet var endvidere af samme Natu 



BIDRAG TIL LÅSEN OM FEDTEHBOLI. 35 

9m de Ödemer, der så hyppigt ses i OmegDen af Betändelser, 
idet det ligesom disse, (2^GLEa (102), ofte indeholdt meget tal- 
lige, afttMte Ålveolärepitelier; det var tillige fibrinholdigt, hvad 
kxjo ofie er Tilftldet med Betåndelsesödemer, f. Ex. ved 
knpds Pnemnoni (Wsiohsblbaum (93), Bivolta (75). 

Bakterieme må antages at stamme fira Patientens Bron- 
iÅif der, under förste Del af Hospitalsopholdet var meget 
folåiom, men senere ikke frembragte Sjmptomer, medens der 
i)g Ted Mikroskopien som omtalt påvistes meget betydelige 
FoFftndriiiger i Bronkieme. 

Pi Grrond af Kredslöbsforstyrrelseme ved Oljeembolieme 
bine Mikrobeme tftnkes at have fået gode Invasionsbetin- 
gelser (^ at have frembragt dels Bronkopnenmonieme, dels 
Ödem, der efter Sahu (80), hyppigt må antages at opstå netop 
ved Infektion fra Bronkitis, når Kredslöbsförandringer indtrade. 
Ät Cirknlationsforholdene hos vor Patient i ikke ringe 
Grad have v&ret påvirkede antydes af den lette, Hydrotho- 
^ og det er da natnrligvis ikke muligt med Sikkerhed 
tt opUare Ödenaets Patogenese i dette Tilfälde. — Da det, 
som OYenfor bemftrket, er sandsjmligt at der er sket Rupturer 
^ KapiUåreme, gjennem hvilke Blod og Fedt er trådt ud i 
Alreolerne, have Mikroberne i disse haft let Adgang til Ereds- 
W>€t Herved kan det forklares, at der i flere Organer (Nyren, 
HArneo) fandtes Eokker og Streptokokker i Blodkarrene. 

Som det er omtalt i Sygehistorien, opstod der hos Patienten 
jientt häftige Bespirationstilfälde i Tilslutning til den sidste 
Oljeindsprdjtning, og Tilfåldene vedvarede til hans Död. Han 
iödA 1 dette Tidsrum cyanotisk med påskjmdet (40 — 56), över- 
^>disk Respiration, der ofte tmede med at ophöre, og i de förste 
^Timer efter Indfipröjtningen 11 Gange nödvendiggjorde kunstig 
Köpiration, hvorved Cyanosen temporärt bragtes til at svinde. 
Bespirationstilftlldene må i hvert Fald i deres förste Ud- 
^iUii^ naturligt antages hovedsagelig at vare fi*embragte af 
^^ekapilläremes Tilstopning med Olje. Subjektiv Dyspnö 
^v kon tilstede, når Tungen sank tilbage, og svandt, når den 
Mer tnikket frem. 

Åt der iovrigi ikke intrddte subjektiv Dyspnö md antages 
^ dsj/Ues Hjämeanämien og den deraf fölgende Bevidstlöshed. 
I de ridste 36 Timer for Döden sluttede der sig til de nävnte 
Symptomer grov Slimrallen i de överste Luftveje, der vare i den 
G^ opfyldte af skummende Vädske og seig Slim, at dette 



38 NORD. MED. ARK., 1900, N:r 1. JOHANNES A. O. FIBIGER. 

Fragmentation af Myokardiet synes i fOlge Literaturen tid- 
ligere kun i et enkelt Tilfftlde, (Karoheb (40) at vftre iagttaget 
sammen med Fedtemboli i Hjärtekapillftreme. Det er derfor 
ikke sandsynligt at Fedtemboli skulde kunne vare en med- 
virkende Arsag til at fremkalde Fragmentation, således som 
Eabchbb antager. 

Fragmentationen, der stadig er en meget nopklaret Proces, 
blev oprindelig antagett for en Sygdom sui generis (Rbnauts ^) 
myocardite segmentaire), men anses nu af de fleste for et ago- 
nalt Fånomen, hvis overordentlige Hyppighed (Tedbsohi (90) 
fandt den f. Ex. ved 112 af 236 Sektioner) antyder at dens 
Fremkomst skyldes meget almindelige, ofte tilstådevårende Ar- 
säger. Dunin (10), hvis Undersögelser dog ere meget mangel- 
fulde, mener således, at Fragmentation kan fremkaldes ved 
agonal eller postmortel Invasion af Colibaciller. Bacillemes 
Stofskifteprodokter skulde da kunne oplöse Muskelfibrillemes 
Eitsubstans og derved fremkalde Fragmentation. Vi skulle 
ikke opholde os ved Diskussionen af Förändringens gådefulde 
Atiologi, men kun bemftrke, at det ikke er sandsynligt at, Frag- 
mentationen hos min Patient var fremkaldt af Colibaciller, da 
det ved mikroskopisk Undersögelse ikke var muligt med Sik- 
kerhedat på vise stavformcde Mikrober medens der i Karrene 
hist og her sås små Hobe af Stafylokokker. 

Endvidere skal det fremhäves, at Fragmentationens Tilstede- 
värelse netop hos denne Patient er i god Overensstemmelse 
med, at den särligt hyppigt findes i pigmentatrofiske Hjerter, 
(IsBABL (36), og at den endvidere almindeligt skal kunne på- 
vises hos Patienter, döde af Lidelser i Centralnervesystemet 
og af Infektionssygdomme (Tedesohi). Hos Patienten fandtes jo 
foruden den cerebrale Affektion små Pneumonier i begge Lunger. 

Om Fragmentationens Beliggenhed og Udbredelse skulle 
nogle Enkeltheder anföres. 

Brudlinierne mellem Fragmenteme holdt sig ingenlunde 
til Eitsubstansen, således som det oprindelig angaves at vare 
Regien (Rbnaut og Browicz (7), men forlöb i Overensstemmelse 
med andre Undersögeres Angivelser (Oestbeich (60), Tbdeschi 
(90), Israel (36), Gobbbl (23), Josseun de Jong (38), Ambrosius 
(1), Earoher (40) o. a.) yderst uregelmftssigt og uden bestemt 
Lokalisation i Forhold til Eämeme. Hist og her sås Eämer, 

>) Soc. de biologie, Gaz. méd. de Paris, 1877, cit. af Obstbeich, Tedbschi, 
Israel, Karoheb, Browicz o. a. 



BIDRAG TIL LÅREN OM l^EDTEMBOLI. 39 

ier ragede ind i Brudlinierne, undertiden nästen helt fiit, og 
Af og til Tare dårligere farvede end Nabokämeme. Ganske 
enkelte Steder sis Blödninger, der fortsatte sig ind mellem 
FragxDenteme, således som det tidligcre er iagttaget i nogle 
eikelte TilAde (Bbowicz, Tbdbschi, Aufrbcht (2). Fragmenta- 
tnsai Tar udbredt så godt som överalt i de pigmentinfiltrerede 
ilakelfibriller. Israel har sftrligt fremhftvet Fragmentationens 
foiijirlighed for pigmentatrofiske Hjerter og har heri sögt 
Foddanngen til det almindelig anerkjendte Faktum, at For- 
ndriogen er själden hos BOm. 

Sirligt udtalt er Fragmentationen efter Israel og Karchsr 
i fedtdegenererede Partier af Myokardiet; de fedtholdige Muskel- 
tide skulle fortrinsvis rammes af Fragmentation og i höjere Grad 
^ de pigmentinfiltrerede. Denne Begel kan dog ikke vare 
tlmeogyldig, således som det foreliggende TilfUde Tiser, ti 
it fedtdegenererede Partier vare ingenlunde de stärkest frag- 
neiUerede, og der pdvistes endogsd fedtdegenererede og ikke 
frugmeiUerede Fribriller mellem fragmenterede og ikke fedt^ 
äegenererede. Den samme lagttagelse er også gjort af Stre- 
<öi8EJ^) i et Arbejde fra den nyeste Tid. 

Det Ijkkedes hist og her at konstatere det af Ahbrosius (1) 
fremhftTede Forhold, at Bmdlinien i fedtgenererede og fragmen- 
toede Fibriller af og til deler den fragmenterede Fibril i Af- 
^ hvis Fedtholdighed er yderst forskjellig, således at et stärkt 
fcdtdegenereret Stykke ved Bmdlinien afgränses fra et i ringe 
Grid eller nästen ikke degenereret. 

Endelig skal omtales den vakuoläre Degeneration, der i 
det hele knn var lidet udbredt. Om denne Förändring före- 
ligger kun sparsomme Angivelser i Literaturen. Den kan findes 
^«d Infektionssygdomme, (Zibgler (102), Lbtulle (45) og er 
Mår påvist ved Tyfus, scarlatina og Difteri, (Robibbrö (77), Du- 
K}UR.') Den kan endvidere forekomme ved Stase, (Ziegler), 
og Ödem i Myokardiet, (Letulle (45) samt ved Dehios (14) 
Mjofibrose. Förändringen blev af Erehl (42) oprindeligt an- 
^t for at bestå i en Ophobning af Fedt Denne Änskuelse, 
4er nu er forladt, benägtedes af Romberg, der kunde påvise 
y«kuoleme i fedtfri Hjerter, medens de undertiden ikke fandtes 
> »tlrkt fedtdegenererede. 

*) Zv Ldue Ton der Fngmeatatio mjrocardii, Ziegl. Beitr. Bd XXYI, 1899. 
*) CcntntU. t allg. Path. n. path. Anat. Bd V, 1894, S. 531 



42 NORD. MED. ARK., 1900, N:r 1. — JOHANNES A. O. FIBI6ER. 

RiEDEL O. a.). När man på Fröer underbinder Arteria renalis, 
der hos disse Dyr kun forsyner glomeruli, og der derefter frem- 
kaldes Fedtemboli, udskilles der ikke Fedt i Urinen, medens 
Urinen bliver fedtholdig når Forsöget anstilles uden Ligatur 
af Arterien (Soriba). 

Man har i dette Forsög set et afgörende Bevis for at 
Fedtet virkelig udskiltes i Urinen gjennem glomeruli. 

De nyeste Undersögere (Bibbebt (70), Beneke (3), stille 
sig imidlertid noget tvivlende överfor denne Betragtningsmåde. 

RiBBBRT har ikke kunnet påvise frit Fedt i Glomerulus- 
kapslerne eller i Urinkanaleme hos Mennesker med Fedt- 
emboli, og hos en Kanin, hvis glomeruli var fyldte med Fedt, 
fandtes der } Time efter Fedtindspröjtningen hverken Fedt i 
Eapsleme eller Kanalerne. Ribbert tvivler derfor på, at Fedtet 
ved Fedtemboli kan elimineres af Legemet gjennem en Ud- 
skilning i Nyren, men vil dog ikke benägte, at Fedtet muligvis 
kan passere gjennem glomeruli, når Earrenes Vagge briste 
eller undergå degenerative Forandringer ved i längere Tid at 
vare anftmiske på Grund af Tilstopningen med Fedt. 

Det må fremhftves, at det, så vidt mig bekjendt overhovedet 
ikke er lykkedes nogen Undersöger, hverken at iagttage Fedtets 
Passage gjennem Glomeruluskarrene eller at påvise frit Fedt 
i den Bowman^ske Kapsel, 

Ej heller i det foreliggende Tilfftlde var det muligt, trods 
meget omhyggelig Undersögelse, at finde noget Brud af de 
udspändte Glomeruluskar eller fri Olje i Kapselen. Ligeså- 
lidt fandtes i Kapselen frit Blod, der jo måtte vftre ophobet 
her, hvis Fedtet var trådt ud gjennem bristede Glomerulus- 
kar. Der påvistes jo imidlertid sparsomme frie Fedtdråber i 
Urinen og i Samlerörene — og der var således faktisk sket en 
Udskilning af Fedtstof, hvis Mångde naturligvis var altfor rioge 
til, at det ved kemisk Undersögelse vilde kunne afgöres, hvor- 
vidt disse små Fedtdråber vare Olivenolje eller ikke. 

Som bekendt kan der jftvnligt påvises små Fedtm&ngder i 
Nefritisuriner, og i Urin, der er udskilt af Nyrer, i hvilke der 
findes Fedtdegeneration på Crrund af Stase eller andre sygelige 
Processer. Fedtudskilningen i det foreliggende Tilfälde finder 
da en naturlig Förklaring ved den »Fedtdegeneration»^), der 
påvistes i tubuli contorti af 2:den Orden. Epitelieme vare her 



') Udtrykket Fedtdegeneration brnges p& samme Made som tidligere (se S. 14). 



BIDRAG TILL LÄSEK OM FEDTEKBOLI. 43 

i meget stor Udsträkning opfyldte med Fedtkorn, vare end- 

Tidere til dels afstudte og fandtes ikke ejftldent lejrede mellem 

b» Fedtdråber i Kanalernes Lumen. Uist og her, ganske en- 

kéeSteder, fandtes ligeledes fine Fedtkorn i nogle få Epitel- 

ce&r i de HjSNLE^ske Sljnger. Det bliver nu et Spörgsmål, 

rfiiTilken Arsag denne Fedtophobning er betinget. Den ad- 

äk sig faverken i Lokalieation eller Intensitet fira den säd- 

nägt begyndende Fedtdegeneration og stemmede nöje över- 

ess med Ribbsrts Beskiivelse af denne. Man kunde måske 

tiake sig at Saltsyreforgiftningen, der jo fandt Sted 2} Måned 

tidEgere, også havde kunnet indvirke på Nyreme således, som 

det kan antages at have vftret Tilfäldet hos en Patient, iagt- 

taget af Gehle (22). Men denne Formodning kan dog strax 

iubstes. För det förste havde Patientens Urin våret normal 

uniddelbart efter, at Saltsyreforgiftningen var sket, således som 

<let fremgår af Kommunehospitalets Journal. ^) Men demäst må 

Fedtophobningen og den parenkymatöse Degeneration allerede 

på Gnmd af deres begrftnsede Udbredelse og svage Intensitet 

Mtig^ at v&re akut opståede Processer, hvad der yderligere 

b^räftes af at Patientens Urin også havde väret normal, albu- 

B^^ofii (^ fedtfri under det sidste Hospitalsophold (Fredriks 

Hospital). Hverken ved kemisk Undersögelse af 500 Grram Urin 

^ ved Mikroskopi var det under Oljebehandlingen lykkedes 

8t påfise Fedt i Urinen. Herved bliver det endvidere usand- 

■ynfigt, at de omtalte Fedtophobninger skulde kunde stå i Åf- 

^Sagigbedsforhold til de subkutane Oljeindspröjtninger og skulde 

^Qone tydes som en Udskillelse af Olje under Billedet af en 

^ Fedtdegeneration. Vi vide intet om, hvorvidt en sådan 

Pioees overhovedet er mulig. Ganske vist mener DU Mbsnil 

Dl BocHiMONT (76) at have iagttaget en sådan Udskillelse hos 

en Patient, der blev behandlet på den nåvnte Made, men Pati- 

^Qten viste sig ved Sektionen at have udtalt Skrumpenyrer 

»ed Fedtdegeneration, og der er ikke fört Bevis for, at Urinen 

^eBgt indeholdt Olje og ikke blöt Fedt. Også hos enkelte 

*^ Patienter, der behandledes efter den LBUBB^ske Me- 

^ fandt DU M. de B. af og til små Fedtmftngder i Urinen 

^ svage Fedtdegenerationer i Nyrens Epitelier. Disse For- 

'i^driiiger kunne imidlertid ingenlunde antages at vare forårsagede 

tf Oljebdspröjtningeme. Urinens Fedtholdighed var meget 

') F«r imadelien til at gjeanemse og benytte Patienteni Joarnal, takker jeg Hr. 
^eilige Dr. ISRASL BOBBHTHAL. 



46 NORD. MED. ARK., 1900, N:r 1. — JOHANNES A. G. FIBIOER. 

mässigt spredte, sorte Korn, af hvilke nogle mätte antages a 
bestå af Fedt, således som det ofte kan påvises i Nyrer a 
sunde Kaniner (Sohaohowa,^) Beneke, Bibdbl), modens andn 
Korn var af en anden Natur. Disse Fftnomener fandtes lige- 
ledes i de injicerede Nyrer. 

Ved disse Forsög er da vist, at der ved Emboli af Fedt- 
stoffer til Nyren hos Kaniner kan fremkaldes Fedtophobning i 
Epiteliet i nogle af Nyrens Kanaler. Fedtophobningen lignei 
morfologisk den sfidvanlige Fedtdegeneration hos Mennesket 
At den ikke kan tydes som en Kirtelsekretion af det indspröj- 
tede Fedtstof, fremgår af, at der også ved Injektion af mine- 
ralsk Fedtstof (flydende ParafBn), der ikke farves ved Osmium 
kan fremkaldes Ophobninger af Fedtstof, med samme Lejring 
og Udseende som de ovenfor nftvnte, og som endvidere ligesom 
disse farves af Osmium, og altså bestå af fedtsurt Glycerid. 
Det er muligt, at Fedtophobningen betinges af Glomeruluskar- 
renes Tilstopning. Det ligger udenfor denne Afhandlings Ram- 
mer yderligere at diskutere disse Processers Natur, dertil ei 
de anstillede Undersdgelser for lidet omfattende og for fåtal- 
lige. Det er kun min Hensigt at fremhftve, at der ved Fedt- 
emboli hos Mennesket Jean forefindes Fedt i Urinen^ hidrörende 
fra en Fedtophobning i Epiteliet i de snoede Kanaler af 2den 
Orden. Fedtophobningen, der morfologisk viser sig som en säd- 
vanlig Fedtdegeneration, kan ikke tydes som en Kirtelsekretion^ 
men skyldes muligvis Kredslöbsforstyrrelser der väsentligsi 
frembringes af Glomeruluskarrenes Tilstopning. Herfor talei 
1) RiBBEBTs og mine lagttagelser på 2 Patienter, henholdsvis 
med Fedt og Olivenoljeemboli, 2) de omtalte Dyreforsög. 

Hermed skal ikke vare sagt, at Fedtudskillelse i Urinen 
ved Fedtemboli udelukkende sker på ovennävnte Made. 

Min Patient havde jo kun levet i c. 50 Timer efter at 
Oljeembolien var opstået og Forsögsdyrene i endnu kortere 
Tid; det er jo muligt, at der på et senere Tidspunkt kan ske 
Forandringer i glomeruli, hvorved Karrene i disse kunne frigöre 
sig for Fedtet, der ellers må antages efterhånden at Q&mes og 
oplöses ved Indvirkning af Forsftbning og Fagocytose, såledee 
som det efter Benbee er Tilfftldet andre Steder i Organismen. 

De övrige Forandringer i Nyren ere af mindre Interesse, 
At tubb. cont. af Iste Orden vare let parenkymatöst degene- 

') Untersachaogen äber die Nieren. Inang. Diu. Bern 1876. 



BIB&AG TIL LÄREN OM FBDTEMBOU. 47 

rerede, stemmer fuldständigt overens med, hvad der sådvanligvis 
piejer at v&re TilfUdet, når der i tnbb. contorti af 2den Orden 
9 Fedtd^eneration (Ribbbrt). 

Den lette Sklerose af de mindre Kar, den hyaline Dege- 
^ndon og Atrofi, der påvistes i enkelte glomemli, og den lette 
Fn^else af Nyrens Bindevfty kunne naturligt forklares som 
b^jadende aenile, atrofiske Processer. 

Som ovenfor fremhftvet frembOd Patienten ingen sygelige 
^mptomer fira Njreme, förend Oljeembolieme opstod. Men 
efter d^uie blev Dinresen nedsat ret betydeligt i de to Dögn, i 
fcfilke han endna levede. I de förste 24 Timer udskiltes kun 
300 Gram Urin, medens han i hvert af de forudgående Dögn 
karde kvitteret 1300—1700 Gram. Det må dog bemårkes, at 
lian i dette Tidsmm intet drak, og at han desuden af og til 
sredte meget 9tfirkt. Dette var imidlertid ikke Tilfaldet i 
adste Dögn, i hvilket der udskiltes c. 500 Gram Urin, som 
hsmåtes i Bl&ren ved Sektionen. Han havde i dette Dögn fået 
IndlUlIdningaklysmer på c. 2000 Gram Saltvand, hvoraf en Del 
hler opsuget. 

N4r HKiiresen dog var nedsat til c. 500, kan Årsagen hertil 
Doligvia sögea i Oljeembolieme til Nyreme, hvor Earrene i 
^omeroli aoin omtalt vare tilstoppede i så stor Udstr&kning, at 
dette måske ikke fuldtud kunde kompenseres ved en foröget 
Sekretion af de ikke obturerede glomeruli. 



Leveren fandtes ved Sektionen af normal Störrelse og 
KoBsistena med skarp Kand, og glat Overflade. Snitfladen var 
hål gråHg, T^ningen utydelig. Ved mikroskopisk Undersö- 
febe p&viates kun fåtallige, små Oljeemboli i de mindre Ar- 
teri^r og i enkelte Hårkar. Der fandtes Fedtophobning som 
ved middeletftrk Fedtinfiltration i acini, stftrkest i de perifere 
Partier, mindre stärkt i de centrale, svagest i de intermediäre 
Afenit. Også i Galdegangsepitelieme påvistes Fedtdråber. 

Lievcrcelleme indeholdt talrige Steder en Del brunt Pig- 
Bent men viste i övrigt som Begel velbevaret Struktur. Kun 
kiat <^ her vare CeUeme noget små og Protoplasmet fint kor- 
aet. Endvidere vare Eapilläreme udvidede og Bindevävets 
Mängde en Del foröget överalt, isär om V. portae og Galde- 
|rangene. Enkelte Steder fandtes svag Infiltration med Bund- 



62 NORD. MED. ARK., 1900, N:r 1. — JOHANNES A. O. FIBIGER. 

eller Cylinderform, men iövrigt var takkede, afgnavede, ellei 
trftformigt forgrenede og ofte indeholdt Vaknoler. 

I Lungeme fandtes hist og her fedtholdige Leakocytei 
omkring Oljemaeseme, men disse lå iövrigt ofte fuldst&ndigf 
frit uden at vare omgivne af Tromber, eller hvide Blod- 
legemer. 

Fedtproppenes uregelmässige Former, der tidligere ere be- 
skrevne af Beneke, fremkomme efter hans Anskuelse ved Em- 
boliemes Besorption, dels ved Fagocytose men også ved For- 
sftbning af Blodets Alkali. Beviset for at Forsftbningen frem- 
kalder disse Forandringer söger B. i, at Fedtdråber, der til- 
blandes vandige OplOsninger af kulsure Salte, — svarende i 
Styrke til Blodets Alkalimftngder — , antage aldeles de samme 
Former. At Fedtet forsftbes i Blodet, må dog yderligere be- 
vises, så meget mere som der, efter Afslutningen af Benbkkc 
Arbejde, som B. selv fremhäver, er påvist lipolytiske Fermentei 
i Blodet (Hanriot (29), (30), Miohablis og Cohnstsin) (11). 



Hvis man på Basis af de foretagne Undersögelser vilde 
söge Oplysning om, hvilke af de ved Oljeembolien fremkaldte 
Forandringer der have medfört Patientens Död, er det indly- 
sende, at der navnlig må lågges Vägt på Forandringeme i 
Lungen og Hjärnen, men det er ikke muligt at afgjöre, i 
hvilket af disse Organer Forandringeme have haft störst Be- 
tydning. Den voldsomme Tilstopning af Lungekapillftreme 
med Olje, og de iforvejen emfysematöse Alveolers Udfyldning 
med ödemvådske, Blödninger, Oljedråber og bronkopneumo- 
nisk Sekret må i og for sig synes tilstrftkkelige Forandringer 
til at fremkalde Döden ved Respirationsinsufficiens. Lunge- 
embolieme må desuden ved Tilstopningen af Kapilläreme også 
kunne antages at have fremkaldt Hjämeanämi, men den väsent^ 
lige Arsag til Patientens svare Hjämesymptomer, der trådt€ 
mest i Forgrunden blandt Sygdomsbilledets Fftnomener, böiq 
dog sikkert söges i de talrige Embolier til Hjämekapillftrerno, 
der forud var fedtdegenererede, hyalint forandrede og til DeU 
obturerede. Disse Embolier have frembragt dels Anämi ved al 
tilstoppe talrige Kapillärer og dels Blödninger på Grrnnd «l 
Buptur af disse. 

Det kan natnrligvis ikke benftgtes, at Forandringer i Hjär- 
tets Virksomhed kunne have vftret medvirkende til at fremkaldf 



BID&A6 TIL. LÅREN OM FEBTEMBOLI. 



53 



den letale XJdgang, men under Forudsätning af, at Fragmentu- 

tkm er et agonalt eller kadaveröst Fänomen, kan der dog som 

äd&gere omtalt, n&ppe tildeles de iövrigt påviste Forandringer 

i$jmt Betydmng. Hvorvidt Hjårtets Arbejdsevne er bleven 

iskat på Grund af An&mi i de tilstoppede Kapillärer, kan ikke 



Yl konne således kun slätte, at Döden i det foreliggende 
ISAlde af Oljeemboli, — ligesom i tidligere iagttagne Tilftlde 
af Fedtemboli (Haui (27), Pdsnbr (64), BuscH (8), Ribbkét (70) 
G. a.) er bleven fremkaldt ved den samlede Indvirkning af 
Léfioneme i Hjäme, Lunger og måske tillige i Hjftrtet. Vi 
krnme ikke pä Basis af det foreliggende Tilftlde tildele Forand- 
lii^eme i Myokardiet den afgörende Betydning, som i andre 
lagttagelser er bleven dem tillagt (Collbt) (12), og vi kunne ikke 
med Sikkerhed slätte, at Dödens Indtr&delse udelukkende skyl- 
des Indvirkningen på Centralnervesystemet (Scriba) (84), lige- 
såfidt som vi tör betragte Forandringeme i Lungen og sftrligt 
Ödemet som eneste Dödsårsag, således som man har antaget 
ved lalrige Tilfälde af Fedtemboli. 

At Döden ved Fedtemboli kan fremkomme ndelukkende 
ved £mbolier Ul Lungeme, der i sådanne Tilfftlde tilbagehol- 
der hele Fedtmftngden i Blodet, er imidlertid sikkert påvist 
(Sixbbbt) (70). 

Hvor stor en Mängde Fedt, der ophobes i Lnngerne, må 
vize afhängigt af talrige Faktorer. Man kunde som de mest 
aåxfi^ende exempelvis nftvne Fedtemboliemes Störrelse, Ka- 
piDåremes Vidde og Udvidelighed, Blodtrykkets Höjde i Lunge- 
kanrene o. s. v., men det vil naturligvis som oftest vftre umu- 
%t at angive Årsagen til Emboliemes forskjellige Lokalisation 
i de enkelte Tilf&lde. 



4. Saxnlet Resultat. 

1) Den subkutane Emäringsterapi (Leubb), der iövrigt 
giver så gode Kesultater, rummer den Fare, at Injektionen ved 
d Uhdd han bUve intravenös og fremkdlde Döden ved älmin- 
itUg udbredt Oljeemboli. Dette blev iagttaget hos en Patient, 
der på Grrnnd af Strikturdannelse i ösophagus og Yentriklen 
(efter Saltsyrefttsning) ikke kunde emåres per os og derfor be- 



66 NORD. MED. ARK., 1900, N:r 1. — JOHANNES A. G. FIBIOEB. 

Det her omhandlede Tilfålde sammenholdt med en tidligere 
lagttagelse af Ribbbrt og de ovenfor omtalte Djreforsög gjOre 
da fölgende Slutning berettiget: Ved Fedtemboli i Nyren hos 
Mennesket med Tilstopning af Glomeruluskarrene kan Lipurien^ 
i hvert Fald på et vist tidligt Stadium af Sygdommen, skyldes 
en Fedtophobning i Epitelieme i tuhh, contorti af 2den Orden, 
De fedtfyldte Epitelier afstödes, og frie Fedtdråber udtömmed 
i KaDalemes Lumen. Processen har i alle Henseender Ud- 
seende som den sftdvanlige Fedtdegeneration, med hvilken den 
måske er identisk. Processen kan ikke tydes som en Eartel- 
sekretion af det indspröjtede Fedt, dens Fremkomst betinges 
sandsynligvis af KredslObsforstyrrelser på Grrund af Tilstopning 
af Glomeruluskarrene med Fedt. 



Idteraturfortegnelse. 

1) W. AMBBOSIUS. Ein Fall von spät eingetretenen Tod nacb 
C^tfofbrminludatioQ nebst Bemerkangen znr Fragmentatio myocardii. 
TmA. ArcikiT, Bd. 138. 

3) AUFBEGHT. Bemerkungen zur Demonstration mikroskopischer 
Objekte. Yerhdlg. dee Congr. f. inn. Med. Monchen 1895. 

3) Behbks. Uber Fettembolie. Yerbdlg. der 67. Vers. deuttcb. 
Katojf. n. Arzt. zu Lubeck. Ctrbl. f. allg. Patb. n. path. Än. 1895. 

4) Bbmske. Bie Fettresorption bei natörlicber and kanstlicber 
Fett^bolie ond verwandten Znetanden. Ziegl. Beitr. XXII 1897. 

5) S. BEBOMA19N. Znr Lebre Yon der Fettembolie. Habilita- 
ooBSBcbr. Dorpat 1863. 

6) e. BBBOMA5H. Ein Fall tödtlicber Fettembolie. Berl. klin. 
Wodk. N:o 33, 187^3. 

7) Bbowicz. tlber die <Bedeatang der Yerändemngen der 
Ijttonbstans der Mnskelzellbalken des Herzmnskels. Yircb. Arcb. 
BL 134. 

8) F. BUSCH. Uber Fettembolie. Yircb. ArcbiY Bd. 35, 1866. 

9) B. COHN. Klinik der emboliscben Oefasskrankbeiten, S. 508. 
1S€0. 

10) J. COHNHSDf. Yorlesnngen iiber allgemeine Patbologie 1882, 

I, S- 501 og ff: 

11) W. COHNSTEIN nnd MlOHÅSLIB. Uber die Veränderung der 
(^ttifette im Blnte. Pflngers Arcb. Bd. 65, 1897. 

12) J. GoUiEY. Uber Fettembolie nacb gewaltsamer Gelenkben- 
pa^ and sur Kenntnisa der Entstebnng Yon Enobondromen. Dentscb. 
ZcÉKh. f. Cbirurgie, Bd. 36. 1893. 

13) V. CZBRNT. Uber die kliniscbe Bedentung der Fettembolie. 
Brf. Klio. WocL, 1875, N:o 44—45. 

14) Dehio. Myofibrosis cordis. Gomptes-rend. dn XII congr. 
olexm. de médecine 1897. 

15) Z. DOHOGANT et A. Hasbnfbld. Det injections sonscntanés 
Anle comme moyen d'alimentation cbez les målades epnisés. Bef. 
Sai.*méd. N:o lo! 1896. 

16) Th. Dunin. Bemerkangen nber die Ursacben der Fragmenta- 
tm der Herzmoskelzellen. Ziegl. Beitr., XVI, 1894. 

17) Kkud Fabbb og £. Blooh. De patologiske Forandringer i 
YoidQJelaeskaiuiIen ved den perniciöse Anämi og den såkaldte Tarm- 
^roi. Nord. med. arkiv, 1899. 

18) S. PiNOm. Tod darcb Fettembolie der Lnngen nacb Gom- 
pretrionsfnctaren der nnteren Extremitäten. Dentscb. Zeitsob. f. chi- 
nigie, Bd. 39, 1894. 



60 NOKD. MED. ARK., 1900, N:r 1. — JOHANNES A. G. FIBI6ER. 

66) G. PUPPB. Uber Fettembolie bei Phosphorvergiftung. Ref 
i Deutsch. med. Woch. .1897. 

67) B. Reitbr. Uber Fettembolie. Inaug. Dias. Wurzburg 
1886. 

68) Ebyhbr. St. Petersburg med. Wochenschrift. 1878. Cit 
af SGRIBA Og RiBBERT. 

69) H. BiBBBRT. Uber die Localisation der fettigen Degeneration 
der Niere. Centralbl. f. allg. Path. u. path. Anat. 1892, N:o 9. 

70) H. EiBBERT. Uber Fettembolie. Correspondenzbl. f. Schweizer 
ärzte, 1894, N:o 16. 

71) H. BiBBERT. Lehrbach der pathologischen Histologie 1896 

72) H. BiBBEBT. Beiträge zur pathologischen Anatomie des Her 
zens. Virch. Arch., Bd. 147, 1897. 

73) B. RlEDEL. Znr Fettembolie. Deutsch. Zeitsch. f. Chir., Bd. 
IIII, 1877. 

74) B. BiBDBL. Uber das Verhalten des Urins nach Knochen- 
briichen. Deutech. Zeitsch. f. Chir. 1878. 

75) J. BiVOLTA. Suir edema acuto polmonare e sulle canse di 
morte della polmonite. Archiv. ital. di clinica medica 1894, ref. i 
Ctrbl. f. Bakt. u. Paras. 1894. 

76) DU Mbsnil de Boohemont. Die subcutane Ernährung mit 
Olivenöl. Deutsch. Arch. f. klin. Med., Bd. 60, 1898. 

77) E. Bomberg. Uber die Erkrankungen des Herzmuskels bei 
Typhus, Diphtherie und Scharlach. Arb. aus der med. Klinik zu 
Leipzig 1893. 

78) G. Bosenfeld. Uber Fettwanderung. Verhdlg. des Oongr. 
f. inn. Med. Miinchen 1895. 

79) 6. Bosenfeld. Giebt es eine fettige Degeneration? Verhdlg. 
des Congr. f.innere Medicin. Berlin 1897. 

80) H. Sahli. Zur Pathologie und Therapie des Lungenödems. 
Arch. f. exper. Path. und Pharmak. 1885, Bd. 19. 

81) P. Sainton und W. Kattwinkel. Uber die Conservirung 
des Centralnervensystems durch Formol in situ. Deutsch. Arch. f. klin. 
Med. 1898. 

82) N. Saveliew. Gehirnembolie. Virch. Arch., Bd. 136, 
1894. 

83) Seraphima Schaohowa. Untersuchungen iiber die Nieren 
Inaug. Diss. Bern 1876. 

84) J. SCRIBA. Untersuchungen iiber die Fettembolie. Deutsch. 
Zeitsch. f. Chir., Bd. XII, 1880. 

85) SOHMOBL. Verhdlg. der 67. Versamml. deutsch. Naturf. n. 
Ärzte zu Liibeck 1895. Centralbl. f. allg. Path. u. path. Anatomie. 
1896. 

86) W. Selbach. Ist nach länger dauernden Äterinhalation eine 
todtliche Nachwirkung derselben zu befiirchten? Arch. f. exp. Pharm. 
und Pathol., Bd. 34, 1894. 

87) G. SOMMER. Stoffwechselversuch mit subcutaner Fettinjection 
am Menschen. Sitzungsber. der phydkal.-medic. Gesellschaft zu Wurs- 
burg 1897. 



LITERATUBFORTEGNKLSE. 61 

iS) F. SlRASSBfANK. Die todtliche Nachwirkun^ des Chloroforms. 
Tkk. Areh., Bd. 115, 1889. 

89) C. Steknberg. Zar Yerwendang des Forraalins in der histo- 
lofkben Tcchnik. Ctbl. f.^allg. Path. u. path. Anat 1899, N:o 6. 

90) A. Tebbschi. tJber die Fragmentation des Myocardinm. 
TniArch.. Bd. 128, 1892. 

91) £. WA6KEB. Die CapOIarembolie mit flussigem Fett, eine 
Unebe der Pyämie. Äreh. der HeUkonde 1862. 

92) E. Wagner. Die Fettembolie der LangencapiUaren. Arch. 
ifidkimde 1865. 

93) A. WsiCHSELBAUH. tJber die Aetiologie der acaten Langen- 
od Bippenfellsentzändang. Wien. med. Jahrb., 1886, S. 531. 

94) W. Welch. Zor Pathologie des Lungenödems. Virch. Arch., 
Bd. 72, 1878. 

95) IL Wiener. Wesen and Schiksal der Fettembolie. Arcb. f. 
«iper. Pathol. u. Pharmak., 11 Bd., 1879. 

96) A. WiLLS. Fedtemboli. Norsk Magasin for Lsegenden- 
éé 1874. 

97) fi. YiBCHOW. Gesammelte Abhandlungen zar wissenschaft- 
lite Medicin, 1856, S. 297 og 726. 

98) B. VmcHOW. tJber Fettembolie nnd Eklampsie. Berlin. 
Klin. Wocbensch., 1886, N:o 30. 

99) 0. Wtss. Beitrag zar Casuistik der Intoxicationen. Arch. der 
HeOhode 1869. 

100) Zeneer. Beitrage zar normalen and pathologiscben Ana- 
ttöii der Lunge. 1862. Cit efter Virohow, Schriba o. a. 

101) £. ZlSGLEB and Obolonsky, Experimentelie Untersacban- 
P^ uber die Wirkang des Arseniks and des Phosphors auf die Leber 
«Mi die Nicren. Ziegl. Beitr., II, 1888. 

102) £. ZlBGLEB. Lehrbach der allgemeinen Pathologie and der 
pe^logischen Anatomie. 1898. 



Stockholm 1900. Knngl. Boktryckeriet. 



Z NORD. MBD. ARK., 1900, VIT 2. G. HEINRICIUS. 

tion klinisk betydelse och särskildt en sådan, som fordrar orto- 
pedisk eller kirurgisk behandling. 

Jag kan icke har gifva en utförlig framställning af låran 
om retrodeviationens orsaker, symptom och behandling; jag 
kommer då att genomgå ett af gynekologiens l&ngsta kapitel. 

Jag anser mig böra blott uppehålla mig vid den patolc^iaka 
betydelsen af uteri retrode nation och framst&lla min åsikt i 
saken. 

Då kännedomen om den historiska utvecklingen af en fr&ga 
ofta är nödvändig för ett sakligt bedömande af densamma» 
och då särskildt i frågan om den patologiska betydelsen af uteri 
retrodeviation olika åsigter gjort och fortfarande göra sig gäl- 
lande, gifver jag först en framställning af dessa, såsom de under 
skilda tider uttalats. Jag vill i sammanhang därmed framlägga 
de uttalanden i frågan, den europeiska nordens läkare gjort. 
Ätt denna historiska exposé blifvit längre än kanske önskligt 
vore, beror på att frågan om lifmodems lägeförändring bakåt 
öfveralt, icke minst i norden, redan jämförelsevis tidigt och i 
hög grad intresserat läkame. 



Retroflexion af den hafvande lifmodem hade tidigt ådragit 
sig läkames uppmärksamhet. Redan äetius^) på 500-talet 
e. Chr. f. omnämner symptomen och behandlingen af denna 
anomali. Först långt senare observerades fall af lägeförändring 
af lifmodem i det lediga tillståndet. Den bekante danske acku- 
schören M . Saxtorph *) ledde först, 1775, uppmärksamheten på 
den bakåtböjda, icke gravida uterus: >In cadavere coram cele- 
berrimis hujus loci quondam medicis aperto, uterum virgineum 
observavi, cujus fiindus a prima conformatione plane recurvatu» 
est>. Äfven Saxtorphs berömde samtida, den franske obste- 
trikem Lbvret uppgifves ') hafva observerat retroversio uteri hoa 
virgines. Ett fM af retroversion af icke gravid uterus, iakt- 
taget vid obduktion år 1786, är meddeladt af P. Frank. ^> 

*) Jmfr Vallbix. Det déviations aterines. Lejons cliniqaet, rédigéet par Gai»- 

ULBJ). Parit 1862, t. 10. 
') Animadvertionet de correctiooe uteri et foetut in parta. CoUect. Soc. med» 

HaTDieniit 1775, t. II, t. 127. 
') Jmfr CoLOllBAT. Traité complet det maladiet det femmet. Parit 1843, t. 271. 
*) Opntc. potth. Viennae 1824, t. 78. BnL Schbobdbb: Krankheiten der weib- 

liohen Getchleehttorgane. d:e Anflage. Ldpsig 1877, t. 149. 



OM DKK PATOLOGISKA BITTDEL8BN AF RETROFLBXIO-YERSIO UTERI. ö 

yidSMAV >) oppgifVer, att redan Grégoibe och William Hunter 
kåode til] aterasdeviationema. 

I bdrjan af 19:de århundradet yar retrodeviationen af den 
ide hafvande lifmodem bekant för Iftkame, ehuru icke på långt 
A i samma grad som retroflexio uteri gravidi. 

3(iis8NBr') uppgifter 1826, att bakåtböjning af den icke 
Wriode lifmodem, af hvilken anomali redan i äldre akrifter 
aeddelM några få iakttagelser, blifrit >in der neueren Zeiti 
M^grumare beskrifven, isynnerhet af Schmitt, ") men att åfven 

SOBOU), BRUNINaHAUSEN,^) VAN DaM, GbCHWINI), EiOHHOBN OCh 

m själf meddelat fall daraf. Retrodeviationen af uterus gjordes 
di föremål för utförligare publikationer äfven af SoHWEie- 
hIceerS) 1817 och Schrbiner«) 1826. 

B?ad symptomen vid retroversio uteri beträffar, förklaras 
i CiEDS*') och JöRGs*) låroböcker, att i de ytterst få fall utom 
^sfrandeekapet, där denna lägeförändring af lifmodem före- 
iunuDer, densamma verkar tryck på ändtarmen, obstipation, 
^oAnoT i korsryggen och en känsla af trängning nedåt. För 
^■icsssBR ^ äro besvären af retroversio uteri i början obetydliga, 
QKn med tiden uppkomma slemafgång från lifmodem, uiine- 
nng9- och defekationsbesvär, tryck i bäckenet, dragande, värk- 
Hbande smärtor. 

Det fir dock egentligen i Frankrike, som uppmärksamheten 
iont allmännare fastades på lifmodems lägeförändringar i rikt- 
ning bakåt och framåt, deras symptom och behandling. Madarae 
itsm ^^ anför fall af bakåtstjälpning af uterus utom hafvande- 
^t 1827 utkommo i Paris Ahelinbs ^^) och Bazins ^*) teser 
^ samtidigt en uppsats af Mabtin^') från Lyon. Följande 

'^ Guftte méå, de Pftris 1854, t. 434. 

') Wis liat dai 19:te Jahrhandert far die ErkenntniM and Heilaog der Frmnen- 

aune^niUieiten geihan. Leipzig 1826. Theil II, t. 166. 
*) BcaerkiiBgeii ond SrfahnmseB aber die Zaräekbeagang der Oebirmatter bei 

'^Viditidiwuigeren. Wien 1820. 
*! Toa éer Zaröekbengnng der Gebårmatter in nngeBebwingerten Znttand. SnBOLDB 

Jenul, 3 Bd., 1 Stnck. Frankfurt 1819. 
^ iiftttxe äber einige pbyt. nnd prakt Oegenstande der OebnrUhilfe. 1817. 
*l Tcber die Yor- nnd Bnekwärtsbengnng der Oebirmntter bei Nicbticbwangeren. 

Dm Wänbnrg 1826. 
^ Ickrbick der Gynåkologie. Leipsig 1820. I, s. 381, 782. 
^ flnaboeb der Krankbeiten des Weibes. Leipzig 1821, b. 410. 
^ A^ •! Tbeil V. Leipzig 1883, s. 111.' 
) Bonmi et Bnefts. Traité prat. des maladies de rntéms et de ses annezea. 

hris 1823, tom. I, 8. 137. 
j fiM sar l'aBtcTer8ion de roteras. Tbése de Paris 1827. 
2^h létroreision de rntéms. Tbése de Paris 1827. 
1 XcBsife rar la rétrorersion de rotérns. Enl. Vallsix. A. st., s. 12. 



j 



b NORD. MED. A&K., 1900, N:r 2. G. HEIKRICIU8. 

Baud inlemnad skrift: »Sur lee déviations et les engorgementa 
de Tutérus et les moyens de les guérir». 1854 blef frågan om 
uterindeTiationemas patologiska betydelse och terapi mer in- 
gående behandlad i en lång och liflig diskussion i samma, 
dåmera kejserliga akademi. 

Då redan i dessa diskussioner bröto sig de fullkomligt mot- 
satta uppfattningar om uterindeviaUonernas betydelse af sjukliga 
störningar, hvilka ftro g&llande ännu i den dag som är, anser 
jag en kort redogörelse för de däri uttalade meningsskiljaktig- 
hetema vara både af nöden och af intresse för en framställning 
af den historiska utvecklingen af föreliggande fråga och af vikt 
för bedömmandet af lägeförändringamas betydelse. 

Den förherskande tanken i Bauds arbete var, att nästan 
alla lifmodersjukdomar stå under inflytande af det allmänna 
befinnandet, och att de lokala affektionema äro blott sekundära 
lidanden, en tanke motsatt Lisfrancs åsikt, att inflammationer, 
»engorgements», äro grundorsaken till alla lifmodersjukdomar, 
Bauds arbete öfverlemnades åt en kommission, hvilken be- 
stämde Hervbz de Chégoin till rapportör. 

I den lifliga diskussion^) i akademien, i hvilken deltogo 
flere af det dåvarande Frankrikes mest celebre läkare: Gibkrt, 
Vblpeau, Malgaigne, Morbau, Jobbrt, Robert, Huguibr, Roux, 
Hervbz de Chégoin, äbcussat, Paul Dubois, Réoaioer, yttrade 
sig Velpeau öfver lifmoderdeviationerna med anledning af på- 
ståendet, att dessa skulle uppstå i följd af lifmodems genom 
dess inflammatoriska tillstånd åstadkomna tyngd, att han mycket 
ofta iakttagit deviationer både hos lefvande och i lik, utan att 
hafva kunnat förmärka en samtidig vikt- eller volumförändring 
af lifmodem. Den hos uterus vid lägeförändringarna obser- 
verade lokala eller allmänna hypertrofien är en följd af devia- 
tionen. Lägeförändringama uppkomma i följd af gamla inflam- 
mationer och sammanväxningar, genom permanent tryck, häftigt 
våld, hosta, kräkningar, lyftandet af tunga bördor, korteligen 
till följd af omständigheter, hvilka verka ett särskildt tryck af 
tarmen på uterus. De lifmoderdeviationerna beledsagande symp- 
tomen äro af tre slag: 1) mekaniskt tryck på ändtarm, blåsa, 
nerver och kärl i bäckenet; 2) töjning och förlängning af nerv- 
och kärlplexus, hvarigenom hela assimilations- och nervsy- 
stemet mer eller mindre dragés med i lidandet; 3) hinder för 

') Balletin de racadémie nat. de médedne XV. 2—10. Jmf. ReTue médictle 1849, 
ni, B. 318, SchmidU Jthrbacher der getammt Medicin, bd 66, 1860, a. 327 o. f. 



OM DSC PATULOeiSKA BETYDELSEN AF RBmOFLEXIO-YEKSIO UTBRI. 7 

meostnuilblodet och för andra afsöndringar från lifmodem att 
jyta nt till följd af sammantryckning af orificium uter int., 
krarigenom äfven konceptionen omOjliggöres. I motsats till 
YopiAU aneåg P. DUBOIS, att lageförfindringama i och för sig 
cåfrade intet ogynsamt inflytande på organismen; ibland kunde 
Bwtnudblodet hindras att flyta ut, hvarigenom smftrta upp- 
uti ffiott då kunde de framkalla svårare lidanden, når de 
titr, med hvilka den devierade uterus kommer i beröring, 
ndin förut voro patologiskt förändrade, eller då lifmodems 
fohnn i följd af ett inflammatoriskt tillstånd ar i hög grad för- 
änd. Enl^ ELebvsz be Chégoin förorsaka Iftgeför&ndringama 
ofta, om icke farliga likv&l mycket besvarande symptom. Amussat 
tSkkref retroflexionen en stor betydelse. 

1854 förekom i samma academie de médécine en diskus- 
äoa^) öfver lifmoderdeviationernas behandling med den isyn- 
Beiket af Vallbix i praxis införda iredresseur utérin». Dis- 
faunonen föranleddes närmast af tvånne af Broga och Cbu- 
TQLHISB meddelade fall af död efter användandet af uterus- 
•oad resp. redressör. Vid återgifvandet af sitt fall uttalade 
Cbctiilhier den åsikt, att uterusdeviationema i och för sig 
ieb Iro att betraktas såsom sjukliga tillstånd, och att de dem 
tiOakrifiia symptomen i regeln mera bero af den kroniska katarr, 
lon från slemhinnan öfvergår på uterusparenkymet och fram- 
UUr ett kroniskt inflammatoriskt tillstånd, »engorgement». Mot 
pteåendet, att sterilitet vore följden af en uterusdeviation, an- 
Blrker Ckuveilhibb, att den lediga lifmodem icke har någon 
i beståmd riktning gående axel, och att då en deviation af den- 
<*nuna bör anses blott såsom ett tillfUligt indifferent förhål- 
l>nde, lågeförändringen icke kan vara orsak till sterilitet. 

Akademien utsåg äfven nu en af Depaul, Huguisr och 
BoBm bestående kommission, åt hvilken uppdrogs att afgifva 
'»pport öfrer lifmodems lägeförändringar och öfver deras be- 
^>>dliiig med redresseur uterin. Rapportören Dbpaul under- 
^vtade frågan en sorgfäUig och ingående behandling och kritik, 
i^nlken han sammanfattade i ett antal slutpåståenden. An- 
{Me Ufmoderdeviationemas patologiska betydelse ansåg han, 
h ttt man i hög grad öfverdrifvit lägeförändringamas infly- 
^»de på hälsotniståndet; 2) att i flere fall de symptom, hvilka 

') BiDetia de racAdémie de medeeine de Parif, 1854, 16->20. Jmf. Oazette méd. 
^Ptris, 1854, Bn 20—31, och Sckmidti Jahrbacher der gei^mmt. Medicin, 

MM. M 84, s. aeo o. f. 



8 NORD. MED. ARK., 1900, N:r 2. — G. HEINRICIUS. 

man tillskrif^it deviationen, förorsakas af andra lifmoderssjuk- 
domar; 3) att hos flere kvinnor kan utems vara förändrad i 
afseende å läget, böjd, sänkt eller dblocerad, utan att hälso- 
tillståndet det minsta påverkats däraf, hvarför deviationema i 
allmänhet äro att anses såsom abnormiteter af alldeles under- 
ordnad betydelse; 4) att då en lägeförändring är kombinerad 
med en kronisk inflammation eller nevralgi af lifmodem, är det 
i de flesta fall tillräckligt att häfva denna senare för att devia- 
tionen samtidigt må försvinna, och att om denna äfven fort- 
består, den likväl icke utöfvar något dåligt inflytande på hälsan; 
5) att det gifves vissa men ytterst få deviationer, hvilka synas 
förorsaka flerfaldiga besvär, ja, till och med kunna framkallft 
betänkliga tillstånd, och mot hvilka man är nödsakad att direkt 
inskrida. 

Åsikten om lifmoderdeviationemas patologiska betydelse 
och behandlingen med redressören hade i Vallbix en ifrig- 
försvarare. Denne anför följande symptom såsom förefintliga 
vid det stora flertalet uterindeviationer: en kvalfull, genen» 
gående och intagandet af vissa ställningar och lägen förökad 
smärta, plåga vid undersökning genom slidan eller bnkbetäck- 
ningen, trög, smärtsam afföring, frekvent, mer eller mindre för- 
svårad, plågsam urinering, dålig aptit, tryck i maggropen, 
matthet, afmf^ing, blekhet, anemi, menstruationsanomalier, ofta 
påkommande metrorragier, ibland suppression af menses, levkorré» 
abdominal- och interkostalnevralgier. Han betviflade, att flere 
uterussjukdomar utan samtidigt befintlig deviation kunna fram- 
kalla dylika symptom. Mot påståendet, att symptomen här- 
röra icke af lägeförändringen utan af inflammationen af uterus,, 
påminte han om, att man ofta efter häfvandet af deviationen 
fick symptomen att försvinna, ehuru inflammationen fortbestod. 

PiOBRT förenade sig med Oepaul i påståendet, att devia- 
tioner, hvilka icke äro komplicerade med andra organiska lidan* 
den, knappast framkalla särskilda symptom, och att de smärtor^ 
hvilka anses förorsakas af lifmodems förändrade läge, vanligen 
hafva andra orsaker och försvinna när dessa häfvas. MALaAiaKB 
däremot sökte vederlägga några af Obpauls åsikter. Han ville 
blott för några få fall låta gälla påståendet, att det finnes 
kvinnor, hvilka befinna sig väl, oaktadt lifmodem är devierad. 
Bland de kvinnor, hvilka för smärta i bäckenet och andra lik- 
nande symptom söka hjälp, finnas flere med lägeförändring af 
uterus. Han medgifver till viss grad, att vid komplikation af 



OM DE5 PATOLOGISKA BBTTDEL8EN AF RETROFLEXIO-VER810 UTBKI. 9 

deiiadon med andra lifmoderaffektioner den förra försvinner 

elier 6«mkftllar inga beflv&r efter botandet af de senare. Ej 

biOer Hi^uiSB öfverensståmde med Dbpaul. Han medgaf, att 

ei fifinoder, då den ej år i betydlig grad förstorad, en långre 

bi kin Tara devierad ut«i att förorsaka synnerliga besvår, men 

iK% den likrål lått kunna verka störningar i de omkringlig- 

pdt organens fnnktioner; vid bakåtstjålpning förekommer så- 

iak koDstipation, t. o. m. omöjlighet till afiFÖring. Hervbz db 

CsÉms sökte vederlägga påståendet, att lifmoderdeviationerna 

ngt tillstånd af Uott underordnad betydelse. Den omståndighet, 

ttt flere kvinnor med deviation icke hafva besvår, beråttigar icke 

stt gifra allmån giltighet åt detta påstående; man finner nog 

éå demtoner, hvilka framkalla håftiga besvår; motsatsen år 

aodantag. Blott till en del år det påståendet riktigt, att devia- 

tiooen är en följd af andra lifmodersjnkdomar och försvinner 

éa botandet af gmndlidandet; botandet af uterinlidandet 

Ijckis ofta först efter återställandet af lifmodems råtta låge. 

Bos en annars frisk kvinna med deviation af uterus beror 

v^terilitet vanligen på lågeföråndringen, och reposition bör då 

dltid företagas. Ditbois, den tiden Paris' förnämste ackuschör^ 

étmensståmde fullkomligt med Depaul. Enligt Cazeaux fram- 

bHå blott de förvärfvade, icke de medfödda, uterindeviatio- 

B^Dft mer eller mindre häftiga besvär. Gibert höll före, att 

^^ i bog grad öfverdrifvit uterindeviationemas inflytande på 

^tiliståndet. 

ViLPEAU betecknade uterusdeviationema »såsom en mode- 
vtäel, bvilken hittas vid nästan hvarje undersökning», och fram- 
^ ttt olikartade sjukliga tillstånd i lifmodem kunna förbinda 
^ med lägefOrändringen, de kunna vara lika så väl orsak som 
^Ijd af denna. Härigenom förklaras, att deviationen ibland 
^^^Bvinner, ibland kvarstår efter botandet af de andra sjuk- 
^ttna. RoBBBT ansåg icke, att man öfverdrifvit deviationemas 
"öäytande; vid retroversio uteri uppstå olikartade besvär i följd 
^ den störda blodcirkulationen i uterus, genom tryck på änd- 
^^nnen och på sakralnervema. ämussat inslog en medelväg 
enellan de motsatta åsikterna. RicORD påstod, att de flesta 
^or med lägef5rändring af uterus icke veta däraf, och att 
^et icke finnes något ideelt, oföränderligt läge hos lifmodern 
^aier vanliga fysiologiska förhållanden. 

Sisom af ofvan stående referat synes, voro åsikterna om 
uterindeviationemas patologiska betydelse redan denna tid mycket 



10 NORD. MKD. ARK., 1900, K:r 2. O. HEIK&ICIUS. 

delade. Några, isynnerhet ackoschörema, fråntogo IftgefOr 
ändringarna all betydelse, medan andra, sårskildt kirurgeraa 
tillerkände dem stor vikt i kliniskt h&nseende. Det ftr &t 
märka, att på denna tid, 1850-talet, en ganska stor olikhet oo] 
förvirring i uppfattningen af lifmodersjukdomamas natur oe] 
behandling gjorde sig gällande i Paris. Därom vittnar äfvei 
den träffande skildringen af de intryck, hvilken, sedermera pro 
fessom i bamförlossningskonst i Helsingfors, K. S. Strkt^ttj 
erhöll under en vistelse i Paris i slutet af 1850-talet, hvilkei 
finnes intagen sid. 10 och 11 i hans 1859 för docentur utgifni 
afhandling lOm lägeförändringar och böjningar af lifmodem. 
Han berättar: 

iMed det mest spända intresse sökte vi darfore göra oss bekantj 
med utmärkta samdda gynekologers åsikter härutinnaa äf?enBom vic 
sjuksängen f5lja deras förfarande. Till hvad resultat förde då dessj 
jämförande iakttagelser, om vi så få kalla dem? Jo, en del påyrkade 
att deviationema betydde intet till framkallande af de nämnda symp- 
tomen från lifmodem eller dess annexer, utan att granolationerna ocl 
ulcerationema å vaginalportionen voro det väsentliga hämti; i öfVer 
ensstämmelse härmed brände de vaginalportionen med ferrum candens 
brände äfven om där inga granolationer funnos utan blott en hy per 
trofi, och en gång i veckan såg man en hel rad patienter med störsti 
kallblodighei underkasta sig dessa bränningar. En annan påstod , at 
granulationema och ulcerationema äro någonting tillfälligt, de före 
komma äfven utan att de däraf besvärade individer lida af några plågor 
oraaken till dessa symptom ligger i fönta hand uti en inflammatioi 
och exsudation i det omkring utems befintiiga fina oellväfslagret. Lai^^ 
blodiglar, sade de, å buken och vaginalportionen, och var man i till 
falle att hos samma patient räkna ända till 60 blodiglar, som inoir 
kort applicerades å de nämnda delarna. En förhandenvarande kloros 
utgjorde ingen kontraindikation mot dessa frikostiga bloduttomnia^ar 
En tredje sökte orsaken till de nämnda lidandena uti en kronisk in- 
flammation af lifmodem; den fjärde vidhöll teorien om deviationernf 
uti sina minsta detaljer och äflades med att modifiera konstmktionec 
af de förhandenvarande intrauterinpessariema.» 



I Storbritannien hade altsedan J. SiMPSONs tider lifmoderns 
deviationer utgjort föremil för gynekologernas intresse. Eb 
utomordentlig patologisk betydelse tillskrefvoslägeförändringarna 
bakåt af R. Barnes. ^) Se här alla de mångfaldiga symptocn 
desamma framkalla: 

Vid akut retroversion, hvilken uppstår då en hastig rörelse ellei 
stöt inverkar på en, af den menstmela kongestionen eller af annan orsak 

') Traité cliniaoe des mtltdiet des femmes. Tradait par Cordes, Parit 1876. 
.. 583, 684, 689, 592, 593. ^ 



OM BXK PATOLOGISKA BETYDELSEN AE RETBOELEXIO-FERSIO UTSRI. 11 

iontorad atema, erfar patienten först en häftig smärta, hvilken räcker 

sign dagtr elier veckor; t. o. m. en peritonit kan uppstå. Därefter 

iltiifa irritation af blåsan och rectnm, urinretention, forstoppning, 

toeiDer. Genom bindrad blodcirkulation tilltager inflammationen af 

#5», brilken blir öm. Pat. har en känsla af hetta, oppression och 

ln|d; djapareoni aaUar sig till dessa symptom. Smärtan utstrålar åt 

«U- och lombaltraktema, åt länderna och längs låren. Pulsen är 

pUpdad, nerrösa fenomen, såsom hysteriska attacker, infinna sig. 

U RtroTeraionen utTecklar sig långsamt, forefinnes Tanligen förut en 

i^% alteratioa af uterinTäfnaden; till symptomen däraf sälla sig de 

i ^cforändringen. 

Bctroflexion. Då en krinna med primär retroflexio uteri gifter 
w§, äaa hennes lidande. TiU den menstruela kongestionen kommer 
a auan orsak till kongestion; organet har icke de meUantider af 
Ma, det är i behof af, det kvarblir i ett tillstånd af hyperemi, som 
ihtar i inflammation; det uppstår en hyperplasi och hypertrofi, uterus 
fmI%Dr sina funktioner allenast med svårighet. Dysmenorrén är mer 
aurtsam, menorragi är icke sällsynt, dysparennien är nästan konstant, 
€ch steriliteten är en ofta förekommande följd af detta senaste symptom, 
^edliteten och dysmenorré ökas genom modermunnens trånghet. 

Retroflexio uteri åstadkommer ofta dysmenorré, menorragi, me- 
trorragi, levkorré, abort, störningar till följd af tryck på angränsande 
oigiB. Corpus uteri komprimerar rectum, fteces blifva tillplattade, an- 
k)|>a lig i tarmen, hvilken utspännnes, så att peristaltiken förintas, och 
ett slags tarmparalysi uppstår. Genom retention af fseces i tjocktarmen 
nåergå dessa dekomposition, det uppkommer flatulens och absorption 
if dekompositionsproduktema, ett slags intoxikation (kopremi), hyilken 
Tksr sig genom en smutsgrå färg af huden och dålig lukt af hudens 
»kretionsprodakter. Därtill sälla sig symptom af dyspepsi, lef?em 
^hager i störningar, utom hos mycket nervösa kvinnor, hvOka hafva 
knkmingar. I längden förblir intet organ friskt, ingen funktion i 
kr<^»pen försiggår normalt Nervsystemet presenterar de mest utpräg- 
båe aberrationer. Nervcentra reagera af de lättaste intryck, hysterien 
sed hela raden af dess bisarra symptom utvecklar sig, nevralgier i 
«lika delar af kroppen, hufvudvärk med svindel och syncope, moraliska 
edt intellektaela störningar, irritabilitet, modlöshet, melankoli, förlust 
é lyhlfbebärskmng. 

Jlere af dessa symptom kunna utan tvifvel tillskrifvas en dålig 
^trition, men några, isynnerhet de nervösa, framkallas direkt eller 
Itaiastone ökas genom det devierade organets inflytande på de nervösa 
eeDirm. Den deplacerade och kongestionerade lifmodem är en ständigt 
verkande orsak till nervös irritation, trycker kontinuerligt på plexus 
acralis, framkallar oafbrutet smärtsam impression på de nervösa centra, 
ipphör ej att i abnorm riktning länka den nervösa kraft, som bör an- 
väädas för uppfyllandet af de fysiologiska funktionerna. 

£n persisterande flexion medför förändringar i uterus. Genom 
dzkalationsstöming uppstår kongestion, hvUken åstadkommer hypertrofi 
ed hjperplexi af corpus uteri. Svårigheterna för slemmets och blodets 
iQöde ökar kongestionen och sekretionen, framkallar sammandragningar. 



12 NORD. MED. AKK., 1900, N:r 2. — G. HEINR1CIU8. 

och då 08 uteri int. är mer eller mindre förträngd, pressas aterin- 
innehållet till tuberna, hvilka ibland utvidgas. Dilatationen af uterin 
kayiteten är alltid beledsagad af kr. katarr af slemhinnan. 

För amerikanaren Meigs^) åstadkommo deviationema ai 
uterue alla de vanliga symptomen, dessutom »can the disordered 
womb, by its nervöns connections with the spinal and sytupa- 
thic nerves, disturb and vex any and every oi^an in the body 
from the brain to the massa camea on the sole of the foot> 
såsom spasm af globus, gulsot, diabetes, diarré, chorea, van- 
sinne m. m. 

Bland ofriga engelska och amerikanska gynekologer finnat 
flere, hvilka tillskrifva lifmoderns lagefOrändringar, sårskild 
retrodeviationema, stor patologisk betydelse. Churghill ') upp- 
räknar de förut af J. SmPSON anförda symptomen. Wright ^ 
anser, att symptomen vid retroflexio uteri berodde på Ifige* 
förändringen, hvilken åstadkom inflammation af uterus och följ- 
aktligen borde korrigeras. Hart och Barboub ^) upptaga såson 
symptom af retroversio och retroflexio uteri smärtsam defekation 
ryggsmärtor, symptom af kr. pelvioperitonit, levkorré, dysme- 
norré, menorragi, sterilitet, abort. 

Grailt Hbwitt^) betraktar lifmoderflexionerna såsom ei 
orsak till nästan alla de störningar i h&lsoUUståndet, en kvinna kai 
lida af, och upptager de redan af Barkes anförda symptom sam 
såsom mycket vanliga symptom af »uterine dyskinesia», en omöj 
lighet att gå, en fysisk svaghet samt kval och kväljningar, 
sin polemik ^) mot Vbdbler håller han före, att lägeförändringei 
medför en mängd, de vanligen uppräknade, symptomen. 

I den diskussion ^), hvilken med anledning af Tilts ocI 
Meadows föredrag ägde rum under oktober och novembe 
1868 i obstetriska sällskapet i London, uttalade Bennet såson 
sin åsikt, att symptomen från uterus vid dess deviationer von 
framkallade af den kr. kongestionen och inflammationen af or 

^) Woman, her discases and remedies. Philadelphia 1859, s. 242. 

') Traité prat. det maladiet de femmes. Tradait par Wiblasd et DuBRlSAl 

Paris 1866, s. 467. 
*) Enl. Meadows: On flexions of the uteros. London. Obatetrical Trantactioi 

1869, 8. 204. 
*) Manoel of gyneeology. Edinborgh 1882, s. 337. 
*) Jmf. Mbadows a. st.; Report of sizty-seTen cases of nterine distonion o. i. } 

London obtt. Transactions 1880, s. 173. The qnestion as to the importanee < 

flexions and ditplaoementa of the nterns. Lanoet 1884, I, s. 1020, 1068, 110( 
*) The qnestion as to the Importanee of nterine displacements. Lanoet 188S 

II, s. 98. 
^ Transactions of the Ohstetrical Society of London, vol. X, 1869, s. 215 o. t 

231 o. f. 



OM DEN Patologiska bbtydelsbn ap eetroflexio-vbrsio utbri. 13 

guet, bvilka före^go lågeföråndnDgen. Däremot betraktade 

TnJB Siam retroflexio uteri såsom beroende af en mekanisk 

ontk och oftast förorsakande mycket besrftr. Graily E^ewitt 

aa^ fleziooen vara orsak till inflammation af uterus och höll 

&e, att det vore lika oklokt att behandla denna senare utan 

tti löks ätergifva uteras dess normala ställning som att vid 

Iration af skuldran applicera kylande omslag för att reducera 

bå på Inxationen beroende ansvällningen. Enligt Baboh äro 

.Tiptomen vid flexio uteri väl karakteristiska, och Hbad på- 

Aod dem bero pi en sjuklig sensibilitet hos ovariema. Braxton- 

Hbss medgaf, att retroflexionen i vissa fall åstadkom besvär, 

ledao Barnes och Pribstlbt tillskrefvo densamma stor pato- 

hpk betydelse, den förre framhållande särskildt störningarna 

!då åndtannen, den senare påminnande om lägeförändringens 

iafdun på aflägsnare organ. RouTH åter frånkände uterin- 

deriationema såsom sådana patologisk betydelse. 

I diskussionen^) 1880 i obstetriska sällskapet i London, 
gommen i anledning af Grailt Hewitts ofvan anförda före- 
in^, aasåg Gbbyis, att vid uterinflexionema de hufvudsakligaste 
iSjderoa: hyperplasi af endometriet och de funktionela stör- 
ngaraa, uppstå genom förträngningen af cervikalkanalen. Babnes 
teD före, att de nervösa sjukdomarna hos kvinnan i betydande 
pid förorsakas af uterinsjukdomar. Han uppgaf sig hafva sett 
ett &U af sinnesrubbning botadt genom redressering af uterus. 
B^mcK uttalade såsom sin åsikt, att det i flertalet fall af lif- 
Qoderdeviation samtidigt förefinnes en förändring af väfnaden. 
Att denna och symptomen äro en följd af lägeförändringen,. 
kfi&en därför bör behandlas, samt att menstruationsstömingar 
^omma vid alla deviationer. Dunoan, liksom Knowslet 
^BOBXTON ansåg deviationen utan descens hafva ingen eller liten 
t^dse och följaktligen icke fordra särskild behandling. Play- 
^ah däremot yttrade, att flexionen i flere fall var orsak till 
■^ besvär, hvilka försvinna efter redressering af uterus. 

I England höjde sig redan tidigt röster emot uppfattningen 
tf mermdeviationema, särskildt flexionema, såsom patologiska 
^n. Enligt KlQBT^ saknas fullständigt symptom i flere fall 
^ merinflexioner. Bbnnet') och Tilt*) hafva vid flexioner af 

2 TasMctiBBs of the obst Society of London, vol. XXII. S. 178 o. f. 
2 % SCSUDTB Jahrbaeher d. ges. Medicin, bd. 52, a. 180. 
^ '&• Huma: Die Flexionen des Uterns. Lepxig 1870, s. 68. 
*) Haiébook of nterine thenpeatics 1864 s. 178, och On irritable nterns. London 
•Metrical TimnMctions 1869 s. 199. 



14 NOED. MED. ARK., 1900, N:r 2. — G. HBINRICIU8. 

lifroodem icke funnit några besvftr; de för handen varande symp 
tornen anse de vara följden af ett inflammatoriskt tillstADd 
Likaså har West^) påträffat fall af flexioner, dar symptoa 
alldeles saknats. Meadows*) höll före, att inflammationen a 
uterus år orsak till flexioner, och att symptomen vid lägef&r 
ändringarna följaktligen framkallas af denna. Han uppgifver 
att samma åsikt hyllades af Oldham och DuNOAN, hvilken Sfvei 
senare^) 1886 förnekar uterindeviationemas patologiska bety- 
delse. Enligt amerikanaren Thomas ^) förorsaka ante- och retro- 
flexio uteri samma symptom: dysmenorré och sterilitet, ocl 
uterinkanalen blir förträngd eller tillsluten, och han håller fOre 
att versionerna och flexionema kunna förekomma utan att fram- 
kalla symptom, och att de sålunda i och för sig icke äro sjuk- 
domar, men att de erhålla betydelse om menstrnalblodet hindrai 
att utflyta, om den uterina cirkulationen stores, om tryck oct 
friktion med kringliggande delar uppstå. 

En af de ifrigaste kämpame mot uppfattningen af dei 
patologiska betydelsen af lifmodems ISgeförändringar är Hbb 
MANN. I flere uppsatser förfäktar han den åsikten, att desss 
isynnerhet de mobila flexionema, öfver hufvud icke böra anse 
såsom sjukliga förhållanden; han håller före, att man sällan på 
träffar enbart bestående lägeförändringar med tydliga lokal 
symptom,^) att dylika bero på en lindrig slapphet i bäcken 
botten och i allenast ett mindre antal fall förorsakas af en genor 
lägeförändringen framkaUad kongestion af uterus. ^) Han frAn 
känner retrodeviationen inflytande på uppkomsten af sterilitc 
och ansåg den icke gifva anledning till habituel abort. ^ Jsn 
KINS®) och FoTHRRGiLL *) förneka retrodeviationens patologisk 
betydelse och anser dem allena icke åstadkomma några symptom 



^) Leetnret of the diseases of women 1864, s. 217. 

') On flezion of the iitenis. London Obstetrical Tranaactiont, 1869, s. 204. 
') Clin. lectnres on the ditcaaes of women. London 1886, edit. III, lec. 44, 41 
*) Lehrbnch der FranenkraoUieiten, nbers. Ton Jaquxt. Berlin 187d, s. 27 

o. 817. 
^) On the pathological relationships of nterine displaeementa. Britiih med. Joai 

nal 1881. I, b. 1213. 
*) The clinical classification of backward displacementi of the nternt. Lan o 

1882. II, B. 980, 1028, och On the pathological importance of fleziont of ti 

ntern». Lancet 1884. II, b. 672, 729, 771. 
^ On the relation between backward displaeemeot of the nteruB and aterUfi 

and abortion. Traniaetiona of the obit. Soc. of London 1892, bd. XXXII 

B. 499. 
*) Retroflexion of the nternt and iti treatmeot. Olasgow medical Jonmal 1896^ f«^ 
*) Uterine flezions and Tenions. British med. jonmal 1898, 15 jan., b. 15B. 



OM DEK PATOLOGISKA BETYDELSEN AF EETROPLEXIO-TERSIO 13TE1U. 15 

Laitsqs-Tait ^) påstår, att 9 af 10 retrodeviationer af uteras 
Iro en följd af och komplicerade med subioTolutioii och kr. 
loetrit, sämt att de ofta, på grand af att de icke framkalla be- 
nir, icke behöfva behandling, men att, om denna fordras, de- 
gens däraf ftro olika i nåstan hvarje fall. Emmbt*) anser, 
^ ijlJfVa lifmodems läge är af ringa betydelse, om inga kom- 
fSbdoner förefinnas. Likaså ätléi. ') Amerikanaren Banga ^) 
^ sig icke vid lifmodems lågeförftndring, atan inleder be- 
Uii^ af allmänna tillståndet eller af möjliga, symptom fram- 
blaode komplikationer i sexaalorganen; han anser verkan af 
peaarier bestå i en aatosoggestion. Ebsutzman ^) i San Fran- 
«) ser i de flesta fall af lägefOrändring af lifmodem bakåt 
attomali men icke en sjakdom eller sjakdomsorsak. 

Liksom redan 1854 i Frankrike den långvariga diskussionen 
i medidiuka akademien visade en grundväsentligt olika upp- 
^■ttzni^ af uterindeviationemas patologiska betydelse, har i 
^ land samma meningsdifferens i detta afseende äfven se- 
ive gjort sig gällande. 

NoKAT ^ betraktar alla mekaniska lesioner af aterus såsom 
pstokigifika affektioner, om de framkalla sjukliga fenomen eller 
^ »Les déviations de la matriee c' est toute la pathologie 
^ la femme.i Bboqubbsl ^) och GK>upil ^) däremot anse Uf- 
loderns lägeförändringar utan patologisk betydelse, icke fram- 
Uknde* symptom eUer besvär, så framt icke uterina eller peri- 
^^tnna komplikationer förefinnas. Aran^) vill icke frånkänna 
■^^rioflexionema all patologisk betydelse, men anser dem verka 
#liga symptom först då en kongestion i uterus förefinnes, då 
^^sel i inre modermunnen sätter ett hinder f5r blodets utflöde, 
^ bickenet är trångt, och då personen har ett känsligt nerv- 
?^^. De för ante- och retroflexioner gemensamma symp- 
^^cn iro lindriga menstruationsstömingar, dysmenorré, lev- 
^ nrinerings- och defekationsbesvär, känsla af tyngd, smärtor, 

■\ BaeiKi of wemeiL Loodon 1877, s. 181 o. f. 

' Pnieipieii nad Pnxis der Gyn&koloeie, henosgeg. Ton Roths. LeipziK 1881, 

^iÖ6o. 261 

^ Kri. Bixtock: London obitetrieal Traiuactions, 1880, s. 191. 

I Ob the prineiples of the treatxnent of nterine dispUcemenU. Amer. obst«trical 
Jtozul 1850, bd XXY, «. 1. 

* hl Bdiandlnng der RetrodeTiatio nteri dareh Verkurznng der mnden Banden. 
^ Howinchrift f. 6eb. n. Gyn., bd m, 1896, s. 317. 
^ TkiHé pial det maladiee de rntéms. Paris 1860 s. 409. 
"I Trtité clhaqoe des maladiet de Fntémt. Paris 1859, s. 324. 
^Cliii^ médieale snr let maladiet det femmes. Parit 1862, tom. II, t. 461. 
^'i^^m eUniqnes tnr let maladiet de Pntémt. Parit 1858—60, t. 944 o. f. 



16 NORD. KED. ABK., 1900, VIT S. — G. HEINRICIUS. 

sterilitet. Oemarquat och St. Vel^) förneka nterindeviatio- 
nernas patologiska betydeke. De Sinbtt ') beskrifver, att de< 
▼iationema af lifmodem ofta framkalla inga symptom als ocl 
verka besvär, blott när samtidigt komplikationer från uteruj 
«ller dess annexer förekomma. Det finnas dock fall, där symp* 
tomen härröra af ISgeförändringar, och där dessa försvinna eftei 
anbringandet af pessarium, men härvid är individens sociali 
ställning af betydelse. Deviationema synas gifva en predisposi 
tion till olika affektioner af utems. De egentliga symptomei 
af retroflexio uteri äro smärtor och menorragier; öAriga sympton 
bero på hysteri. Retroversio uteri framkallar inga symptom 

Gerard') uppräknar de symptom, hvilka retroflexionei 
antagas framkalla. 

CouRTT^) frånkänner retroversio uteri såsom sådan påta 
logisk betydelse, men han anser den spela en rol vid sjuklig 
förändrad uterus och genom inverkan på omgifvande sjuka or 
gan. Däremot anser han, att i de flesta fall af retrofleni 
uteri de allmänt beskrifna symptomen af lägeförändring a 
lifmodem furefinnas. Pajot ^) har aldrig sett en kvinna mei 
uterusdeviation, utom under grossess, allvarsamt sjuk till följ< 
af lägeförändringen, då denna icke är komplicerad med anna 
sjukdom; oftast veta kvinnorna icke af, att de hafva en deviatio; 
af uterus. 

Enligt Pozzi^ är uterindeviationen icke en sjukdom i oc: 
för sig, utan blott en sekundär anomali, lun coefficient d'u 
^tat morbide complexe, dans lequel le déplacement n' entré qa 
pour une part variable.» Likväl uppstår i följd af lägeföi 
ändringen en särskild vulnerabilitet af lifmodem, yppande si 
såsom genom ökning af den venösa spänningen uppkomna cii 
kulationstömingar och däraf följande nutritionsförändringar. Vi 
dåre underhåller deviationen inflammationsprocesser i kavitete 
och på ytan af uterus. Framföralt böra komplikationerna b€ 
handlas. Ofvan stående åsikter oaktadt utmålar Pozzi för retrc 



^) Traoté clmiqoe det maladies de ruterns. Paris 1876, s. 405. 

>) Manuel prat. de Gynécology. Paris 1879, s. 481 o. f. 

^) Traité prat. des nialadies de Tappareil de la femme. Paris 1877, s. 168. 

*) Traite prat. des maladies de Patéras. Paris 1881, edit III, s. 637, 63 

676, 703. 
») TvaTaox d^obstétriqae et de gynécologie. Paris 1882, s. 637. 
*) Traité de gjmécologie, Paris 18^7. Edit III, s. 4t&d och Des indioatioiis i 

traitement o. s. v. Reme de gyn. et de chirargie abd. 1897, mr 3, samt di 

interDat. g?n. kongressens i Oenere 1896 förhandlingar i Gentralblatt f. Gt 

1890, n:r 39. 



ox DSS PAT0I06I8KA BETTDELSKN AF SETftOFLEXIO-VEKSlO UTEBI. 17 

iexio Qteri den uterina symptomkompIexeD, skarpt utpräglade 
nerrdsa symptom och sterilitet såsom den hufvudsakliga symptom- 
bilden. Had uppräknar dessutom förstoppning med eller utan 
tenesmer och nervOsa rubbningar såsom egande stor vikt, samt 
wh, att det enUa reponerandet af uterus bringar hastigt de 
iéi symptomen att försvinna. Vid småningom sig utveck- 
lade retroversio uteri medgifver han, att symptomen vanligen 
flmDSD&lla med dem, som förefinnas vid den metrit eller lokala 
fnmetrit, som framkallat deviationen; den uterina symptom- 
bnpIexeD, blås- och rektaltenesmer, som dock kunna fattas, i 
ngeln sterilitet, bilda symptomen. 

BoöiLLT ^) håller på, att åfven vid icke komplicerade retro- 
JemtioDcr förekomma i flertalet fall de lokala och allmänna 
resp. refiektoriska symptomen. 

£o af de mera bemärkta gynekologerna i Paris, Biohblot, ') 
ottijcker sin mening med följande ord: iCette conception étroite 
et simpliste qui voit dans tout uterus devié un utérus k re- 
gresser de force, qui poursuit son but sans regarder å droit 
a k gauche, qui, Tutérus se detachant volontiers, varie les pro- 
e^ et mnltiplie les efforts pour Tattacher solidement, passé 
i» fils dans toutes les directions, Taccroche par son fond, par 
iesiisces, par son ligament rond, par ses annexes mémes, Tenclave 
iOQs la vessie, le plie dans Fautre séns, fait tout et ne prescrit 
lien, pourvu qu'il ne puisse plus s^échapper. Gette débauche 
operatoire a fait ses preuves; position nouvelle plus anormale que 
b premiére, continuation des douleurs, grossesses interrompues, 
<^oeie. Le moindre soin des opérateurs est de se demander 
povqaoi Tutérus n'était pas k sa plance et oii gisait le véritable 
odication^ £huru uterus ofta af sig själf återgår till normalt 
^ efter det komplikationerna blifvit häfda, förnekar RiOHELOT 
^ nyttan af redressionen, ty det finnes ock fall, där symp- 
^^iD^ försvinna efter denna, utan att komplikationer förefunnits, 
dier sedan dylika blifvit häfda. För BlOHBLOT, såsom för 
Bioga firanska läkare, spelar en individuel predisposition, en 
writisk diates, en stor rol vid uppkomsten af en retrodevia- 
^ af lifmodem, såsom åstadkommande en slapphet i ligament 
^ ▼åfnader. I motsats till dem, hvilka icke tillerkänna retro- 

) Coogi^ de gyo., d'ob0t et de péd. de Bordeaux. NouTelles archivei gyn. et 
^oWt 1895, e. 361, och STinptomei et traitement dea rétrodéviations Bon 

^ eoaipiiqaéea. La gjnécologie Iddo, N:r 1. 

< ^titnt et traitemeni de la rétTovenion ntéiine. Asnalei de gyn. 1898. II, 
I. 3S5. 

Jf^rd. flMtf. arkip. 2rg, i900. % 



j 



18 NORD. MED. AKK., 1900, N:r 3. — G. USINRIC1U8. 

deviationen någon betydelse, och bvilka rikta all terapi mot 
komplikationerna, behandlar RiCHELOT lågeförändringen med 
redression, massage och abdominal hysteropexi. 

Vid den internationela gynekologiska kongressen i Geneve 
1896 ^) uppstodo åfven afvikande åsikter vis a vis frågan om 
lifmoderns bakåtstjälpning. En del gynekologer framhöllo isyn- 
nerhet de inflammatoriska företeelserna och sågo allenast i 
dessa det etiologiska momentet för besvåren, hvarför behand- 
lingen borde riktas särskildt mot dem. Andra åter ansågo be- 
svären bero på deviationen i och för sig och rekommenderade 
såsom behandling främst korrektion af läget. 



I Tyskland tillerkändes snart uterindeviationema en stor 
klinisk betydelse. Prägnantast är hela serien af sjukliga symp- 
tom skildrad i de af E. Martin, *) Huetbr *) och Amann *) ut- 
gifna specialarbetena. 

De viktigaste symptomen äro de smärtor, hvilka den flekterade lif- 
modern förorsakar. Vid anteilexio förekomma isynnerhet smärtor i 
korsryggen, hvilka uppstå genom en spänning af ligg. recto-uterina, vid 
retroÄexio undergå ligg. yesico-uterina en sådan spänning och dragning, 
att smärta i främre nedre delen af buken uppstår. Lifmodern själf 
blir säte for smärtor, hvilka kunna stråla ut på andra nervområden, 
isynnerhet i lumbal- och ingvinaltrakten, i trakten af nafveln, i öfver- 
benen. Yaginismus, pruritus vaginse och kokcygodyni. Anomalier i 
muskelkänseln, svaghet, matthet, förlam ningsartad svaghet i de nedre 
extremiteterna, i knälederna, spinalirritation, tryck och tyngd i bäckenet, 
en känsla af att något vill tränga ut genom yttre genitalia. Hos alla 
med flexio uteri behäftade personer har HuETER funnit en besvärlig 
känsla af tryck och smärta i maggropen. Kardialgi är mycket vanlig. 
Urineringsbesvären vid retroflexio förklaras i de flesta fall uppkomma i 
foIjd af tryck och böjning på blåshalsen af den dislocerade vaginal- 
portionen och pä innervationscentrum genom dislokation af fnndns. 
De uppträda dels såsom enkel cystalgi, med häftiga, paroxyamartade 
smärtor, urineringen blir frekvent och smärtsam, ofta förefinnes arin- 
retention. Ibland förekomma paralytiska företelser. Engång har enu- 
resis nocturna varit det enda symptomet af retroflexio uteri. Ofullkomlig 
inkontinens, krampartad ischuri. 

Tarm uttömningen är såväl vid ante- som vid retroflexio försvårad 
och smärtsam. Yid anteflexio tryckes vaginalportionen och vid retro- 

1) Jmf. Centralblatt f. Gyn. 1896, mr 39. 

^ Die Neigangen nnd Bengungen der Gebarmutter nach voro and hinten. Berlin 

1870, 8. 87 o. f. 
') Die Flezionen dea Utenia. Leipzig 1870, a. 73 o. f. 
*) Zur meehaniacher Behandlung der Versionen and Flezionen des Uteroa. £r- 

langen 1874, a. 10. 



OM DIN PATIH.06ISKA BETTDSL8EN AF BETEOFLIXIO-TSE8IO UTBKI. 19 

ieizo foBdoB vteri mot reetnm, och d&rigenom Terkat en förträngaiag 
af dettae lamen. Personer, hvilka i följd af flexio uteri lida af meteo* 
nsB, kanna hafra så besTärliga uppstötninis^, att innev&name i huset 
nöxas dag och natt af den sjukas oupphörliga ructus. I ett fall af 
ntraiexio nteri, som HUSTER hade under behandling, led ett frun- 
isBer af sådan mctuatio habitualis, att en invid boende familj måste 
^ aaaan våning! 

Vid flexionen år ofta menstruationen icke allenast mycket profus, 
ta äfven aterinblödningar uppträda, och blödningen år förenad med 
■ff dier mindre smarta. Blödningarna betingas dels af uppluckringen 
d Bterinvåfhaden, dels af den omständighet, att det ofvanom flexions- 
niet sig anhopande blodiga sekretet skiljer åt lifmoderråggen, hvari- 
|eM>n blödningen gjunas, dels af den genom uteri abnorma läge for- 
onakade böjning af ligg. lata, hTarigenom det yenösa afflödet blir 
ymmadt och Tenös stås i uterusparenkymet uppstår. Af största nkt 
dfftl för förklaringen af dysmenorrén som af de nästan alltid före- 
knmande sanimanTäxningarna med tuberna är hyperemien i de inre 
foitalias peritonealöfTerdrag. Katarr i uterusslemhinnan, som mani- 
farterar sig genom det ibland smärtsamma utflytande af blenorragiskt 
aekrct, ir ett mycket vanligt symptom. 

I följd af flexionen af uterus uppstår sterilitet (eller abort); vid 
iexionema beror det på ett mekaniskt hinder vid böjningsstället för 
■tfingandet af sperma, vid versionerna på vaginalportionens excen- 
taka slillning, så att de befruktande elementen icke kunna komma i 
onieiom uteri. 

Innervationsstörningar af olika slag (vid mera än 60 ^ från lätt, 
aOiDän bypereatesi, till de häftigaste hysteriska och kataleptiska anfall. 
Ibland gifva lägeförändringarna anledning till psykoser. 

Genom de kardialgiska besvär och assimilationsstörningar, som uppstå 
feaom att magsäcken konsensuelt angripes, samt genom de upprepade 
Htdförlnsterna appkomma under sjukdomens vidare förlopp störningar 
i saismiltningen och blodberedningen, som efter en längre tid nästan 
meå nödvändighet hafva till följd hela sviter af klorotiska och hyste- 
nåh företeelser. Öfverlemnas sjukdomen åt sig själf, sä utvecklar sig 
aiåaingom en marasm, som beröfvar pat. all lifsglädje och medför 
t. o. m. lifefarliga sjukdomar i de inre organen, bland hvilka i synnerhet 
)a{;caberkulosen bör framhållas. ^) 

Olshausen^) ansåg redan 1867 den direkta behandlingen 
vira hnf^udaaken vid flertalet fall af uterinflexionema, emedan' 
&»onen ftr det primära lidandet, och emedan de förnämsta 
besvären förorsakas af lägefCrftndringen och icke af komplika- 
tioDenuL ScHULTZE •) tillskref retroversio-flexio uteri stor pato- 

*) Scuuraon. Lthrbneh der Krankheiten der weiblichen Sexnalorgsne. Wien 1875, 
t. K)6. 

*) Znr Thermpie der UtemBflexionen. Monatschrift f. Geburtshulfe 1867, XXX, nov. 

*) Utber YersioDen lud Flexionen o. b. v. Archiv f. Oynäkologie 1872. IV, b. 738 
oeh Zor KlAnteilang der Indieationen för Behanänng der Ante- ond Retro- 
' ' ån Oeb&rmntter. VoLKUAHNS klin. Vortr&ge, 1879, n:r 176. 



20 NOKD. MED. ARK., 1900, N:r 2. — G. HEIMRICIUS. 

logisk betydelse, äfven om symptomen ibland härröra af för 
handen varande komplikationer; han höll före, att vid retro- 
deviationema lägeförändringen vore det primära och komplika- 
tionerna af inflammation blott följder, hvilka försvinna först 
sedan deviationen blifvit på mekanisk väg häfd. 

De flesta läroboksförfattare i Tyskland och Österrike hålla 
fortfarande på uterindeviationemas patologiska betydelse och 
anföra de förut nämnda symptomen. Så RheinstIdter ^), C. 
Braun, *) Fritsoh, *) WiNCKEL *). Fritsch ^) medgifver dock, 
att de symptom, hvilka anses förorsakas af retroversio uteri 
under puerperiet: trängning nedåt, besvär vid urinering och 
defekation, tryck på ändtarmen och blödningar, kunna före- 
komma äfven vid normalt belägen uterus, och att vid abnormt 
läge af uterus hvarje symptom och hvarje komplikation kunna 
saknas. Löhlein ^) däremot anser såsom säkert, att ingen mer 
bestrider retrodeviationemas patologiska betydelse och den däraf 
gifna följden, att den bakåtstjälpta lif modem bör bringas till 
att hållas i den normala anteversioflexionsställningen. 

Sänoeb'') ansåg 1888, att uteri lageförändring bakåt bör 
korrigeras, och 1890®) uttalar han satsen: »Als oberste Aufgabe 
wird es uns aber stets gelten mOssen, die Falschlage, als welche 
wir ausnahmslos jede Rtichwärtslage der Gebärmutter erkennen, 
zu corrigiren.» 

Olshausbn^) skrifver 1895: »Die Behandlung der Retro- 
deviationen des Uterus biidet fOr den Gynäkologen eine dei 
dankbarsten Theiapeutischen Aufgaben. Die Häufigkeit dei 
genannten Lageanomalie, die Mannigfaltigkeit in der Etiologie 
und Symptomatologie der Fälle macht sie zugleich zu einem 
der wichtigsten und interessantesten Capitel.» Sedan han upp- 
räknat den olikartade behandlingdn af retrodeviationen, stAmplai 
han såsom falsk åsikten, att lägeanomalier i och för sig icke 

^) PraktiBche Ornndziige der Oynakologie. Berlin 1881, ■. 118, 119. 

^ Lehrbnch d. gesammter Gynäkologie. Wien 1881, 8. 280. 

') Die KraHkheiten der Franen. Brannschweig 1884, t. 233, 237, 238. 

^) Iiehrbnch d. Fraaenkrankheiten. Leipzig lo86, 8. 347. 

') Billroths Handbuoh der Fraaenkrankbeiten. Stuttgart 1881, •. 89 o. 91 

samt Krankheiten der Franen. Berlin 1887, b. 260. 
^ Ueber die definitife Heiluog der gewöhnlichsten Form der RöckwärtslageriiDi 

der Gebärmutter. Zeitsobrift f. Geb. u. Gyn., bd VIII, 1882, «. 102. 
') Ueber operative Behandlong der Retroversio-flexio uteri. Centralblatt f. Gyn 

1888, n:r 2, 3. 
<0 Ueber Pessarien. Leipzig 1890, 8. 17. 
*) Ueber Behandlung der Retrodeviationen des Uterus. Zeitscbrift f. Geb. n. Gyn 

bd 32, 1895, 8. 1. 



OK PXN PATOLOGISKA BBTTDEL8EN AF RETBOFLBIIO-YIRSIO UTERI. 21 

förorsaka några besvär. På den tyska gynekologkongreasen i 
Leipzig 1897 ^) medgifVer Olshausen, att okomplicerade fall 
af retroyeraio-flexio uteri ofta, kanske i hälften af fallen, icke 
foonaka några väsentliga besvär, men anser det dock vara 
ffitt att påstäy att lägeförändringen såsom sådan icke fram- 
bDar olägenheter. Han påminner om att fästa uppmärksam- 
ken icke ntealntande vid de lokala besvären, utan på de re- 
jgktoriska, hvilka ofta bero af retrodeviationen. Såsom de 
bistantaste symptomen anför han smärtor i korsryggen, hnfvud- 
Tiri[, tryck i boken, trängning nedåt, svårighet att gå, depri- 
aerad sinnesstämning, obstipation, dysmenorré; såsom mindre 
Tsofiga blödningar, sterilitet, abort. Att de först nämnda be- 
£firen verkligen bero af retroflexionen, bevisas af framgången 
tt den ortopediska behandlingen. I den diskussion öfver retro- 
fmo-flexio uteri, som på nämnda möte fördes, uttalade sig 
de flesta närvarande tyska gynekologer för den patologiska be- 
tydelsen af denna lägeförändring dels genom att uppräkna alle- 
handa symptom, dels och mest genom att föreslå olika slags, 
sånkildt operativ, behandling. Eehrbb ansåg den förnämsta 
onaken till besvären utgöras af en spänning af ligg. infundibulo- 
pdrica, hvilken leder till företeelser på grund af töjning och 
reflex, samt till störningar i den uterina cirlnilationen i följd af 
trjek på väsa spermatica, och Chrobae framhöll såsom ett 
Tmptom och orsak till sterilitet det formliga tillbakaslungande 
af sperma vid medfödda retroversioner med kort och stram 
▼agina. Såsom en viktig följd af retroflexio uteri upptager han 
€& genom cirkulationstöming i rectum framkallad tjocktarms- 
katarr. Allenast TnEiLHABsat och Winter opponerade sig mot 
doi tämligen allmänt gängse uppfattningen af lifmodems bakåt- 
itjålpning såsom ett patologiskt läge, och A. Mabtin höll före, 
vt de enkla, rörliga retroflexionema blott relatift sällan gifva 
udedning till operativ behandling. 

En af de ifrigaste förkämpame för uppfattningen af retro- 
iezionens patologiska betydelse är KtJsTNBR. Han påstår*) 
^en, att de till uterus angränsande organen, isynnerhet vagina, 
örariema och lig. lata påverkas af lifmoderns lägeförändring 
i de flesta fall af retroversio-flexio. Genom portio vaginalis' 
•*ge lågt nere invagineras eller inverteras mer eller mindre 

^) Teribudlangexi der dentflchen Oefellscbaft fur Oynikologie. Leipiig 1897, 

». i4 o. t 
*i &iadzDge der Oynikologie. Jena 1898, 8. 57 o. 66. 



22 NOKD. KBD. ABK., 1900, N:r 8. — O. HEIKRICIU8. 

den öfversta delen af slidan; ovariema neddragas bakåt i l>&o< 
kenet; lig. lata torkveras på samma sätt som mesenterium ^i< 
tarmens vridning om dess axel, hvarigenom de med tu^noi 
väggar försedda venerna komprimeras så, att stås i uteras bli 
följden. Urinblåsan, som kort och stramt är fiUtad vid cer^:: 
uteri, undergår en förkortning i riktning bakifrån framåt, dei 
del af blåsan, som på samma sätt är förenad med främre alicl- 
väggen, deltager i detta organs förändring af läge, sjunke: 
djupare ned och slutligen med slidan ut genom yttre genitctlii 
(cystocele). 

Blir en retroversio-flexio längre tid bestående, upptirftds 
sekundära förändringar. I följd af stasen blir hela uterinv&fVei 
ödematöst genomdränkt. Genom utträde af hvita blodkroppa] 
tilltager denna småningom i volum och tjocklek, en bindv&fs- 
hypertrofi (kr. metritis) sällar sig därtill. På samma sätt del- 
tager i denna hypertrofi endometriet, så att slemhinnehyper- 
plasi med hypersekretion är en konstant företeelse vid l&iigrc 
tid bestående retroflexio uteri. 

Genom den ständiga kontakten emellan öfre ytan af utemc 
och främre rektalväggen, uppstå småningom sammanväxnioga] 
mellan lifmodem, ändtarmen, de dislocerade äggstockarna ocli 
bakre bäckenvSggens peritoneum. En ofta förekommande före- 
teelse är en- eller dubbelsidig ooforit. Till beskrifningen ai 
dessa, teoretiskt konstruerade, följder af retroflexionen fogai 
Kt^STNER likväl försiktigsvis den reservationen, att ooforiten ocb 
den adhesiva perimetriten kunna vara af infektiöst och icke ai 
rent mekaniskt ursprung, och att i sådana fall utgångspunkten 
för dessa komplikationer utgöres af endometriter och den dftr- 
till sig sällande salpingiten. 

Såsom symptom af retroflexio uteri nppräknar EOstnbb 
menorragier, beroende af den venösa stasen, stark levkorré, 
besvär frän urinblåsan, isyn. stranguri, obstipation, flatulens, 
hemorroider, störningar i nedre extremitetema från lätta formika- 
tioner till svåra förlamningar. I de flesta fall bero dessa af 
det tryck, uterus utöfvar på det ena eller på bSgge nn. ischia- 
dici. Sterilitet, ryggsmärtor, nevralgier, hysteriska symptom, 
nervös dyspepsi, globus och clavus hysteriens, trigeminus-nev- 
ralgi, och, tillägger han, »ist die Retroflexio noch uncomplicirt, 
80 weichen nach Behandlung derselben alle diese >hysteri8chen> 
Symptome mit einem Schlage.i Man förundrar sig icke häller 
öfver, att EI^stner vid dylik uppfattning af retroflexionens pato- 



OM PDI PATOLOGISKA BETYDELSEN AP RETBOPLEXIO-YEKSIO TTKRI. 23 

Ii^iaka betydelse förklarar, ^) att hvarje rörlig retroversio-flexio 
Qteri faoe den kOnsmogna kTinnan bör behandlas, ftfven di när 
denssmma så att säga icke framkallar några symptom als eller 
me 68 richtiger heissen mösste auch dann, wenn die Symptome 
zmiclist 80 wenig prägnant sind dass sie entweder der Trägerin 
ler Lsgeverändernng fiberbaupt nicht zum Bewnsstsein kommen 
eder von den Kranken, vielleicbt auch von den Konsultirten 
ler ätiolo^sche Zusammenhang zwischen Symptomen und Lage- 
lerindenmg nicht erkannt wird — ein ausserordentlich hänfiges 
Torkommniss.» 

I sitt senaste arbete*) öfver retroversio-flexio nteri vid- 
UDer Kt^STNER, ehuru med någon reservation, sin förut uttalade 
inh öfver dennas patologiska betydelse, och på gynekolog- 
bi^ressen i Lepzig 1897^) yttrade han: >Die Retroflexio dar- 
^t eine schwere Gleichgewichtsstörung, velche, sich selbst 
ftberlnfisen, sich stets verschlimmert und stets zum Descensus 
od» Prolapsua ftkhrt, wenn nicht zwischendurch Verwachsungen 
^tstdnden.» 

Addu i den sista upplagan af den allmänt följda Sohroe- 
HBaka *) handboken i gynekologi uppräknas allehanda symptom 
ifuteri lägeförändring bakåt. 

Be^Tersio uteri i måttlig grad framkallar ofta inga symptom, men 
lid permanent höggradig retroYersion förekomma alla de symptom, 8om 
vo retroflexioDcns, isynnerhet företeelserna af retning i nterin?äfyen 
WBt itomingar från nrinblåsen. Ehuru i några fall ute rus kan ligga 
Ktroflekterad, ntan ati kvinnans hälsa på något sätt därigenom stores, 
^mksUar dock i regeln det abnorma läget symptom af ett icke 
Wt och hållet normalt befinnande. Värk i ryggen saknas sällan och 
^r en lång tid det enda symptomet. Småningom sälla sig därtill tecken 
pi kroniska retningstillstånd i följd af den venösa stås, som upp- 
konmer genom de ogynsamma cirkulationstillstånden i den bakåt- 
>^pta lifmodem. Uterus sväller till, framkallar en känsla af fullhet 
^ tyngd i bäckenet, trängning nedåt, ihållande smärtor. I denna 
Rtaiog tager äfVen slemhinnan del, en kr. uterinkatarr uppstår. Men- 
^niationen försiggår icke lätt, ntan besvär, smärtor i underlifvet och 
i ddorna tilltaga, krampartad kolik uppträder icke sällan. Hos nulli- 
pva förekomma nog ofta häftig dysmenorré. Sterilitet betingas i 
^anbet ej af retroflexio uteri. Ibland uppträda förlamningssyraptom, 
i regels i de nedre extremitetema, men ibland äfven i andra muskel- 

') Die operative Bebandlaog der Retroverfio-flexio at«ri. SammluDg Klia. Vor- 

trige Ton R. Volkmakn. N. F. 1896, n:r 171. 
2 HiDdbiieli der Gyn&kolojcie von Veit, 1897, bd I, ». 183. 
j) YerkMdlnngen d. deutochen GeBellschaft f. Oyn. Leipzig 1897, ■. 127. 
) SCBBOBDBBS Handbnch der Krankheiten der weibl. Geschlechtsorgane. 12:te 
ÅaflHie, hersasgegeben von HoPKBiXB. Leipzig 1698, 8. 250, 258—266. 



24 NORD. MBD. ABK., 1900, N:r 2. — O. HKIMEICIU8. 

grupper. Dessa måste yäl (ftfven oafsedt de hysteriska förlamningarna) . 
förklaras p& olika sätt; ibland är det fråga om det lokala tryck, den 
ansvälda uterus utofvar på de motoriska nerverna i de nedre extre- 
miteterna, i andra fall kan en lokalt uppkommen neuritis leda till 
en myelit, eller är det fråga om en ren reflexforlamning. Äfven de 
mest olikartade andra nevroser kunna, oafsedt de vanliga hysteriska 
fenomenen, betingas af retroflexionen och blifva genom häfvandet af j 
lägeforänd ringen ofta fullständigt botade, så att behandlingen af retro- 
flexionen äfven i detta hänseende hör till de tacksammaste. Af be- 
svären vid urinering kunna täta trängningar till urinkastning blifva 
de mest obekväma. Nästan alltid träffar man vid retroflexioner for- 
stoppning, som dock icke ensamt kan förklaras därigenom, att den 
bakåt liggande ut^rus mekaniskt förtränger ändtarmen. Förstoppningen 
är hufvudsakligen förorsakad af tröghet hos tarmen. 

Bland arbeten, utgifna under de senaate åren, finner man 
olika åaikter uttalade. Vbit: ^) Eine Beihe von Ketroflexionen 
bedOrfen Qberhaapt gar keinen Behandlunfir. Wir können auch 
ohne Operationen Retroflexionen heilen. Durch keine Opera- 
tion können wir eine normale Lage des Uterus, weil fixirt, 
herstellen. Flaisohlen: ^) >Die BOckwartakrOmmung der Gebar- 
mutter als solche allein känn, niclit muss, unbedingt erhebliche 
Beschwerden verursachen. £ine ortopedische und besonders 
eine operative Behandlung ist nur dann bereebtigt, wenn der 
Arzt die Ueberzeugung gewinnt, dass die Klagen der Patientin 
wirklich auf die Retroflexio zuruchzufQhren sind>. B0HL ') anser, 
att uteri retrodeviationer i det Ofvervägande flertalet fall ftro 
en sekundär sjukdom, d. v. s. fOljder af ett föregående eller 
samtidigt befintligt sjukligt tillstånd, med hvilket åfven 9org- 
fälligaste behandling utan reposition af uterus retroflexions- 
besvären icke försvinna. Löhlbin ^) håller före, att retrodevia- 
tionen af lifmodem öfver hufvud taget framkallar olika slags be- 
svär. Vid komplicerad lägeförändring af uterus ser SlBLSKi^) 
i själfva deviationen af organet en väsentlig beståndsdel af sjuk- 
domen samt uttalar som sin åsikt, att fixationen af uterus är 
en falsk metod, och att behandlingen bör bestå i reposition, fri- 



^) Die IndicationistellQng fur die Behandlang der Retroflexio ateri. Zeitschrift f. 

Oeb. D. Oyn., bd XX, 1891, 8. 59. 
*) Der gegenwirtige SUnd der RetroflexioDitherapie. Sammlnng zwangloser Ab- 

handlnngeD o. t. ▼. von Objefb, bd I, h. 3, 1896. 
') Ueber die Berecbtignng and Teohnik der operativen Behandlong der Gebar- 

mntterbengangen. Samrolang Klin. Vortrige ?oii R. Volkmakn N. P., 1897, 

n:r 185, 186. 
*) Oynakologiscbe Tagetfragen V. Wiesbaden, 1898. 
^) Die RetroflexiontatreitfrageD. Centralblatt f. Oyn., 1898, n:r 33. 



OM DKJI PATOLOGISKA BETTDBL8EN AF BBTEOFLBZIO-VlRaiO UTKRI. 25 

gOrtnde af lifmodem, ej i reposition och fixation. Wahlohbb ^) 
åoser flere, isyDiierhet medfödda retrodeviationer, icke föror- 
saka Digra subjektiva besv&r, utom steriletet. £tt operatift 
Marande kommer i fråga, om fixationen icke på något annat 
sitt, med pessarier, lyckats. 

EoBTSCHAU *) går så långt i afseende å retroflexionens pato- 
lopika betydelse, att han anser hvarje, åfven rörlig bakåt stjålp- 
■Dg af ntems hos en könsmogen kvinna böra behandlas, åfven 
åk kon är fÖga medveten om symptomen, emedan åkomman 
<Kttr8 genom framkallandet af descens, prolaps och samman- 
TåxiiBgar åstadkommer en svår störning af j&mnviktsförhållan- 
(kna i båckenorganen. 

Sedan på 1850 och 1860-talet fans ett antal gynekologer, 
imika icke tillerkände lifmodems deviationer någon sjmnerlig 
patologisk betydelse. EiwisCH ^) anser en mindre grad af flexion 
icke firamkalla några påfallande symptom, och äfven fullständig 
ieuon åstadkommer icke alltid synnerliga störningar. C. Maybr^) 
fann symptomen isynnerhet i flere fall af retroflexio uteri obe- 
t]rd%a. Enligt SzuKiTZ^) bör behandlingen vid uterindevia- 
tioaema riktas mot de beledsagande texturförändringama i lif- 
modem; de mekaniska åtgärderna äro resultatlösa. Vid 32:dra 
tjska naturforskaremötet i Wien 1856 ^) uttalade sig Soaiyzoni, 
Stareh, ELabit, KnjAN, M. Rbtzius (fr. Sverige) och Gbbnsbr 
Bot den mekaniska behandlingen af uterinflexionema, hvilken 
sf ScA^ffzONl uppfattades såsom blott ett symptom. Holst ^ vill 
rid retroversio uteri behandla blott de beledsagande och inter- 
karerande symptomen. Vid tyska naturforskaremötet i Dresden 
1868 vttrade sig Credé^) emot behandlingen med intrauterina 
pessarier. 

ScAKZom, hvilken en tid var en af Tysklands förnämsta 
aaktoriteter på gynekologiens område, uttalade sig emot den 



^ Zv Bekaadlang der RetroTersio eto. Festsdmft der StnUgtrter åriter Ve- 

mas, 18(f7. 
*) Zar BekmndloDg der RetroTertio-flexio uteri, Monattschrift f. Oeb. n. Qjn. 1899, 

jv&i, s. 902. 
*) Jmf. HnXTEB: a. st., s. 17. 
*) JbI Hubtxb: t. st., 8. 68. 
*) Beriekt äber die Abtheflung ftir Fraocnkrankheiten im allg. Krankenkanae zu 

Wks. Wiener med. Woohenichrift, 1856, 1—8. 
*) Tcrkaodl. d. Sektion f. Oebnrtthulfe bei der 32. Versamml. deatacher Natur- 

fencaker n. Aertze zn Wien 1856. Jmfr Sekmidto Jahrbticker 1856, bd XCII, 

t. 307. 
^ Beitrige sur Gjnåkologie und Oeburtsbulfe. Tnbingen 1867. 
*) SekaidU Jakrbneker der geMmmt Medicin, bd 1&, 1868, a. 187. 



26 N€»ED. MBD. ARK., 1900, N:r 8. — O. HBINRIC1U8. 

OfVerdrifiia betydelsen af uterinflexionernas kliniska betydelse 
Han säger: ^) »Man bar gått för lingt, di man betraktar hel 
den anförda symptomkomplexen sisom den omedelbara följde 
af uterusinflexionen, då man anser denna anomali vara af be 
tydelse för hela organismens ekonomi. Vi kunna icke under 
låta att uttala den öfvertygelse, att i nyare tid, då lifmodem 
flexioner blifvit så att saga en modeartikel i gynekologien, dera 
betydelse blifvit i hög grad öfverdrifven.> — >I början af vå 
gynekologiska verksamhet hörde vi till dem, hvilka icke no| 
högt anslogo inflexionemas skadliga inflytande, och vi tillst; 
öppet, att vi med svårighet kunde skilja oss från en åsikt, hvilkei 
ända till nuvarande tid betraktats af ett stort antal framståend 
fackmän såsom ett af de väsentligaste framstegen på gynekolo 
giens område. Slutligen måste vi likväl, på grund af talrika 
motsatsen bevisande erfarenheter, uppgifva vår förra öfverty 
gelse, så att vi numera obetingadt uttala oss för att lifmodemi 
flexioner blott då erhålla en större betydelse, när de s&lla di( 
till en annan sjukdom i uterus eller i dess adnexer.» 

SoANZONi anför flere iakttagelser såsom bevis för, att lif 
modems inflexioner, då de bestå för sig själfva utan komplika- 
tion med andra uterinlidanden, om icke alltid, så dock ofti 
förefinnas utan inflytande på hälsotillståndet. Han anser, ati 
de framkalla egentliga, lokala och allmänna företeelser blott då 
när de kombineras med inflammatorisk ansvällning af corpui 
uteri, med höggradig förslappning, uppluckring och hypersekre- 
tion af slemhinnan, med sår kring modermunnen och med parti- 
ela pelvioperitoniter. Han håller före, att de med tiden nästaii 
nödvändigt åstadkomma strukturförändringar i uterus 88. stås 
kr. katarr af slemhinnan. 

Retroversionema betraktar Soanzoni såsom ett sekundärt 
af andra sjukdomar i lifmodem eller i angränsande delar fram- 
kalladt lidande. Symptomen äro desamma som vid anteversio 
uteri: tryck i sakraltrakten, dysmenorré, hinder för defekation 
och urinering, ofta sterilitet. 

Den gynekolog i Tyskland, hvilken ifrigast uppträdt emot 
antagandet, att retroversio-flexio uteri såsom lägeförändring al 
organet framkallar allehanda symptom, är Theilhabbr. Han 
håller före, att de flesta retroflexioner af uterus öfver hufvud 
icke framkalla några symptom. Enligt hans mening åro de 

^) Lehrbach der Knnkheiten der weiblichen Sezaalorganen, 1863, sid. 90 o. f. 
samt 1875, •. 107, 108, 109. 



ox PKK PATOLOGISKA BITTBKL8BN AF KETR0FLBXIO-TBR8I0 UTBRI. 27 

lymptom, f&r hyilks de med bakåtstjålpiuDg af uteru0 behåftsde 
krnDonia anlita läkare, och för hvilka de af dessa behandlas, als 
kåe f&ljder af lågefuråndringen utan betingade af andra, utan 
wnmanhang med denna stående sjukdomar i genitalorganen, 
tsnatoni, hysteri, nevrasteni, muskelreumatism. Till denna 
idt har Thsilhabbb^) kommit genom iakttagelsen, att de subjek- 
tos symptomen ofta voro f&rsvunna några dagar efter reposi- 
äoien, oaktadt uterus låg åter retroflekterad öfver pessariet, 
«t symptomen från nervsystemet och underlifvet als icke för- 
bittrats, ehuru den reponerade lifmodem befann sig i normal 
alefiexion, att sekretionen från uterus nfistan aldrig blef mindre, 
an ock organet var reponeradt, att blott i få fall blödningarna 
fikminskades, att i många fall blott obetydliga symptom före- 
imiios vid höggradig, fixerad retroflexio, medan i andra fall 
Je e. k. patc^nomiska symptomen utomordentligt prtgnant f&re- 
ksaioB vid obetydlig, rörlig retroflexio uteri. Han anser, att 
OBirtoma i korsryggen och i underlifvet bero af andra sjuk- 
Bga tillstånd eller utgöra hysteriska nevralgier, att symptomen 
fria digestionsorganen, sårskildt obstipadonen, härröra af tarma- 
toni, att försvinnandet af de nervösa symptomen efter reposi- 
tionen af uterus är att hänföra till suggestiv inverkan. Genom 
bekandKng af sjukdomarna i genitalorganen eller i andra delar 
tf organismen har Teilhabee vanligen fått symptomen att för- 
frinna; han anser behandlingen med pessarier vara onödig och 
den operativa terapien icke rättfärdigad. 

Tnsn^ABBBs föredrag och uppsats framkallade ett be- 
m^^tande af Sohultze, ') däri han sökte vederlägga den förres 
kritiska uttalanden; hvilket bemötande föranledde Theilhaber 
att ännu en gång^) framlägga sina afvikande åsikter, hvilka 
ksfl upprepar på den tyska gynekologkongressen i Leipzig 
1^. ^) Två år senare ^) intager han vis ä vis den ortopediska 
behandlingen af retroflexio samma ståndpunkt som förut. Han 

*) Die Thenpie der Betroflexio nteri. Verhandl. d. deotflchen Gesellsohaft fnr 
Gjnikologie 6:te Kongress zn Wien 1895, s. 732, och Monatsschrift f. Oeb. 
m. Gjn^ bd II, 1895, s. 266 o. Welche Symptome moeheD die Flexionen nnå 
VersioneB des Uteros. Mänchener med. Wocbensohrift, 1896, ii:r 22, 23. 

*) Eaiges äber PatboloKie uod Therapie der Retroflexio oteri. Monatstehrift f. 
6eb. o. 671L, bd III, 1896, t. 1 och 101. 

*) Z«r Pathologie ond Therapie der Retroflexio ateri. MoDatsschxift f. Geb. o. 
Gj»., bd III, 1896, s. 111. 

*) Va^ndlangen der dentseken Gesellsehaft f. Gynikologie. Leipsig 1897, s. 
101 o. t 

*) MoBttsschrift f. Geb. u. Gyn. 1899, jani, s. 895. 



28 NOBD. MKD. ARK., 1900, N:r 2. — Q. HEINBICIUS. 

anser den uteslntande behandlingen af komplikationerna utan 
afseende på uteri läge gifya bättre resultat. 

Thbilhabers kritiska uppsatser och uttalanden hafva på 
flere håll i Tyskland mött opposition. Särskildt skarpt yttrai 
sig ZwBiFEL, ^) då han säger: iDie Lehre von Theilhabbb, dic 
eben so wenig den Vorzug hat, neu zu sein, als sie gut genannt 
werden kann>; enligt ZwElFEL förhåller det sig med symptom^ 
lösa retroflexioner som med symptomlösa hernier! ^ 

På grund af iakttagelser, gjorda på 423 patienter på L« 
Lanbaus klinik, kommer Frbubbnberg ') till den slutsats, att i ie 
flesta fall de besvär, hvilka förekomma hos kvinnor med retro- 
flexio uteri, icke bero af lägeförändringen af lifmodem utan ai 
andra sjukliga tillstånd. Blott i ett mindre antal fall har han 
ansett sig tvungen att härleda besvären af den fullkomligt okom- 
plicerade lägeanomalien nämligen i sådana, där samtidigt de- 
scens af uterus förefunnits, eller där fiindus uteri legat trycki 
mot bäckenväggen, varit formligen inklämd, då intensiv ömhet 
af uterus och smärtor i korsryggen varit för handen. 

Till i allmänhet öfverensstämmande resultat kommo WiNTBB^] 
och Thbdinoa^) genom undersökning af ett stort antal kvinnoi 
på Frauenkliniks i Berlin poliklinik. De hafva funnit, att del 
gifves ett betydligt antal retroflexio uteri, som icke det minsU 
förorsaka sjukdomssymptom, men att dock fullständigt okom- 
plicerade retroflexioner kunna, ehuru ytterst sällan, framkalls 
besvär af såväl lokal som reflektorisk natur. Vidare anse d( 
läkaren icke berättigad att vid en bestående retroflexio uteri 
härleda alla symptom af lägeförändringen, emedan han ofta äi 
i stånd att blott genom behandling af komplikationer, hvilka 
icke äro följder af lägeförändringen, definitift befria patiented 
från samtliga besvär. 

>) DiskoisioB i GMellschaft f. Geb. i Lepsig, 17 jan. 1898. Jmfr CentralbUtt i 
Gyn. 1898, n:r 30. 

') Sedan manntkriptet mlemDats till redaktionell, har i Monatachrift f. Geb. a 
Gyn. 1899 dec. pnblicerats af KaoBiaa och Pbuohtwängbr fr&n Zveipelj 
klinik i Leipz:g en nppsats: >Zar Kliniichen Bedentnng der Retroversio-flexit 
nteri mobilii>, däri äfven dessa tilUkrifva den rörliga retrodeviationen af uterni 
mycket liten klinisk betydelse och framh&Ua särskildt hysteriens och nevraste 
niens betydelse för uppkomsten af de symptom, hvilka tillskrifrits nämnda läge 
förändring af lifmodem. 

') Znr Symptomatologie nnd Therapie der Retroflexio nteri. Deutcbe med. Wochen 
schrift 1897, s. 479, 497, 530. 

*) Jmf. Verhandlnngen der dentschen Gesellschaft f. Gynäkologie. 7:te Versamm 
lung. Leipzig 1897, s. 66 o. f. 

^) Ueber die Symptomatologie der Retroflexio nteri. Dias. Berlin 1897. 



OM DSN PATOLOGISKA BETYDELSEN AF RETSOFLSXIO-VERSIO UTERI. 29 

I ein 1898 utkomna lärobok i gynekolog! framhåller Nagel, ^) 
att retroversio uteri och retroflexio uteri virgin. s. cong. i och 
&t sig i regeln icke förorsaka några besvftr, men att det orfttta 
llget (retroflexio) bör häfVas, om besvären med säkerhet kanna 
iåoföras till detaamma. 



Jag öfVergår nn till de i den nordiska medicinska litera- 
tsKSk befintliga uttalandena angående retroflexio-versio uteri, 
iiokildt om dess patologiska betydelse. 

Redan i slutet af 1700-talet var lifmodems lägeförändring 
kkåt föremål för en i Upsala under kirurgie professor A. MuE- 
&AI8 presidium utgifven, af J. LmnfiLAD försvarad disputation. ^) 
Ekimi förnämligast retroflexio uteri gravidi behandlades, egnades 
likrål några utläggningar åt orsakerna till retrodeviationen af 
iteros. 1826 utgjorde retroversio uteri föremålet för en skrift 
if Debieb ') i Köpenhamn och 1846 gaf Pbambbrg ^) i Lund 
ei beskrifning af retrodeviationens förhållnnde enligt de af 

ScBlTKIGHAnSSB, SCHMTTT, MbISSNEB, SiEBOLD, DbEIER Och ElOH- 

I0B2I ntgifna arbetena; såsom symptom uppräknar han urine- 
negs- och defekationsbesvär, inflammationer i uterus, levkorré, 
blddningar, svårighet att koncipera, abort, störningar i de lif- 
iM)dem omgifvande organen. I flere uppsatser har Fatb^) i 
Erisdania berört frågan om lifmoderdeviationema, deras pato- 
k^ska betydelse och behandling. 1848 nämner han om reposi- 
tkm af uterus. 1856 menar han, att, ehuru icke alla lifmoderns 
tfrikningar från det normala läget framkalla sjukliga symptom 
odi sålanda icke behöfva blifva föremål för behandling, det 
iock finnes sådana utan samtidig inflammation af uterus, där 
repositionen allena haft en bestämd verkan. Han lägger vikt 
pi den mekaniska behandlingen och nyttjar pessarier med skaft, 
a modifikation af de SiiiPSONska. Två år senare berör han 
iter frågan om behandling med slidpessarier. 

^ Die Gjoikologie des prakt. Anteas. Berlin 1898, ■. 62 o. f. 

*) Ib Qteri retroTertionem animadTersionet, praeside A. MubråT. Pro grado 
med. def. J. Lindblad. Upaala 1797. 

*) De retroreruooe uteri, part prior. Havniie 1826. 

*) De retroflexioBe uteri et retrovenione difltinguenda et diagnoicenda. Disaertatio. 
Laadae 1846 (reepondente Chb. Enobtbdt). 

*) Pnktiake lakttwlBer. Retroversio uteri. Norsk Magasin for Lageyidenskaben. 
2 r^ 2 bd, 1848, s. 585. Bidrag till Låren om Svgdomme i de kyindelige 
Sexoalorganer. S. si 2 r., 10 bd, 1856, s. 1, 65, 187. Nogle Bemftrkninger 
asc. BetrdningeB oe Behandlingen af enkelte Uterinaffektioner. S. st., 2 r., 
» M, 1868^1 20. 



so NOED. MED. ABK., 1900, N:r 3. — G. HBIN&ICIUS. 

På det skandinaviska naturforskaremötet i Stockholm 1851 ^ 
framstftlde Trier >Bemärkninger om Behandlingen af Flec 
tioner af Uterusi samt förevisade d&rtill hörande bandager. 
diskussionen framhöll Fäte som sin erfarenhet, att kompres 
sionen öfver symfysen i dylika fall verkade godt. M. Rbtziu 
betviflade, att någon nytta af metoden kunde dragas vid be 
handlingen af >retortformig> lifmoder. Dbeier ansåg bandagei 
knappast vara nyttiga vid högre grad af retroflexio uteri 
Trier kunde icke förmå sig till att kurera med uterinsondei 
och andra instrument, så länge bandagen förskaffade honon 
den hjälp, han eftersträfvade. Sköldberq anmärkte, att hai 
sällan vid flexioner använde för behandlingen uterinsonden. 

I sitt i Jönköping 1857 utgifna arbete ^) om »Lifmodersjuk 
domar» beskrifer Sköldberg fall af retroflexio nteri samt anfö 
lokala och reflexsymptom. 

Den läkare i Norden, hvilken såsom den förste underkasta 
den i medlet af seklet ganska allmänt hyllade åsikten om uter 
lägeförändringars stora patologiska betydelse en grundlig, pi 
egna iakttagelser och studier fotad kritik är K. S. SiBBLins 
professor i bamförlossningskonst vid universitetet i Helsing 
fors 1861—1869. Då Sireui arbete') icke ådragit sig någoi 
uppmärksamhet af dem, hvilka behandlat frågan om uterin 
deviationemas anatomiska och kliniska betydelse, vill jag hä: 
utförligare referera detsamma. 

Sedan SiRELins framhållit, att olika åsikter angående dei 
patologiska betydelsen af lifmoderns lägeförändringar och böj- 
ningar, hvilka särskildt i Paris gjorde sig gällande, anser hai 
deviationsteorien sådan den blifvit framstäld af SiMPSON ocl 
Vallbix förkastlig i den princip, från hvilken de utgått, näm- 
ligen att bedöma frågan i stöd af symptomen samt helt ocl 
hållet förbise de data sektionen kan gifva vid handen. På- 
pekande svårigheten att bedöma frågan från patologisk-anato- 
misk ståndpunkt, emedan man så sällan är i tillfälle att genon 
undersökning post mortem göra sig bekant med alla de för- 
ändringar, som i motsvarande fall finnas, redogör han för di 
undersökningar, han utfört på pat.-anatomiska institutet i Berlin 
samt på kliniker i Wien 1856 och Paris 1857. Sirblius anser 



') FörhandlingAT rid ikand. natorfonkurnai 6:te möte i Stockholm 14 — 19 joli 

1851. Stoekholm 1865, i. 285. 
*) Om lägeföråodriagar ock böjningar af lifmodern. AkademUk afhandling. Hel' 

•ingfon 1859. 



OM PE5 PATOLOeiSKA BKTTDEL8EM AF RBTROJLEXIO-TERSIO UTBBI. 81 

ittutems icke har nÅgon s. k. normal riktning, ooh att något 
Bonnalt i&rhållande i afseende & ateri riktning i och för sig 
kte håller existerar. Vid sektionen af puerpene har han funnit, 
tiiatems i li^. utero-sacralia och utero-veaioo-pubica har ett 
^tåodigt atöd i b&ckenet, hvilka dock medgifVa den en yibb 
idighet sisom nödvändig för dess normala fonktioner. Slapp- 
m i ligg. rotunda ftfvensom den omständigheten, att cervix 
iriadmare fästad vid blåsan, understöda bakåtstjålpningep, då 
Uiui fyUes, och fseces uppifrån trycka på fundns uteri. Så 
fpkommer retroversion hos kvinnor, som födt flere barn, och 
M bidcåtajälpningen icke ftr förenad med andra förändringar 
• iibodem framkallar den vanligen inga plågor. SmBUns fram- 
ti huru han ofta vid retroflexionen funnit adhesioner i bäc- 
^ mellan genitalia och dess omgifning och anser dessa verka 
sterilitet och de symptom, hvilka man tillskrifvit deviation; 
3ir de utbreda sig på tarmarna, gifva de anledning till de nutri- 
tbnsBtdmingar, anemi, afmagring, hvilka man ofta påbördat de- 
nadonen af uterus. SlRBLlus håller före, att påståendet, att vid 
ienonen en förträngning af cervikalkanalen utgör ett hinder 
^ raenstruationsblodets fria aflopp, är falsk, ty man finner de 
lest utpräglade flexioner icke medföra dylika symptom. Sl- 
lajcs har ej funnit atrofi i den delen af lifmoderväggen, mot 
^en flexionen förefinnes. I afseende på de patologiska för- 
tadringama i slemhinnan, i lifmoderns substans och på vaginal- 
fortionen anser han, att dessa liksom deviationer af uterus i 
k flesta fall uppkomma efter förlossning eller abort, fram- 
biisde af en bristfällig involution; en ofullständigt återbildad 
S&koder har benägenhet att sänka eller höja sig. Han påstår, 
tö de symptom, hvilka de sjuka med uterusdeviation förete, 
framkallas af de af ofullständig involution betingade textur- 
E^iBdringama i uterus. Sålunda böra dysmenorrén och lev- 
^istén tillskrifvas- förändringarna i slemhinnan, metrorragien 
^Qo på att de finare blodkärlen genom fettvandling af väggen 
^Morat sin elasticitet. Utgående från patologisk-anatomisk 
^ipunkt vill SiBELius söka ådagalägga bristen på verklig halt 
i teorien om deviationemas betydelse, men med stöd af några 
^^kta flin sjuksängen kan han dock icke såsom Dbpaul och 
BtHKBT i vissa fall frånkänna dessa alt inflytande. Slutligen 
•Wtt SnuELius en del deviationer höra till en viss utvecklings- 
penod hos kvinnan, och att i många fall en nevralgi utgör or- 
**ken till i fråga varande symptom. 



32 NOBD. MBB. ABX., 1900, M:r 9. G. BKnmiCIUS. 

SiBBLius kritiserar påståendet, att en devierad uteras geno 
mekaniskt tryck på blåsan eller rectum skulle framkalla symptoi 
ty först och främst visar det sig, att icke ett konstant förhå 
lande mellan direktionen af deviationen samt arten af sym] 
tomen existerar, utan blott ett aproximatift; iakttagelsen hi 
icke bekr&ftat, att ja mer en deviation ftr utbildad, desto hä 
tigare ftro de motsvarande symptomen. Vidare finner han d 
otänkbart, att en retroflexion t. ex. skalle utOfva en sådan trycl 
ning på rectum, att den förhindrade passagen af f»ces, då mt 
ofta finner stora fibrOsa tumörer i bakre väggen af lifmodei 
icke framkaUa några symptom från detta organ. En noggrai 
betraktelse af dessa symptom vid uteri lägeffträndringar visa 
att de äro desamma, som återkomma vid alla uterinlidandei 
plåga och värk i korset och höfterna, stundom sträckande si 
ned längs låren, plågor från stolgången och blåsan, menstrof 
tionsstömingar m. m., och framhåller Sirblius ännu en gång, a 
hvarje omdöme om deviationemas betydelse från en betral 
telse af symptomen allenast är ensidigt och icke berättigadt. 

En annan finsk läkare, den sedermera såsom lifmedici 
hos kejsar Alexander U:s gemål hOgt betrodde C. von Haåbi 
MAN, uttalade sig^) 1863 för uterinflexionemas patologiska be 
tydelse. YoN Haartman hade såsom ung läkare 1848 staden 
gynekologi hos J. SiMPSON i Eklinburg och hade sålunda [i 
ort och ställe lärt känna den mekaniska behandlingen af lii 
modems deviationer fram och bakåt. På grund af 60 me 
SmPSONs supporters behandlade fall af versioner och flexioD( 
af uterus, fann han icke några betänkliga följder af denna b( 
handling; tvärtom återtog efter denna terapi lifmodem icke si 
förändrade läge i så hög grad som förr, dess retlighet bl< 
nedsatt, och 8 förat sterila patienter konciperade. 

I Danmark hade Stadfeldt 1864 *) ansett uterindeviatone 
vara ett tillstånd, som icke förorsakar något lidande, hvarfi 
behandlingen af lägeförändring bör riktas hufvudsakligen in( 
det inflammatoriska tillståndet i lifmodem, och på det skandi 



') Einiget znr Lehre der Beriationeo der Gebärmotter im nngetchwangerteo Zl 
ätande nod ihrer BehaDdlang anf mechanische Wege. Peterabnrger med. Z4 
•chrift, bd V, 2, 1863. Aogående den i m&nga hänseenden märklige C. Yt 
Haabtmav häDTisar jag till min nppsats »Till minnet af den första i Finli^ 
för 50 år sedan af C. von Haabtmav ntf5rda oTariotomi>. Finska lakn 
sällskapets Handlingar, mars 1899. ^ 

*) Den kr. BetändelsetUlstand i Li^moderen och dens Behandling. Bibliotek I 
Läger, bd 9, 1864, s. 115, 116. | 



OM DES PATOLOGISKA BETTDBL8EN AF RBTROFLEXIO-VBRSIO UTEBI. 33 

MTiska naturforskaremötet i KObenbavn^) 1873 framhöll han, 
att den mekaniska behandlingen af uterinflexionema är på sin 
plitt allenast vid fä tillfällen : dysmenorré, sterilitet, melancholia 
^rina, d. v. s. det tillständ af depression, hvilket beledsagar 
•edretandet om lägeförändringen. BoESTRÖM (Jönköping) slöt 
^ i alt Yäsendtligt till Stadfeldt men ansåg denne hafva lagt 
fk liten vikt på retroflexionemas behandling i allmänhet. 
Bbvuz betraktade retroflexio uteri såsom något abnormt, ansåg 
åokmema icke lägga absolut hinder för konception men mer 
d^ mindre försvåra densamma. EELUin) *) (Stockholm) nämner 
m orsakerna till retroflexio uteri samt anser, att den intraute- 
roi behandlingen med stift vid lifmodems form och lägeför- 
isdrh^ar är och skall förblifva den förnämsta och måste be- 
tnktas såsom oumbärlig; han gifVer en utförlig beskrifning 
^tr stiftbehandlingens indikationer, utförande och nytta. 

Asp^ (Helsingfors) anser, att rena lägeförändringar af lif- 
Dodem i vissa fall kunna behandlas med framgång genom roas- 
^. Saltzman^) (Helsingfors) förenar sig med dem, hvilka 
»de de former och lägeförändringar af lifmodem, som öfver- 
sbida vissa gränser, för patologiska och att de därför böra i 
och för sig blifva föremål för behandling, dock själffallet icke 
GSrr ån de gifva sin närvaro tillkänna genom några störningar; 
ba vin i allmänhet behandla med pessarier och anser retro- 
Mationema såsom sådana fordra behandling. Likadana åsikter 
Kialar samtidigt HoviTZ^) (Köbenhavn). Enligt Josephsons •) 
(&ockholm) förmenande indicerar den rörliga retroflexionen 
Jtsp. versionen ingen operativ behandling. Däremot fasthåller 
Wbtbrmark ^ (Stockholm), att retroflexionen af uterus förr 
dier senare framkallar en mängd, dels direkta, dels indirekta 
symptom samt en del sekundära sjukdomar, och att därför något 
ter göras mot densamma. Han anser operation böra vara indi- 
cerad 1) vid alla fall af mobil retroflexion, som icke kunna 



^ Ob iterioflexioDenias Betydning for Undftngelse og Sraiigertkab. Hoipitilf- 

t^eoae, 1873, s. 115, 118. 
')T31 retroflexioDenuit etiologi och terapi. Stockholm 1875. 
*) Ob lifmoderniaflsage. Nordisk med. Arkiv, bd X, 1878, n:r 22. 
*) Oa intnuterina pcasarier och aDvändning vid lifmoderdeviationer. Obitetriike 

og gTB&kologiake Meddelelser, 1879, 2, s. 151. 
*) Om Bragen af Peasarier. Ghstetr. og gryn. Meddelelser, 3, h. 1, s. 1. 
*) Om den mannela behandlingen af gynekolojriska lidanden. Hygiea 1891, s. 

65—115 och Om behandlingen tf nterosprolapi medelst operativ förkortning 

af lig. rotanda. Festskrift f5r Wabfwihgb, 1^. 
^ Ob ?a|^nofixation af den retroflekterade ntema. Hjgiea 1894, I, i. 159. 

Nwd. wMd, arhh. irg, 1900. 8 



34 NORD. MED. ARK. 1900, N:r 8. — G. HSINRI0IU8. 

hållas i normalt Iftge med ett pessarium, 2) vid alla fall a 
mobil retroflexioD, som äro kombinerade med perinealdefekl 
laceratioD, ektropion o. s. v., vid hvilka behandlingen af dessi 
komplikationer måste föregå pessarbehandlingen, 3) under visst 
förhållanden vid fall af mobil retroflexion, vid hvilka pessarie 
ståndigt måste baras. 

Karolina Widbbström^) anser en rörlig retroflexio utei 
kunna framkalla sådana symptop, hvilka berättiga till en opera 
tiv behandling. Levin ^) påstår inre massage vara utan verkai 
i sådan symptomkomplex vid lägeförftndringar af uterus, som a 
Saun och Theilhaber angifvits för retroversio-flexio uteri. 

Semb^) (Eristiania) tilldelar uteri retrodeviationer pato 
logisk betydelse, anser dem i de allra flesta fall l&kas genon 
pessarier eller antimetritisk behandling och först efter fåfängi 
försök med denna terapi böra underkastas operation. 

I flere uppsatser har Vedelbr^) i Kristiania med stöd a 
ett stort antal, väl observerade och granskade fall uppträd 
emot den på 1870- och 1880-talet tämligen allmänt herrskand< 
åsikten om ISgeförändringens af uterus, särskildt retrodevia 
tionens stora patologiska betydelse. Han anser lifmodems läge 
förändringar icke verka sterilitet och i allmänhet hafva inte 
inflytande på uppkomsten af subjektiva eller objektiva symptom 
han håller före, att retroflexio uteri har ett anatomiskt-fysia 
logiskt intresse, men ingen anatomisk-patologisk betydelse, ocl 
att det mesta, som är skrifvet om retroflexionernas eti ologi, beroi 
mera på konstruktion än på verklig iakttagelse af fallen. 

Den som i Norden på ett öfvertygande sätt, med logisl 
skärpa och med stor framgång, rubbat läran om den patolo 
giska betydelsen af lifmodems lägeförändring bakåt är proi 
M. Saun ^) i Stockholm. På grund af en erfarenhet, vunnei 

*) Ett fall af ventrofixotio uteri retrofl. mobilis. Festskrift för Warpwdjgb 
Stockholm 1894, s. 69. 

*) Hygiea 1896, bd Ö8. Förhandlingar, s. 17. 

^) En kritisk fremstilling af uteriDdeviationemes patologiske betydning. Norsl 
Magasin f. Lägevid., 1897, n:r 8 och Om Albxandbbb operation. S. st. 189ä 
n:r 1. 

*) Retroversion og Retroflezion af den usvangre Livmoder. Kristiania 1876. Ut 
moderens Leje. Norsk Magasin for LSgevidenskaben. R. 3, bd 8, s. 95, 1878 
Gynäkol. Stadier. S. st., 3 R., 8 Bd, 1879, s. 586. Retroflexio nteri bos NolH 
parie. Ibid., R. 3, bd 9, s. 989, 1879. Kleine SUtistik iiber die Lagever 
ändemngen der Oebärmntter. Archiv f. Gynakologie, 1882, bd 19, h. 2, a 
294. Retroflexio uteri. S. st., 1886, bd 28, h. 2, t. 228. Retroflexio. Hygiei 
1897, I, s. 322. Diskussion i det medicinske Selskab i Krittiania 1897. Norsl 
Magazin f. Lägerid. 1898, B:r 1, s. 242 o. f. 

') Om betydelsen af lifmodems liigeförändring bak&t. Hygiea 1894, bd 56. 



OV DIV PAI01.06I8XA BITTDXL8BK AF EETROFLEZIO-TEB8IO UTBRI. 85 

vesom uodenökning och behaDdling af icke mindre än 882 fall, 
behäftade med retrodeviation af uterus, bar han kommit till 
den åeiku att en stor del af de patienter, som anses lida af 
filljdema af en retrodeviation af lifmodern, egentligen lida af 
ei oeiTSJiikdom, och att symptomen, som tillskrifVas retrodevia- 
äieeo, endast äro nervösa symptom, framkallade genom det 
ngpstiTa mflytande, upplysningen om det abnorma Iftget af 
ihodem aU)^rat på patienten, att i minga fall, dftr beband- 
%o syDtes medföra en verklig effekt, denna endast är att 
dabifVa det suggestiva inflytandet af de mer eller mindre 
iii^'paode manipulationer, som beböfvas fOr lifmodems redres- 
sering och bibehållande i läge — att de symptom, hvilka anses 
feonakade af retrodeviationen, endast bero på denna kompli- 
(OMxie sjukdomar och kunna genom behandling af dessa undan- 
röjas, samt att sålunda retrodeviationen icke har ett patologiskt, 
otiit endast ett anatomiskt intresse. 

V. Heibbrg ^) (Köbenhavn), hvilken erfarit, att äfven i 
I)ttmark finnas många läkare, som hylla den åsikt, att retro- 
deWatioiien af uterus icke framkallar patologiska symptom och 
<^r icke behöfver behandling, tillskrifver dessa lägefOrän- 
^riogar af lifmodem stor patologisk betydelse. Han anser, att 
ntrodeviauon kan påträffas utan att gifva patologiska symptom, 
■^ &tt vara ledsagad af komplikationer, men oftast företer 
^ sjmptom och beror på en sjukdom i eUer omkring uterus 
^ på ett konstitutionelt lidande. Orsaken till retrodevia- 
^>ooeD år icke alltid möjlig att med bestämdhet påvisa. I så- 
'tta fall har man blott symptomet: retrodeviationen, att rätta 
^ behandling emot, och man ser ofta, att denna symptomatiska 
^dumdling är patienten till nytta, i det hon känner lättnad af 
^adresseringen och af fixerandet af uterus i normal ställning. 
BiniEBQ har haft fall af psykiskt depressionstillstånd och mani 
<^ förföljelseidéer, hvilka försvunnit efter redressering af uterus 
^ applikation af pessarium. Heibbbgs resumé är, att re tro- 
'^o ateri är en abnorm ställning, som oftast är komplicerad 
^^ en sjukdom i eller omkring lifmodern och adnexa uteri. 
Ibland är retroflexionen likväl okomplicerad, förorsakad af ab- 
^nn slapphet i stödapparaten. Komplikationerna kunna bero 
i^ retroflexion, och omvändt kan denna förorsakas af de förre 
^er kunna de vara oberoende af hvarandra. Enhvar retro- 

^ Bcnärkniiger om Retrollexio oteri og dens Behandling. Hospitalitidende 1896, 

HT 1, 2. 



36 NORD. MED. ARK., 1900, N:r 9. — O. HEINRIGIU8. 

flexioD, komplioerad eller utan komplikationer, bör behandlat 
dels och hufvudsakligen för komplikationernas skull, dels emedai 
den kan gifVa anledning till dylika, och emedan den kan fram- 
kalla nervösa symptom. 

Leopold Meter i) (Eöbenhavn) framhöll redan 1880, atl 
retroflexio uteri åstadkommer sterilitet och har senare, fram- 
hållande de lokala och direkta symptom samt reflexsymptom 
hvilka förorsakas af retroflexio uteri, gifvit utförliga föreskriftei 
för behandlingen med pessarier. 

I den diskussion i Medicinske Selskab i Eöbenhavn *), som 
uppstod 7 jan. 1896 med anledning af Leopold Meters före- 
drag om retroflexio uteri, var V. Heiberg af samma mening 
som L. Meter. Dftremot ansåg Stadfelt, att retroflexionen i 
och för sig icke är något patologiskt; den kunde åstadkomma 
en disposition för lokala patologiska affektioner, men Stadfbldi 
tviflade på, att lågeförändringen kunde gifva anledning till all- 
männa sjukliga tillstånd, sinnessjukdomar o. d. Enligt HoviTz' 
mening bör intet göras, då inga symptom finnas, men om vid 
mobil retroflexion symptom påträfi^as, hvilka kunna tillskrifvac 
lägeförändringen, bör redressering ske. De fixerade retrofle- 
xionema gifva ofta mindre framträdande symptom än de mobila 

I sin nyligen utgifna lärobok i gynekologi anse L. Mbtei 
och Hovrrz, *) att retroflexionen framkallar symptom; desa be- 
tydelse framgår däraf, att de affektioner, hvilka äro afhängiga 
af retroflexionen, lättare och hastigare läkas, när först form- 
förändringen är häfd, och ofta försvinna spontant, medan deras 
behandling kräfver nog lång tid, när uterus är retroflekterad. 
Därför har retroflektionen stor klinisk betydelse. Tidigare 
hafva desamme ^) med anledning af 8 fall, där en retrodevierad 
uterus med corpus eller resten af det ena ligamentum latum 
fixerades vid främre bukväggen, uttalat den åsikt, att ehuru 
retrodeviationen såsom sådan sällan indicerar operatift ingrepp^ 
det likväl gifvas fall, där fixation af uterus i anteflexion kau 
bringa fullständig hjälp, där andra behandlingsmetoder visat sig 
utan verkan. 



') Uterinsygdomer som Sterilitetalratg. Köbenhavn 1880, b. 497, och Om Retro- 
flexio QteH. Bibliothek for Lager, 7 R., VIII, 1896. 

*) Hospitalstidende 1896, 0. 249. 

>) Lärebog i Gynikologi. Kobenhayn 1897, t. 204. 

^) Gjnäkologiske Meddelelser: Den operatife Behandling af RetrodeTiationer ■( 
Uterus. Obst. og gyn. Meddelelser, VIII, 3—4 H. 



OM my PATOLOGISKA BETTDXLSEN AF RETROFLEXIO-TBBSTO tJTERI. 37 

I det Medicinske Selskab i Eristiania förekom 1897^) en 
E% diskuBsioD om retroflexio uteri, nårmaet föranledd af ett 
Imdrag öfver ämnet af Vedeler, dftr denne upprepade sina 
fbrut nttalade åeikter, att retroflexionen utom graviditeten ioke 
frunkaDar några ' symptom och sålunda icke beböfver någon 
Wksndling. Bbandt föreslog, att alla fixerade retroflexioner 
åolle skiljas från sjukdomsbegreppet retroflexio uteri och höll 
fire, att det v&l finnes mobila retroflexioner utan komplika- 
doner, hvilka icke gifva symptom, men att en rest återstår, 
sm framkallar dylika, och att dessa försvinna efter applice- 
randet af ett HoDGEs pessarium. Semb uppträdde till försvar 
är åsikten om retroflexionens patologiska betydelse och för 
Jen ortopediska och äfven operativa behandling genom för- 
kortning af ligg- lata. Babth polemiserade mot Vbdblbrs åskåd- 
mng af symptomen vid okomplicerade retroflexioner såsom 
beroende på hysteri och mot hans förnekande af möjligheten 
^ passiv hyperemi i uterus vid i fråga varande lägeförftndring. 
Afren ScHöNBEBe uppträdde mot Vedblebs argument för den 
af honom representerade ståndpunkt i frågan; ansåg den opera- 
u?a behandlingen hafva öfverdrifvits, men denna vore likasom 
pesBariebehandlingen fullt berättigad i många fall. Rode kunde 
itke anse hysterien vara orsaken till den symptomkomplex, som 
keoåmnes retroflexio uteri mobilis, men trodde likväl, att nerv- 
ejetemet spelade en etiologisk rol. 



Då man först begynte konstruera symptom af lifmoderns 
&iräDdringar i läge och form, ansåg man dess läge framåt eUer 
bikåt åstadkomma likartade symptom. E. Martin har i sitt 
^Irk: >Die Neigungen und Beugungen der Oebärmutter» skildrat 
lymptom såsom karakteristiska för anteflexio uteri puerperalis, 
lom noga motsvara dem, hvilka i dag gälla för retroflexio uteri: 
sBårtor i hypochondrium, i korset, trängning nedåt, urinerings- 
betvär, förstoppning, häftiga blödningar. Thomas, Scanzoni, 
Sghboidee (i sin lärobok 1871) och flere andra uppräkna he- 
sTår, gemensamma för såväl anteflexion som retroflexion, och 
^ tid, anteflexionen ansågs såsom patologisk, anfördes reflex- 
besvär i dess symptomatologi. Kort därefter frånkändes hufvud- 
si^Hgen genom Baker-Brown i England, Courtt i Frankrike, 

') Norsk lCtg«»ii for LigeTidenfkaben 1898, n.r 1, sid. 242—251, 258—268. 



38 NORD. HED. ARK., 1900, N:r 2. — O. HKINRICIU8. 

CiiBDÉ och SoHULTZB i Tyskland anteflesJonen patologisk bety 
delse. Man hade behandlat anteflexionen med intrauterina stii 
och hade fått utmftrkta resultat, men numera torde väl ingei 
finnas, som förnekar, att anteflexionen är ett normalt läge ho 
uterus. Dock kämpades det flere år, innan det blef allmän 
antaget, att en anteflexio uteri icke behOfde behandlas ortopediskl 

ScHULTZEs lära, att retroflexio uteri i de flesta fall bör anse 
vara ett svårt underlifslidande och fordra en långvarig behand 
Ung med pessarier, hade för lång tid fastslagit lägeförändringen 
kliniska betydenhet. Såsom af föregående historiska framställ 
ning framgår, hafva flertalet gynekologer i de 3 stora kultur 
länderna ansett och hylla ännu den åsikt, att lifmodems läge 
förändring bakåt, isynnerhet retroflexio uteri, är ett patologisk 
tillstånd, hvilket, om äfven ofta kompliceradt med andra affek 
tioner, likväl i och för sig är af den betydenhet, att densammi 
fordrade behandling. 

Retrodeviationen af uterus vann ökadt intresse, då mai 
begynte att på operativ väg, särskildt per vaginam, korriger 
lägeanomalien. 

Gynekologerna i våra dagar hafva uppbjudit all uppfin 
ningsrikedom att uttänka, föreslå och genomföra nya metode 
att på operatift sätt behandla en retrodeviation af lifmodert 
I sin ifver att äfven på detta område tillämpa ett rent kiror 
giskt betraktelsesätt hafva de, enligt min tanke, ofta förbiset 
den viktiga grundsatsen att för hvarje operatift ingrepp fordra 
bestämda indikationer, de hafva försummat att närmare gransk 
retrodeviationens patologiska betydelse; de hafva för mycke 
trott på allmänt gällande doktriner, och därigenom hafva di 
skjutit öfver målet. Under senare tiden har inom den gyne 
kologiska literaturen frågan om retrodeviationernas af uteru 
behandling varit på dagordningen; särskildt har den operativi 
terapien af i fråga varande lägeanomalier varit föremål för oliki 
förslag och lifligt meningsutbyte. Både inom Europa och pi 
andra sidan om Atlanten har man oupphörligt och med ifve 
sökt att på skilda vägar och genom olikartade metoder åter 
föra den bakåtstjälpta lifmodem till dess normala läge och låt^ 
den behålla detsamma. ^) 

^) Det operativa behandlingssättet af retrodeviatioii har gripit starkt omkring sig 
enskilde läkare i Tyskland förfoga 5f?er serier af 100 tals fall inom jämförelse 
Tis kort tid. Klotz har p& 13 Ir opererat 279 rutrofleiioner. KtTSTNBB ha 
nnder 2| ir med operation behandlat 292 fall af retroflexio- verrio nteri. RtHl 
har pi jämförelsevis kort tid ntfört vaginafixation för retrodeviation af ntero 



OM DES PATOLOeiSKA BETYDSL8SN AP EBTR0PLEX10-TER8I0 UTERI. 39 

Emellertid anser jag, att det hade varit mycket bättre, om 
gynekoiogema, i stftUet för att Böka utfinna nya metoder för 
behandlingen af uteri retrodeviation, att pröfva dessa och att 
bemOda sig om att öfVertyga sig om den ena eller andra metodens 
fiitråfflighet» hade undersökt om öfver hufvud behofvet af en 
Ktod för en radikalbehandling af nftmnda Iftgeförftndring af 
ifaodem förefunnits, om sftrskildt alla de olikartade operations- 
■dodema verkligen varit indicerade. 

Besvarandet af en fråga i denna riktning är för praktikern 
viktigare ftn striden om den bästa operationsmetoden. 

Vi finna, såsom af det föregående framgår, bland gyne- 
blogema en meningsolikhet angående den patologiska bety- 
jekea af lifmodems lägeförändring bakåt. Medan en del gjnie- 
bkger vid nämnda lägeanomali hänfört nästan hvarje symptom 
fria genitalia och öfver sjukliga företeelser i andra delar af 
aigioismen till densamma, hafva andra sökt frånkänna den 
biije patologisk betydelse. Orsaken till åsiktemas divergens 
ter aökae närmast i den omständigheten, att lägeförändringama 
if Qterus ofta äro så nära förenade med andra patologiska till- 
itåod, att tillika med dem icke sällan flere andra anomalier 
di^omma. Svårigheten består i att bestämma, i hvilken grad 
detta sjukliga dllttånd och anomalier äro en följd af devia- 
tionen eller icke och i att afgöra, hvilka symptom böra till- 
Aiifras lägeförändringen och hvilka komplikationerna. En till- 
tigande kunskap om de kvinliga genitalorganens affektioner 
bsfra låtit fem af de symptom, hvilka förr tillskrefvos retro- 
defiationema, numera anses bero på helt andra orsaker. 



235 giT- Olsbauseh plitar, att Mackbnboth ock DOhbssbn operera när- 
■are 100 % af retrodefiationema. D9HBS8BN har 1899 oppgiffit sig haf?a 
atfort 395 Taginofixationer. Theilhabbb har beräknat, att, om man antager 
att hvarje 5:te krinna har en retrodeviation af ntems, sknlle i en stad med 
SOQ/XX) krinnor, alsom i Wien, s&ledes förekomma 60,000 kvinnor med 
retroderiation. Om no alla dessa kvinnor korome p& den idén att låta gyne- 
kaktgiskt nnderiöka sig och operatift hehaodlas, sknlle ensamt i Wien ntföras 
minst 50,000 vaginofixationer enligt BtHBSSENs mättstock. Med en mortalitet 
•i I % blefve det 150 dödsfall. Det finnes mycket allvar i den skämtsamma 
anhUIao BoHlLiiAH vid en disknssion i Berlin 1896 riktade till M ackbnboth, 
■cd anledning af dennes pästäende, att vesicofixatio nteri i st. f. vaginofixatio 
nteri vore iodieerad vid alla rörliga retroflexioner, att baD na återigen icke 
skalle lyckliggöra hundratals kvinnor med den nya operationen blott för att 
koBitatera att denna är värdelös. Med afseende på faran af eventnel förloss- 
liig vid vaginafixerad ntems framhåller Bohblman: >es giebt doch wahrlich 
sa sehr ersaten Bedenken Ånlass, diss jetzt zn Berlin wahrscheinlich c. 1,000 
Fiaaen nmherlanfen, bei denen die Vaginofixatio nteri vorgenommen ist; von 
diesaa Pranea ist gewiss ein sehr grosse Procentsats in der Lage, schwanger 
n verden ond niederxukommen.» 



40 NORD. MED. ARK., 1900, N:R 2. — G. HEINRICIU8. 

Jag öfvergir nu till en kritik af läran om vissa symptom 
såsom Dödvftndigt framkallade af uteri retrodeviation. 

Först bör man ihågkomma och framhålla det faktum, att 
hos ett organ, hvilket, såsom lifmodem, i följd af sitt läge 
mellan organ med växlande innehåll ståndigt förändrar läge 
och form, talrika variationer i läge och form äro möjliga, utan 
att därigenom några anledningar till störning i hälsotillståndet 
uppstå. Symptomen vid retroflexio uteri anses uppkomma dels 
i följd af genom lägeanomalien verkade förändringar i själfva 
organet, främst i följd af venös stås, dels genom det tryck lif- 
modern utöfvar på angränsande organ, och dels genom reflex- 
verkan. 

Till följd af de ogynsamma cirkulationsförhållandena i 
den bakåtstjälpta lifmodern och i de vridna ligamentema ^) 
skulle uppstå venös stås, däraf ansvällning af organet, kronisk 
metrit och endometrit med dess karakteristiska symptom : blöd- 
ningar, resp. menorragi, levcorré och smärtor, vidare värk i 
korsryggen, känsla af tyngd och fullhet i bäckenet, trängning 
nedåt. 

Jag känner icke till några undersökningar under lifvet eller 
efter döden, hvilka bekräfta antagandet att i följd af bakåt- 
stjälpningen af lifmodern cirkulationsstörningar genom kompres- 
sion eller torsion af blodkärlen i organet eller i dess ligament 
uppstå. Ingen har bevisat, att cirkulationen i en bakåtstjälpt 
uterus är försvårad. Genom de undersökningar öfver lifmodems 
blodkärl, hvilka utförts bl. a. af Williams, ^) finnes icke någon 
grund till ofvan nämnda antagande. Lifmodern tillföres blod 
genom grenar af art. spermatica och art. uterina, hvilka om- 
gifva uterus i en mot dess längdaxel väsentligen lodrät riktning. 
Ett likadant förlopp hafva lifmodems vener, hvilka dessutom 
bilda talrika anastomoser, äfven med vaginas vener. Det är 
svårt att inse, huru under sådana förhållanden vid retroflexio 
uteri en kompression af organets blodkärl skulle uppstå. Ehuru 
lifmodems venösa blod afgår hufvudsakligen genom v. sper- 
matica, veta vi, att efter operationer: ovariotomier och ovario- 
salpingektomier, där underbindning af spermatikalkärlen sker, 
det icke uppstår någon venös stås med dess följder i uterus. 

') Mackbnboth. Die Vesicofixfttio uteri. Berliner Kl. Wochensdirift, 1896, 
iL:r 49 ooh Von der Natnrforscherfers. in Frankfart. Gentralblatt f. Oyo. 
1896, 8. 1067. 

') On the circnl&tioo in the Uteras, o. s. t. Transactions of the obstetrical Societ? 
ot London. XXVIII, 1886, s. 112. 



OM DEH PATOLOeiSKA BETTBBLSEN AF RETROFLEXIO-VBB8IO UTBRI. 41 

MftD kunde tänka sig, att en rubbning i lifmodems cirkula- 
tion kunde uppstå, om retroflexionen bildade sig alldeles plöts- 
ligt, men en akut uppkommen bakåtstjålpning af uterus ftr 
Djcket sällsynt. Vi veta nästan aldrig när och huru en retro- 
ieriation af utems uppstår. Då en retroflexio uteri förefinnes 
^ en Yirgo eller nullipara, är den medfödd, eller bar den van- 
^ af obekanta orsaker utvecklat sig långsamt; det vore ju 
aderiigt, om ej blodcirkulationen i uterus, med dess rikedom 
% kftrl och anastomoser, skulle lämpa sig efter de förändrade 
fohillandena; hvarför skulle icke i lifmodem samma förmåga 
tf Anpassning, samma möjlighet af en utjämning genom koUa- 
tenlt kretslopp ega rum, som i buken och i andra organ. Det 
ir ja en alldaglig klinisk företeelse och äfven experimentelt 
berisadt, ^) att särskildt förändrade tryckförhållanden i buken 
Btöfva ganska litet inflytande på cirkulationen. Detsamma 
gäller retroflexio uteri hos en kvinna som haft barn, vare sig 
densamma uppstår under puerperium eller oberoende af detta. 

Undersökningen af en retrodevierad lifmoder bekräftar 
dessa invändningar. Huru sällan se vi i själfva verket tecken 
på kongestion eller stås i en baktåtstjälpt lifmoder. Portio 
synes icke ansväld, och corpus uteri är icke förstorad i rena 
Ul af retroflexio uteri. Vid uppmätning af uterinkanalen med 
lond finner man denna vanligen icke längre ftn vid normalt 
%e af lifmodem. Det ibland observerade förhållandet, att 
Mmden efter reposition af uterus går mindre djupt in, kan 
bero på en starkare sammandragning af muskulaturen, på en 
sttrkare böjning af uterns framåt, eller på att sonden icke blifvit 
aförd rakt mot uterinkavitetens botten. 

Att den vid retroflexio uteri ofla förekommande metriten 
oeh endometriten skulle bero på cirkulationsstörning, är icke 
biler öfverensstämmande med nu gällande uppfattning om or- 
ttken till dessa lifmoderaffektioner. Endometrit och metrit, 
Yuligen en följd af endometriten, äro mycket ofta förekom- 
latnde sjukdomar och påträfi^as mycket oftare i lifmödrar, hvilka 
l^ga i normal ställning, där någon störning af cirkulationen icke 
ba tankas ega rum. Vanligen är ju en infektion orsaken till 
en endometrit resp. metrit, och infektionen kan göra sig, under 
&r dess utveckling gynsamma förhållanden, lika väl gällande i 
^ retroflekterad som i en normalt belägen uterus. Det är 

^ JbI HsDTBlcnjs. Experimeotelle and klinische Untereoehangen uber Resp. 
nå Circ-ferliftltaisse der Mutter and Fracht. Akad. afh., Heliingfors 1889. 



42 NO&D. MED. ARK. 1900, N:r 9. — G. HEINEI0IU9. 

oftast den gonorroiska infektionen, som framkallar endometrii 
och sedan metrit. De blödningar och den hvitflytning, som oft« 
förefinnes vid en bakåtstj&Ipning af uterus, äro symptom af en 
samtidigt förefintlig endometrit; de dysmenorroiska och andra 
smärtor, patienterna klaga öf^er, hafva vanligen sin orsak i 
dessa kroniska inflammatoriska tillstånd i uterus eller i dese 
omgifning, hvilka sä ofta förekomma komplicerande en retro- 
deviation af lifmodem. Nämnda symptom bero icke af läge- 
förändringen af uterus såsom sådan. Hvarför retrodeviationen 
af uterus mer än anteflexionen eller det normala läget skulle 
låta en infektion af lifmodem utveckla sig och sålunda gynna 
uppkomsten af en endometrit, förstår jag icke. Det är icke al 
någon bevisadt, att endometriten skulle oftare förekomma i en 
retrodevierad uterus, eller att en stås i uterus skulle gynna 
uppkomsten af en endometrit, och huru ofta finna vi icke en 
bakåtsjälpt uterus utan symptom af endometrit. Vid katarr i 
en retrodevierad uterus behandlas ju denna på vanligt sätt och 
försvinner icke blott genom att uterus bringas till och hålles i 
vanligt läge. Jag för min del anser, att hela denna lära om 
ogynsamma cirlnilationsförhållanden i den bakåtstjälpta lif- 
modem och däraf uppkomna metrit och endometrit är ett 
teoretiskt konstrueradt antagande, icke anatomiskt eller kliniskt 
bevisadt, bygdt mera på konstruktion, än på verklig iakttagelse 
af fakta. EtJsTNBRs 1893 gjorda påstående, att genom en längre 
tid räckande stås i uterus, denna blir ödematöst genomdränkt, 
och att hvita blodkroppar utträda ur kärlen och därigenom en 
bindväfshypertrofi (metrit) uppstode, finner jag vara ett teoretiskt 
konstruerande. Likaså påståendet, att vid bakåtstjälpt uterua 
genom kontakt mellan fundus uteri och rectum sammanyftx- 
ningar mellan uterus, rectum, de dislocerade ovariema och 
bakre bäckenväggens peritoneum skulle uppkomma. Värk i 
ryggen, särskildt i korsryggen, uppgifves vara det för retro- 
deviationen mest utmärkande symptomet. Det är väl sant, att 
värk i ryggen mycket ofta uppgifves af kvinnor, hvilka hafva 
en bakåtstjälpt uterus, men det är ett symptom, som sällan 
saknas hos en kvinlig patient, särskildt hos en med ett eller 
annat slag af underlifslidande, oberoende af lifmoderns Iftge. 
Det är icke tillförlitligt bevisadt, att kvinnor med retrodeviation 
af uterus oftare lida af eller klaga öfver ryggvärk eller smärtor 
i korsryggen än de med uterus i vanlig ställning. Smärtorna 
i »korsryggen» äro icke alltid smärtor i trakten eller på höjden 



OM OSK PATOLOeiSCA BETYDELSEN AP RfiTROrLEXIO-VEtSIO UTEEI. 48 

if 08 saemm; med detta namn betecknafi ofta smärtsamma sensa- 
dooer h^re upp i ryggens lumbala eller dorsala del. Myoket 
tråffiuide framhåller Saun, huru detta symptom i låoga tider 
hGMt betraktadt såsom ett tecken på underlifslidande i all- 
aåohet, och att detta så småningom till den grad ingått i det 
dmånna medvetandet, att det väl torde vara detta symptom, 
m oftast drifver en patient till gynekologen för undersökning. 
Htn anser, att detta symptom icke är något tecken ens på ett 
oderiiislidande, hvilket som bälst, att det i de flesta fall, där 
an för underlifslidande behandlar en patient, behäftad med 
detta symptom, kvarstår, trots att underlifslidandet blifvit häfdt, 
oek att det &r ett rent nervöst symptom, oftast framkalladt af 
Aråadringar i ryggmasknlaturen, af myiter, genom hvilkas be- 
httdling med massage patienten befrias från sin smärta. 

Smärtor i ryggen kunna förefinnas äfven vid nefiit, pyelit. 
kr. obstipation, enteroptos, sjukdomar i ryggmärg och ryggrad, 
bysten, nevrasteni, vid genom öfveransträngning framkallad 
nraakeltrötthet. För läkaren gäller det ofta som ett axiom, att 
enårtor i ry^^n äro karakteristiska symptom af retroflexio 
iteri; det h&nder därför ofta, att han underlåter en grundlig 
imdenökning för utredandet af alla de orsaker, hvilka kunna 
framkalla detta symptom. 

Vid alla smärtor i buken äro kvinnor angelägna om att 
konsultera gynekologen; de se i honom ej läkaren för sinnes- 
•jidEdomar utan för sjuka kvinnor. 

Smärtor i underlifvet i allmänhet, känsla af tyngd och 
fidlket därstädes, trängning nedåt, alt symptom, hvilka upp- 
gifras ofta förekomma vid retroflexio uteri, bero oftast på de 
ligeförändringen komplicerande ajBfektionema i genitalorganen 
eiler på sjukdomar i andra organ, ändtarm, blåsa. Dessa 
ijinptom äro icke något specielt utmärkande för lägeförändringen 
ftf uterus. Dysmenorré förekommer ju ofta hos kvinnor med 
fifioodem i vanlig ställning och beror på flere orsaker. 

Hvad retrodeviationemas af uterus förhållande till sterili- 
teten beträffar, äro åsikterna bland gynekologerna mycket delade 
ooh gå vanligen i alldeles diametralt olika riktning. Medan en 
dd anse sterilitet vara en vanlig följd af retroflexio uteri, hålla 
•ådra före, att lägeförändringen icke hindrar konceptionen. Det 
tor viU numera anses för ett erkändt sakförhållande, att steri- 
litet oftast beror på omständigheter, hvilka hafva intet att skaffa 
med lifinodems lägeförändringar. Afven vid en stark retro- 



44 NORD. MED. ARK. 1900, Mlr 2. — G. HEINRIOIUS. 

flexio uteri är uterinkanalen vid böjningsstället icke så trång, 
att ett mekaniskt binder för konceptionen inträder. 

Att vid okomplicerad retrodeviation af uterus abort oftare 
skulle inträffa än vid vanligt läge af organet, är icke häller till- 
förlitligt bevisadt. 

Jag kommer nu till de så ofta framhållna, såsom för retro- 
flexio uteri karakteristiska ansedda symptomen af den bakåtstjälpta 
lifmoderns tryck på angränsande organ. Man har svårt att 
förstå, att ett organ, så litet som en bakåtsjälpt corpus uteri, 
kan förorsaka de svåra trycksymptom, hvilka så ofta framhållits, 
då man ihågkommer, att icke så sällan betydligt större tumörer 
i lilla bäckenet åstadkomma i^ga symptom als, att lifmodem 
af tumören kan tryckas bakåt och nedåt, utan att patienten har 
någon olägenhet däraf, ja att det fullgångna fosterhufvudet, som 
hos förstföderskor är fixeradt i bäckenet, eller hvilket under eo 
långsam förlossning passerar bäckenkanalen, icke förorsakar 
några svårare trycksymptom, liknande dem, hvilka den reflek- 
terade corpus uteri påstås framkalla. 

Mig förefaller det, i anseende till ändtarmens läge i för- 
hållande till den bakåtstjälpta lifmoderkroppens läge och i be- 
traktande af denna senares ringa storlek, omöjligt att retention 
af fekalmassor skulle uppstå i följd af höggradig förträngning 
af ändtarmens lumen genom tryck af corpus uteri. Orsaken 
till den obstipation, kvinnor med retrodeviation af uterus, lik- 
som kvinnor i allmänhet, klaga öfver, måste sökas i andra för- 
hållanden. Det är ju kändt, att kvinnor, särskildt de af högre 
samhällsklasser, ofta förete oregelbundenheter i afföringen, van- 
ligen beroende af, af olika orsaker framkaUad atoni i tarmen. 
En lämplig behandling af denna låter ofta dess symptom för- 
svinna, utan att lägeförändringen af uterus blifvit korrigerad, 
och tvärtom finner man icke sällan, att obstipation kvarstår, äfven 
då uterus bringas och hålles i normal ställning. 

De urineringsbesvär kvinnor med bakåtstjälpning af lif- 
modem klaga öfver, och hvilka anses bero dels på tryck af 
cervix uteri, dels på den traktion på collum vesic», hvilken 
i följd af lägeförändringen af uterus förefinnes, kunna bero på 
cystitis, urethritis, prolaps af uretralslemhinnan, cystocele, poly- 
uri. Patienter med genitallidanden, likaså hystericse, besväras 
ofta af störningar från urinapparaten, utan att denna företer några 
patologiska förhållanden; dessa besvär äro af nervös natur, och 
jag har icke funnit den förekomma oftare vid bakåtstjälpning 



ox ms PATOLOGISKA. BETYDEL8SN AF RBTROFLEXlO-TSmSIO DTBBI. 45 

tf jäeTUB fin vid andra sjukliga störningar af genitalia. Hvad 
moptomen från urinblåsan eller rectum genom mekaniskt tryck 
beMfiar, finnes det icke ett konstant förh&llande mellan devia- 
tkmeos beskaffenhet och symptomens häftighet. 

Att en retroflekterad uterns kunde framkalla nevralgier 
dl pareser af de nedre extremitetema genom tryck på till 
iessa gående nerver, kftnsla af tryck och fyllnad i lilla båc- 
teaet, smftrtor mot anus genom kompression af plexus haemor- 
ioidalis, förefaller mig ur topografisk-anatomisk synpunkt all- 
ides omöjligt. När dylika symptom förekomma vid en bakåt- 
aqllpning af uterus, måste de betraktas såsom rent hysteriska 
eDer beroende af orsaker utan sammanhang med lägeförän- 
dringen. En noggrann undersökning af patienten och en ända- 
oilteolig behandling låter läkaren ofta igenkänna orsaken och 
isBM affektionens oberoende af retrodeviationen. 

Vid närmare granskning af de olikartade och växlande 
symptom från nervsystemet och olika organ, hvilka ansetts 
kmma uppstå genom reflexverkan af den bakåtstjälptalif modem — 
ventrikelstömingar, hjärtaffektioner, chorea (Sohködbr)^), Åsthma 
(Chrobak) *), aphoni (Kbhrbr) '), hysteroepilepsi (Siblbli) *) ce- 
blalgi, hosta, globus, psykiska störningar, oupphörliga kräk- 
lii^ar (KtpkrTiKn) ^) — måste man anse dessa bero på hysteri, 
Krrasteni eller på sjukdomar i nervsystemet, resp. i de skilda 
offtanen. Anomalier i läget hos ett för lifvet als icke viktigt 
e^gan, såsom lifmodem, kan icke gärna återverka på därifrån 
Ungt liggande, dittils alldeles friska nervcentra. Att såsom 
stdd för möjligheten af en reflexverkan från lifmodem i ett 
foindradt Ukge åberopa förhållandet vid grossess är icke rik- 
%t, ty vid detta särskilda tillstånd i organismen finnas för- 
Ubingar i blodet och ett ovanligt retligt nervsystem. Huru 
^ finna vi icke höggradig retrofiexio uteri utan några s. k. 
reflexsymptom, och huru ofta påträffa vi icke kvinnor med 
dylika symptom, hvilka hafva andra genitalsjukdomar och uterus 
i Tuilig stikllning, eller hvilka äro genitalt fullkomligt friska. 
Man finner ock dessa reflexsymptom vanligen beskrifna på 
äder, då kännedomen om de nervösa sjukdomamas natur icke 
^v så utvecklad som nu, då man ansåg, att hvarje störning af 

^ Bolher kl. Wochenschrift 1879, n:r 1. 

■) Wiener med. Prcasc 1869, nrr 2. 

*) Beitiige zn klln. n. exper. 6eb. q. Gvn. Giessen 1887, bd II, h. 3. 

•) Centftttlatt f. Gyii. 1888, a. 625. 

*) Ceatnlblatt f. Gjn. 1890, s. 81. 



48 NOED. MID. ARK., 1900, Nit 2. — G. HBINEICIU8. 

man varit i tillfälle att undersöka pat. före och efter devia 
tionens uppkomst. 

Dessa svårigheter att utreda, om de mångfaldiga sympton 
hvilka tillskrifvas retrodeviationen af uterus, verkligen bero f 
lägeföråndringen eller af andra orsaker, anser jag hafva gjor 
att lifmodems lägeförändringar, särskildt de bakåt, tillskrifvc 
mycket större patologisk betydelse, än de i själfva verket eg{ 
Det är ju för läkaren vanligen lättare att igenkänna en läge 
förändring af uterus än i organet eller i dess omgifning före 
kommande patologiska tillstånd. 

För att komma till klarhet, huruvida de symptom, hvilka til] 
skrifvas retrodeviationerna, framkaUas af lägeförändringen ellc 
af komplicerande sjukdomar i uterus eller i dess omgifning 
bör man söka utreda: 1) om bland de kvinnor, hvilka känn 
sig fullkomligt friska och icke klaga öfver de besvär, hvilk 
upptagas såsom förorsakade af retrodeviation, finnas sådana soi 
likväl hafva uterus i nämnda förändring af läget, 2) om i så 
dana fall, där en kvinna har samtidigt en retrodeviation oc 
ett annat genitallidande, om det icke är nog att häfva dett 
senare, för att deviationen eller de däraf förorsakade besväre 
må försvinna, och 3) om olika genitallidanden äfven i fall, da 
uteruS icke är devierad, likväl kunna framkalla hela raden a 
de symptom, hvilka tillskrifvits retrodeviationen. 

Hvar och en, hvilken idkat gynekologisk praxis, har v9 
ofta tillfälligtvis påträffat fall, där uterus befunnits retrodevi 
erad, utan att kvinnan klagat öfver något sjukdomssympton 
från genitalia. De symptom, hvilka tillskrifvas retrodeviationen 
äro icke konstant förekommande hos alla de kvinnor, som hafv 
uterus i bakåtstjälpning. Likaså förekomma icke så sällan fall 
där efter lämplig behandling af de retrodeviationen kompli 
cerande sjukdomarna denna återgått, eller symptomen för 
svunnit, oaktadt uterus kvarstannat i retroflexionen, och hva 
och en måste väl medgifva, att de besvär, hvilka man läng 
ansett och ännu håller före att karakterisera lifmodems retro 
deviationer, förekomma ofta vid genitallidande, där uterus är 
anteflexion eller i normal ställning. 

Under början af min verksamhet såsom gynekolog gicl 
jag till uppfattning och till behandling af en retrodeviation a 
uterus med en på läroböckerna grundad, förutfattad åsikt on 
dennas patologiska betydelse. Jag ansåg lägeförändringen bön 
framkalla vissa symptom och trodde, att de besvär, patientei 



OM DEX PATOLOGISKA BETYDBLSEK AP RETROPLEXIO-VERSIO UTERI. 49 

med djlik afiéktion klagade Of?er, berodde vanligen på lif- 
moderns abnorma l&ge. På grund häraf höll jag ock före, att 
dea bakitstjälpta lifmodem skulle efter redressering på ett 
dkr aimat sått, med pessarier eller eventuelt genom operation, 
UItt i normalt läge. Under fortsatt iakttagelse har jag emel- 
Mi kommit ifrån denna mening och håller nu f5re, att en 
Rtrode?iation af uterus vanligen icke framkallar något egent- 
ip gfjnkdomssymptom, utan att de vid djlik IftgefOrftndring af 
sten» ofta nog fOr handen varande besvär, resp. symptom här- 
m af andra affektioner, hvilka ofta fOrefinnas samtidigt kom- 
pficennde bak&tatjldpningen. Jag anser dfirfOr behandlingen 
!ij^ främst riktas mot dessa. 

Man har trott, att de symptom, hvilka anses vara fOror- 
«bde af den retrodevierade lifmodems tryck på omgifvande 
iååT, eknlle alltid häfvas genom att den reponerade lifmodem 
^ i normalt läge genom ett i vagina infOrdt pessarium. Men 
kur och en gynekolog har väl haft sådana fall, där dessa 
iJiDptom icke försvunnit, ehuru uterus genom pessariet hålles 
i nnligt läge, och sådana fall, där de fOrblifvit borta äfven 
sedan lifmodem, oaktadt pessariet, återtagit sitt läge bakåt. 
Hvu ofta möta vi icke sådana fall, där efter lämplig behand- 
fag af komplikationerna besvären försvunnit, ehuru uterus kvar- 
«umat i retrodeviation. Vi se icke sällan sådana fall, där 
Qteras ligger än ante- än retrodevierad utan att framkaUa 
•ynptom från underlifvet, och vi hafva sådana fall, där uterus 
▼id en undersökning är retrodevierad och vid den följande i 
uohg ställning och symptomen likväl desamma. 

Jag har kommit till den öfvertygelsen att fiere af de symp- 
tom, hvilka vid en okomplicerad retrodeviation af läkare eUer 
if patienterna själfva ställas i samband med lägeförändringen, 
^dast äro nervösa sådana, beroende på för handen varande 
Bemrasteni eller hysteri. Jag anser, att i fiere af sådana fall, 
b en behandling af lägeförändringen synts hafva lemnat ett 
v^cildigt godt resultat, detta berott på det suggestiva infiytande 
^ciuia terapi utöfvat. Här för vanligen hvarje slag af psykisk 
behandlmg till målet; det behöfves blott nödigt förtroende hos 
Patienten. Läkarens personliga egenskaper eller hans rykte 
^Qona bota hysterien. Ihågkommas bör ock, att retrodeviatio- 
"cnias patologiska betydelse för mycket framhålles af läkare, 
Barnmorskor och andra och har sålunda i hög grad väckt kvin- 
nornas uppmärksamhet. Symptom, som tillskrifvas retrodevia- 

^ord. ned. arkiv. Arg. 1900. 4 



52 NORD. MBD. ARK., 1900, N:r 2. — G. HBINRICIU8. 

intresse. De symptom från genitalorganen, hvilka förefinn» 
vid retrodeviation af uterus, kunna delvis förklaras genom in- 
flytandet af uteri läge på en patologiskt afficierad omgifhing 
I detta afseende har Iftgeförändringen en viss betydelse ocl 
förklaras effekten af mot denna riktad behandling. Jag anser 
att terapien vid retrodeviation af uterus med komplikationei 
bör riktas mot dessa, och att en okomplicerad retroversio-flexic 
uteri icke behöfver någon behandling, allraminst en operati\ 
sådan. ^) 

Dock med rätta kan mot mina nu uttalade åsikter den in- 
vändningen göras: det finnes dock många fall, där vid retrodevia- 
tion af uterus, äfven vid icke komplicerad sådan, flere af de 
för lägeförändringen karakteristiska symptomen förefunnits mei 
försvunnit, sedan uterus redresserats och genom pessarium elle] 
operation hållits i normalt läge. Mot denna invändning vill 
jag framhålla den stora individuela olikhet i afseende å mot- 
tagligheten för smärtsamma intryck, som förefinnes hos kvinnor 
och hvilken bör tagas med i räkningen vid förklaringen ai 
symptom vid retrodeviation. Vidare det förut påpekade sug- 
gestiva inflytandet af terapien. Den förnämsta nyttan af pes- 
sariet eller af operation, hvars effekt i flere fall icke kan be- 
stridas, anser jag bero därpå, att den bakåtstjälpta uterus genon 
pessariet eller efter fixationen hindras att utöfva tryck på andrt 
i närheten befintliga, ofta nog i lindrigare grad, ehuru icke 
tydligt uppvisbart afficierade organ. 



^) Jag har fSrat omnämnt, *) att baktåtstjälpning af lifmodern enligt min upp 
fattning mycket sällan bör gifva indikation för fization af organet, och att JB{ 
till 30 mars 1898 icke oftare än 6 g&nger ntfort ventrofization for mobil retro 
Tersio-flezio nteri och 2 gånger för fixerad bakåtstjälpning. Efter adnczopera 
tioner hade jag 8 g&nger fixerat den i alla fall, ntom i ett, fir&n adhercnserni 
lösta lifmodern. Sedan denna tid har jas till 1 ang. 1899 ntfort venlrofixatii 
nteri 2 gånger ^id retroversio + kr. pelTcoperitonitis efter lösandet af adhe 
rensema och 1 gång fixerat en bakåtsjälpt nterns vid explorativ laparotomi föi 
peritonealtnberknlos. En gång har jag vid mobil retroflcxio nteri utfört iotra 
peritoneal förkortning af ligam. rotunda. Sålunda har jag nnder min gync 
Kologiska verksamhet på omkring 600 laparotomier (till slutet af 1899) allenas 
i 6 fall fixerat rörlig, bakåtstjälpt nterns ntan komplikationer vid främre bak 
▼äggen. Dessa fall äro n:r 1, 9, ^5, 26, 49 och 62 i min fömt nämnda upp 
sats. Indikationerna angifvas där. I 2 af fallen är tillståndet efteråt mij 
obekant, i de 4 öfriga tror jag, att förbättringen efteråt lika väl hade inträfia 
ntan fixation af nterns. 

Tviinne gånger, 1895, har jag vid retroflcxio nteri utfört vaginofixatio uteri 
i hvardera fallen uppstod recidiv. 

Om nyttan af och det berättigade i ventrofixatio nteri vid prolaps af lif 
modem, i förening med plastiska slidoperationer är jag däremot fortfarandi 
öfvertygad. 
*) Om ventrofixatio nteri. Nord. med. arkiv 1898, n:r 24. 



OM DIN PATOLOGISKA BETYDSL9EN AF RETROFLBXIO-VKR8IO UTERI. 53 

De åsikter, jag ofVanför uttalat angående retrodeviationens 
patologiska betydelse, har jag grundat åfven på egen erfarenhet, 
bemtad irin min privatpraktik och från den under min ledning 
itiende gjnekologiska kliniken i Helsingfors. Ehuru materialet 
^ år stort och, såsom de flesta andra gynekologers, ej tillräck- 
igt långe och vål observeradt, vill jag dock här lemna en redo- 
pnke för klinikens material till det varde en dylik kan hafva. 

Jag har genomgått alla de fall af retrodeviation af uterus, 
eikla oeh komplicerade med andra sjukdomar, hvilka före- 
beimit på den gynekologiska kliniken från 1890 t. o. m. mars 
1!99. De äro jämnt 200. Af dessa ftro enligt anteckningarna 
ijornalen 54 utan komplicerande genitalsjukdomar, 37 retro- 
Tereioner och 17 retroflexioner. De ö&iga 146 äro komplicerade 
ned olika slags afifektioner af genitalia, de flesta — 102 — 
3ed endometritis enbart i 83 fall, i förening med andra affek- 
Qoner i 19 fall. 

I dessa 146 fall voro symptomen utan tvifvel beroende 
pi komplikationerna, anamneser och undersökningar gåfvo detta 
tydligt vid handen. Följa tabell I och II. 

Tabell L 





\ 




1. 

p3 »^ 




Cc- 1 Se. oc ^ 
k 1 


9 
m 1 


litlMcnio nUri 


. 


1 


I 


2 


B 


6 


ö 


ö 


10 


1 


m^ 


i H- dongitio coUi 


.^ 


— 


1 


*- 


— 


^ 


— 


— : 


^ 


— 


1 


• + deieeDSUA oUri . . , . 




— 


— 


— 


— 


— 


i 


— 


1 


— 


8 


» H- entitu . , . 


— 


-^ 


— 


1 


— 


— 


1 


1 


1 


-^ 


i 


1 » + Inmor »e«i€Äi 


— 


— 


^ 


— 


_^ 


— 


— 


— 


1 


— 


1 


1 

• + tadtiiBctritif , 


2 


5 


s 


1 


e 


6 


3 


5 


10 


3 


tt 


, » + ei3doiD«trhU 1- prlveoperi- 






















boitii ^ 


— 


1 


— ■ 


— 


— 


— 


— 


— 


-■- ll 


• -t- cndometritit + hjEm&Losat* 
























pini .,.,..,.. 


— 


— 


— 


' — 


— 


— 


— 


— 


1 




I 








1 


1 


1 




1 


1 






4 


* + eudoTBEtriti» + metritt» . . 


2 


— 





1 


— 


1 




— 


► + p4r«metritie * ► , . , . . , 


1 


— 


— 


_ 


—' 


^ 


_ 


— 


— 


— 


1 


' + ooplioritli 


1 


— 


1 


— 


— 


— 


— 


1 


1 — 


4 


► -*- oophontit + ettdoiuetrtlii + 
parameiritia ...... 


. 


1 





— 













^ 


., 


1 



} 



56 



NOKD. MBU. ARK., 1900, N:r 2. — O. HEIKRICIUS. 



Vi finna häraf, att i de fall, d&r symptom eUer besv&r fri 
genitalia fOrefunnits, dessa icke varit af öfverensst&mmande b( 
skaffenbet eller af bestAmd typ, och att i mer än hälften i 
fallen — i 28 — inga symptom från genitalia fOrelågo, uts 
symptom af ventrikelstömingar, nevrasteni, hysteri eller ing 
symptom als. 

Såsom redan fOrut framhållet, anser jag mig dock icfc 
kanna med säkerhet bygga på dessa fall, ty materialet är ick 
stort och isynnerhet icke tillräckligt väl observeradt eller följe 
efteråt. Dylika statistiska sammanställningar lemna ock fög 
verkliga bidrag till frågans belysning. Tabellerna IV cich \ 
utvisande antalet förlossningar, dessa kvinnor med retrodeviati 
uteri genomgått och deras ålder, bifogas i statistiskt intress< 





Tabell IV. 




AaUl buTD. 


RetroTenio-fiexio med 


Retroversio-flexio nti 


komplikntioner. 


komplikationer. 





36 


30 


1 


19 


6 


2 


11 


4 


3 


17 


2 


4 


14 


4 


5 


18 


2 


6 


8 


2 


7 


4 


_ 


8 


6 


1 


9 


2 


1 


10 


7 





11 


4 


1 


12 


1 


1 




146 


M 




TabeU V. 




lider Yiå intagning 


Retro^eraio-flezio med 


Retro^ersio-fleiio aU 


pl ijnkhuset 


komplikationer. 


komplikationer. 


-20 år. . . . 


3 


3 


20-24 > . . . . 


16 


3 


26—29 > . . . . 


28 


17 


30—34 > 


42 


8 


36—39 ..... 


23 


12 


40—44 > 


... .18 


8 


46-49 > 


10 


2 


60—64 ..... 


5 


1 


56—69 > . . . . 


1 




71 


1 


_ 






SiaM 




146 


M 



Stockholm 1900. Knngl. Boktryckeriet. 



mmim medicinskt arkiv. hg. i900. Nt a 



Etndstiska meddeludeii från kinurflritlui kliBiken I Upflala. 



L Fall af medfödd (?) dilatation oeh hypertrofl 
if flexnra sigmoidea hos ett barn (maladie de 
Hirschsprnng?). 



Af 
PxoféMor K. e. LBVVAVBBB. 



Med 2 autotypier. 



I Gesellschaft f. Kinderheilkunde i Berlin lemnade prof. 
HiB8CHSPRUNe (Köpenhamn) 1886 ett meddelande om >Stahl- 
trtgheit Neugeborener in Folge von Dilatation und Hyper- 
tro|Me des Colon». ^) Tre år senare finnes i »Festschrift zu 
E. Hemochs 70. Geburtstag» en uppsats af Hirsoesprung med 
litdn >die angeborene Erweiterung und Hjrpertrophie des Dick- 
^tnDB>. Vidare finnas kasuistiska meddelanden af Mta, prof. 
j fircDze, som kallat sjukdomen »megacolon congenitum>, *) 
rf Grsersich ') och af Berti. *) Hirschsprung har meddelat 
^ faU, dår diagnosen bekräftats genom sektion, och ett, ånnu 
^^^de, som antagligen hOr till denna sjukdom, hvilken under 
lifrct karakteriseras af förstoppning eller ohejdadt diarré och 
^r döden af en högst betydlig utvidgning och hypertrofi af 
€oloii (med undantag af rectum) utan eller med ulcerationer i 
tarmslemhinnan. Då jag vet, att vi inom den allra närmaste 
öden hafva att vänta ett nytt arbete af prof. Hirsoesprung 
JO) denna mycket intressanta sjukdom, inskränker jag mig till 

") JihrV f. KinderlieUkundc, N. F., XXVII. 
s) ficf. i Reroe des malsdies de renfanoe, 1894, s. 629. 
*) ^thrb. 1 Kinderheilkande, bd 37, s. 91. 
*7 Mub. f. Kinderhefllraiide, bd 44, s. 453. 
Nord. med. arh Arg. 1900. 



4 NORD. MED. ARK., 1900, N:r 3, I. — K. G. LENNANDER. 

Jag beslöt därför att låta det stanaa vid en explorativ laparotomi oc 
därefter inleda en behandling, som afsåg att dagligen tömma flexurc 
och fä dess muskulatur att sammandraga sig. Från operationsdage 
^®/6 behandlades pat. därför med tarmsköljning 2 gånger dagl., hvarvi 
man skulle noga se till, att alt det ingjutna vattnet uttappades. Troi 
dessa dagliga sköljningar fick han ej afföring förr än efter 12 dy g 
eller ^^/s. ^/e och V^ »tora aflföringar. Buksåret hade läkts p. pr. 

Under juni, juli och augusti månader fick han ingen annan befaani 
ling än ingjutning genom rectum af 1 liter vatten 2 gånger dagligei 
Då han haft vattnet inne i tarmen \ timme eller mindre, sattes ha 
på ett nattkärl, och hvarje gång afgingo faeces. (Jämför behandlinge 
sista veckan före operationen.) 

Vd 95. Börjas med elektrisk behandling — faradisk ström - 
af flexura sigmoidea en gång dagligen. En liter fysiologisk koksali 
lösning ingjutes genom rectum. Därefter införes den ena elektrode 
genom anus till en längd af omkr. 25 cm. Med den andra strykc 
på framsidan af buken. Strömmen tages så stark, som pat. kan tåli 
Man ser då tarmen kontrahera sig och hör ett afbrutet skvalpand 
ljud, som framkallas af tarminnehållets rörelse. Seancen räcker i 1 
min. Därefter sättes barnet på ett nattkärl, och vatten och faeces tSgi 

^^/lo 95. Bukens omkrets i nafvQlplanet har vid olika mätnings 
växlat emellan 53 och 57 cm., tydligen mest beroende på en olik 
utspänning af flexura sigmoidea. Spontan afföring har icke förekom 
mit; gossen har dagligen haft en tarmuttömning, när han lemnat frå 
sig koksaltlösningen, som ingjutits för den elektriska behandlingeo 
I dag börjas äfven med massage af buken, förnämligast öfver flexur 
sigmoidea. 

^/lo 95 måste pat. lemna sjukhuset för att öfverflyttas till et 
enskiidt barnhem. Här kunde han icke få massage, däremot fortsatte 
med den elektriska behandlingen för hvarje dag, såsom den utförts p 
sjukhuset. 

^^11 95 antecknade jag bukens omkrets till 58 cm. i nafvel 
planet. 

Efter ungefar 1 år hade man upphört med att gifva honom elek 
tricitet, men då efter några veckor hans allmäntillstånd tydligen ble 
sämre och det blef klart, att vanliga vattenlavemang icke als hadi 
samma säkra verkan, så blef jag underrättad om förhållandet och före 
skref då elektriska lavemang 2 gånger dagligen under de närmaste 
månaderna och sedan 1 gång dagligen. Med denna behandling bai 
fortsatts till i aug. 1898, då gossen måste öfverOyttas till en priva 
fostermor. Denna ville emellertid icke åtaga sig besväret med de elek 
triska lavemangen. 

Status vid e/terundersökning */» 1898. 

Gossen har under de gångna tre åren vuxit mycket. Hans längd 
är 122 cm. Afståndet från proc. ensiformis till symphysis pubis 27 cm. 
Omfånget kring lifvet är i nafvelplanet 56 cm. och 8 cm. ofvanloi 
detta plan 63 cm. De 5 — 6 nedre paren refben äro mer än vanligt 



irHåTATIOK 0. HTPERTBOFI AF FLBXUBA SIOMOIDEA HOS ETT BARN. 5 

stiiöjda, dock är denna utvidgning af nedre delen af bröstkorgen no 
^aiorelscTis mjcket mindre uttalad än förr. Paniculus adip. är fort- 
fånode Jitet ntrecklad. Hyn är blek. Gossen har ett lifligt utseende, 
oeii bo lär aldrig vara sjuk. Han har börjat i folkskolan. Sedan en 
rdn bar han spontan afforing en eller två gånger dagligen; öppnin- 
nna hafra rarit något växlande till sin konsistens. För att dels få 
tt ^eees och dels få tillfälle att närmare iakttaga flexura sigmoidea lät 
'f( iahilla något mer än 1 liter vatten genom anus. Förut hade 
känns läge bestämts genom palpation — den kontraherar sig lätt 
^ massage — och genom perkussion. Man hade funnit, att den ena 
si&kdiK förlöpte från lilla bäckenet upp till nära vänstra refbensbågen 
£u till vänster om medellinien, och att den andra hade ett liknande 
^p, dock så att den låg relatift mer öfver åt höger. Den tvär- 
d»de delen af flexuren hade en bredd af knapt 6 cm., och dess nedre 
oad Hg 2 cm. ofvanfor nafveln. Sedan vattnet inforts, fann man, att 
^ bögra skänkeln flyttats något närmare medellinien, och att bredden 
«^ den tvärgående ökats med 1 cm. De sedermera uttömda exkremen- 
^^n^ hade i alla hänseenden ett naturligt utseende. 

^V». Befinnandet godt. Undersökningsresultaten de samma som 
'>< Blodundersökning: hemoglobinhalt (Fleisoh) 60; röda bl odk rop- 
anus antal pr m» 4,300,000 (100 rutor räknade). 

Vid operationen uppfattade jag, såsom redan är sagdt, det 
pnmära i lidandet som en innervationsrubbning hos flexura 
«^oidea och grundade härpå den terapi, som genomfördes i 
^ år, och under hvars inflytande gossen utvecklat sig nästan 
»m ett friskt barn. Efter samtal med prof. HlRSCHSPRUNO, 
^k sedan jag fått tillfälle att studera hans sjukhistorier och 
^ hans preparat af megacolon congenitum, har jag tänkt mig, 
>tt i mitt fall sannolikt föreligger samma förändring, ehuru 
östan uteelutande inskränkt till flexura sigmoidea. 

Såsom säkert kan antagas om min patient: 

1) att lidandet är medfödt; 

2) att de elektriska lavemangen haft en mycket gynsam 
3^erkan. 

Såsom ett etiologiskt moment för en förändring sådan som 
fei här beskrifna — kolossal utvidgning af lumen, förtjockning 
^ liggen och utplånande af alla haustra i flexura sigmoidea 
•Jöi en måttlig utvidgning af den öfverliggande colon — kan 
Etn tänka sig en öfvergående volvulus af flexuren under 
^t€riifvet. 

Tillägg. 

Den **/8 99 uppsökte jag åter gossen. Han var ännu blekare 
^ innu magrare än förr. Fostermodern förklarade, att han under 



6 NORD. MED. ARK., 1900, K:r 3, I. — K. G. LENNANDER. 

14 dagar varit sängliggande på grund af en bröstsjukdom, och att han 
först sedan 8 dagar åter var ur sängen men ännu icke börjat gå i 
skolan. Sedan förra undersökningen ^/b 98 hade han icke någon gång 
erhållit afföringsmedel och endast en gång ett vattenlav emang. Detta 
hade gifvits, emedan fostermodern under ett par dagar icke märkt, att 
han besökt klosetten. Det hade icke medfört någon särskild stor verkan. 
För öfrigt hade gossen dagligen haft en, någon gång två, dn lösare ån 
fastare aff öringar. Han tålde all slngs mat och hade aldrig några 
plågor i buken. Urinen var tämligen koncentrerad men innehöll icke 
ägghvita. Orofånget kring lifvet var i nafvelplanet 60 cm. och 8 cm. 
ofvanför nafveln 66,5 cm. Omfånget i nafvelplanet hade hösten 1895 
antecknats till 53, 57 och 58 cm., antagligen i sammanhang med en 
växlande utspänning af flexura sigmoidea, och 3 år senare V* 98 till 
56 cm. och ^V» 98 till 57 cm. Det hade således under sista halfåret 
V» 98 — ^V» 99 ökats med 3 — 4 cm., under det att det varit tämligen-, 
oförändradt under de 3 föregående åren. Det är att befara, att denna 
hastiga ökning af bukomf&nget har sin orsak däri, att flexura sigmoidea 
icke numera sammandrager sig och uttömmer sitt innehåll lika fall- 
ständigt, som under de tre år, då pat. dagligen behandlades med elek- 
triska lavemang. 

Yid förnyad undersökning 5 sept. 99 var kroppsomfångei i nafvel- 
planet 61,5 cm. Gossen såg friskare ut än förut. Hans fostermoder 
uppgaf, att han hade hela sommaren haft god aptit och regelbunden 
afföring. 



ÖIUTATIOX O. HYPERTEOFI AF FLEXURA SIGMOIDEA HOS ETT BARN. 




i 



6 

I- 



2 
S 




10 NORD. MED. AKK., 1900, N:r 3, H. K. G. LBNNANDER. 

sökning med larjngoskop och med fingret ner till i jämnhöjd 
med cart. cricoidens nedre rand samt längre ned med oeso- 
phagussond, hvarigenom man möjligen kan få tumören att glida 
upp i pharynx, och med oesophagoskop torde vara de bftsta 
hjälpmedlen. 

Behandlingen bör om möjligt blifva exstirpation genom 
munnen. Sedan man lagt en säker ligatur kring pedunkeln, 
klipper man af denna distalt om ligaturen. Jag använde cd 
varm platinaslinga, blott emedan jag ville pröfva ett nytt 
instrument. 



Margareta Sundell, öl dr, tvdtterska, från Upsala, Intogs */i», 
utskrefs Vi« 1897. N.t 379, B. 

I omkring två år har pat. känt en knöl i halsgropen, som vid 
hosta och kräkningar glidit upp ett stycke i halsen, dock aldrig upp i 
munnen, for att vid svftljning åter glida ned igen. Om den tillväxt 
något, kan hon ej uppgifva; den har känts ungefärligen lika stor hela 
tiden, dock har hon tyckt, att, då hon en längre stund stått framåt- 
lutad öfver sitt arbete, tumören svält något, och att det då kanta 
mer än vanligt trångt i halsen. Någon svårighet att svälja har hon 
egentligen ej lidit af, och såväl flytande som fast föda har hon utan 
hinder kunnat fortära. På den allra sista tiden har det dock gått 
trögt vid sväljande af fast föda; smärta därvid har aldrig förekommit 
Den nämnda tumören har ej gifvit anledning till hosta, andningsbesväi 
eller kräkningsrörelser. Pat:8 röst har varit klar, och hennes sångröst 
har ej lidit något men. Utvändigt å halsen har ingen frarobuktning 
förmärkts. Hennes allmänna befinnande har varit godt, och hon bai 
ej magrat. 

För tre veckor sedan ådrog hon sig en starkare förkylning od 
blef därvid betydligt hes. För att få hjälp därför besökte hon medi- 
cinska polikliniken den 1 dec. Vid där foretagen laryngoskopisk under 
sökning, då tungan var starkt framdragen och dess bakre del saratidigl 
nedpressad med en munspatel, erfor pat. vid införande af spegeln ei 
kraftig kräkningsrörelse, hvarvid en större polypartad bildning framkört 
och hängde ut genom munnen i vänstra mungipan (se bild 1). Pat 
skickades af prof. Hensghen genast till kirurgiska kliniken. Vid bäi 
företagen undersökning befans den nämnda polypen medelst en nästal 
lillfingertjock pedunkel vara f^tad på gränsen emellan pharynx ocl 
oesophagus å vänster sida. Från inre organ finnes ingenting att an 
märka. Medelst en grof silkestråd anlades ungefUr 1 cm. från fäste 
en kirurgisk knut omkring pedunkeln, och 0,5 cm. distalt därifråi 
amputerades polypen med en galvanokaustisk slynga. Silkesligaturei 
lemnades lång och fästes utanpå kinden. Prof. HenscHEK var närvt 
rande och assisterade. Det exstirperade preparatet (se bild 2) utgöro 
af en 9 cm. lång, utefter längdaxeln något böjd, tämligen jämntjocl 
och gurkliknande tumör. Dess färg är i allmänhet blekt rosa me< 



ETT FAXL A.V OESOPHAGUS-(PHAEYNX-)POLyP. 



11 



^m dngnin^ i ^ult; bär och där, i synnerhet pä de fraraskjutnu 

ojusnhetenia mera lifiio^t röd. För känseln mjuk, elastisk och öfver 

lå sin jta fluktuerande. I dess mellersta partier är ytan ojämn; 

hm ojämnheter orsakas af flere fritt framspringande, vid pass brun- 

bJDtftora, rundade partier. Vid insnitt visar sig polypens väfnnd vara 

till jtörsta delen sammansntt af mot hvarandra loberade, rundade väf- 

:3i^iitier af ärtors storlek och skilda af kärlforaude bindväfsstråk. 

£<s randade vafnadslob er aro dels svafvelgula och af fetilikt utseende, 

é i snittet mera ^r&gelatinösa och torrare. Pat. utskrefs ^/i2. På 

Mi infann hon si^ efter ett är (dec. 1898) och berättade, att 

a^ligaturen lossnat efter tre dygn eller Vi« 1897, och att bon under 

JM året varit frisk. Sftrskildt hade hon icke haft något obehag frän 

lån. Vid laryngoskopisk undersökning kunde man ej se, hvar poly- 

jniuUit; ej häller kunde man uppfatta detta med känseln. 

Preparatet sändes till patologiska institutionen for mikroskopisk 
■sdersökning. Diagnosen h\ef Jibroma, tämligen kärlrikt med insprängda 
%ltilfepartier. 

Långt efter sedan detta var skrifvet, faon jag i Arbeiten 
tas der Chirurgischen Universitätsklinik Dorpat, herau^gegeben 
tou Wilhslm Koch, hft. I, Leipzig 1896, en särdeles fullständig 
■Kmo^rrafi af P- R- MiNSKl >Zur EntwickluDgsgeschichte und 
Eliaik der Polypen und Polypenähnlichen Gewächse des Ra- 
cbeoB nnd der Speiseröhre», 75 sidor med 16 afbildDiDgar, där 
ifren den äldre literaturen finnes samlad, och till hvilken det 
ir mig ett stort nöje att hänvisa läsaren. 



^1 



Stockholm 1900. Enngl. Boktryckeriet. 



ETT FALL AF OES0PHAGCS-(PHARYXX-)POLrP. 



13 







il 

a 

II. 

a g.- 

V IS m" 

fl «: 

3 



L 







{^ 90 

QO S 



111 

5 = g* 



SH 



2q 



7 



Z NOKD. MED. ARK., 1900, N:r 4. — 8. HOLTH. 

Variation i de forskellige Zoner af comea (Tscherning) samt de 
korrigerende Cylinders Pläds föran comea under den subjektiv 
Pröve, hvorved den fiindne Konkavcylinder er stårkere og Kon 
vexcylinderen svagere end Homhindeastigmatismen (Ostwalt' 
Disse Undtagelser har intet med selve Homhindemålin 
gens Nöjagtighed at bestille; at denne er pålidelig, synes så 
godtsom alle, der har arbejdet med det originale Instrumeni 
at vfire enige om. Engang bar jeg hört påstå, at forskellig 
UndersOgere kommer til forskeUigt Resultat med samme In 
strument (Originaludgaven); dette beror kun på Ubekendtska 
med Nödvendigheden af, at hver ny UndersOger indstiller de 
RAMSDENske Okular for Trådkorset i Forhold til sin Refraktio 
(altid l&ngst muligt Udtrftk for at udelukke Akkommodation 
Undertiden hörer man imidlertid Kollege 
sige, at Uovcrensstemmelserne mellem den of 
talmometrisk fundne Astigmatisme og den subjek 
tive er så store såvel med Hensyn til Axeretninj 
som Grad, at de ikke tör stole på Instrumentel 
Heri kan jeg ikke vare enig, når jeg arbejde 
med det oprindelige Instrument, hvor Fordob 
lingen föregår med et WoLLASTONsk Prismc 
Denne er sammensat af to retvinklede Kvart 
prismer, sammenkläbede således, at de danne 
en tyk planparallel Plade; den ene Prisme er skåret parallel 
Krys tallens Axe, den anden perpendikulftrt på Axen (Fig. I). 
Har man derimod et Instrument, bvori det WoLLASXONsk 
Prisme er ombyttet med andre Fordoblingsmetoder f. Ex. e 
Biprisme af Glas, kan der rejses meget alvorlige Indvendinge 
mod Målingsresultateme. 

Dette gälder bl. a. en meget udbredt Modifikation af In 
strumentet forarbejdet af Instrumentmager Kagenaar i Ut 
recht. Her föregår Fordoblingen ved Hjälp af en Biprism 
(jfr. Fig. 2, K), sammensat af 2 svage Glasprismer med Kan 
ten indad og dannende en Vinkel med hinanden åben moi 
det Objektiv, der er närmest det undersögte Öje (jfr. Fig. 2 b] 
Et Exemplar af dette Instrument har jeg anvendt i mii 
Privatpraxis i 5 År; jeg har aldrig fölt mig tryg på Resul 
tateme, hvorfor jeg under et längere Ophold ved det ber 
värende Laboratorium fik mig Instrumentet eftersendt, fora 
jeg kunde kontrollere det og sammenligne det med det original 
Oftalmometer. 



I 



Fig. 1. 



OM SUBJBKTIY A8TIOMOMETEI. 3 

Det förste, jeg gjorde var at måle en sfilrisk Flade af 
nöjagtigt 7,5 mm. radiiis (en med en god Palmer malt Glas- 
h^e af nöjagtigt 15 mm. Diameter i alle Betninger). Et godt 
regoleret Instrament giver på en sådan Flade som Besnitat 
45,0 B i alle Meridianer, hvad jeg da også fandt med det Exem- 
plar af det originale Oftalmometer, hvormed jeg har arbejdet 
i det herv&rende Laboratorium, hvad enten jeg målte med mit 
yjre eller venstre Öje.*) 

Nir jeg derimod målte Knglen med mit ELA.eiNAAB8ke 
Oitalmometer, fandt jeg, når jeg som sfidvanligt anvendte mit 
TCMtre Öje,*) fölgende Värdier: 

50^ t 44.1 

40^ n 43.7 å 43.8 

•kså jeg finder en Åstigmatisme på O.s å 0.4 D med den Meri- 
Jiao svagest brydende, som er parallel det målende öjes star- 
ka brjdende Meridian.^) Jeg målte nu Knglen om igjen med 
mh höjre Öje og fandt: 

80" t 44.3 D 
W n 43.4 D 

tltsi en Åstigmatisme på 0.9 D og ätter den Meridian svagest 
bjdende, som evarede til det målende öjes stärkest brydende 
Meridian (10" n). 

Ånbragte jeg korrigerende Glas for mine Öjne målte jeg 
&i D i alle Meridianer såvel med hOjre som venstre öje, 
1 T. 8. når jeg ikke akkommoderede. Jeg plejer under Of- 

^) Jeg hu tstigmatiamas mixtas i begge Öjne, mindst i venstre, som jeg sSdTanlig 
Väger under Oflalmometri : 

O. å. Sff t cjl -T- 1.76 O sph + 0.60 Y < 1-2 
O. s. 5(r « cyl -T- 1.26 O sph + 0.60 Y > 1-2 

Hed CT betegner jeg öyre Ende af Vertikahneridianen, med t betegner jeg Häld- 
■iag mod Temporalsides, med a Häldning mod Nasalsiden, Cyllndeiglassets Axe 
ätter jeg paxallelt de angivne Grader. 

*) At jeg Sike tidligere har fandet de nedenfor beskrevne Ejendommeligbeder, beror 
fky at der med Instrnmentet knn fnlgte 2 stärkt astigmatiske Konstöjne. Man 
bor alti& forlange et sfarisk Knnstdje af 7.6 mm. radins sammen med Instrnmen- 
tet, iom da er let at kontrollere. Jeg bar f&et mit Exemplar fra Wxblbin, 
27 ne de PEstrapade, Paris. 

*) Desnden er Instrnmentet, som man ser, ikke nöjagtig regnleret, det fordobler for 
Sfagt; Yirdieme bnrde Ted god Begnlering bave ligget omkring 45 D istedetfor 
som ber omkring 44 D. 



4 NORD. MED. ARK., 1900, N:r 4. — S. HOLTH. 

talmometri ikke at akkomodere, har i Forrejen altid mdetillet 
Trådkorset aden Akkomodation (Iftngst muligt Okularudtr&k). 
Akkommoderede jeg nu volontftrt, blev Mirernes^) Billeder lidt 
utydelige og veg 1 å 2 2) fra hinanden; indstillede jeg nu 
skarpt (under Akkomodation) afl&stes 42.7 D; slappedegeg pinj 
min Akkomodation blev Mireme ätter utydelige og gled ind på 
binanden; ved ny skarp Indstilling afl&stes ätter 43.8 D. 

Forvandlede jeg mit böjre Öjes Meridian 10" n til hyper- 
metropisk ved en konkav Cylinder (-r- 4.oo Axen 80' t)^ måltes 
på Euglen 

80^ t 44.8 

10^ n 45.2 

altså 0.9 stftrkere brydende i den Meridian, som er parallel 
min svagest brydende Meridian. 

For at förstå Årsagen til denne betydelige Forskel i 
Resultaterne mellem de 2 Oftalmometre bOr man först stu- 
dere Fordoblingens Art med de 2 Instrumenter idet man som 
Objekt, istedet for Mirernes Billeder på en spejlende Flade, 
anvender först 1 og derpå 2 lysende Punkter (stärkt belyste 
fine Huller i en sort Skjftrm). 

Ved nöjagtig Indstilling vil man med begge Instrumenter 
se 2 skarpe Billeder af det lysende Punkt; ved unöjagtig Ind- 
stilling vil man med Originalinstrumentet se cirkelrunde DifiFd- 
sionspletter, med Kagenaabs derimod halvcirkelformede. 

For at eliminere det RAMSDENske Okular (der er fl&Iles 
for begge Instrumenter) samt det undersögende Oje med dets 
mulige Anomalier, bör man for et mere indgående Studium 
arrangere sig på fölgende Made: man tager det fordoblende 
Prisme (det WoLLASTONske eller EAGENAABske) ud af Of- 
talmometret, indfatter det i en Trftplade og anbringer på hver 
Side en Eonvexlinse, svarende till de 2 Objektiver i Instru- 
mentet (jfr. Fig. 2); i den ene Linses (a) focus anbringer man 
en sort Skjärm {A) kraftigt belyst i Midten ved koncentreret L; 
fra en elektrisk Buelampe (Varmestråleme må elimineres vi 
et Glaskar med Alunoplösning); i det starkt belyste Parti an-j 
bringer man först 1 fint Hul, derpå 2 og tilsidst 2 Udsnit 
Form som Oftalmometrets Mirer; disse Åbninger bör dakkes 

^) Hermed forttår jeg de 2 fonkydelise hWde Figarer p& OfUlmometreti Boe. 
Da jeg ikke ktn finde nogen god lonk Ovenättebe herpå, ril jeg i det fölgende 
bibeholde den franike Benavnelae: lu mirt9. 



OM SUBJEKTIV ASTIGMOMETRI. d 

af eo mataleben Glasplade for at diffundere Lyset. I den 
toden Liiises (6) focus (B) anbringes en hvid Skjftrm. Disse 
Billeder er da analoge med dem, der dannes i Oftalmometret 
på Trädkorsets Pläds ved skarp Okularindstilling og af öjet 
betragtes i Lupeforstörrelse gennem det BAJfSDENske Okular. 
Begge Linser bör vare lige st&rke (f. ex. + 2.o D på hver Side); 
liiker man store Billeder, kan man lade b-Linsen have en 
lag Fokaldistance (f. ex. + l.o 2>). 



1 Forsdg med WOLLASTOUs Prisme^ anbragt mellem de 

2 Linser. 

(Man tanke sig Fig. 1 anbragt istedet for Biprismet K i 

% 2) 

Er Objektet et enkelt lysende Punkt i den sorte Skjärm 
{A) får man på den hvide Skjarm anbragt Linse &'& focus (B) 

2 skarpe Billeder af Hullet. Flyttes den hvide Skjarm inden- 
for (x) eller udenfor {y) focus får man se 2 cirkelrunde Lys- 
pletter der bliver större og större jo langer Skjarmen i^ames. 
Dobbeltbilledemes Dannelse föregår altså med hele Prismets 
Flade, Strålebundteme har altså Form af hele Kegler. — Er 
Objektet ^ lysende Punkter i en til Prismets Fordoblingsgrad 
pa^ende Afstand, får man på den hvide Skjarm anbragt i Va 
foeus (B) 4 skarpe Billeder af Punkterne, hvoraf de 2 midterste 
&lder sammen (for att gjöre begge synlige kan man gjöre en 
Eden Rotation af Prismet om Linsemes Axe). Stilles den hvide 
Skjarm indenfor eller udenfor Va focus vil man se 4 runde, lysende 
Pletter hvoraf de 2 axiale altid falder sammen og ikke for- 
Tykkes det mindste indbyrdes, hvor långt udenfor (y) eller in- 
denfor {x) focus Skärmen end flyttes. Er Objektet Z Udsnit 
I den sorte Skjarmen af Form som Oftalmometrets Mirer 
(Udsnittenes Afstand — fordelagtigst også deres Bredde — 
nå svare til Fordoblingsgraden) vil man på den hvide Skjarm 
atillet i focus se 4 skarpe Billeder, de 2 axiale i Kontakt. 
Flyttes Skjarmen udenfor eller indenfor focus bliver Billedema 
forviskede og utydelige, de 2 Billeder, der var i Kontakt på 
Axen, hverken Qames fra hinanden eller narmer sig hinanden 
men berörer blöt hinanden med sine diffuse Rande. 



^fOÄD. MED. ARr ia^^ 

"' ARI,, 1900, N:r 4. — . 



8. HOLTH. 






txj 



«s 




t. D 



K(?. 2. 



OM SUB/BCTIY ASTIOMOMETRI. 



IL forsog med KåGENAABs Biprisme^^) anbragt mellem de 
2 Linser (Fig. 2). 

Er Objektet et enkelt lysende Puokt, vil man på den hvide 
Skjlnn i focus (B) se 2 skarpe Billedpunkter. Flyttes Skjär- 
aen bdenfor focus {x), ser man 2 halvcirkelformige Lysflader 
■ed de rette Rande (basis) vendende mod hinanden og ad- 
åihe med et vist Mellemmm, som formindskes samtidigt med 
It Ljsflademe forstOrres jo Iftnger Skjårmen flyttes indover. 
njttes Skjftrmen udenfor focus (9), ser man ätter de halv- 
eiikelformede Lyspletter men i omvendt indbyrdes Forhold, idet 
de berörer hinanden med de konvexe Rande, som glider mer 
^ mer ind på hinanden jo långer Skjårmen flyttes, tilsidst 
såsten över hinanden. 

Er Objektet 2 lysende Hul i den sorte Skjårm vil man på 
Jen hyide Skjårm, stiUet i focus {B) som för, se 4 skarpe 
Billedpankter, hvoraf de 2 axiale dåkkende hinanden. 

Flytter man Skjårmen indenfor focus (o:), ser man de 2 
sunmenhörende halvcirkelformede Lyspletter pd hver sin Side 
9f Axen med basis vendt mod hinanden; den af Lyspletteme, 
der ligger nårmest Axen, vender basis mod denne og er som den 
ttiale Plet på den modsatte Side adskilt fra Axen ved et lidet 
Mellemrum; jo långer indenfor focus Skjårmen flyttes, desmere 
lårmer de sammenhörende Lyspletter sig, hvorved også af- 
ctsnden mellem de axiale Lyspletter formindskes, uden at dog 
Aicn OTerskrides. 

Flyttes Skjårmen udenfor focus (y), ser man begge de 
i^^menharende halvcirkelformede Lyspletter på den modsatte 
Sde af Axen som det lysende Punkt med Eonvexiten mod 
bunden og glidende mer og mer ind på hinanden, samtidigt 
med at de 2 heteronyme Lyspletter nårmest Axen, som vender 
ln«ie mod hinanden, Qåmer sig mer og mer fra denne. 

Ånvender man som Objekt de mirformede Udsnit i den 
>orte Skjårm vil man, svarende hertil når den hvide Skjårm 
Attes i focus {£), se de axiale Mirbilleder i Kontakt; flyttes 
Skjårmen udenfor focus (y), ser man dem vige fra hinanden, 

*) Det bör uibringes med Viokelen åben mod Linae a, SYarende til deta StiUiDg i 
Ofktimometret Anbringet det omvendt — med Vinkelen gabende mod Linse 6 
— TU man fiode, at Fordoblingen bliver sTagere, hvilket let fontles ved Kon- 
itnktion, når man tänker alg bver PrismehalTdel som Kombination af en Prisme 
og en plaiparallel Glaaplade. 



8 



NOKD. MED. ARK., 1900, N:r 4. 8. HOLTH. 



hvilket let forståes, når man sammenligner med Sprednings- 
kredsenes Forhold, når man anvendte de 2 lysende Pankter 
som Objekt. Flyttes Skjärraen indenfor focus (a:), vil man se 
de axiale Mirbilleder glide ind på hinanden, hvilket ved förste 
öjekast ser besynderligt ud, da de axiale Diffusionspletter Ara 
de 2 lysende Punkter vistnok n&rmede sig hinanden men dog 
ikke överskred Axen. . Ser man nöjere til, vil man imidlertid 
bem&rke, at de sammenhörende DifFusionspletter indenfor focus 
befinder sig på hver sin side af Axen, hvorved de axiale Pletter 
hytter Pläds. Det vil let forståes, at de axiale Mirhilleder 
svarende hertil indenfor focus (x) må glide indpå hinanden. 

Hvis man i alle de even näynte Forsög läder den hvide Skjarm 
blive stående i Linse b^B focus (B) cg istedet flytter den sorte Skjärm 
(med de lysende Punkter eller Mirflader) udenfor eller indenfor Linse a'8 




v. ! 




Fig. 3. 



Fig. 4. 



focus, vil man med Kagenaars Prisme ik lignende Konfiguration af 
Mirbilleder og Diffusionspletter som i Teksten beskrevet; den eneste 
Forskel er, at ved Fordobling af 2 lysende Punkter, er de axiale 
Diffusionspletter gledne lidt ind på hinanden ved begge Arter af For- 
sky vning af den sorte Skjärm. 

Anvender man Wollastons Prisme i dette Forsög vil man se, at 
de 2 runde, axiale Diffusionspletter ikke som for, da den hvide Skjärm 
flyttedes, beholder sin Pläds uforondret, men forskyves lidt indbyrdes. 
Anvender man lysende Mirflader vil man svarende hertil finde, at de 
axiale Billeder glider lidt fra hinanden eller ind på hinanden som ved 
det KAGENAABske Prisme men i omvendt Orden. Disse Forsög der under 
Oftalmometri svarer til, at Patienten efter skarp Indstilling flytter 
sit Oje noget frem eller tilbage (eller at Undersögeren opgiver skarp 
Indstilling ved at skyve sit Instrument for långt frem eller tilbage) viser, 
at man også med Originaludgaven af det jAVAL-ScHiörzske Instrument 
kan gjöre fejlagtige Målinger, hvis man ikke indstiller skarpt. Men 
med dette Instrument har man den Fordel, at Billedeme ved falsk 
Indstilling hurtigt bliver forviskede, fordi Diffusionspletterne er hele 
Cirkelflader (jfr. Fig. 3). 



OM SUBJECnV ASTIOMOMETIU. 



9 



Mao opdager derfor med Lethed Fejlen og instiller skarpt 

Ted Kagsnaabb Biprisme er, som man vil erindre, Diffasions- 
pletierne Halvcirkelflader (egtl. Cirkelsegmenter, jfr. nedenfor). Mirbilie- 
dcraes axiale Bände dannes såvel indenfor focus (Fig. 2, m) som uden- 
for foeos (¥\g. 2, y) ved en Formation af Diffosionspletteme således 
na i Fig. 4 antjdet. 

I heggt Tilfalde vil Bandene Tise sig långt mindre diffase (end 
lir man anrender Wollastons Prisme, jfr. Fig. 3), h?orfor man her 
Mirer mere nsikker på rigtig Indstilling. 

Mirbilledemes axiale Rande dannes ved Kaoenaars Prisme aldrig 
^ Formation af Diffosionspletteme således som i Fig. 5 antydet. 

Under Oftalmometri befiDder det Billede, vi onder de 
beskrevne Forsög har opfanget på den hvide Skjftrm, ved skarp 
OblarinstiUing for Trådkorset sig på dettes Pläds. Det iagt- 
ttfende öje får de ved det 




RAXSDBNske Okular lupe-forstör- 
rede Billeder på sin Nethinde, 
Mon da forholder sig til Bille- 
itme som den hvide Skjftrm 
mder Forsögene. Er man 
Emmetrop (eller har korrigeret 
ns Åmetropi) bur man gjöre 
fölgende ForsOg med de 2 Of- 
taimometre:Man indstiller skarpt Fig. 5. 

for Miremes Billeder på den 

^^riake Flade af 7.5 mm. radius, og bringor de 2 axiale Mir- 
bieder i Kontakt. Har man gjort dette med ELagbhaars In- 
simment og så s&tter et sfftrisk Konvexglas mellem Öjet og 
Oknlaret, vil man strax se de axiale Mirbilleder vige fra 
Iinumden (ligeså når man udförer en volont&r Akkomodations- 
tevlgelse); herved flyttes de oftalmometriske Billeder lidt forau 
retiiia, som derfor forholder sig till dem på samme Made som 
Skjårmen, når den i Forsögene flyttedes bagenfor focus (y i 
Tig. 2). Vil man nu have Kontakt, må Mireme flyttes nftrraere 
<IiMtramentets Axe, ved Afl&sning vil man altså finde svagere 
Hefraktion end för. 

Bringer den emmetropiske lagttager efter skarp Indstilling 
et Konkavglas mellem sit öje og Oknlaret, vil han (når han 
W nndlade at akkommodere) se de axiale Mirbilleder glide 
md på hinanden; for at opnå Kontakt må Mireme Qftrnes fra 
Axen, hvorfor man ved Aflftsning vil finde stärkere Refraktion 
«k1 den virkelige; Konkavglasset bevirker, at de oftalmometriske 



10 NORD. BfED. ABK., 1900, N:r 4. — S. HOLTH. 

Billeder flyttes lidt bag retiDa, som nu forholder sig på sarnn 
Made som i ForsOgene Skjftrmen når den flyttedes föran foci 
(X i Fig. 2). 

Med et Javal-Schiötzs Oftalmometer, forsynet med Wolu 
STONS Prisme, finder man, hvad enten man s&tter Konvex- ell< 
Eonkayglas föran sit Öje efter skarp Indstilling, at Eontakte 
ikke ophörer, men kun at Billedeme bliver noget utydeliger 

Efter dette er det ikke vanskeligt at förstå, hvorfor < 
astigmatisk öje, som undersöger en sfärisk Flade med d< 
EAGBNAARske Instrument, finder sin egen Astigmatisme så f 
sige afspejlet i omvendt Orden. 

Er det undersögende öje, f. Ex. mit hOjre öje, hyis Meri 
dian 10** n er I.75 2) stårkere brydende end den derpå lod 
rette SO"" f , og jeg begynder Målingen ved at stille Buen parallei 
den sidst nåvnte Meridian, finder jeg ved Åfl&sning 44.8 D; svin 
g^^ jeg i^u Buen 90"" (i Stillingen 10' n) finder jeg, at Mire 
billedeme viger n&sten 1 D fra hinanden; da jeg nu maler me 
min myopiske Meridian danner Billedeme sig föran min Net 
hinde, Billedeme viger fra hinanden, som når vi i ForsOge 
fiyttede Skjånnen bag focus (y i Fig. 2). Hvis jeg nu atte 
bringer Kontakt i Stånd ved at nftrme Mireme till Axen finde 
jeg 43.4 D, altså O.9 svagere Refraktion i den Meridian af dei 
sf&riske Flade, som er parallei mit öjes stårkest brydende. 

Anbringer jeg en overkorrigerende konkav Cylinder ine^ 
Axen 80° t föran mit höjre öje, hvorved jeg får hypermetropifil 
Refraktion i Meridianen 10** n, finder jeg på den sfäriske Flad 
denne Meridian st&rkere brydende end 80"* t. 

Undersöges astigmatiske Fläder med Eagenaars Instrumen 
og mit ukorrigerede höjre Öje, kommer jeg også til falski 
Resultater. 

Undersöger jeg f. Ex. en astigmatisk Flade der i lO*" n e 
0.9 D sftrkere brydende end i Retningen 80" ^ ^) finder jeg me< 
mit höjre öje ingen Astigmatisme af den undersögte Flade 
den undersögte astigmatiske Flade synes at vare fuldkommei 
sfärisk! 

Undersöger jeg en astigmatisk Flade der i Retningen 10° 1 
er 1.1 D svagere brydende end i Retningen 80° t, finder je( 



^) Mtn skaffsr ng de til diste Fonög lödvendige astigmttiake FUder Ted forai 
den Bfäriske Fkde at f&tte plankonveze Cjlinderglas (den plane Flade i Kontak 
med Knglen) med Axen lodret på den Meridian, man önaker at gjöre sragei 
kmmmet. 



OM dUBJSCTIT ASTIOMOMBTRI. 11 

med mit hdjre öje Meridianen 10' n 2.o D evagere brydende 
^ äO' ^ 9 : 0.9 mere Astigmatisme end den virkelige. 

Miler jeg en astigmatisk Flade der i Retningen 10^ t er 
Il D avagere brydende end i Betningen 80"* n, får jeg med 
KjLfiEBTAAfis Instrument som Resultat, at Hovedmeridianeme 
nSjagtig er C (Yertikalmeridianen) og 90° (Horizontalmeridianen), 
% den förste er en 2.o D svagere brydender end den sidste, 
ilii ikloe alene falsk Gtrad af Astigmatismen men også falsk 
heräming. 

Som man ser finder et ukorrigeret astigmatisk Öje, når 
iti med E^AesNAABs Instrument maler astigmatiske Fläder, 
bis HoTedmeridianer falder sammen med dets egne Hoved- 
aeridianer for liden eller ingen Astigmatisms, når den har 
^mme Fartegn, formegen Astigmatisms, når den ha^ modsat 
Iwiegn. Falder den undersögte Flödes Hovedmeridianer ikke 
mmen med Undersögerens, finder denne falsk Axeretning af 
Jet undersögte Astigmatikers Hovedmeridianer. 

Årsageme til at den ukorrigerede astigmatiske Undersöger 
fir falske Resultater med det EAOBNAABske Oftalmometer, 
ierimod ikke med det oprindelige Instrument, liggei; i den for- 
ikdfige Made, hvorpå Fordoblingen föregår med det Kagbnaar- 
^ Bipiisme og det WoLLASTONske Bjergkrystalprisme. Med 
det sidete föregår Fordoblingen med hele Prismefladen, hvorfor 
Objektivet leverer Billeder af et lysende Punkt Ted konver- 
gereDde Lysbundter, som danner hele Kegler. 

Ved Kagenaars Biprisme derimod föregår Fordoblingen 
tf det lysende Punkt ved at Lyskeglen klöves i 2 längs Axen, 
kvoftil kommer, at de Stråler, som skulde rasere Axen, går 
ttbt.^) Läder man en parallelt Lysbundt gå gennem Prismet og 
^er en Skjårm på den anden Side, ser man altid et Skygge- 
l>tite parallelt Prismemes Kant klöve den lysende Flade i 2, 
iwrof hver bliver så meget mindre end en Halvcirkel som 
Bahparten af Skgggens Bredde. 

Jo bredere dette uvirksomme axiale Parti er, desmere af 
on egen Åstigmatisme vil den astigmatiske Undersöger genfinde 
Apejlet på den sfåriske Flade. Dette har jeg påvist på föl- 
geode Made: anbringer jeg i Biprismets Vinkel (längs hver 
Prismes Eant) en 6 mm. bred sort Papirstrimmel og nu maler 
deo oTen nävnte sfåriske Flade af 7.5 ram. radius, med mit 

*) ^- Kr 2, hTor Strlleguigeii veå Fordobling af 2 ]yieiide Pankter er tegoet 
for de 3 uiale Bilieder Tedkommende. 



12 NORD. MED. ARK., 1900, N:r 4. — S. HOLTH. 

ukorrigerede böjre öje, finder jeg Axen W n 2 D svagere 
brydende enå 80" t, alteå hele min Aetigmatisme og vel så det 
i oravendt Orden.*) 

Hvad bör efter dette den astigmatiske Undersöger gjöre, 
når han arbejder med det EAGENAARske Instrument? Man 
kunde tro, at det var tilstrakkeligt at han korrigerredo sii: 
Ametropi; dette hjälper jo også, gjör jeg det, finder jeg ikke 
Aetigmatisme på sfåriske Fläder.') Men der er den Ubehagelig- 
hed derved, at Glasset hindrer en i at bringe Öjet helt hen til 
det RAMSDBNske Okular, hvorved Ljs går tabt. Hertil kommer 
at hvis man akkomoderer under Målingen for den ene Meri- 
dian kommer man, som ovenfor påvist, trods Korrektion til 
falske Resultaten Kun en Presbyop, hvis Akkomodations- 
bredde er minimal, kan vare sikker på at gjöre gode Målingei 
med det KAGSNAARske Instrument. 

Jeg for min Part har derfor bestilt et WoLLASTOKsk Prismc 
passende til mit Ofitalmometer.') 

Subjectiv Astigmometri på sfåriske Fläder finder sted ogsi 
med mange andre oftalmometriske Fordoblingsmetoder så- 
ledes f. Ex. ved Anvendelse af 2 krydsede planparallele Glas- 
plader som i v. Helmholtzs Oftalmometer og den Modi- 
fikation heraf, som Javal og Sohiötz fremviste på den inter- 
nationale oftalmologiske Kongres i Milano 1880. Herpå gjord< 
ScHiÖTZ opmärksoni i fölgende Udtryk, som jeg hidsåtter ii 
extenso:*) 

>Au cours de ses essais, en prenant pour objet une lentilh 
convexe de verre bien sphérique, M:r Schiötz 8'est aper^u 
qu'il obtenait dans dififérents méridiens des resultats différents 
cette cause d'erreur est due k Tastigmatisme de Tobservateur 
il suffit d'une demi-dioptrie d^astigmatisme pour fausser consi* 
dérablement les resultats; il a fallu joindre å Tinstrument un< 
bague destinée k recevoir chaque fois le verre cylindrique cor 
rigeant exactement Tastigmatisme de Tobservateur. Cest pa 

') Bfter dette kapde ^ man godt gjöre det KAGBNAABske OftalmometeT brngbu 
til klinisk subjectiv Astigmoinetri. Det Tilde der dog ikke Tire nogen Menini 
i, fordi InBtrnktion af Patienten i Initrnmentett Brng vilde tage mangedobbe] 
•å läng Tid tom en objektiT Måling med Javal-SchiÖtzb Instrnment 

*) Når jeg — brortil jeg har vannet mig — ikke akkommoderer. 

') Kan v&re vanikeiigt at f& godt, da Kvartfplademe ofte ved Polariaation t\m9 
sig beheftede med optiske Anomalier. Hr. Instramentmager Werlein, 8 me d 
TEttrapade, Paris, har slibt et ndadleligt til mit Instrument passende Wollaston 

Srisme. 
bngrés périodiqne intemational d*ophthalmologie (1, 2, 3 et 4 Septembre 1880] 
Compte rendn. Milan 1881, S. 13. 



dis SUBJlKCftV ASTlGMOH^Tftl- 



13 



iitisme que lkl:r Jayal explique Terreur pereoiielle de 
des aötronooieB. Dana Tappareil définitif cette cauäe 
defreuT eerft supprinaée,* 

Dette Bkeede da ogsA inden Aret var ömme ved at atitage 
Jäfflfordoblmgsinetode 'WotJLÄSTON^Priamet, som faadtes i det 
) i^LoDduDerkon^eseen 1881 fremviete Oftalmometer. 

Omkring Midteo bS Ottiårene gjorde Jayal og Tschebning 

I Foreög på at eretatte det temmelig koetbare Kvartaprieme 

tadre Fordoblingsmetoder.^) Men de blev alle opgivne, 

Bifdem liar jeg liavt ÄDlednicg til at UQdersDge; således 

iMäblende Objektiver, danoede ved Sammenliming af indbjrdea 

f Afitcdte LiDsebalvdele eller af Sidepartieme af en Llnse, hvoraf 

e ifidtbalte var saget ud; der var ogsd 2 Biprismer af Glaa^ 

ilen ene med Prisiriemee basia vendende mod binaDden^ den 

ideo med K^anterae mod hinanden eom den KAQENAARske 

lio tiden Vinkels tUling- Fordoblingen foregik med alle diese 

ipparmter eotn med KÄOEKAAE-Priamet ved at klöve längs Axen 

it fra et lysende Punkt udgåeode Strålekngler i 2 Halvdele; 

■Bed alle kände Undersögerena Aatigmatisme fiodea gjenapejlet 

på Fflrigk Flade, 

TU OftalmoTnetri bör derfor kun beoyttea Fordoblinga- 
Deioder, bvorved Sy ne fel t et iJcke klöves. TU dem hörer det 
sf Coocics 1872 benyttede Kalkspathprieme, hvis väsentlig^te 
fejl er, at det giver atftrk kromatmk Aberration, Wollabton- 
Pri^met, der ogfiå giver kromatiik Aberration men i mindre 
Grad, er derfor vistnok det bedåte, som etdr til vor Eädigbed, 
Tllslut må jeg udtale min ärbudige Tak til Hr, Dr. Ja v al 
|fcr den Intereese han har vist mit Ärbejde. 

Hr, Dr, T&CEBRNDfG, som under Arbejdet har hjulpet mig 
laed BM og Dåd, ekylder jeg min varmeste Tak såvel hevfor 
•<*m for alt, hvad jeg bar Un af ham under mit Opbold ved 
Sorbonnens oftalmologiske Laboratorium. 

t JCr. TscHSBiOKO^ iQptiqne phjaiolojiqucT. S. 47 ff. 

Paria, Juli 1899. 



BiAckbolm liOQ Kaa;!. Boktrfckerlec^ 



JfOfiDMT MEDICINSKT ÅRKIY. Årg. 1900. Nt 5. 



Nordisk medicinsk literatur Mak 1899. 



K^raud aaatoml, f^fslologl oeb biologisk kemi: G. Bxr- 
zius: Om tibiaimfmdets retrovenion. — £. O. Hultobbh ond OsKAB 
A. ABDBB8S0N: Studien uber die Phyiiologie und ADttomie der NebeD- 
nieren. — Olof Hammabstbn: Ytterligare bidrag till kaonedomeii om 
fibriabildniiigeD. — Cabl Th. Möbnbb: Bidrag till kännedomen om nigra 
glitineti egenikaper. 

^. SUZIUS: Oh tibiahnfnidetg retroTenion. Hygiea 1899. St. likare- 
■M. iorb., fl. 109. 

Förf. lemnar bär ett meddelande om sina fortsatta nndersökningar 
sfrer tibiabufyiideta retroTersioii, som han fornt funnit konstant före- 
Hias bos människofostret från 3:dje månaden till fnllgångna stadiet. 
^^ nja undersökningar hade haft till syfte att utröna, när denna 
^'Etrorenion upphör och tibiahnfrudet antager den hos den fullvuxna 
inliga upprätta ställningen. Vid undersökning af ett större antal 
^•nilik flin det nyfödda fullgångna stadiet till 3:dje året, visade det 
^1 att' retroTersionen samt den därmed sammanhängande lutningen 
^ formen å tibias öfre ledjtor redan under första lefnadsåret ombildas 
^ fbllfoxna stadiets, i allmänhet t. o. m. under första halfåret. Dålig 
Botrition fördröjer den något, däremot synes rachitis ej märkbart hindra 
^ samma. 

Älb. Lindström. 

I 0. HULT6REN and OSKAR A. ANDERSSON: Studien iber die Phjsio- 
W^e mnd Ånatomle der Nebenmiereiu (Au den pbysiol. and patboL- 
imt Aiftalten des Carol. med.-cbirnrg. Instit. m Stockbolm.) Skand. Arobiv 
t Pbysiol, IX, 1899, 8. 73-312. (Taf. III— vm.) 

Arbetet består af tyänne delar, en fysiologisk och en anatomisk. 
^ ^ iorra afbandlas den en- och dubbelsidiga binjursexstirpationens 
^ biojnisextraktens verkningar, i den senare binjurarnas struktur, 
*2dcTdomafÖränd ringar i denna samt regeneration och kompensatorisk 
^rtrofi. Försöken äro utförda på kanin, katt, hund och marsvin, 
^^pnationema utfördes under narkos. 

Sa- och dubbelsidig binjnrsexstirpation (lumbalsnitt) har af förff. 
■förts på 39 kaniner, 51 kattor och 2 hundar. Resultaten af dessa 
^^"nik äro i bufvudsak följande: £xstirpation af båda binjurarna leder 

JVWd. med. arHv, Arg. 1900. 1 



J 



2 NORD. MED. ARK., 1900, N:r 5. — LITERATUR. 

hos kattor och bandar ofelbart till dödeu. Utföres operationen i e 
séance, inträder döden bos katt efter i medeltal 68 timmar och efl< 
exstirpation i två séancer efter 134 timmar. Med bansyn till de 
stora likbeten mellan binjnrens barkceller ocb testikelns interstitie] 
celler samt korncellema i oyariet är det af stort intresse, att kastre 
rade kattor i allmänbet längre än andra öfverlefva dubbelsidig bin ja n 
exstirpation. Hos kanin medför dubbelsidig exstirpation i en séanc 
döden efter 5 å 6 dagar. Förlöper någon tid mellan de båda opera 
tionema, kunna djuren lefva flere månader utan att visa sjukliga foi 
ändringar. Akcessoriska binjurar kunde lika litet i dessa som i andr 
fall makroskopiskt påvisas. Efter ensidig exstirpation förblifva djarei 
y\å lif. Kaniner, hundar och unga kattor visa som följd däraf blot 
en hastigt öfvergående afmagring, äldre kattor en längre ihållande 
Om hos katt den ena binjuren exstirperas och den andra amputeras 
blifva djuren vid lif, om ej den kvarlemnade binjursresten nekrotiseraf 
Efter fullständig exstirpation, som leder till döden, sjunker kropps 
vikten kontinuerligt. Djuren visa en tilltagande svaghet och prostra 
tion. Under de 48 å 24 sista timmarna före döden inträder en karak 
teristisk, stark sänkning af kroppstemperaturen. Förlamningar hafva e 
iakttagits, och nervemas elektriska retbarhet förblir oförändrad. Hemö 
globinhalten och antalet röda blodkroppar förändras ej. Ej häller på- 
verkas ägghviteomsättningen af en- eller dubbelsidig binjursexstirpation 
Subkutana injektioner af binjursextrakt framkalla hos binjuisberöfvade 
kattor under den premortala temperatursänkningen stegring af kropps- 
temperaturen och förbättring af allmäntillståndet. Efter upprepade 
injektioner uteblir denna effekt. Emellertid kan genom extraktinjek- 
tioner lifvet förlängas med omkr. 24 timmar. 

Hos kanin framkallar intravenös eller subkutan injektion af binjurs- 
extrakt i tillräcklig mängd döden genom lungödem och ofta langblöd- 
ning. Vid intravenös injektion föregås döden af ett agitationstilLstånd. 
Den letala dosen är mycket växlande. Extrakt på binjurar från kanin, 
marsvin, katt, gumse och tjur åstadkomma vid subkutan och intra- 
venös injektion på kanin i regel temperaturstegring, binjursextrakt från 
får, oxe och svin däremot i allmänhet temperatursänkning. 

Intramuskulär transplantation af binjure medför hos katt och kanin 
ingen verkan. 

Cellerna i binjurens bark och märg innehålla olika substanser, 
som mest bidraga att skilja dessa regioner från hvarandra. Karakte- 
ristiskt för barkcellerna äro fettliknande korn, som skilja sig från van- 
ligt fett genom större löslighet efter osmiumbehandling. Sekretions- 
bilder hafva ej funnits i barken. Den för märgen specifika substansen 
framträder efter kromatfixering och järnheroatoxylinfargning såsom svart- 
färgade korn, vid hvilka den reducerande substans är bunden, som 
sannolikt står i nära förhållande till binjurens blodtrycksstegrande sub- 
stans. Dessa korn bildas i märgcellerna genom omvandling af svagare 
fargbara kom och utstötas sedan i kärlen. I kärlen lägga sig kornen 
tillsaramans till kedjor och hopar och förlora delvis fargbarheten. 

Efter aflägsnande af en större del af biujursväfnaden inställa si^ 
hos kattor, kaniner och hundar i den kvarlemnade resten tecken af en 



NOKMAL ANATOMI, FYSIOLOGI OCH BIOLOGISK KEMI. 6 

stegnd Teiisamhet. I margen ökas sålunda antalet sekretkorn däri- 
fesom, att de dels uppträda i flere celler, dels finnas i enskilda celler 
i större mängd. Hos yngre kattor uppträda dessa förändringar redan 
efter 2 dagar, hos äldre däremot först efter längre tid. Hos kanin 
ktzäder under dessa förhållanden äf?en en ökning af de inre bark- 
(dkmas fargbarhet. 

De historiska öfversikterna äro utförda med största omsorg. 

P, Bergman, 

C>IOP HAMMARSTEN: Ytterligare bidraur till iLånnedomen om flbrin- 
UMmingeB. IJpsala läkarefor. förh., n. f., bd 5, s. 56. 

Sedan förf. uti en tidigare afhandling — i anledning af ÄRTHUS' 
»tående, att närvaron af lösliga kalksalter skulle vara ett oeftergifligt 
nftor för fibrinbildning — framlagt bevis därför, att lösliga, d. v. s. 
led alkalioxalat fallbara kalksalter icke äro nödvändiga för uppkomsten 
if fibrin, bar han genom senare försök ådagalagt, att äfven de ytterst 
obetydliga kalkmängder, som efter oxalatbehandling stanna kvar i för- 
iöksvitskan (blodplasma o. d.), icke spela någon rol vid fibrinbild- 
oi^en, och därigenom också till fullo vederlagt ARTHUS' hypotes om 
ibimet såsom utgörande en kemisk förening mellan fibrinogen och 
blk. Förf. har nämligen bl. a. lyckats framställa typiskt fibrin med 
ea kalkhalt af endast 0,oo7 %, Ville man uppfatta denna minimala 
kaikhalt såsom tillhörande fibrinmolekylen själf (och icke som en ound- 
viklig förorening), blefve konsekvensen den, att fibrinets mol. vikt 
dnlle utgöra minst 800,000, sålunda vara 100 gånger större än vanlig 
igghvitas och mer än 50 gånger större, än det bevisligen mera sam- 
aiDsatta hemoglobinets — sålunda en påtaglig orimlighet. 

Med dessa förf:s iakttagelser står det af Arthtjs först observerade 
nkforhållandet, att de lösliga kalksalterna nödvändigtvis måste närvara, 
911 fibrinbildning skall inträda i blod eller blodplasma, icke i strid, i 
^ att lösliga kalksalter visserligen äro obehöfiiga för, att fibrin skall 
utfalla ur en fibrinogenhaltig vätska, hvilken redan innehåller fibrin- 
förment (trombin), men däremot, som det vill synas, äro nödvändiga 
^ fibrinfermentets uppkomst ur dess i blodet eller plasmat befintliga 
Bodersubstans (protrombin). 

För öfrigt har förf., beträffande de lösliga kalksalterna, icke velat 
P& något sätt förneka, att dessa, i enlighet med hvad tidigare blifvit 
oppvisadt, vid koagulering af plasma eller fibrinogenhaltiga transsudat, 
bana dels påskynda fibrinbildningen, dels öka fibrinets mängd. Genom 
»iskilda försök har förf. tvärtom visat, att man äfven vid arbete med 
rcaa, från kalksalter möjligast fria lösningar af fibrinogen och fibrin- 
^erment kan genom tillsats af lösligt kalksalt i lämplig mängd påskynda 
^brinbildningens inträde. 

Då det af dessa försök framgick, att ett så betydande utbyte af 
fibrin kunde erhållas — ända till öfver 80 % af använda fibronogenets 
mängd — har förf. till diskussion upptagit frågan, huruvida fibrinbikl- 
QiDgen, såsom bl. a. SCHMIEDEBERQ nyligen velat göra troligt, vore 
*tt uppfatta som en bydrolytisk klyfningsföreteelse, hvarvid fibrinogenet 



4 NORD. MED. ARK., 1900, N:r 5. — LITERATUR. 

skulle uppdela si^ en fast kropp (fibrin) och en loslig, i Tätskan kvai 
stannande (fibringlobulin). Efter sammanställning af de for denn 
frågas bedömande betydelsefulla, hittils kända forhållandena anser si] 
förf. kunna uttala, att dessa — om också icke absolut uteslutande dei 
roöjligbeten, att fibrinets bildning kan vara en klyfningsprocess — doc 
i och for sig icke berättiga till en sådan positiv slutsatis. 

Carl Th. Mömer, 

CARL TH. MÖRNER: Bidrag till kännedomeii om några glutinet 
egenskaper. UpsaU läkarefor. f5rh., n. f., bd 5, b. 191. 

Denna uppsats utgör ett kortfattadt sammandrag af en af förf. p 
tyska utgifven afhandling (Zeitschr. f. physiol. Chemie, bd 28), i hvilke 
glutinet skärskådas från följande synpunkter: 

1. Isoleringsteknik. Glutinets relatift stora resistens mot alka] 
framhålles, på grund hvaraf långvarig urlakning med kalilut af t. ex 
I — I % föreslås som ett effektift medel för befriande af vanligt gelatii 
från dess föroreningar. 

2. Sva/velhalt, Med stöd af dels andras, dels egna svafvel 
bestämningar å glutin af olika härstamning framkastar förf. det anta 
gandet, att det, beträffande svafvelhalt, gifves tväune typer af kollage 
resp. glutin, skilda från hvarandra däraf, att den ena (med en svafvel 
halt af omkr. } %) innehåller endast hälften så stort antal svafvel 
atomer, som den andra typen med omkr. | % svafrel. I båda slaget 
af glutin befinner sig dock alt svafvel i s. k. fast bindning. 

3. Förhållande till Millons reagens, I likhet med van NabC 
uttalar sig förf. — i strid med den gängse uppfattningen — darfoi 
att den vid hvarje glutinregelrätta pröfning med MiLLONs reagens upf 
trädande rödfHrgningen har sin grund i glutinets egen konstitution oc 
icke härrör endast från akcessorisk förorening med ägghvita elle 
dylikt. 

4. Förhållande till ferrocyankaUtm + ättiksyra. Utöfver de 
redan förut kända felkällan (öfverskott af fck) uppvisas flere olika an 
ledningar till reaktionens misslyckande, hvilka moments forbiseend 
till fyllest förklara den omständigheten, att glutinet under lång tid gål 
och galt såsom varande icke fällbart for denna reagenskombination. 

6. Oelatinering. 

a) Genom anförande af talrika exempel vederlägges NassE 
påstående, att glutinets gelatineringsförmåga skulle rapid 
aftaga i och med askhaltens minskning. 

b) Förf. uppträder med bestämdhet mot existensen af en fort 
teelse, sådan den blifvit beskrifven af Dastrb & Floresc 
under namn af xdigestion saline de la gélatine». 

Carl Th. Mömer. 



PATOLOGISK ANATOMI, ALLMAN PATOLOGI OCH BAKTEUOLOOI. 



Patologisk anatoMiiy allMftn patolofi oeh bakterlologi: 

TiCTOB Schbbl: Lerercirrotenies patologiske Anatomi og Ätiologi. — 
AxsL Ckdercbsutz: £tt fall af tcirrus TalTal» Baahini. — Ika Rob- 
qtibt: Tricocephalnt dispar. — V. ScHSOi: Maltiplidtet af prim&re, ma- 
ligne Smlster. — A. PalmbibG: Infektioiislirans novarande stladpankt. 
~ T. W. Tallquibt: En metod att f5r praktiska ändam&l direkt npp- 
akatta lieinoglobinlialtem. — W. DsBTSB: De exotiske Folks sexnelle LiT. 

ncrOR SCHSEL: Lerercirrosenies patologiske ÅnatOMii og Itiologi. 

Diaertation. Köbenkam 1889. 263 Sider. 

Äfhandlingen, der er en monografisk Fremstilliog af Levercir- 
^Mernei patologiske Anatomi og Ätiologi, indledes med en Fremstilling 
tf Cirroselårens historiske Udyikling og nn?ärende Ståndpunkt. Förf. 
liitter tig til den af den franske Skole hävdede Deling af Cirroserne 
åa Genese og Histologi. £n Del Cirroser ere vasknläre, d. e. Binde- 
livets Topografi er afhängig af Karrenes Udbredning; Cirrosen er bi- 
fCDoa, idet Bindevavsad^iklingen finder Sted såvel om Portåreforgre- 
siagen som om Tenae centrales. De vasknläre Cirroser ere atrofiske 
eller kjpertrofiske, og indenfor disse Qrupper findes Varieteter, der 
^anktenseres Ted en ndbredt Steatose af Celleme: atrofiske og byper- 
trofiike Fedtcirroser. £n Yarietet af den hypertrofiske Cirrose f&r sit 
Prag Ted en ndtalt Pigmentering: Pigmentcirroser; andre f& et särligt 
Piig Ted en ndbredt venös Stase: Stasecirroser. Mere varierende er 
Bflkdet i de Cirroser, der skyldes Syfilis; de ere vasknläre, men lade 
flf: ikke henfore til nogen bestemt Gruppe. Andre Cirroser ere biliäre, 
i e. Bindevävet folger Galdevejene; det er dels den genuine Hanots 
Ciiroie, dela de Cirroser, der optrade i Tilslutning til laugrarig 
Galdestase. 

firad angår Bindevävets Genese, hävder Förf., at den er primär, 
i<ke afhängig af nogen Celledegeneration. Celledegeneration er langtfra 
*^ konstant Fänomen ved Cirroser, og hvor den opträder, er der 
^ bestemt Forhold mellem Bindevävsudviklingen og Celledegenera- 
^D, hverken i Henseende til Grad eller Sted. Dette söges bevist 
red kistologiske Undersögelser af akute og kroniske interstitielle Hepa- 
åter. Ligeledes påvises, at Bindevävsudviklingen i Stasecirroseme ikke 
^<K«går der, hvor Celleme degenerere, og at disse Cirroser anatomisk 
^ ere principielt forskellige fra andre vasknläre Former. For Galde- 
5i««cirro8emea Yedkommende vise nogle Experimenter, Förf. har fore- 
^ med Ligering af dnct. choledochus pä Marsvin, at Bindevävg- 
^x^ingen ikke er bunden til Cellenekroser, der opträde som Fölge 
^ Galdestasen. Hvad Bindevävets Topografi angfir, lare de foretagne 
l^Bdenögelser, at det nydannede Bindeväv i en Del Cirroser vel fölge 
^^v^dbredningen bivenöst, men dog overvejende periportalt, så det for 
^ vÅi er beretliget nok, at kalde dem vasknläre; men det läder sig 
^ke, som det ofte er hävdet, påvise, at Bindevävsdannelsen tager sit 
^dgangspnnkt fra selve Karväggen. I andre Tilf&lde folger Bindevävet 



6 NORD. MED. ARK., 1900, N:r 5. — LITKRATUR. 

Galdevejene, cg det läder sig jävnligt anatomisk påvise, at Girrosen her 
er en prolifererende periangiocholitis; denne synes ikke afhängig af 
en primär angiocholitis, om end angiocholitis er et hyppigt Fand. 

På Levercellernes Forhold i Cirroseme l&gges der stor Vägt. Atro- 
fien af Leveren skyldes i Hovedsagen Svundet af disse; vedbliye de at 
bestå, eller hypertrofiere de, bliver Leveren större end normalt. Der 
kan ikke tillägges Atrofien og Degenerationen af Cellerne nogen primär 
Betydning; den er dels et Bifanomen, afhängig af celledestruerende 
Giftstoffer, der tilföres ad Blodvejen, dels en Fölgetilstand af Binde- 
vävets Indträngen i lobuli. Hvad man derimod må tillägge en stor 
Betydning, er de Tegn på Proliferation i de epiteliale Elementer, der 
hyppigt ses i Cirroseme, og som man antages at skyldes et Incita- 
ment sideordnet med det, der bringer Bindcvävet til Proliferation. 
Först og fremmest giver denne Proliferation sig tilkende i de nydan- 
nede Galdegange, der findes ved så godt som alle Cirroser, vasknläre 
som biliäre. Man må erindre det biologiske Faktum, at Galdegangene, 
som Udförselskanaler i det bele, ere stärkt tilböjelige til at reagere på 
en Irritation med Proliferation, for at förstå, at det först og fremmest 
er Galdegangene, der prolifere i Levercirroserne. Men også Lever- 
cellerne findes hyppig hypertrofiske og prolifererende til noduläre Hyper- 
plasier og Adenomer i alle Former af Cirroser, dog fomemlig i de 
hypertrofiske. Afsnittet — patologisk Anatomi — afsluttes med en 
Del Kasuistik. 

Hvad Ätiologien angår, så er det uomtvistet, at syphilis og malaria 
ere Årsag til en Del Tilfälde af Cirrose. 

Den HANOT'ske Cirrose skyldes formentlig en Infektion af Orga- 
nismen med lokale Manifestationer i Lever og Milt. For Galdestase- 
cirrosernes Yedkommende er der meget, der tåler for, at den cirrogene 
Virkning af Galden skyldes en Infektion af denne. Hvad de övrige 
Cirroser angår, have de fleste Forfattere tillagt Alkohol Hovedbetydnin- 
gen i Ätiologien. Förf. hävder derimod, på basis af de foreliggende 
Experimenter, at Alkohol ikke er noget cirrogent Stof. Dyrene fl 
nemlig kun interstitiel hepatitis, når der tillige fremkaldes starke For- 
andringer i Mave-Tarmkanalen. Forsög på at fremkalde Cirrose ved 
Fodring med andre Stoffer (Fosfor, Bly m. m.) have kun givet posi- 
tive Resultater, når de tillige have fremkaldt Betändelse i Fordöjelses- 
kanalen. Derimod er det hyppigt lykkedes at fremkalde Cirroser på 
Dyr ved at inficere dem med Bakterier og Toxiner af forskellig Art. 
Adskillige Forfattere have også hävdet, at en Del af de Cirroser, der 
ikke skyldes Alkohol, opstå på basis af bakteriel Infektion og Intoxi- 
kation; särligt beskyldes Toxiner, der opstå i Mave-Tarmkanalen under 
kronisk gastroenteritis for at virke cirrogent. Dette synes også at 
fremgå af en Sammenstilling af Tilfälde af Cirrose hos Börn og voxne, 
hvor Alkohol og Syfilis formentlig kunne udelukkes som ätiologiske 
Faktorer. Förf. söger dernäst at påvise, at Alkoholen ikke virker 
umiddelbart på Leveren, men gennem en kronisk gastroenteritis, der 
bliver närmeste Årsag til Cirrosen; de såkaldte Alkoholcirroser blive 
da ikke principielt forskellige fra andre. De övrige anatomiske For- 
andringer ved Cirrosen stemme godt med Antageisen af en infektiös 



PATOLOGISK äKATOMI, ALLMÄN PATOLOGI OCH BAKTERIOLOGI. 7 

OpriidelBe af Sygdomroen, således Miltsvulsten, Asciten og: Maye- 
Tarablödnin^erae, h?i8 kliniske Forhold ingenlande kan forklares rent 
aebaisk. Noget bestemt Forhold loellem de forskellige Infektioner 
cf Girroeens anatomiske Form läder sig ikke påvise. 

Äfbandlingen slutter med en Oversigt över 108 Tilfölde af Cir- 
me og en ndforlig Bibliografi. 

H, Jacobcnu, 

nu CfiDERCREUTZ: Ett fall af seiirhiis ralTml» BanUiii. (Från 
UakoBunokhiuets i HeUiogfon kimrgiska afdelning.) Finika lakaretillskapetc 
kadl. 1S99, bd 41, s. 732. 

Äf de räU sällsynta, icke ulcererande, inre stenoserna i ileo-cekal- 
nheb meddelas ett fall, där en mikroskopisk undersökning af det 
fsrtnngda stallet angaf en scirrhus. Det var en 45-årig kvinna, som 
i fiere år lidit af oregelbunden tarmverksamhet, med lidtals nppträ- 
dafide smärtanfall. En liten tumör kunde palperas i ileo-cekalregionen. 
Da resekerade tarmdelen, omfattande nedersta delen af ileum coecum 
•eb angränsande del af colon ascendens, visade vid platsen för valvula 
Baoiiim en jämn, ungefar 4 cm. bred, 2,5 cm. tjock, broskhård ring i 
tarmens inre, beklädd med normal slembinna. Förf. har i literaturen 
fiomit 25 liknande fall, däraf 5 karcinomatösa, 3 tuberknlösa, de öfriga 
!. k. >arreteno8er>, flere af dem sannolikt äfven af skirrös natur. 

Hj. van Bonsdorff. 

INA ROSQVIST: TricoeephalilS dispar. Fimka läkarMallsk. handl. 1899, bd 
il, s. 798. 

Agg af denna nematod anträffades bos en 18-årig fru, som upp- 
nit i Scblesien men tillbragt de senaste 4 åren i Brasilien. Tidigare 
både denna intestinalmask endast en gång förut blifvit observerad hos 
ei person i Finland, nämligen 1875 hos en tjenarinna från Helsingfors. 

B, Sievers. 

V SCBSEL: Moltiplicitet af primftre, maligne Smlster. Hosp.-Tidende, 
R. 4, Bd 7, S. 8^. 

Förf. meddeler tre Tilfålde, hvor der hos samme Individ fandtes 
ioe primäre, maligne Svulster: 

1) 48-årig Mand. Sarkom i larynx udgående fra v. plica aryepi- 
^tiea. Svulsten Qärnes ved Afklipning. Der udviklede sig tilsjne- 
ladende et Recidiv, hrorfor der gjordes oesophagotomia externa; det 
viite sig da, at der fandtes en anden Svulst på Bagväggen af pharjnx; 
den exstirperedes. Den fjåmede Svulst Tar et Kankroid. 

2) 70-årig Kvinde, der döde af diabetes og morbus cordis. Ved 
Sektionen fandtes: carcinoma mammte, sarcoma fusicellulare ovarii, 
Hpoma intestini tennis, fibromjoma uteri, adenoroa mucosae uteri. 

3) 61-årig Mand, der döde af pleuritis og nephritis. I Yentriklen 
faadkes omtr. 30 Svulster, dels Adenomer, dels Karcinomer. 



8 MORD. MED. ARK., 1900, N:r 5. — LITBRATUR. 

I Tilslntning til disse Tilfalde giver Förf. en Oyersigt o?er Spörgi 
målet om Maltiplicitet af primäre, maligne Sfulster. £ii sådan er 
det hele själden, förekommer bjppigst i parrede Organer. Ofteat finde 
Syolster af samme Art, og det kan da vare tvivlsomt, om man bar t 
gdre med en primär Mnltiplicitet eller en Implantation. Meget själ 
dent ere Svolsterne af ganske forskellig Stmktur som i Förf» to forsl 
Tilfalde. 

H, Jacobcew, 

A. PALMBERG: iBfektiORSlirRBB BRTRrRBde StåadpUlkt. Finska Bktrt 
sälUk. handl. 1899, bd 41, s. 888. 

Förf. gifver en öfversikt af de olika teorierna beträffande infektion 
den rent kontagionistiska, den lokalistiska 1. PBTTBNEOFERa »Boden 
theoriec, HuEPPEs ocb FODORs kompromiss af dessa t?änne, Nabgbli 
ocb Metschnikoffs diblastiska teorier, ocb söker genom exempel a 
epidemiologien påvisa, att endast MbtsCHNIKOFFs om gynnande oci 
bämmande satelliter kan förklara de olika fenomenen vid infektion ocl 
särskildt epidemiernas periodicitet, olika intensitet, vissa orters imma 
nitet i allmäubet eller vid vissa tidpunkter o. s. v. Förf. frambålle 
vidare, att ban på grund af en observation år 1886, beträffande dei 
vanliga bladmaskens (nematus ribesii) uppträdande ocb försvinnande — 
att nämligen detta beror på frånvaron eller närvaron af en parasit, son 
innästlar sig i puppan ocb dödar fjärilen — varit öfvertygad om, at 
epidermierna ocb i allmänbet infektionen måste bero på för bandei 
varande 1. afsaknande af gynnande eller bämmande blandformei 
Han anser ofvan anförda faktum från entomologien bilda ett bevis fo 
riktigbeten af MbtschnieofFs uppfattning. Den på senare tid upp 
trädande läran om blandad infektion (tmiscbinfektion», >infection mixte» 
anser ban vara en utveckling af MetschkieofFs rön ocb utan tvifve 
vidare utvecklad komma att lemna förklaring öfver många ännu duakli 
punkter i infektionsläran. Såsom stöd bärför frambåller förf., att rea 
ligbeten visat sig vara det bästa desinfektions- ocb skyddsmedlet, unde 
det att de vanliga saprofyterna eller smutsbakterierna visat sig vara dt 
farligaste blandformer. Det gifves, enligt förf., otvifvelaktigt måog] 
ännu okända blandformer, ocb gäller det för framtidens bygien at 
komma dessa på spåren, ett mål enligt förf. fullt ut lika viktigt, on 
ej viktigare än kännedomen om de specifika sjukdomsämnena. 

Chr. SibeUus. 

T. W. TALLQUIST: Eb metod fttt för praktUkm ändamål direkt nrP 
skatta hemOglobinllAlteB. (Med en skalt.) Finska lakaresalltk. hiQdl 
1899, bd 41, 8. 726. 

Metoden består däri, att man på en bit bvitt filtrerpapper ellei 
ett stycke linnetyg uppfångar en bloddroppe ocb låter den breda ai 
sig, bvarpå vissa slutsatser om fårgkraften lätteligen kunna dragas 
För att sätta en sådan undersökning mera i metod bar förf. uppgjort 
en skala, bvilken tjenar till att för bvarje gång ungefärligen angifvi 
fargstyrkan. Den starkaste färgen å skalan motsvarar det normali 
blodet, den svagaste blodet från en pemiciös anemi med böggradigi 



FATOLOeiSS 4?fATOMl, AtLMÄK FATOLOOl OCH BAKTEEtOLOGt. 9 

BmånJig^T, Det bar visat sig, ntt man med någon öfniug kuntiat 
iiiQ iririj^b*;! med lillbjälp uf den nu Ekaln rHi uppskatta betuoglobin- 
yten inom en felgräus icke öfverstigande 10 % af det riktiga värdet. 
Ketodens stora fordel ligger däri, fttt den ick** erfordrar några kost- 
aiota apparater, och att den når aom håls t kan mi^d lätthet a nr and al - 
Jltf, kar därjämte konstaterat vid blodprof fråu patienter, bebäftadt; 
fied ea anemi af p em i dös karakter, att deu färgade fläcken pft pap* 
fort omgifTea af en smalare eller bredare ofargad eller Intt gulfargad, 
Miif ring. 

v Dm EK: De exotinke Folks aexnflle Ut, Bibi. f. Lag«r, K. 7, Bd 10, 

Fort, der i Anledning af et au det litterärt Arbejde har haft Lej* 
4cW til at sätte sig ind i en stor Mängde etnogra58k Litteratur, 
n^f pl Grundlag af det h eran der indsamledc Materiale en Prerastil- 
% tf de sexuelle Porbold hos aciTiliserede Folkeslag. Der omtales 
Snl de forflkeUi^e knnitige Omdannelser af genitnlia, således Hotten- 
^tifiai* Frembringelae af et >Skört*j Cirkumcisionen sh ve i hos Mand 
0BI bos Kviuder, Spahuing af urethrai der företages af tu ange s^d- 
lÉikaiiske Stämmer, Kastrution; udforligt afhandles Infibulationen, d.v.s. 
^ fcaostige Tillukning af rimu piideudalis. Herefter giver Förf. en 
CHerwgt orer de könslige Forhold, de ind hyrdes og fra vore så for- 
ét]li^ AnakueUer om Blufardighed, om hvad der er Dyd^ og hvad 
^f tT Last. Det fremhäves cndvidere, at Prostitutionen ogs^ findes 
^ liTlstieadc Riicer, og at Per vers ite ler, aom Masturbittion og Pade- 
ttrii iagenluade ere ukendte. I det bele kommer Förf, til den Än* 
u>^, at man ingenlunde kan hävde, at der findes större könslig 
^lig'hed hos ucivilifleredc Folke sia g eud bos de kultivtirede. 



10 KOED. MED. AEK., 1900, N:r 5. LITERATUR. 



InYärteS mediein: HUOO Holsti: Två fall af teUnns, bchand 
lade med antitozin-iDJektioner samt om refloltaten af denna behandling» 
metod. — Gottfrid Törnell: Ett fall af tetani, onakad af magkräfu 

— £. A. HoMÉN: Bidrag till syphilis-tabes-frigan. — Vigoo Cheibtiak 
8BN: Et atypisk Tilfalde af tabes dorsalis. — Chr. Sibblius: Bidrag til 
de ryggmärgen intresserande tumörernas diagnostik och patologiska ana- 
tomi. — W. Pippma: Ett fall af myokloni. — HoLGBR Rördam : For 
höidet mellem angina og^diphtheritis. — E. SCHMIEGELOW : Larynxtoberku* 
lösen. — Max Buch : Annn nSgra ord om den perkntoriska ansknltationen 

— Otto Saitdbbrg: Om idiopatisk ntridgning af matstmpen. — Chb 
JtROBNSBN: Hvorledes ndfSres Marendskylning p& rette Made? — iNi 
Rosqvist: Om Tyfoidfeber-epidemien i Helsingfors nnder sommaren ocl 
hösten 1896. — N. J. Strakdoaard: Oigt og urinsnr Diatese, kritisl 
belyst. — Poul Kuhn Fabbr: Om LedtiUalde hos Blödere. 

HUOO HOLSTI: Tvä fall af tetanas, behandlade med antitoxln-ii^ek 
tioner samt om resoltaten af denna behandlingsmetod. Finski 
läkaresallsk. handl. 1899, bd 41, s. 615. 

Förf. redogör i en längre uppsats for tvanne fall af tetanas, be 
handlade å medicinska kliniken i Helsingfors med antitoxin-injek tioner 
samt sammanställer ur literaturen alla de fall, som annorstädes blif?i1 
behandlade med antitoxin. Beträffande sina egna fall, som gingo till 
hälsa, säger förf. att han icke kunde observera någon påfallande gyn- 
sam verkan af antitoxinet, men häller icke någon ogynsam sådan. Förf 
sammanställer i tabellform 81 fall, af hvilka 48 gått till halsa och 33 
till död, och erhåller, då han medräknar WellneRs i början af åi 
1897 sammanförda 90 fall, af hvilka 49 giugo till hälsa och 41 till 
död, 171 fall af tetanus behandlade med antitoxin, och af dessa slutade 
97 med helsa och 74 med död; mortaliteten utgjorde 43,2 %. 

Vid jämförelse af de resultat, som vunnits vid annan behandling 
af tetanus, finner han, att dödligheten vid med serum icke behandlade 
fall varit 40 å 45 ^, och säger att det foga gynsamma intryck, mau 
får af serumtérapiens verkan, icke förändras om mun granskar beskrif 
ningama öfver sjukdomsfallen och de behandlande läkarnes intryck 
Det ogynsamma resultat, som erhållits i de fall, där serumbehandlingei 
blifvit inledd tidigt efter utbrottet af tetanus, ställer häller icke anti* 
toxininjektioneruas verkan i fördelaktig dager. I 124 fall vidtog anti* 
toxinbehandlingen : 

Inom de 2 första dygnen i 49 fall, däraf döda 34 = 69,4 % 

> » 3—7 > i 49 1 1 » 14 = 28,5 > 

Senare än en vecka i 26» i » 2= 7,7» 

Förf. anser, att man icke kan uttala, att antitoxininjektionems 
stundom utöfva ett ogynsamt inflytande. Däremot, säger förf., synec 
den hittils vunna erfarenheten med ganska stor säkerhet ådagalägga, 
att något synnerligt gynsamt inflytande af de samma ej kan iakttagas^ 
Man kan häller icke säga, att något preparat gifvit gynsammare resultat 
än de andra. E> Sievers. 



INVÄRTES MIDICIK. 11 

607TFRID TÖRNELL: Ett faU af tetani, orsakad af ntågkråtU. Hygiea 

mB, n. t. 384. 

Tetanien yttrade sig genom tonisk kramp i nästan samtliga maskel- 
gnpper i de nedre extremiteterna. Mot slutet tillstötte hicka (dia- 
^maknmp) och lindriga kloniska ryckningar i de öfre extremite- 
inu och underkäken. TrousseaUs och Choastbks fenomen kunde 
4 ihakallas. Uppsatsen åtföljes af en tabellarisk öfversikt af hitintils 
Aiti^Qorda likartade fall samt en literaturförteckning. 

M. Bruhn-FdhrcBus. 

I L HOMÉN: Bidrag tiU syphilis-tabes-ftråiran. Finskt likueflållik. 
kadL 1899, bd 41, s. 654. 

Ett fall af äkta tabes hos en 22-årig man. Då hos patienten 
^ kunde nteslntas, anser förf., att till tabes i detta fall hade dispo- 
'Joi den hos fadern forekomna och troligen försummade lues, sanno- 
^ imderatödd af hans alkoholism. 

Chr. Sibelius. 

noGO CHRISTIANSEN: Et atjrpisk TilflUde af tabes dorsalis. Hosp- 
TMtoiie, R. 4, Bd 7, S, 947. 

Patienten var en 51-årig, gift Dame uden Disposition til Nerve- 
hidelser. I 1870 behandledes hun på Kommunehospitalet for papulae 
Ktoam med Smörekure og Injektioner. I de sidste 20 År har hun 
B« Of da lidt af Bräkninger, oftest i Tilslutning til Menstruationens 
biHndeD, men også i Mellemrummene mellem Perioderne. De opstod 
pkdaeligt, ledsagedes af stärk Kvalme og total Anorexi. Samtidig 
optridte brändende, svidende Smerter i Epigastriet. Et Par Gange 
^séks kaffegrumslignende Masser i det opkastede. En å to Gange 
on Aret har hun haft stärkere Änfald, som vnrede en 14 Dage. EUers 
THe Anfaldene moderate og af omtr. 1 Uges Varighed. De ledsa- 
ga sltid af stärk Krafteslöshed og Medtagethed. For 6 År siden 
^»de hun et särligt voldsomt Anfald med Bevidstlöshed i et Par Dage 
^ Blindhed i flere Timer efter Anfaldet. Fra samme Tidspunkt 
^tiidte Dobbeltsyn. Alierede for den Tid havde hun i et Par År 
periodevis väret häs. Nogle Måneder efter det starke Anfald konsta- 
^es en Ulceration på höj re falske Stemmebånd. I det sidste Par 
Ar har der af og til väret >Kramper» i Blären, urethra og rectum. 
ligeledes for et Par År siden opstod der pludseligt Svulst af höj re 
Hiadled, hvorefier der holder sig en ringe Ansamling. Der har väret 
J>gM«lc, lynsnare Smerter i höjre Underextremitet og i venstre Over- 
«tremitet, Dödhedsfomemmelse i Egnen af höjre n. supraorbitalis og 
i Forlöbet af venstre n. ulnaris. 

Den i*/2 99 indlagdes Pat. på Kommnnehosp. på Grand af starke 
Vcatrikeltilfalde, som indtrådte 10 Dage forad, efter at hun i et År 
^▼de Tårct helt fri. Der fandtes da komplet Paralyse af höjre m. 
f««t ext, oculi, horisontal njstagmus af venstre Öje, når dette holdtes 
i Äo; Pupillerne små, h > v, kantede, reagerede ikke for Lys, kun 
■^•gt for Akkomodation, partiel Atrofi af höjre Papil, nedsat Berörings- 



12 NORD. MED. ARK., 1900, N:r 5. — LITERATUR. 

folelse i Egnen af höjre n. supraorbitalis, Parese af venstre StemiDi 
band. Ventrikelfunktionen normal. Senereflexerne manglede på Ovci 
extremiteterne; på böjre Underextremitet kunde Knäreflex fremkald< 
en enkelt Gäng ved Indläggelsen, senere ikke på nogen af Sidem< 
ROMBEROs Symptom ikke til Stede. Ingen Ataxi. Under Hospital) 
opboldet udviklede sig en utvivlsom Ataxi af venstre Overextremite 
Efter 6 Dages Forlöb svandt Yentrikeltilfaldene fuldständigt. I böji 
Håndied fandtes ringe Ansamling, Ligamenteme löse, Sublaxation i 
Handen i volar Retning, betydelig Diastase mellem Knoglerne og fi 
Skaren ved Bevägelser af Ledflademe mod binanden. 

P, D. Kock, 

CHR. SIBELIUS: Bidrag till de ryggmärgen intresserande tumöremi 
diagnostik och paiolOgiska anatomi. Finska lakaresällsk. htDdl. 189! 
bd 41, 8. 1021. 

Detaljerad klinisk ocb patologisk-anatomisk beskrifning af ett frå 
första refbenet utgående, ryggmärgen starkt komprimerande aarkon 
Kliniskt voro anmärkningsvärda de initiala oknlopupillära symptome 
(bögersidig miosis och minskning af ögonspringan), patellarreflexemi 
bastiga försvinnande, oaktadt de direkta reflexbanorna med stor sanne 
likbet voro intakta, ocb framfor alt frånvaron af smärtor, trots att sai 
komet växte kring de spinala bakre rötterna, komprimerande såväl dess 
som ryggmärgen i icke ringa grad. Orsaken till detta sist nämnd 
forbållande anser förf. måbända vara att söka i småcelliga sarkomei 
växtsätt, hvilket, såsom den mikroskopiska undersökningen utvisar, syn< 
lemna stöd för antagandet, att lymfstasen i de sensibla rötterna, reda 
då kompressionen af de nervösa elementen ännu var relatift ringi 
hunnit utvecklas därhän, att den gjort resp. nervelement funktionsodu^ 
liga. 2 bilder. 

Chr. Sibelitu. 

W. PIPPING: Ett fall af myokloni. Finska lakaresällsk. handl. 1899, bd 4! 
8. 1000. 

Förf. meddelar beskrifning öfver ett fall af myokloni bos en 1^ 
årig torpareson. 

E. Sievers, 

HOLGER RÖRDAM: Forholdet meUem angina og dipktheritis. Hosp 
Tidcndc, R. 4, Bd 7, S. 931. 

Af nogle Meddelelsen vedföjede Kurver ses, at Antallet af Angini 
og Difteritilfälde i Årene 1889 — 1897 ber i Landet have fulgt hinai 
den så nöje, at man fristes til at tro, at de 2 Sygdomme enten m 
stå binanden meget när, eller at det mere beror på Tilfäldighedei 
individuel Disposition o. 1., om Infektionen skal udvikle sig til e 
angina eller en diphtheritis. — Er der Forskel på de 2 Sygdomm< 
må, i Fölge Förf., enten roange Anginatilfålde fejlagtigt anmeldes soi 
sådanne, medens en bakteriologisk Undersögelse måske vilde vise, a 
de vare Difterier, eller et fälles Årsagsmoment (Vejrliget!) måtte kund 



INYABTBS HXDICTN. 13 

fiéei, som disponerede til dem bägge. For Vejrligets Betydning tåler, 
ft bsf^ge Sjgdomroes maximam falder i Januar eller December, mini- 
miua i September. 

Chr. Ulrich. 

I SCHMIE6£LOW: LarjBxtllberklilosen. Hospitals-Tidende, R. 4, Bd 7, 
11040. 

Förf. giver en Oversigt över de Tilfalde af Larynxtaberknloee, 
cs ere bebandlede i 1898 pä Universitetets Hals- og Örekliniker pä 
^ Kgl. Frederiks Hospital og frembäver de Vanskeligbeder, Diagnosen 
i lidelsen kan afstedkomme. Sarligt er dette Tilfalde, hvor det drejer 
c; om klinisk set primär Tuberkulose i larjnx. Han meddeler end- 
vrieie, kvor vanskeligt det kan vare at skelne mellem Kancer og Taber- 
hk»e, og beskriver närmere et Tilfalde, der illastrerer dette Forhold. 
I^ drejede sig om en 60-ärig Mand, der led af en ulcerativ Ny dan - 
dse i Stroben. Den mikroskopiske Diagnose af exciderede Stykker 
^ pä et Adenokarcinom, men efter at han var opereret (Tyreotomi 
«^ ^imelse af Nydannelsen) manifesterede Sygdommen sig som en 
Tdmkiiloae. Patienten döde af sin Tuberkolose. 

Han minder om, at Häshed hos en Ftisiker ikke behöver at skyldes 
tt Tnberkolose i larynx, men kan vare et Udtryk for en Abdnktor- 
pueK, fremkaldt ved plevritiske Exsndaters Tryk pä nn. recurrentes 
if illnBtrerer dette Forhold ved en lagttagelse. 

Slntteligt kommer han ind pä den lokale Terapi, som i mange, 
flcrtil egnede, Tilfalde giver udmärkede Besultater. 

Schmiegelow, 

äil BUCH: Innu några ord om den perkntoriska anskultationen. 

nuka UkarewUsk. handl. 1899, bd 41, s. 1066. 

Förf. gör ett tillägg till ett tidigare meddelande (Finska läkare- 
ttBsk. handl. 1898, n:r 7) om den perkntoriska auskultationens värde 
fom diagnostiskt medel. Han framhäller, att icke allenast gashaltiga, 
ataa ifVen fasta organers gränser kunna bestämmas; sälunda kan man 
t fnm hjärtats absoluta gräns äfven till höger, afgöra huru stor del 
af Teatrikeln är betäckt af hjärtat och lungan, bestämma lefverns grän- 
K7, äfren de som betäckas af refbenen. Till och med kan man be- 
itämma den sulcns, som afskiljer den högra och vänstra lefverloben. 
Maa kan också fä fram den lätta insnöming, som antyder öfvergängen 
fein ventrikelns fundnsdel till antrum pylori. 

R, Sievers. 

OTTO SANDBBR6: Om idiopatiak utvidgning af matstrupen. Hygiea 
18», II, 8. 315. 

?örf. lemnar utförliga sjukhistorier öfver tvänne af honom iakt- 
^^Bi fall af spolformig utvidgning af matstrupen. Det första fallet 
är iakttaget under loppet af 6 är och anmärkningsvärdt därigenom, att 
de sjukliga symptomen forsvunno under sondbehandling. Pat. lärde 
■^ att Bjälf använda magsonden, och de obehag, han tid efter annan 



14 NORD. HED. ARK., 1900, M:r 5. LITERATUR. 

forsporde vid sväljningen, gingo snart tillbaka efter några sonderingi 
I det andra fallet (iakttaget under något mer &n 3 års tid) me 
förde likaledes sonderingen en betydlig forbättring. En stagnation 
födoämnena kunde emellertid äfven vid den sista undersökningen ko 
stateras, i det vid pass 200 kem. slemblandad, gråbrun vätska up 
hemtades med son den från matstrupen. 

I anslutning till sjukhistorierna lemnar förf. en öfversikt öfv 
bltintils i literaturen beskrifna fall (40) af idiopatisk utvidgning 
matstrupen. Uppsatsen afslutas med en Öfversiktlig framställning 
sjukdomens etiologi, sjmptomatologi, diagnos, prognos och behandlin 

M. Bruhn-FåhrcBus. 

CHR. JiJRGBNSEN: Hvorledes udfSres MaYeadskylnliiir på rette Mådi 

Hogp.-Tidende, R. 4, Bd 7, S. 895. 

Der gives nogle praktiske Vink til Udforelsen af Maveudskjlninj 
Venstre Pegefinger bör ikke föres ind över Tungeroden for derved 
lede Sonden, idet Manipulationen fremkalder Klögnioger og er unö( 
vendlg, når man blöt opfordrer Patienten til at synke. Det er ove 
fiödigt at besmöre Sonden med Fedt, Vaselin o. 1., eftersom Mani 
slimen afgiver tilsträkkeligt til Rörets lette Gliden. Sonden bör väi 
10 å 12 Millimeter i ydre Diameter, 70 å 90 Centimeter läng, mc 
2 Ojne og udfyldt Bund. Slangen, der ved et Glasrör forbindes mc 
Sonden, bör vare 2| Alen Inng. Tragten rummer ^ å | Liter. Di 
er af Vigtighed, at Pat. holder sig i let foroverböjet Stilling, id< 
Mundslimen da får frit Aflöb. Udskylningen foretages med ^ Liit 
lunkent Vand og gentages omtr. 4 — 6 Gange, til Skyllevandet er rei 
og Ventriklen tömt. 

Förf. anbefaler i Modsätning til de fleste tyske Specialister i 
foretage Ventrikeludskylningen om Aftonen, idet en Tömning og derp 
fölgende fuldständig Uvile i omtr. ^ Dögn, i h vilket Ventriklen ka 
genvinde sin tonus, formentlig må vare heldig for Organet, samtidig 
med at ludividet med det gärende Maveindhold befries for et gen< 
rende Avtointoxikntionsfokus. Näringstabet ved denne Metode ansli 
kun ringe, og Ernäringen synes efter Forf:s Angivelse ikke heller ] 
lide herunder. Det tilrådes ydermere såvidt muligt ut lade Pat. sel 
foretage sin Maveudskylning i Hjemraet. Efter 3—4 Séancer ville d 
fleste med lidt Assistance kunne foretage Udskylningen, ligesom roa 
hurtigt vil lare at komme över de kendte Småhindringer for Skylh 
vandcts frie UdlÖb ved at foreholde den syge fuldkommen og omhjj 
gelig Tygning. Man får endelig at vide, at for roange Patienter ra 
Mavendskylningen — ligesom Tandrensning m. m. — höre til d( 
dagliga Toilette. 

I noget Qärnere Förbindelse med det mcddelte beröres med nogl 
Ord Värdien nf den intern e og af den kirurgiske Behandling af Mavt 
lidelserne. 

Chr. Ulrick, 



INVÄRTES MEDICIN. 15 



DiiBOSQVlST: Om tjfoidfeber-epideaiieii i Helsiiiffon vader soMma- 
Kl oek MeteB 18M. (Från Maria sjnkhaB i HeliiDgfon.) Finska läkare- 
iSliL knai. 1899, bd 41, i. 937. 

Författarinnan lemnar en utförlig klinisk redogörelse öfver 147 
yi af tjfoidfeber, som sommaren och hösten 1896 voro intagna å 
Mfflsda sjnkfaas. Hon framhåller att tyfoidepidemien detta år i vissa 
tsiseenden afrek beträffande sjukdomsbilden från den samma vid en 
tffä^ tyfoidfeber. Så saknades i de flesta fall ett prodromalstadium ; 
ftami steg hastigt och uppnådde sitt maximum redan några dagar 
éa insjuknandet. Eoseolautslaget inträdde relatift tidigt och var i 
lÄB^ £dl af storfläckig beskaffenhet. Svåra störningar från nervsystemet 
ibides nästan fullständigt. Såren i tarmkanalen voro ofta utan syn- 
bt sammanhang med de PBTERska plaquerna eller solitära folliklarna 
^ de långsträckta såren enligt regeln stälda med sin längd-diameter 
itVDens tvärriktning. 

B. Sievers. 



X J. STRAXDGAARI): Gigt og luiiisiir DUtese^ kritisk belyst* Dissert. 
KänksTa 1899. Jac. Land. 287 Sider. 

Afhandlingen, der hovedsageligt omhandler Qigtens Symptomatologi 
% Patogenese, falder i 3 Hovedafsnit: 1) Klinisk Del, 2) Epiknse 
n 3) Dyreforsög. 

I Mangel af en egentlig Definition på den urinsure Diatese angives 
•011 falles Kendemärke for herhen hörende Sygdomme: Tilstedevärelse 
if rt OTerskud af Urinsyre i Blodet, i Väveue eller i Urinen. 

£a dominerende Bolie spiller som bekendt Ledgigten i den urin- 
sve Diatese; dens Opträden kan vare både akut og kronisk, men i 
övrigt fremhyde talrige Variationer i Forlöb og Varighed, så at Syg- 
^^oomen stundom får en vis Lighed med febris rheum., med arthritis 
^^ormans o. fl. — Blandt Forf:s 191 Tilfålde fandtes kun 14 Krinder, 
Mket Forhold omtrent svarer til det, som er kendt andctstedsfra. 
^ formenes, at den krupöse Fnevmoni er omtrent ligeså hyppig ved 
i^^^ntig som pleuritis ved febris rheumatica, hvilket dog ikke er när- 
*«re dokuiuenteret. 

Under Benävnelsen abartikuldr Gigt sammenfattes en Del Symp- 
*«oaer, der kanne opträde selvständigt, d. e. uden Ledtilfalde. Den 
«ni»are Diateses Fänomener i Bamealderen, i Opväxteu og i den 
J^iöe Alder beskrives her närmere, og der gives en udförlig Fremstil- 
ff af den abartikuläre Gigts Opträden i de enkelte Organer. I 
Verresystemet, i Huden, i Urin- og Könsorganerne, i Fordöjelseflorga- 
*^nic, i Kredslöbsorganerne, i Musklerne og i Sandseorganerne. — 
^ nogct gådefulde Slägtskab mellem Gigten og lithiasis biliaris, adi- 
positas m. fl. dröftes ikke närmere, medens Blyförgiftningens Betyd- 
^g illostrcres ved en Sygehistorie. Det fremhäves, at Tuberkulosen 
>ptrldtc 20 Gange blandt de nävnte 191 Gigtsyge. — Et lille Afsnit 
**? >Gigt hos Dyr> supplerer i mange Henseender det meddelte, og 
S^er et godt Indblik i den urinsure Diateses Opträden og Kende- 
aärker. 



16 NOKD. MED. ARK., 1900, N:r 5. — LITERATUR. 

Som det centrale i Afhandlingen fremträder Spörgsmålet om Gi* 
tens Väsetif og Förf. genneragår i den Anledning de vigtigste herbc 
hörende Teorier fra Lägekun stens tidligste Tider til Dato, ligefra Lan 
om Slimens og Galdens Övergång i Leddene (HiPPOEBATES og GalE] 
fra • Lären om Safternes mangel fulde Koguing (Stdenham) til de m 
derne Hypoteser om et Ferment og et Gigtstof (V. NOORDEN < 
Klbmperbr) som Årsag til Urinsyreadfåldningen. Ved en kriti) 
Yurdering af de forskellige nyere Teorier vises, at Lfiren om Uri 
syrens Retention ved de patologisk forandrede Nyrer er uholdbar, efU 
som Nyren ikke sjftldent er befundet fuldstftndigt sund. (Jrikämien n 
herefter bero på en Hypersekretion. Det er imidlertid ikke sandsy 
ligt, at Urikamien er Gigtens egentlige Arsag, eftersom mange Sy 
domme og Fodringsforsög, hvorved Urikämi påviseligt opstår, ikke e 
forbundne med Urinsyreudfaldning i Leddene. Heller ikke Blode 
Reaktion — den formodede formindskede Blodalkalescens — kan ba^ 
Betydning, idet Undersögelser have godtgjort, at Blodet bos gigtsyi 
gennemgående reagerer som bos sunde. Også den af Ebstein på an 
tomiske Undersögelser grundede Antagelse, at Urinsyren er tifböjel 
til at ndftUdes ved og om nekrotiserende Väv, har ved Forfrs Inje 
tionsforsög på Kanin (Nr. 4) vist sig uboldbar, idet Uratoplösningen 
tydeligt nok selv fremkaldte Nekrose i det omgivende Väv. Man kaD( 
injicere indtil 1 Gm Urinsyre intravenöst på Kanin, uden at Dyret 1( 
berunder, kun i Urinkanalerne fandtes Uraterne aflejrede. En Del fo 
skellige Injektionsforsög i pleura, peritoneum og forreste Öjnkamm 
bave vist, at Urinsyrens toxiske Ävne kun er ringe, og det ligger de 
for när at antage, at Urinsyren ved Oigten er et Produkt af selve di 
patologiske Proces. Hvad endelig angår Sygdonisårsagen mener Fort 
at der er värd at overveje, om ikke Gigtens Sygdomsgift var af inft 
tios Oprindelse, 

Hovedpunkterne af Forf:s Argumentation i så Henseende ere: i 
Gigtens kliniske Billede i ikke ringe Grad ligner de infektiöse Le 
sygdommes, särlig Gigtfeberens, at Gigtanfaldets Begyndelse med Pr 
dromer, Hovedpine, angina, den betändelsesagtige Tilstand om Le 
(lene, Feberen og det uregelmässige dels springende, dels lokali8ereD< 
ForlÖb stärkt minder om en Infektion, at det patol.-anatomiske BiUe< 
endvidere tåler i Favör af Hypotesen, idet der findes en veritabel I 
flammationsproces i Brusken, Injektion af synovialis og Forögelse 
Synovialvädsken, der endog kan blive purulent, og endelig at Process 
ofte forlöber som ved andre Ledbetändelser og ikke själdent går of 
i Ankylose. I Förbindelse bermed sammenlignes topbi med de ostei 
Knuder ved tuberkulöse og syfilitiske Ledlidelser og särligt med < 
fra revmatiske Ledbetändelser kendte periartikuläre fibröse Knuder, < 
det anföres ydermere, at mikrobiel Virksoinbed påviseligt kan fremkali 
Urinsyredannelse i Organeme, f. £x. Forrådncisesbakterier i Milt< 
(HORBACZEWSEI), i Exsudatet ved Pnevmoni, tuberkulos pleuritis ( 
perltonitis. Slutteligt nävnes nogle Momenter, som for Ledgigtens Ve 
kommende minde om de akute Infektionssygdomme, såsom Sygdoi 
mens periodiske Opträden og dens Opträden efter andre akute Infi* 
tionssygdomme som Influcnza, malaria, Tyfus og Gonorré. 



INVÄRTES MEDICIN. 17 

Alt i alt indrommes det dog, at de anstillede Betragtninger t&- 
sestii^ ere af teoretisk Natur, at Gigtens Tiras endnu er akendt, og 
3t det for Tiden ikke er mnligt med Sikkerhed at udtale lig om (}ig- 
tRH ofT den nrinaore Diateses Patotrenese. 

ifkandlingen alntter med en udforlig GengiveUe af en R&kke Syge- 
kntorier og Om ta] en af nogle interessante Injektionsforsög med Urat- 
cplöodiiger på Kaniner i Veneme, i Leddene og snbkntant. 

Chr. Ulrich. 

mi KUHN FABBR: Om Ledtilfllde hot BlMere. Hosp.-Tideade, R. 4, 
W 7, 8. 876. 

Förf. meddeler en Sygehistorie om de i Överskriften n&vnte Led- 
^Side. Den ombandler en 20-årig Blöder, hvis Ledlidelse, der be- 
f^iuite i hans 6te Ar, er karakteriseret ved hyppigt gentagne dels 
^oiitaoe, dels travmatiske Ansamlioger i forskellige Artikalationer. 
idaidene, der sadvanligt stode på nogle Uger, vare afebrile, förbundne 
B€d stark Smerte og Fnnktionsforstyrrelse. Der var på Hospitalet 
pimiig Ansamling i Knäleddene, hvor der tillige foltes Krepitation. 
ladioskopi viste ikke ossdse Forandringer. 

Med Sygebistorien som Udgangspunkt meddeles nu de Opfattelser, 
^r, Yedrörende de hämofile Ledtilfaldes Karakter ere gjorte gäldende. 
Det godtgöres her, at den gamle Antagelse om Ledtilfåldeues revma- 
tske Oprindelse ikke er holdbar, idet Undersögelse af Ledhulen og 
hnktarer bave påvist, at der omtrent aliid er Blodansamling t Leddet^ 
iedsiget af en kronisk Betåndelsestilstand, som sandsynligvis fremkaldes 
if Blodndtradningeme. — På Grundlag af 23 i Literaturen offentlig- 
sjorte Tilfalde beskrives Ledlidelsen klinisk og patologisk-anatomisk. 
Bjppigst angribes Knäleddene, men Affektionen er sådvanlig polyarti- 
(aär. Trauma og Anstrengelser ere Årsagsmomenter, selv om den 
ipoitane Optråden turde vare almindeligst. Leddet fyldes pludseligt 
c? Toldsomt med Blod og i Löbet af ^—1 Dag når Udsp&ndingen af 
Kipslen sit maximum. Integumenteme ere blege, jävnligt med Ekky- 
Bosedannelser. Smärteme ere häftige, og Ömheden for Beröring og 
BfTagelse betydelig. Stundom kunne de subjektive Fånomener dog 
nrt mildere. Ted passende Behandling svinder Anfaldet i Löbet af 
Bogie Dage eller Uger. De senere Anfald, der indfinde sig med vex- 
leode Mellemrum, ere gennemgående mindre heftige end det förste, 
licddet kan i Begyndeisen genvinde sin naturlige Bev&gelighed, men 
Kaere indtrader som oftest en kronisk Betändelsestilstand med Destruk- 
tion af Bmsken og Kapslen, Fortykkelser i synovialis og Ankylose eller 
^laphed af Leddet. Absces- eller Fisteldannelse observeres ikke. I 
et tidligt Stadium er Ledhulen fyldt med Blod dels flydende, dels 
koagaleret, den fortykkede Kapsel er imbiberet med Biodfarvestof. 
Seaere går Ledhulen tabt ved Ben-Brusknydannelser og Adhärencer, 
Of? Ligh^en med arthritis deformans bliver udpräget. — Det er ind- 
IjBende, at Diagnosen under visse Omständigheder kan v&re meget 
▼aukelig, exempelvis når Ledlidelsen indfinder sig, forend Hämofilien 
W manifesteret sig, eller når Ledaffektionen kompliceres med andre Li- 
miter såsom Tuberknlose. 

Nord. mtd. arkiv. Arg. 1900, 2 



18 NORD, MED. ABK., 1900, N:r 5. — LITERATUE. 

Slutteligt advares indträngende mod operativ Behandling af de bämo- 
filé Arthroiter, hvorved selv fremragende Kirurger bave höstet bitre 
Erfaringer. 

Chr. Ulrick. 



Kimrgri och oftalmlatrik: K. K. K. Lukdsgaard: Et Tilfäide 
af HTpopyonkeratitift med Renkoltnr af Gar. — JÖEOBN Möller: Nogle 
Tilfalde af otogen Pjämi. — Dansk oto-laryngologisk Förenings Forktnd- 
linger. 3dje— 4de Mode. — Valdemar Klein: Om nogle små Foran- 
dringer Ted Macejbnzi£'s Tonsillotom. — Jbkb Sghou: Den möderne 
Ventrikelkimrgi. — H. MaaG: Kolecystotomi. — Carl Lorektkek: 
Nogle diagnostiske Instrnmenter ved Mare- og Tarmsygdomme. — E. Sak- 
delik: Ett fall af appendicitis perforativa i en ingrinal bråcksäck. — 
Ali Krooius: Bidrag till kannedomen om dermoidcysterna i bäckenbind- 
Täfven. — Aug. Elmgren: Ett fall af laxatio clavicnlfe snpra-acromialis 
completa, bebandladt med operation. — Ivar Frhs: Om den kimrgiske 
Klinik i Halle a. d. Saale. — AsBAR Ahlström: Om sterilisering tf 
sönder. 

K. K. K. LUNDSOAARD: Et TilfiUde af HypopTonkeratitis med Sen* 
knltur af €far. Hosp.-Tidende, R. 4, Bd 7, S. 971. 

En 35-årig Mand fremböd på venstre comea et rundt, 2 — 3 Mm. 
stort, OYerfladisk ulcas, med lidt grålig, uren Bund; Randene stejle, 
nedadtil underminerede ; middelstort Hypopyon. Ingen iritis eller Tåre- 
vejalidelse. Lidelsen begyndte omtr. 14 Dage forud i Förbindelse med 
berpes på övre Ojelåg. 

Der anlagdes en Kultur fra Sårets underminerede Del på en Agar- 
plade. Efter 24 Timers Henstand ved 37'' fandtes talrige Kolonier af 
Gårceller i forskellige Udviklingsstadier ; ingeu Bakteriekolcfnier. Lig- 
nende B«sultat ved Udsäd på Ascitesagar 3 Dagar senere. 

Den vundne Gärform voxede godt på Agar og Maltagar samt i 
Boaillon og Maltvand. Ved Indpodning på Dyr viste den sig tydeligt, 
men ikke stärkt, virulent; også ved Indpodning på Dyrecornca frem- 
kaldtes en Betandelse, der dog ikke ledsagedes af Hypopyon. 

Édm, Jensen, 

JÖROEN MÖLLER: Nogle TUfftlde af otogen Pyftml. Hospitals-Tidende, 
R. 4, Bd 7, S. 1247. 

Meddeler 4 Tilfalde, iagttagne på Garniso nssygebuset i Köben- 
havn, alle drejende sig om akute Mellemöresuppurntiouer, uden Reten- 
tionstilfälde fra proc. mastoideus. Tilfåldene, der bestå i springende 
Temperaturer, nogen Dösighed, i to Tilfalde Miltsvulster, minde om 
tyfoid Feber. Efter en halv Snes Dage opträder der Exsudater i for- 
skellige Artikulntioner, og disse Ledtilfalde svinde af sig selv gradvist 
liden operativ Behandling. 

En kort Oversigt över den otogene Pyämi's Literatur afslutter 
Afbojdet. 

Schmiegehw. 



KIRUBGI OCH OFTALHIATRIK. 19 

oto-lftrjn^logisk Foreiiinf s Forhandlinger. 34j6— ^6 MSde* 

Tgeikr. f. Lager, IL 5, Bd 6, S. 1160 og 1213. 

2åie KOde: Lördag d. 21de Oktober 1899. 

1) 6. KL£B: Fremstillede en 57-årig Mand med cancer laryngia^ 
kl Tar inoperabelt, aköndt det kun havde generet Manden i 2 Måne- 
k. Det fyldte störste Delen af larynx og strakte sig ind i sinus 
^jiifbrmis. 

2) G. Klsb fremviste mikroskopiske Snit /ra en lupua nan hos 
» 17-årig Pif^e (se Forhandl. fra 2det Mode). 

3) 6. Klsr demonstrerede en tuberkulos tumör nast udgående 
fa septam bos en 54-årig Kone. 

i) E. SCHMIBGELOW: Dohbéltsidig Abduktorparese hos en 17- 
Is^ Maod. Lidelsens Oprindelse var af perifer Natur. Arsagen var 
rkeiigris et Tryk, fremkaldt ved en svullen betäudt Mediastinalglandel 
pi den venstre nervus recurrens, medens den höj re n. reourrens måtte 
3st^[» at vare impliceret i plevritiske Betandelsesexsudater omkring 
^re Langespids. 

5) E, SCHMIEGELOW fremstillede en 31-årig Kvinde, der fremböd 
Sjaptoroer på en inspiratoriak Olottisspaame, som kort för hun hen- 
^i^ til SCHMIEQELOWs Behandling, havde nödvendiggjort Trakeotomi. 
Hu Tar omtrent helbredet, da hun fremstilledes. Behandlingen bestod 
i piykisk Beroligelse, kolde Afvadskninger, Järn-Arsenik og lokal Be- 
iiffldHng af en Svälgkatarr. 

6) A. C. GröNBECH beskrev en 8 Ars i övrigt blind Pige med 
a tomor (et Näsesvälgfibrom) i Nåsesvälgrummet. Lidelsen er over- 
^entlig själden hos Börn under 10 Års Alderen. 

4de Köde: Lördag d. 27de November 1899. 

1) A. C. GröNBECH foreviste en ung Pige, 20 År gl., med Tw 
^trhlose i Nåaen^ Svalget og Struben, Behandlingen havde bestået i 
ndikrabning af Granulationsvävet i Näsen med skarp Ske og Penslinger 
^ Nisen, Svalget og Struben med en 30 % Oplösuing af Sulforin- 
^Inatrium, hvorved Tilstanden havde bedret sig betydeligt. 

2) Valdbmar Klbin omtalte et Tilfalde af catharrus ventriculi 
»B indirekte Årsag til Efterblödning ved FjåmeUe af adenoide Vege- 
[tUioner. Blödningen optrådte 12 Timer efter Operationen hos en 11 
Aa Pige og var ret voldsom. Barnet led af en kronisk Muvekatarr 
■ed Brakninger, som K. antog for Årsagen til Blödningen. ^ 

3) E. SCHMIBGELOW demonstrerede en Patient, en 8 Års Dren^, 
^^ kd af en kronisk Mellemöresuppuration, som gav Anledning til 
^etentionstiHalde og Sjmptomer, der kunde minde om en begyndeiide 
^Jfoid Feber. 

4) E. SCHMIEOELOW fremstillede en Dreng som han havde ope- 
'^let for udbredt caries i Tindingebenet, Fgdmi, stor epidural Absces 
» /o«a cranii post.; Helbredelse. 

5) NöRREGAARD: 14 Års Dreng med recidiverende Näsesvålg- 



20 NORD. MED. ARK., 1900, N:r 5. LITERATUK. 

6) V. SäXTORPH StbiN: Foredrag om Oto-laryngologeme og 
Sygékasserne. 

Schmiegelow. 

VALDEMAR KLEIN: Om nogle små Forandringer red Mael[eniie's 

Tonsillotom. Ugcskr. f. Lager, R. 5, Bd 6, 1136. 

Föreslår, for at lette og sikre Instrumentets Arbejden, folgende 
Forandringer: 1) Vinkelret, vägtigt Handtag, med forholdsvis kort 
Talon; 2) kort Spade uden skarpe, skärende Kanter på Siderne; 3] 
jävnt buet Fjeder; 4) kan én Tap i Fjederen. 

Schmiegelow. 

JENS SCHOU: Den möderne Yentrlkelkimrgi. (Pröveforelasning.) Uge 
skrift f. Lager, R. 5, Bd 6, S. 985 og 1010. 

Förf. begynder med at omtale, at för LISTER var peritonfenm e< 
noli me tangere, og at den möderne Underlivskirurgi först i de senerc 
Ar liar flet Vind i Sejlene, efter at Aseptik bar aflöst Antiseptik, og 
nt den nu er nået til meget store Eesultater og har draget Sygdorome 
som tidligere vare Medicinernes Domäne, ind under sig, hvad dei 
bar fört til nogen Rivaliseren. Förf. anbefaler godt Sammenarbejd< 
mellem Kirurg og Mediciner. 

Berefter går Förf. över til at omtale den historiske Udvikling a 
Ventrikelkirurgien. Florian Mathis er den förste, der i 1602 ba 
foretaget en Incision i abdomen for at Qarne en Kniv, der af Fejl 
tagelse var slugt. Den blev extraberet men synes at have värot i Fän 
med selv at bane sig Vej ud gennem Underlivsväggen. Danib] 
SOffWABE er den förste der i 1635 gjorde Gastrostomi. Egebjerc 
föreslår i 1837 Gastrostomi for Striktur i oesopbagus. SÉDILLO! 
foretager den 1849 förste Gäng i Frankrig, og i 1853 gör Fenger 
Köbenbavn Operationen uafhängigt af SÉDILLOT. AUerede i 1810 före 
slår Merrem at göre Pylorusresektion for Stenose af pylorus. 187^ 
bringer BiLLROTH Spörgsmålet igen på Bane og viser ved Dyreexperi 
menter, at det läder sig göre. PÉAN er den förste der i 1879 forc 
tager en resectio ventriculi, der gentages af Etdigier 1880. Bägge 
Patienter döde. 29 Januar 1881 foretager BiLLROTH Pylorektomie 
med heldigt Udfald, og samme Är gör WÖLFLBR Gastroenterostom 
efter NiCOLADONIs Anvisning. I 1886 foretager Heineke Pylorc 
plastikken for cikatricielle Pylorusstenoser. 

Samtidig med Kirurgeme arbejdede Medicinerne i ö?rigt på Vet 
trikelsygdomme, og efter at KUSSMAUL i 1869 havde indfört Mav< 
sonden, lärte man at stille rigtige Diagnoser ofte på et tidligt Stadiun 
navnlig efter at Leube o. a. havde vist Betydningen af den kemisk 
Undersögelse af Maveindholdet. 

Individet kan udmärket godt undväre Ventriklen, hvad talri| 
Jejunostomier og totale Gastrektomier har vist, og Forstyrrelser i Vei 
triklens Kemisme får först Betydning, når den forbindes med en Fot 
ringelse af Yentriklens Mobilitet. Den motoriske Insufficiens er de 
röde Tråd, der går igennem Ventrikelkirurgien. 



KIRUBGI OCH OPTALMIATRIK. 21 

For at de motoriske Fanktioner skulle vare i Orden, må der vare 
et ftxit Forfaold mellem den nddrivende Kraft, den Tyngde som Mave- 
iidboldet repräsenterer og Vidden af Ventrikelndgangen. 

Förf. omtaler na Forskellen mellem motorisk Insufficiens og dila- 
tatio Tentricoli og viser, at den motoriske Insufficiens ofte er ledsaget 
af Ektad af Yentriklen, hvorimod dilatatio ventriculi ikke altid behöver 
ä Tire motorisk insofficient. 

Det er vasentligst de kroniske Tilfalde af Ektasier der have Inte- 
nR, hforfor Förf. särligt omtaler dem. Årsa^eme ere: 1) medfödte 
Sraoier, 2) Pylomskarcinomet, 3) cikatricielle Forsnävringer efter 
L'Kn, 4) spastisk Stenose, 5) Gastroptoser, 6) benigne tumöres i 
plonu og endelig 7) Lidelser udenfor Ventriklen, der trykke p& Py- 
Ignispaitiet 

Sjmptomeme på den kroniske Ektasi fremsåttes og omtales ndför- 
%ere, hYOTtder Förf. går över til de objektive Symptomer ved Ven- 
mkelektasien og omtaler Undersögelsesroetodemes forskellige Värdi. 
Be objektive Undersögelser bestå dels i at konstatere, at Ventriklen er 
Kvalet, dels i at påvise at der er Stagnation ; men Diagnosen er der- 
led ikke i Orden. Det gälder nu om at fastslå hvilken af de oven- 
UTite Arsager der kan ligge til Orund for Lidelsen, og i så Henseende 
^mlkiiver Förf. enkelte Momenter, som må tages i Betragtning, og som 
bmne vare vejledende: 1) Patientens Ålder kan kun med stort Forbe- 
^yi tages til Indtagt for den ene eller anden Kategori af Sygdomme. 
^) Tomor mangler ofte ved benigne Stenoser. Ved maligna Stenoser 
^il tomor som Regel kunne påvises. 3) Sygdommens Varighed er kort 
(dt maligne Processer, läng for benigne. 4) Sygdomsforlöbet. Symp- 
^^^Mmt ville ved maligne Processer trods energisk Behandling stadigt 
fcnirres, hvad der ikke altid er Tilfaldet ved benigne. 5) Uåmate- 
3(9e. Kaffegramslignende Bråkninger träffes ottest ved cancer, friskt 
Blod ved ulcus. Den kemiske Undersögelse af Ventrikelindholdet giver 
cfte men ikke altid gode Holdepunkter, ligeledes den mikroskopiske 
, l'iden^clse. 

I Porf. går derefler över til at omtale Indikationeme for de kirur- 
l^ke ladgreb og stiller som förste Betingelse, at den interne Medi- 
ciner må have erkläret sig fallit. Derefter omtales Indikationeme 
'^ de forskellige Operationer. 

Ved de medfödte Stenoser i pylorus vil Förf. foreträkke Gastro- 
«teiottomi. Ved medfodt timeglnsformet Ventrikel foretrftkker Förf. 
^^»troplastik, men ved den erhvervede timeglasformede Ventrikel og 
^ dkatriciel Stenose af pylorus skal man efter Förf. göre Gastro- 
«teroitomi. 

Ved benigne tumöres, der obturere pylorus, kan man, hvor det 
let ladcr sig göre, exstirpere tumöres, hvis ikke Gastroenterostomi. Er 
^^ lidelser, der udvendigt fra komprimere pylorus, fjämes disse, hvis 
^ er muligt; man skaffer således Pat. af med Kavsallidelsen og den 
*biiidirc Stenose, hvis ikke Gastroenterostomi. 

I Tflfålde af Gastroptose vil Förf. ikke foretage Gastropexi, som 
*<^8i3iö o. a., men derimod Gastroenterostomi. 

Ludvig Kra/L 



22 NORD. MED. ARK., 1900, N:r 5. — LITERATUR. 

H. MAAG: Koleeystotomi. Hosp.-Tidende, R. 4, Bd 7, S. 995 og 1015. 

Fölgende 3 Tilfalde har Förf. behandlet operatirt på Sygehuset 
i Naestved: 

I. 28-&rig K?inde. Har i det sidste Halvår gentagne Gange men 
förgäves väret behandlet roedikamentelt for cholelithiasis, hvorfor Kole- 
eystotomi, da hendes Tilstand er uudholdelig. Der ij&rnes 20 Galde- 
stene af indtil Hasselnöds Störrelse. Der indlägges Méche i Galde- 
blären. Hun ndskrives helbredet. 

4 

II. 47-årig Kvinde. Har i de sidste 6 År lidt af meget häftige 
Anfald af Galdestenskolik, der ere tiltagne i Häflighed og Hyppighed 
i det sidste År. Koleeystotomi. Der fj^ro^s 80 Galdestene, de störste 
som Hasselnödder. Méche i Galdeblären. Der holdt sig senere en Fistel, 
og Patienten var af og til ikterisk, hvorfor Fistlen efter J År spaltedes, 
og der extraheredes nu en lille Galdesten. Hun har J År efter sidsle 
Operation af og til väret let ikterisk og har haft lette Smärter. Der er 
ubetydeligt sliraet Sekret fra den granulerende Knop, som reprasenterer 
Fistlen. 

III. 66-årig Kvinde. Indkommer med Symptomer på empyema 
vesicee fellese, hvorfor cholecystotomia å deux temps, hvorved det viser 
sig, at der i Galdeblären er 226 indtil ärtestore Galdesten, og at der 
er pusblandet Galde i Galdeblären. Da Såret er så godt som ligt, 
ndskrives hun. 

I Anledning af disse Tilfalde spörger Förf., om man altid med 
Sikkerhed kan stille Diagnosen cholelithiasis og erkende, hvor Steneue 
sidde, men kommer til det Resultat, at i de typiske Tilfalde er Dia- 
gnosen ganske let, men i de atypiske Tilfalde kan den vare meget svär, 
idet mun kan tage Fejl af mange forskellige Underlivslidelser. 

Hvor Stenen sidder kan kun i ganske enkelte Tilfalde diagnosti- 
ceres for Operationen, i de fleste Tilfalde först under denne. 

Derefter omtaler Förf. de forskellige Operationer for Galdesten, 
Kolecystendysen, Kolecystostomien og Kolecystektomien, og angiver 
Indikationerne for de forskellige Operationer. 

Til Slutning meddeler Förf. et Tilfalde af Kolecyatenterostomi; 
det angår en 60-årig Kvinde, der i omtrent ^ År har lidt af Smärte- 
anfald i höjre hypochondrium, og under disse har hun väret ikterisk. 
Ved Laparotomien findes en Galdebläre, der er stärkt udspilet med 
Galde, af hvilken 100 Kem. aspireres. Galdestasen skyldes efter al 
Sandsynlighed en mandarinstor tumör der ligger på pancreas' Pläds, 
da den skönnes inexstirpahel anlägges Kolecystentero-anastomose med 
Murphy's Knap. Knappen afgår 23dje Dag efter Operationen. Hun 
udskrives fuldständigt helbredet. 

Förf. fraråder at exstirpere tumöres i caput pancreatis, idet Fat. 
efter TlLLAUX's Erfaring meget hurtigt gå til G runde, udeu at der er 
Tegn på Septikämi, hvorfor Anastomosebehandlingen er den eneste, 
selv om den i de fleste Tilfalde kun er palliativ. 

Ludvig Kraft, 



KIEURGI OCH OFTALMlATttlK. 19 

CåBL LOROTZEN: Nogle djugn^j^fbke In»triitiieiiter ved Mare- og 

ftmtäj^domm^. Hosp^-Tidende, R. 4, Bd 7, S. 975. 

Under el Studieopbold i Berlin har Förf. aet no^jle af de i Över- 
ikrifUs näviite Instrumenter, hvis Besk ri velse og BenytteJae crc Gen- 
■Ucd for Meddelelsen, 

(JBoffigoskopei er et lige Rörspekalum af Stål* i h vi I ket Lyiet 
liJÉes ind fra en elektrisk Lampe forau Mun den. Det an^vea at vare 
'^Duaeliijt Fonskeligt at arbejde med, det krärer en Del Deiteritet og 
Tilmodighed og har en Räkke Kontraindikationer for Btnyttelaen. 
IcbiniaeriDg af Svalget og forudg&ende Morliuindspröjtning er nöd- 
j^odi^T og det mä helst indföres på haiigeDde Hoved, Sel v under diaae 
iaTieler volde Manipulationerne ofte både Angst o^ Smerte og ere 
kl medtagne Individer ikke heller ganske farefri. — Hos 3 af BOAS^ 
PatieDtér lykkedes Indforeben, men man opnåede i diagnostUk Hen- 
^t^å& ikke mere* end hvad en simpel Sondering vilde hava kunnet 
»tirert*, 

Eadnn ulieldigere er Gastroskopet^ der er större o g vaBskeligere at 
ilcdtere. Det er rörforraet böjeligt med en lille elektrisk Lampe i 
^pdi«a Qg Frisnier til Billedeta Uefraktion Röret kan efter Indfo- 
rtlwn rattes lige iid, men det Jykkedes ikke Konitruktören (Kellii^S) 
loåa al Behäudighed og tro da al TMraod fra Patienternes Side a t få 
-Of? t BiJlede af Ventriklens Indre, Förf. tager også besteiiit Af stånd 
h pn almindeiig Benytlelse af dette ingenlunde ufarli;;e Redakab og 
iiBift med Boas, at en Prövelaparotomi er et ligeaå berettiget og 
limpclt Ihdgreb aora Gastroskopien. 

Oustrodiafanienj som al I ere de kendea fra Larebögernei er derlraod 
tt tilavndadende brugbarl og formåbtj enligt Instrument. Bet ligner 
fD »inipe! böjelig Mavesonde, i bvis Spids er anbragt en lille elektriak 
Glodelampe, og gennem bvia lumen Vand og Luft kunne ledes ned i 
Tcniriklen. Ved Gaatrodiafanien opnäea i et mörkt Varelse og efter 
fonidgået MaveudskylniDgy snrligt ved en nogenlunde tynd Bugväg, ofte 
«i god Genueralyaning af Ventriklen og deni OmgivelscrT så at Orga- 
D?ti Gränser iet lade aig aftegne på Bug väggen. Bog tör det vare 
tnTliomt, om man ad denne Vej kan opnå stort mere^ end hvad en 
empel Inspektion, Palpation og Perkussion med og uden LuftindbläS' 
'^^ kan yde, Bedst formenea Metoden at ?äre. hvor det gälder at 
-^^ill Tilsledevärelsen af en Gnstroptose. 

Froktosl^Qpei ligner ganske Oaofagoskopet, er kun kortere og tjk- 
s^re, og skal efter Tarmndskylning give et forträffeligt Billede af ree- 
taaii Indeide. 

Endelig omtales en praktisk E^krementåie^ bvor Ficces indealuttes 
\ in med Ståltrådsnet forsynet Doppelttragt og udvaakes ved en kraftig 
^ändfiiråle. * _ _ . 

Meddclelsen ledsages af nogle Illustrationer. 

Chr. Ulrich, 



26 NORD. MED. ARK., 1900, N:r 5. LITERATUR. 



Yeneriftka sjukdomar och hudsjukdomar: Povl Hbiberg: 
£t Par Ord om den fomd for tabet dorsalis gående Syfilis. — J. J. Kab- 
VONSN: Mannaissyfiloomeista. (Om njnrsyfilom.) — J. J. KABTOirBN: 
Primula ihottnmista. (Om primnla-dermatiter.) — J. J. KabvoneN: 
Viela yksi primnla-ihottnma-tapan. (Anna ett fall af primula-dermatit) 
— Dansk dermatologiak Selskab. 6te Mode. 

POVL HEIBERG: Et Par Ord om den forud for tabes dorsalis gående 
Syfilis. Hosp.-Tidende, R. 4, Bd 7, S. 927. 

Ved en detaljeret klinisk Undersögelse af 9 Tilfalde af Syfilis, 
efter bvilke der er fiilgt tabes dorsalis, söger Förf. at yde et Bidrag 
til Lösningen af det SpÖrgsmål, om der gives en Syfilis, der sårlig 
angriber Nervesystemet. Til Kontrol medtages 9 andre Tilfalde af 
Syfilis. De ere alle tagne fra Kommunehospitalet i Köbenhavn. 

Först gennemgås de enkelte Symptomer, som ere iagttagne i bvert 
Tilfalde, og der viser sig her ingen kendelig Forskel for de to Grup- 
per. Heller ikke Hospitulsopboldets Yarigbed eller den samlede Knk- 
sölvmäugde, som er anvendt ved Behandlingen, frembyder nogen Över- 
vägt for den ene eller den anden Gruppe. 

Hypotesen om en Syfilis >å virus nerveux:» synes således ikke at 
vare bestyrket ved denne Undersögelse. 

P. D. Koch 

J. J. KARVONEN: MuDuaissyfiloomeista. (Om njnrsyfilom.) Dnodecim 
(1898 n:r 12 och) 1899, n:r 1, s. 1. 

På grund af 26 fall — däraf 2 egna — framställer förf. njar- 
syfilomemas patologiska anatomi, symptom atologi, diagnos, prognos och 
terapi. Förf. framhåller, att sedan ARNOLD Beer 1868 beskrifvit del 
första säkra fallet af denna sjukdomsform nya fall då och då vid sek- 
tioner påträffades. 1881 visade Seiler, att njurgummat (undantagsvis) 
äfven kan kliniskt uppdiagnosticeras (intermittent eller cyklisk hematuri 
och detritusuri) ocb behandlas. Dock synas dylika symptom af sönder 
fallande njurgummata vara mycket sällsynta. Däremot anser förf., atl 
njnrsyfilom i allmänhet (gummata eller diffusa gummatainfiltrationer] 
förekomma något oftare, än det af det ringa antalet offentliggjorda fall 
synes framgå. Med mikroskopets tillhjälp kan man, enligt förf., ibland 
finna, att vissa ärr i njurarna tydligt äro resultat af (till största delen] 
resorberade syfilomer. 

Chr. Sibelius, 

J. J. KARVONEN: Primula ihottnmista. (Om primnla-dermatiter) 

Dnodecim 1899, n:r 7, s. 167. 

8 fall af primul åder m ätit (5 egna observationer, 3 af andra med- 
delade); därefter refererar förf. i korthet de fall han funnit i literaturei 
och framställer på grund af detta material de i frågn varande hud 



TEKXKISKA SJOEDOMAB OCH HUDSJUKDOMAK. 27 

aiehionerDaB sjukdomsbild. Affektionen både alltid förorsakats af Täxten 
pfimals obeonica (Hance), endast i ett fall synes primula sinensis 
kafn framkallat ett liknande bndatslag. Kvinnor äro i allm&nbet mot- 
ugligsre än män; i synnerbet gamla oeb dekrepida personer med all- 
suna nerroser (vasonevroser) oeb störd ämnesomsättning oeb nutrition 
^Hffa lätt utsatta for primalaforgiftning, hvilken börjar med en bäftig 
kikia oeb stickande eller >rifvande> smärtor p& de kroppsdelar, som 
iDBinit i beröring med växten. I kroniska fall angripes nervsystemet 
ivirt, krafterna gå starkt nedåt. Förf. anser, att felaktig diagnos (urti- 
oda, erytbema exsudativum) ofta stälts vid dylika affektioner. 

Chr. Sibelius. 

JJ. KABVONEN: Tieli yksi primala-ihottnma-tapan. (Innu ett fall 
af prinmla-dermatlt.) Daodecim 1897, D:r 8—9, ». 234. 

En 39-årig nevrastenisk fru både redan 1895 rådfrågat förf. för 
a eofis oeb besvärlig budåkomma, som ock slutligen läktes, sedan en 
i påta ego befintlig primula obeonica utdödt. 1899 blef nämnda växt 
i^ pat:8 favoritblomma, oeb inom kort fick bon åter en olidlig brän- 
u&åi budåkomma med erytematösa budinfiltrater på armarna, ödem af 
aasikiet oeb en akut epidermolysis buUosa å bändema. Sedan primulan 
ndanakaffats snabb läkning. Deu mikroskopiska undersökningen af en 
^ i förening med det kliniska förloppet visade, att primulagiftet 
is^ommit en bydropisk imbibition oeb nekros af bela epidermis 
»mt en akut serotaktisk (delvis bemorragisk) inflammation i papillar- 
bgrct Chr. Sibelius. 

Oaad[ demiatologiak SeUkab. 6te Mode. Hosp.-Tidende, B. 4, Bd 7, S. 
1026; 7de Mode, S. 1099. 

Tilfalde af cikatriserende Peri/ollikulitery af tuberculosis vemicoaa 
^t, d. et reg. cubit. d.; af periodisk recidiverende gyrat Erytem i 
^igge Håndflader med urinsur Diatese; af lupus acneiformis faciei. 
^^emist et Tilfalde af en kronisk, sandsynligvis syfilitisk osteo-arthroitiSf 
tfterkånden angribende flere Led; Datteren bar parenkymatös Keratit. 
Premdeles et Tilfalde af malign Syfilis og af tardiv kongenit Syfilis 
■ed gammös periostitis og ostitis, tnberkulo-ulceröse kutane Syfilider, 
Bcphritis, nscites og infantilisrous; et af epithelioma faciei og et af 
^aiis insons med Induration i Svalget bos en 6-årig Pige. — Der 
»liddeles et Tilfalde af dermatitis herpeti/ormis (DUHRING), bestående 
i 9 Är bos en nu 32-årig Mand; demäst et tvivlsomt Tilfalde af 
icUrodermie en plaques; et af Papulo-pustulös-eruption, endende med 
tt om erythema multiforme mindende Udslet, bos et 2-årigt Barn; et 
af QCluiforme TuberhuUder (lupus erytbem. disseminatus) og ét af 
Bcget udbredt ncevus pigmeniosus et verrucostiSj dels med symmetrisk 
Idbrcdning, dels i (de VoiGT^ske) Gränselinjer; endelig et Tilfalde af 
^rdiv hmgenii Syfilis bos en 12-årig Dreng med forskellige Ostiter 
og Periostiter, Defekt af blöde Gane og epiglottis samt Hypertrofi af 
^^▼er og Milt. Ä. Bergh. 



28 NORD. MSD. ARK., 1900, K:r 5. — LITERATUR. 



Farmakolofi^ toxikologi, farmakodjnamik och allmli 
terapi: H. JACOBiSUS: Om möderne Sölrtempi. — Ebnst v. Kkåfe 
Om jaTDresorptionen i digestionskanaleD. — Paul db Langenhaoen 
Menton lom Vinteropholdssted. — O. HsLics: Knrstedet Daros. 

H. JACOB^US: Om möderne S5lTterapi. Ugeskr. f. Lager, R. 5, Bd 6 
S. 817 og 841. 

Förf. omtaler de i de senere År fremkomne Sölvprftparater, Argen 
tamin, Largin, Argen tum coUoidale o. 8. y. og gennemgår den Lite 
ratar, som forefindes angående disse Stoffers terapevtiske Anyendelse 

Johannes Bock. 

ERNST V. KNAPE: Om Jimresorptioiieii i digestionskanalen. Fiosk 

läkares&Usk. handL 1899, bd 41, t. 978. 

Förf. har anstalt försök med grodor och hvita råttor for utrönande 
af, huruvida järnet resorberas af ventrikeln, duodenum och jejanain 
Sedan djuren fått svälta, införes i ventrikeln med GlTTONs inatillationfl 
apparat tinct. ferri pomat. eller liqv. ferri album. Efter några timma 
aflifvades djuren och utskurna stycken af digestionskanalen infördes 
Halls lösning och undersöktes enligt hans af HiRI förbättrade metod 
Uti nio fall af tio erhöll förf. positift resultat. Han fann järnet resoi 
beradt icke allenast i duodenum och jejunum, utan äfven i ventrikeln 
Han fann järnet icke allenast uti epitelet och i det inre af villi, utåt 
kunde äfven följa det samma ända in i den snbserösa bindväfven. 

R, Sievers, 

PAUL DB LAN6ENHA6EN: Menton som Tinteropholdssted. Ujeakr. 
Läger, R. 5, Bd 6, S. 865 og 964. (Orersat fra Fransk red Dr. med. Ehlbbs 

Som konsulterende Läge i Menton udtaler Förf. sig i Anlednin 
af den Mistillid, der i de senere År formenes at have ramt Rivieraec 
Kursteder, i meget rosende Toner om Menton som Yinteropholdsste 
hovedsageligt for Ftisikere, men også for andre syge med kronisk broi 
chitis, Hjärtesjgdomme, diabetes, Gigt, Anämi, kronisk nephritis, tabei 
Alderdomssvaghed o. s. v. 

Den 6 Kilometer länge Kystbv ligger lige ved den italiensk 
Gränse i Lä bag höje Bjärge med et henrivende Klima. Vintertempc 
raturen er omtr. 10* C., Vegetationen yppig, Jordbunden penneab( 
og Luften ren. — Förf. vender sig särligt imod de 2 väsentligste Anke] 
der sädvanligt rettes mod Kurstedet: 1) Smittefaren og 2) Umulij 
heden af at gennemföre en samvittighedsfuld Kur, når Patientera 
ere frie. 

1) Det bemärkes, at Tuberkulosepatienternes Antal er gået betj 
deligt ned i de sidste Decennier, dels på Grund af talrige nye Kui 
steders Oprettelse, dels og navnlig fordi man på Förhand tror, at d< 
er särlig mange Ftisikere i Menton, der altså skulde vare et Sla^ 



riÄÄlIOLOGI^ TOXIKOLOÖl^ FAftMAKOBYSAMIK O* ALLMAN TEKÄPr. 29 

Arneftcf! for Smitte. — I VirkelighedeD sea me^et fl bryatsjge bl an dt 
Kuiifd^t» talrige Gäster, og Smittefarcn er d erfor allercde minima]^ 
FaufjitfrDe te re omtrent hele Dognet for årboe Yinduerf SolljBet itröm- 
nfT ngdi^ ind, der er god Ventilntion, og den ovnge Forplejning 
EFJfiJe Måder af förste Rang. Der iagttagea nutilda^e den pinligste 
Mil^ttd med Lejtigheder i Yillaer og Hoteller; SengetÖj^ Gardiner 
i| Tipper desiiificeres, Gillra og Mure vadskes med Sublimat, og der 
ir HctredreDgoring oreralt efter Säsonens Slutning. 

t) Ved rören de den påatåede Uigennemrörliglied öf en aaraTittig- 
ftMold Kur, när PatienternG ere frie t in dröm mes det, at visse sy ge 
psåt åikktit ere vansketige at diaciplinere ; men Indinder af denne 
Ki:^ori ses nästen aldrig, eftersom de säd r an ligt atraic rejse bort igen 
'sr st undgå Disciplinen. Förf, lägger het siulig Vagt pa Lagens 
OisliBf, Ihärdigbed og BHdhed, Uroraf Mentons Ligger skulle vare gen- 

Mod Sanatorierne indvendes, at de ere triste for mange; Himlen 
rt ofte ^ og Livet enaformigt. Synet af ena Lidebesfaller er ikke 
fjfmantrende, og Samtaleamnerne dreje a ig mest ora Feberen, Hösten^ 
^sSen m. m. — Mangen en nedböjet S an atorie patient, der er jflygtot 
h det banlyst« Sted>, fö ler aig genoplivet og hen rykt i del yppige 
MtQtacs Natur. 

Det er Forfia Skön, at der helbredes og bedrea ligcaå mange Fti- 
Kicre i Menton aom i Sanatoriernej hvor Smittefaren ved Sammen- 
^DtniDgcn Tel er större, end når Patienterne ere spredte i Yillaer og 
Hotdkr. Det erkendefi, at Eivieraen ikke själdent er bjemsögt af 
Bikt og Stö?. Nordostvinden, der om Vinteren ofte medförer Hega, 
tr åen nbebageligste, og giver undertiden Spring i Temperaturen p& 
^ i IQ\ hvilket selvfölgeligt hos nforaigtige Patienter kan fremkalde 
fonårrelser. Ogaå Hav- og Landbrisen kräver visse Forholdsregler, 
■oa dag lettelig kunue overboldea, og de bave på deu anden Side den 
Fffråil, at de ren se Atmosfären. Ogsfi den til Tider generende Sto v 
un undgås s når den ambnlante Patient välger de rette Spudserveje, 
tTörtil kommer, at Vandingaaystemet er blev en forbedret betydeligt i 
if leaere Ar. — Förf opfordrer indträngende Kurgästernc til at kon* 
»dcre Ririeraena med Forholdene kendte Lager. 

Un Slags Priflfortegnelse över YiJJaer og Hotel) er, der ikke eynea 
«di|r dy re, og nogle Vink om de förde logtigste Järnbaneruter ere 
*i/fljede. 

Chr. Ulrich. 

O HELMS: Kurstedet Daros. Ugeskr. f. Lagtr, H. 5, Bd 6, S. 937. Fore- 
tag holdt I Nlttved Lageforeaiag.) 

?orf. meddeler sine Indtryt fra el OphoJd i Davos Okt. 1898, 
ttikrirpr Reijseruten, Naturforhold, Byerne Davos Platz u. Dorf, Da- 
'öierkaren, o rata ler Liiger og Patienterj Sygebuse og Sanatorier, samt 
pTcT en Literaturfortegnelse över Davos aom Kursted. 

Foredraget er lioldt i popdär Form og giver for bcsögende god 



30 NORD. MED. ARK., 1900, N:r 5. LITERATUR. 

Kurstedets rene stövfri Luft, dets omtrent fuldstandige Fribed fe 
Blä8t Gg Tage, dets rige Solskin, dcts HöjQeldsklima og Natursköi 
heder fremhaves. Nästen alle besögende bo i Pensionater eller Hotellei 
der er indrettede som åbne Karsteder til de brystsyges Forplejning o 
Bekvemmelighed. Man söger selr en af Lägeme — af bvilke der 
DaTos er 12 — og må selv om at fölge hans Anordninger. Dageo 
Inddeling, Måltider, Ligge- og Spadseretider m. m. angives. For ub< 
midlede er det s. k. Baseler-Sanatorium, der rummer 70 Patientei 
indrettet ^med store Liggehaller og Varelser til 1 — 4 Senge. Det « 
kan 2 Ar gammelt og skal vare mönsteryärdigt indrettet i alle Hec 
seender. Om Optagelsesmåden gives tillige Opiysuinger. 

De mindre heldige Former for Forlystelser: Theater, Hasardsp; 
og forskellig Slags mindre formålstjenlig Sport, der have udviklet si 
på Stedet, omtales også. 

Chr, Ulrich. 



sItbmedicin, underyisningsf&ågob, msdicinalväsekdet o. s. y. 31 



BlttSMediein, kistorlk^ nnderriäidiiirsfrå^or^ medielBml- 
TiseMilet, bjgr||eii9 statistik ocli epidemiologri: H. Söbman: Om 
fönte proTUifimllBkareiQstitiitioDeii. — M. SmoN: Om proTinsiallikareos 
forklllande till de epidemiska tjokdomar, som opptrida i sldanm delar af 
baiLS difltrikt, hTilka ligga vtom hans s. k. praktiska radie. — Kangl. 
m^:te nådiga stadga for tandlakareinstitatet. Stockholm den 28 september 
1899. — Den almiodelige danske Lägeforenings 25de Mode. — S. KJLBBLL : 
Om Fällestakst — Ed v. Jacoby: Friboliger for Lageenker. — Knngl. 
maj:tA nådiga knngörelse angående skyldighet for innehafrare af apoteks- 
priTilegier att mot pension vid vits ålder afstå priTilegiema m. m. Stock- 
holm deo 27 oktober 1899. — RnrO: Om Ligsyn på Undet. — F. Lbvi- 
SOK: Ligbrändingsspörgsm&lets Udvikling i de senere Ar. — P. HsBTZ: 
Xåddiolden Nydelse af Spirituösa. — Knngl. maj:ts resolution på af Ron- 
neby hälsobmnns aktiebolag, af Porla brnnns aktiebolag samt af notarien 
i L. Hedén, såsom egare af Rindö bmnn, gjord ansökan om tillstånd att 
ft till nämnda bmnnars jämhaltiga halsovatten satta tiss mingd arsenik- 
lyrlighet for att därmed till terapevtiskt bruk tillhandahålla allmänheten 
ett arsenikhaltigt natnrliet jämvatten. Resolutionen gifren Stockholms 
ilott den 3 noTember 1899. — l:ste proTinsialläkames årsberättelser om 
bäiso- och sjokTården for år 1898 i följande län: Upsala, Stockholms, 
Östergötlands, Kronobergs, Kalmar, Gotlands, Blekinge, Kristianstads, Mal- 
möhus, Hallands, Göteborgs, Elfiborgs, Skaraborgs, Vermlands, Örebro, 
Vestmanlands, Kopparbergs, Gefleborgs, Vestemorrlands, Jämtlands, Vester- 
bottcns och NorrlK>ttens. — Stockholms hälsofårdsnämds årsberättelse för 
1898. — Göteborgs hälsovårdsnämds årsberättelse för 1898. — Hälso- 
vårdfföreningens i Stockholm förhandlingar 1898. — R. y. PoST: Om 
spottkoppar till skydd mot tuberkulos m. fl. sjukdomar. — J. Lehmann: 
Om STindsotdödelighedens Åftagen. — M. Simon: Förefinnes for allmän- 
heten någon fara fÖr tnberkelsmittn genom longtotsbehäftad apotekspersonal ? 
Hvad bör i sådant fall lämpligen kunna åtfföros for af värjande af sagda 
fara? — Knngl. maj:ts nådiga knngörelse angående upphörande tils vidare 
af tillämpningen uuf knngl. kungörelsen den 4 november 1898 angående 
ersättning till examinerad veterinär, som på rekvisition af ladnglrdtinne- 
hafrare verkstält undersökning med tnberkulin af ladngårdsbesittning. 
Stockholm den 22 september 1899. — Knngl. majtts nådiga kungörelse 
angående vilkoren for erhållande af belöning tor bemödande till förekom- 
mande och hämmande af tnberkulos hos nötkreaturen. Stockholm den 10 
november 1899. — Kungl. maj:ts förnyade nådiga reglemente för karan- 
tinsinrättningen på Känsö; Stockholm den 9 september 1899. — Knngl. 
m^:ts och rikets kommerskolicgii kungörelser angående observations- och 
karantänsplatsen å Känsö. — A. Clod-Hansbn: Nogle Bemärkninger om 
det möderne Karantäneväsen. — A. LCbbbbs: Lidt om Sökarantäne her- 
bjemme i gamle Dage og i Nutiden. 

H^SörmäN: Om fSrste proTinsiaUikareinstitationen. £ira 1899, sid. 
5^ och 589. 

UppBatscn utgöres af ett foredrnjc, som af l:ste provinsialläkaren 
i lUlmöhus lån H. SÖRMAN höls Tid läkaresälUknpets i Lnnd års- 
■^ 1899. Han redogör däri for liste provinsialläkare-institutionens 
f^riaitoria, belyser med ledning af läkareinstruktionen l:stc provinsial- 
^»w« embctsställning. Genom l:ste .provinsialläkareinstitutionen har 
^^\åi for landsbygden uvägabragts väsentliga förbättringar i hygi- 
^*«t kinsccnde. l:ste provinsialläkaren anlitas mer och mer af halso- 



32 NORD. KED. ARK., 1900, N:r 5. LITERATUR. 

yårdtmyndigheterna, och hans embetsgöromål såsom sådan hafva däri- 
genom svält ut till en sådan grad, att alt mindre tid blir öfrig foi 
hans tjänsteverksamhet som provinsialläkare. Detta inverkar naturligtvif 
i hög grad menligt på hans existensvilkor. Tiden vore därför snarl 
inne att ombilda l:8te provinsialläkareinstitutionen, så att innehafvanie 
icke blott befriades ntan forbjödes idka enskild praktik. Naturligtvif 
borde samtidigt lönen ej obetydligt höjas. 

Oermund Wirgin, 

M. SIMON: Om proTinsiRllIkarens fSrhillRnde till de epidemiski 
siukdomar, som npptråda i sAdana delmr af hans distrikt, tavilki 
ligga utom hans s. k« praktiska radie. Ein 1899, s. 565 och 637. 

Innehållet af ett foredrag, som höls vid nionde allmänna svenski 
läkaremötet i Ronneby, och den diskussion, som med anledning d&ral 
följde. Enskildt praktiserande läkare på landet borde anmäla af honon 
behandladt smittosamt sjukdomsfall för provinsialläkaren, som då even 
tuelt kunde meddela sig med presterskapet eller komraunalnämndeT 
for att erhålla konungens befallningshafvandes förordnande att besoki 
platsen. 

Oermund Wirgin. 

Kunrl. majrts nådiga stadga f9r tandlikareiiistitiitet. Stoekkobi d 
22 september 1880. Svensk forfattniDgtsaml. 1899, ii:r 69, t. 1—24. 

Genom denna stadga, som förlägger tandläkareinstitutet onder Karo 
linska mediko-kimrgiska institutets förvaltning och styrelse, hafva tand 
läkarestudierna och tandläkarcinstitutets verksamhet blifvit ordnade. 

Quiiaf Sundberg, 

Den almindelige danske L&geforenings 26de M5de« Ugeskr. f. Läger, B 
5, Bd 6, S. ^2 og 875. 

Modet afholdtes i Odense den 24 og 25 Avg. og var besögt a 
100 Deltagere. Foredrag holdtes af USSING om Epidemilovens Bevi 
sion i Anledning af, at Lovens Gyldighed udlöber den 1 April 19O0 
derefler af HOLST om Lig syn på Landet, hvortil slnttede sig en a 
Modet vedtagen Resolution, som opfordrer Sundhedskollegiet til a 
virke for Indförelse af obligatorisk Ligsyn ved Läger for hele Landet 
af Axel Hebtel om Skolekygiejnens Forbedring ad Frivilligheden 
Vej og af S. Meter om Lågemes Vidnepligt og Tavshedsret. 

Til näste Mödested valgtes Aalborg. 

Äx. Ulrik, 

S. KABELL; Om FåUestakst. Ugeskr. f. Lager, R. 5, Bd 6, S. 961. 

Forslag til en ialles ensartet Form for et Takstregulativ for Lägei 

Ax, Ulrik 

ED V. JACOBY: Fribollger for LIgeenker. Uged^r. f. Läger, R. 5, Bd < 
S. 950. 

Opfordring til Bidrag. Ax, Ulrik, 



lÄTTSMSOICnr, UNDIRTISNINeSFRÅGOl, MEDICINALTÄ8BNDFT O. 8. T. 83 

lu^. wu^zts Biålgm kmigVrelM ansrående skyldirliet fQr inneliaf- 
Tm ttf apoteksprlTilegrier att mot pensioM Tli tIm ålder afiitå 
frlTfleii^nui m. m. Stockholm den 27 oktober 1890* Svensk fSr- 
bttiiBguamL 1899, bih. nn* 76, s. 1. 

På framst&llniDg af apotekaresocieteteDt direktion och efter medi- 
rnalstjrelsens börande har kongl. majit forordnat, att innehafvare af 
fotebpriTilegiam skall efter 1920 åra ntgång vid Tias ålder Tara 
iWIdig afstå från priyilegiet aamt att underkasta sig, hvad som aeder- 
Ben kan blifva beatamdt angående pensioneringen och afgifter. 

Otuta/ Sundberg. 

me-. Om LlgsjH på Landet. Ugeskr. f. Liger, R. 5, Bd 6, S. 920. 

Medens almindeligt Ligsyn ved Läger med Lethed läder sig gen- 
Ksfore i Ostifteme, antages et Påbnd i så Henseende endnu for 
ifttmcmforligt i Jylland. Dette bör dog ikke Täre nogen Hindring 
hj gt der allerede nn indfores obligatorisk Ligsyn ved Lager i Sjnl- 
imds, Fyna, Lolland-Falsters og Bomholms Fysikater. 

Ax. Ulrik. 

F LETISON: Li^brindlngsspVrfsmåletg UdrikUng 1 de senere Ir. 

TidMkr. f. Sundhedspleje, Bd 7, S. 197. 

Efter en Fremstilling af de ved nyere Undersögelser indvnndne 
Ir^vinger angående Tuberkelbacillens, Tyfusbacillens og andre infek- 
tioM Bakteriers Levedygtighed i forrådnende Lig og den i disse om- 
Wnåt Jord nävnes nogie lagttagelser, som tyåe på Udbredelse af 
%doiii8smitte fra Kirkegårde. Slutteligt gives en Oversigt över Lig- 
orändingssagens Ståndpunkt i alle europäiske Lande. 

Ax. Ulrik. 

P HEBTZ: Mådekolden Nydelse af Spiiitnosa. Tidmkr. f. Snndhedtpleje, 
Bé 7, S. 176. 

Mod det af BiNZ forte Forsvar for de alkoholiske Drikkes hygiej- 
a»ke, diätetiske og terapevtiske Betydning anföres de nnder V. NOOR- 
^b Ledelse af StAMMRBICH og MlURA ndforte Forsög, som vise, at 
Alkohol ikke er noget Näringsroiddel, men ndöver en skadelig Virk- 
ning på Stofskiftet. På den anden Side vise Forsög af Kbaepelin, 
^MRH og ASOHAFFENBURG, at Alkohol snarere har en lammende end 
CB inciterende Virkning på de psykiske Funktioner. 

Ax. Ulrik. 

Ingl. mi^tta resolntfon på af Ronneby bålsobronns aktiebolag^ af 
Porla branns aktiebolag aamt af notarien I. L. Hedén, såsom 
egare af Bind9 brann* giord ansökan om tillstånd att få till 
aimada brmnnars Jåmlialtiga håUoyatten sitta tIbs mingd arse- 
aiksrrlighet för att dirmed till terapevtiskt brnk tillhandahålla 
ttlMaheten ett arsenikhaltigt naturligt Jirnyatten. Besolntionen 
gifven Stoekholms slott den 8 november 1899. STentk forfattnings- 
mad. 1899, bih, nnr 86, t. 1—6. 

Kangl. maj:t har medgifvit de sökande att tils vidare till apotek 
^^^ja i fråga varande hålsovatten, försatta med fem (5) cgm arsenik- 

^•rd. »ed. arhh. Arg. 1900. 3 



84 NOBD. MED. ARK., 1900, N:r 6. — LITERATUR. 

syrUgbet på en (1) liter yatten for att enligt vederbörligt recept till 
kandahållas allmänheten med Tilkor, 

att som föreståndare för tillyerkningen anstfilles en af medicinai 
styrelsen godkänd person, bvilken skall i enlighet med förordninge 
angående vård och försäljning af arsenik och andra giftiga ämnen de 
7 januari 1876 vara ansvarig för fabrikatet, 

att före tillverkningens början aktiebolagens styrelser, respektiv 
Hedén, såsom egare af Rindö brunn, anmäla till kon:s befallningsh 
hvem som antagits till föreståndare, samt styrka medicinalstyrelsen 
godkännande af valet, gällande samma anroälningsskyldighet vid ombyt 
af föreståndare, äfvensom före hvarje nytt kalenderår, 

att en af medicinalstyrelsen godkänd kontrollant öfvervakar till 
verkningen, och att dennes arvode bestämmes af medicinalstyrelsen, 

att arseniksyrligheten rekvireras från apotek genom bolagets veri 
ställande direktör, respektive Hedén, såsom egare till Rindö brunn, oc 
att därvid liksom vid arsenikens handhafvande i öfrigt bestämmelsem 
i ofvan nämnda förordning (7 januari 1876) noggrant iakttagas, 

att flaskorna få en form, som lätt skiljer dem från andra, vanlig 
hälsovattensflaskor, och att de förseglas med föreståndarens namn 
plomb eller i sigill, samt att flaskorna förses med etikett, som ange 
flaskans innehåll, arsenikhnlten, och bär föreståndarens och kontroUan 
tens namn samt ordet *gi/t*y 

att fabrikatet utlemnas endast genom apotek. 

Oustaf Sundberg. 

liste provinsiallftkames årsberittelser om hälso* och sjukvården f& 
år 1898 i följande Iftn: Upsala^ Stockholms, Östergötlands, Kronc 
bergs, Kalmar, Ctotlands, Blekinge. Kristianstads, Malmöhus, Hal 
lands, Göteborgs, Elfsborgs, Skaraborgs, Yermlands, Örebro. Test 
manlands, Kopparbergs, Gefleborgs, Yesternorrlands, Jftmtlanik 
Yesterbottens och Norrbottens. 

Stoekholms hilsovårdsnimds årsberittelse för 1898. 4:t, 67 s. text -i 

65 s. tabeller. 

Göteborgs hftlsov&rdsnimds årsberftttelse för 1898. 4:t, 63 i. 

Germund Wirgin. 

HSlsovårdsförenlngens 1 Stockholm förhandlingar 1898. Stockholi 
1899, Samson & hallin, 8:t, 52 s. 

Förhandlingarna upptaga i sin förra hälft den diskussion, som 
hälsovårdsföreningen fördes med anledning af ingeniör W. DAHLOREN 
föredrag om: »Undersökningar öfver uppvärmning och luftväxling 
Stockholms folkskolor». Hufvudsakliga innehållet af detta föredraj 
finnes i öfverstyrelsens för Stockholms folkskolor årsberättelse för 1897 
Den senare hälften af förhandlingarna innehålla d:r NiLS EngldiH) 
föredrag: »Några erfarenheter rörande badstubadets återinförande pi 
landsbygden» jämte stenografiskt referat af den diskussion, som me( 
anledning däraf följde. 

Germund Wirgin. 



llnSMKDICIN, UNDEETISNINGSFRÅQOR, MIDICINALYÄSSNDET O. S. V. 3& 

8. T. POST: Om siMttkopfAr till skydd B«t tuberknlos m. IL. ijik- 

Sin 1899, t. 493 och &25. 



Uppsatsen innehåller en redogörelse for fordringarna på olika slag 
af^Ukoppar (ytLgg-^ hand- och fickkoppar), lemnar en kritik af fornt 
i luodeln befintliga och beskrifning å några spottkoppar, som förf. 
^ konstmerat De v. Po8t'8ka spottkopparna, som synas ega många 
feetnden for de ranliga, erhållas på rekvisition från Eskilstuna stål- 
pmningsaktiebolag. De variera i pris mellan 2: 50 och 5 kronor 
per styck, beroende på materialet. 

Germund Wirgin, 

J.LEHMANN: Om STindsotd5delighedeii8 Aftagen. Tidstkr. f. Snndhedt- 
pkje, Bd 7, S. 167. 

Svindaotdddeligheden i Köhenhavn var i Femåret 1835 — 39 3»6S 
p. B., aftog derpå til den i 1853 — 59 nåede 2,96 p. m., holdt sig 
på denne Höjde en halv Snes År, steg ätter i 1870 — 74 til 3,4 s p. m. 
<^^ derefter stadig ned til 1,86 p. m. i 1895 — 98. Samtidig aftog 
Bödeligbeden af alle Sjgdomme, nemlig fra 27,9 p. m. i 1845 — 49 
öl 17,5 p. m. i 1895 — 98. — I Provinsbyerne steg Svindsotdödelig- 
^ed» fra 2,25 p. m. i 1860 — 64 til 2,53 p. m. i 1870 — 74 og faldt 
^erefter nästen nafbmdt til 1,84 p. ra. i 1895 — 98; samtidigt har Döde- 
iigkeden af alle Sjgdomme bevoget sig, med mindre Svingninger end 
i Köbenbavn, fra 20,1 p. m. i 1860—64 til 20,9 p. m. i 1890—94 
o? 17,8 p. m. i 1895 — 98. 

Aa. Ulrik. 

X. SIMON: F5refliuie8 f9r allminheten någon fara f9r tnberkel- 
mittå Mnom Inngsotsbehlftad apotekspersonal I Hvad bör i s|- 
éÉRi fall IXmpligen kanna åtrSras f9r afrftrjande af sagda fara! 

fin 1^9, 8. 566. 

Föredrag vid samma tillfälle som föregående. Första frågan be- 
nans så, att fara forefannes både vid pillerberedning, pulverdispen- 
*enng, uppblåsning af pulverkapslar och ej att förglömma »korktagg- 
iisg>. För att nndanrödja faran borde hvarje apotekselev, innan han 
ast^es, affordras läkareintyg. 

Oermund Wirgin, 

UwL maitis nådiga kungörelse angående nppli5rande tils vidare af 
tulinipningen ntaf knngl. kungörelsen den é november 1898 angå- 
ende ersåttning till examinerad veterinir. som på rekvisition af 
ladugårdsinneliafvare verkstält undersökning med tnberkulln af 
ladngårdsbesftttning. Stockholm den 22 september 1899. Syentk 
forfittiuiigiMml. 1899, ii:t 71, t. 1—2. 

Ersättningen skall upphöra, enär de af riksdagen anvisade medlen 
^ota att snart blifva uttömda, och skall den ej utgå efter 1 november 
1B99 till dess annorlunda bestämmes. 

Gustaf Sundberg, 



36 NORD. MED. ARK., 1900, N:r 5. — LITERATUE« 

KuuL majtto nådln kungr^relse angående Tilkoren f9r erhålUnd 
af bel5ning fOr Dem5diULde till förekommande och hämmande a 
tnberknlos hos nötkreaturen. Stockholm den 10 noTember 18IN 

STeoBk förfatimngssaml. 1899, bih. ii:r 81, t. 1—2. 

Ladugårdsegare, som önskar åtnjuta belöningen, skall före utgån 
gen af &r 1900 till landtbruksstyrelsen ingifva till kongl. maj:t stal 
ansökan och skall donna ansökan åtföljas utaf af examinerad veterina 
ntfardadt intyg om, att kreatursbesättningen blifvit undersökt me 
taberkulin, och om dess halsotillstånd i afseende å tuberkelsjuka, vJUi 
likaledes examinerad veterinärs intyg om, att samma kreatursbesattnin 
ett år senare undersökts med tuberkulin, jämte yttrande om dess d 
varande hälsotillstånd samt om de åtgärder, som ladugård segaren unde 
mellantiden vidtagit till tuberkelsjukdomens utrotande, om deras lämp 
lighet och om kostnaderna för de samma, vidare vXaf vederbörand 
hushållningssällskaps yttrande öfver ansökan, och skall landtbrukast^ 
relsen före den 15 februari 1901 till kungl. maj. t insända dylika an 
sökningar jämte eget yttrande däröfver. 

Quataf Sundberg. 



Knnffl. majxts fSmvade nådiga reglemente f9r karantånsinriUtnlBgei 
på Kånsb; Stockho* - -^ - - 

1899. n:r 79, 8. 1—8. 



Kånsb; Stockholm den 9 september 1899* Srenak forfattningMAm 



Reglementet innehåller: I) Om karantänsinrättningens ändarna 
och styrelse, s. 1 — 2; II) om tjänstemän och betjäning vid karantäns 
inrättningen, s. 2—4; III) om afgifter vid karantänsplatsen, s. 4 — 6 
IV) allmänna föreskrifter, s. 7 — 8. 

Oustaf Sundberg . 

Knnrl. mid:ts och rikets kommerskollegii kungörelser angåend 
observ;itions* och karantånsplatsen å Kåns5 — äro ntfärdade: 

dea 11 lept. 1899, återfinnts i Sveosk fSrfattnlngtMunl., bih. n-j 64, 

> 20 okt 1899, > > > . > n-j 70. 

Qustaf Sundberg. 

A. CLOD-HANSEN: Nogle Bemftrkninger om det möderne gmnt^trKni 
Tisen. Tidsikr. f. Sandhedtpl., Bd 7, S. 141. 

Omhandler Karantäneforanstaltningerne i de nordamerikanske Kysl 
byer og i Hamborg. 

Ax. Ulrik. 

A. LUBBEBS: lidt om Sökarantåne herhjemme i gamle Dage og 
Nutiden. Ugeikr. f. Läger, B. 5, Bd 6, S. 889 og 913. 

De äldste Forordninger mod Indförelse af pestagtige Sygdomm 
skrive sig fra Fredrik II og Kristian IV, men Sökarantäne indförte 
först ved kgl. Forordning af 16 Avg. 1709. I Anledning af Pesten 
Köbenhavn i 1711 skärpedes Bestemmelseme og i 1722 oprettede 
Sandhedskommissioner i 18 Havnesteder til at overväge Karantäneo 
Nye Forordninger udstedtes af de fölgende Konger og i 1771 af Stru 



KE1LATTELSSR FBAN 8JUKYÅBD6AK8TALTKR. 37 

om; 1799 oprettedes den förste KaraDtaiieansUlt ved KristiaDsand. 
UdnUuigen i den nyeste Tid betegnes Ted Lovene af 10 Marta 1862, 
2 Juli 1880 og 30 Marta 1885 med senere tilkomne jnstitaminiate- 
ndle Beiolationer og Bekendtgörelser. 

Ax. Ulrik. 



Berittelser fråo sJnkTårdsaBStaltert Beretning om Kommnne- 
kospitalet, Orefnndshospitalet, Blegdmnahoipitalet og Veftre Hotpittl i K&- 
benbaTo for 1896. — Rapport för år 1898 från Kgl. Mraftmerlaamrettet 
— Årtbeitttelse från KroBprinteasan LoTitas fårdaottalt för tjaka bara 
för 1898. — Anberättelse från Barntjakhiuet Samariten i Stockholm för år 
1898. — Birektiooenf öfver Allmänna bamhatinrattningen i Stockholm 
loderdåniga berättelie år 1898. — O. RoHMSLL: Beretning om St Håna 
Hospital for aindaayge i 1898. — PjretjTende Beretning om ÅndaaTage- 
anatalten på GL Bakkehna og Ebberödgård Ted Köbenhafn for Aret fra 1 
April 98 til 31 Marta 99. 

BcntilBg OH Kommmehoapitalet, öresaBdahoapltalet^ Blegdmma* 
Imnitalet o^ Teatre Hospital i KObenluiTit for 1898. Köbenham 

I Kommunehospitalet (963 Senge) fandtes ved Begyndeisen af 1898 
678 Patienter, indkom i Årets Löb 8 768, adgik 7 806, döde 914, 
nr tilbage ved Årets Udgang 726. — Forplejningsdagenea Antal var 
274 715, Middelbelägningen 753, höjeste månedlig Middelbelägning 
798 (Marts), mindste 713 (Juni). — Ute A/deling: 1 317 udskrevne, 
t7 döde. På 617 Operationer 35 Dödsfald. 666 Narkoser (Kloro- 
fom). — 2den Afdeling: 1 042 udskrevne, 222 döde. — 3dje Afde- 
iag: 1039 udskrevne, 214 döde. På 2den Afd. opstod 3, på 3dje 
1 Tilf. af Rosen. Af tyfoid Feber behandledes på 2den Afd. 64 Tilf. 
(S döde), på 3dje Afd. 18 Tilf. (4 döde), af Lungetuberkulose på 2den 
Afi 148 Tilf. (60 döde), på 3dje Afd. 89 Tilf. (30 döde). — 4de 
ifådrng; udskrevne 2 034; döde 43. Af Patienter, behandlede for 
Btdiygdom, udskreves 687, Observation for Hudsygdom 28, veneriske 
ä]rgdomme 1 271, Observation for venerisk Sygdom 25. For Gonorré 
ämndledes 468 Mänd, med ulc. vener. 24 Mänd, med Syfilis 372 
Bud henholdsvis 102,i og 213 Kvinder; kongenit Syfilis 24 Börn (10 
iöde); syphilis insons 29 Tilf. 2 228 Patienter behandledes på den 
Bed Afdelingen förbundne gratis Konsultation. — öte A/deUng: 1 320 
^idikrevne, 92 döde. 618 Operationer med 56 Dödsfald. 532 Nar- 
l^oser (12 Åter). 1 Tilf. af Rosen opstod på Afdelingen. — 6u Af- 
^^g: 1 539 udskrevne, 246 döde. 480 Tilf. af Sindssygdom (14 
Bödifild), 537 Tilf. af Alkoholisme (61 Dödsfald), 36 Tilf. af cerebro- 
cpiaalmeningitis (22 Dödsfald). — Hospitaleta Öjnklinik sögtes af 1299 
^itieirter, Kliniken for Öre-j NOse- og HaUsygdomme af 821 Patienter, 
Waiken for hirurgiske Sygdomme af 5 447 Patienter. — På Finsens 
^^diänske LysinsUtui behandledes 305 Patienter, deraf 230 for lupus 



38 MORD. MED. AEK., 1900, N:r 5. — LITERATUR. 

yulgariB. — Koromanehospitalets Filiala/deUng på St, Johanneastif- 
telsen: 144 udskrevne, 21 döde. 

På Öresundshospitalet (160 Senge) indkom i Årets Löb 1 229 
Patienter, udskreves 1 055, döde 137. Sjgedagenes Antal 39 647, 
daglig Middelbelägning 109, störst i December (142), mindst i Februar 
(88). Af Patienterne havde 164 Skarlagensfeber og vare evakaerede 
fra Blegdamshospitalet, 27 havde Mäslinger (4 döde), 43 Rosen (3 
döde), 220 vare Rekonvalescenter fra Kommunehospitalet. 

På BUgdamahospitaUt (hvis Sengeantal ved Brag af Telte bragtes 
op til 375) fandtes ved Årets BegyndeUe 236 Patienter, indkom 2631, 
udskreves 2 373, döde 150. 89 622 Sygedage, Middelbelägning 246, 
höjst i December (352), mindst i Avgust (184). Af Patienterne lede 
1 115 af scarlatina (40 döde), 672 af Difteri (42 döde), 116 af Knip 
(20 döde), 87 af erysipelas (4 döde), 60 af meningitis cerebrospinalis 
(24 döde). Dödeligheden ved Krup var den samme som i 1897 
(17 %)j ved Difteri ubetydelig höjere (6,5 % mod 5,5 %), uagtet Serum 
i 1898 for förste Gäng blev anyendt hos alle Krnppatienter og alle 
svärere Difterier (det föregående År kun hos det halve Antal af disse 
Patienter). — På Difteridiagnosestationen undersögtes 1 188 Kulturer, 
hvoraf 1 082 fra By en, 106 fra udgåede Patienter; af de förste viste 
211, af de sidste 58 Difteribaciller. 

Äx. Ulrik, 

Rapport för år 1898 från KgL seraflmerlasarettet^ atgifrea af öfver- 
kirnrgen prof. John Bbbg. Stockholm 1899. 

Under året hafva följande antal sjuka vårdats, nämligen ä den 
kirurgiska afdelningen 1,654, å ögonafdelniogen 314, å den medicinskt 
afdelningen 1,310, å nervkliniken 120 och å den gynekologiska afdel- 
ningen 212. 

Operationer hafva utförts till antal af 1,314 å den kirurgiska afdel- 
ningen, 841 å den kirurgiska polikliniken, 361 å ögonkliniken, 252 å 
ögonpolikliniken, 150 å den gynekologiska afdelningen och 10 å den 
gynekologiska polikliniken. 

Bapporten åtföljes af tre vetenskapliga uppsatser: 

1. Till frågan om ureterens behandling vid operation för njar- 
tuberkulos, af prof. J. Bbbo. 

2. En ny metod att påvisa difteribaciller hos sjuka, af d:r I. 
JUNDBLL. 

3. Tvånne fall af larynxstenos med framgång behandlade medelst 
dilatation af d:r Alfrbd RUNDSTRÖM. 

B. Buhre. 

Årsl^erftttelse från Kronprinsessam LoTisas våréanatalt f9r sjaka tern 
fOr ISdSy afgifrea tf anstaltens styrelse. Stockholm 1899. 

Difteri har under året svårt hemsökt detta bamsjakhus; den kimr- 
giska afdelningen har t. o. m. på grund häraf under en tid måst hållas 



BBKATTELaSR FRÅN 8JUKTÅiU>8ANSTALTER. 9$ 

itiDgd. 501 barn bafra under året v&rdats, af hvilka 31 aflidit. Vid 
den medicinska polikliniken hafva 2,227 barn bebandlnta Qch vid dt^n 
kirorgiska 1,125. Antalet underhållsdagar har uppgått till 19,822. 

Arbetena å ajnkhuBets nybyggnad bafva under året fortgätt utan 
afbrott, aå att de olika byggnaderna voro under tak redan den 15 
december. 

B. Buhre. 

inberlttelse fråo Barnsjnklinset Samariten I Stockbolm P&t år 1S9S« 
Stoekkolm 1899. 

Tillsammans 186 barn hafva under samroanlagdt 5,705 dagar vår- 
dats å sjukhuset under året. Af dessa hafva 11 aflidit. Upprepade 
sbdakansfeberfall under hösten nödvändiggjorde tidvis in 8 kränkning i 
mottagandet af patienter. 92 % hafva vårdats afgiftsfritt. 

B. Buhre. 

Birektionems öfrer AllmftiiDA bamlinsiiirAttningBii i Stockbolm under* 
dlBl^A berättelse år 1898. Stockholm 1899. 

Inom barnhuset vårdades vid årets början 285 barn och dtom åeX 
aamma 3,803, af hvilka senare 655 voro utackorderade i Stockholni 
oeb 3,148 i landsorten. Vid årets slut Yoro motsvarnnde aifTror: 310^ 
2,951, 660 och 3,291. Antalet underhållsdagar för barn, intagna å 
sjokhoaet, hafva varit 109,658. Dödlighetsprocenten for samtliga barn- 
bosbam utgjorde 2,8. Samma procent för barn uti förata lefnadaårct 
TV 14,2. Bland de inom barnhuset vårdade späda bumen var mor- 
ulitetsprocenten den lägsta som någonsin därstädes iakttagits, nämltgeTi 
7,7. Under året hafva 322 ammor gjort tjänst. I landsorten hafva 
903 barn inspekterats och i Stockholm 635. 

B. Buhre, 

O.IOHMELL: Beretning om St. Hans Hospital for aindssyge i 1898, 
KöbcnliaTn 1899. 

AnialUt af Patienter var ved Arets Begyndelse 442 Mand, 584 
Knnder, i alt 1 026; i Årets Löb indkom 122 Md og 139 Kv., i ult 
2S1, afgik 93 Md og 119 Kv., i alt 212, så at Antalkt ved Årets 
8iBtiiing var 471 Md, 604 Kv., i alt 1 075. 

Sygdomsformen ved Indläggelsen var Melankoli bos 57, Hani lioa 
^9t Forrykthed hos 46, Slövsind hos 111, Idioti hos ^. Af disac h^d 
samtidig 46 af fremskridcnde Paralyse, 7 af Epilepsi. 

Blandt Årsageme opfores Puberten hos 11, Klimaktemt hos 17, 
IJdskcjelser, Drik hos 44, Syfilis hos 31, forskellige Sorger hos 17, 
»rreligt Anlag hos 83, af de förste Gäng indlagte. 

Behandlingsresultateme vare: helbredede 45, bedredc G 4, ube]br«- 
We 14, döde 89. Dödsårsagen var hos 33 dementin paralytica. Der 
förekom 2 Tilfölde af suieidium. 

P. D. Kock. 



40 NORD. MED. ARK., 1900, N:r 5. LITIRATUR. 

Fyretyreiide Beretning om ÅndssTMreamstalteii på Gl. Bakkekns o; 
Ebberddgård red KdbenhaTn for iret fra 1 April 98 tU 81 Marts W. 

Köbenhavn 1899. 

P& 01. Bakkehus var Alamnernes Antal d. 'Vi^ 98 i alt 185; 
der optoges i Årets Lob 67 nye, afgik i alt 51, så at Antallet ved 
Årets Slatning var 201; af disse vare 191 Skoleelever, 10 voxDe ar- 
bejdsföre. Af de afgåede döde 5, overflyttedes til Ebberödgård 20, 
til Dövstummeinstitutet 1, ndtoges 25. 

Skolen lider vedvarende under den Pladsmangel, som hersker på 
Asyleme for åndssvage, idet mange Böm, som ere uimodtagelige for 
Undervisning, Loldes tilbage i Skolehjemmene. Ved Loven af *% ^^ 
vil denne Pladsmangel imidlertid blive afhjolpet, idet Anstaltspladseme 
derved fra 1 200 bringes op til 1 450, forhåbentlig i Löbet af Året 
1900. Danmark er herved nået til at knnne optage henimod Fjerde- 
parten af sine åndssvage i Anstalten. 

På Ebberödgård var^ Antallet af Alamner den ^Va ^^ i ^^ ^^^f 
der optoges 53 nye i Årets Lob, döde 36 og udtoges 9, så at An- 
tallet ved Årets Slutning var 421. Af disse fandtes 106 i Arbejds- 
hjemmet for Mänd, 99 i Arbejdshjemmet for Kvinder, 71 i Pleje- 
bjemmet for Mänd, 75 i Plejebjemmet for Kvinder, 70 i Plejehjemmei 



for Böm. 



P. D. Kock, 



Militär hiUsOTård: G. Norbib: Milltårlägernes Funktioner o| 
Stilling i Danmark för og efter 1867. 

G. NORRIE: Militärlftgemos Fniiktloner o; Stilling i Banmark f9ro( 
efter 1867. Militärlägen, 7de Arg., S. 193. 

För 1842 fandtes i Danmark to Klasser af fast ansatte Militär 
läger, nemlig Regiraentsfeltskärere eller Regimentskirarger og Under 
kirurger eller Bataillonskirurger, af bvilke de sidstnävnte i Regelei 
ikke havde nogen selvständig Stilling, men vare Assistenter for Begi 
meutskirurgeme. Ved Härordningen af 1842 forandredes Navnen 
benboldtvis til Överlager og Underläger, men der skete ingen Föran 
dring i Funktion eller Stilling. Dette sket-e först ved Härloven a 
1867, der medförte en betydelig Reduktion af de fast ansatte Militai 
lägers Antal; disse henförtes til to Klasser, der som tidligere benävnte 
Överlager og Underläger, men samtlige — som Förf. påviser — me 
Hensyn til Funktioner svarede til de tidligere Overlfi^r, medens d 
tidligere Underlägers Tjeneste herefter blev besörget af militäre Lägel 
der ikke fik fast Ansättelse, men udnävntes for en vis Tid, i Begelei 
for et År ad Gängen, og benävntes Reserveläger. 

Joh. Möller, 



Stockholm 1900. Kangl. Boktryckeriet. 



i 



NORDMT MEDICINSKT AMIV. irg. 1900. Nt 6. 



Comptes-rendns des traités 

pqliliéa lu 

Torne XXXm, N*»» 1, 2, 3: i, 3: n, 4- 



N^ 1. 



fOHAX?ii:s FIBIGER: ContHbatioii å Tétude de Tembolle fTaisseiiBe. 

P. L^alimentatioii Bous-cutanéä (Leube), qui donne ^énérale- 
itii de n bons resultats, entraine néanmoiui le da □ ger qtie riDJection 
iåK par accideut dana une veine peut cauBer la mört par une eiiibolie 
tiifenelle d^hiiile. C et accident fatal est arriTé ehez un ma] a de qui, 
p^ 9aite d'uiie stricture de Voesopbage et de Teatoniäc (a|>réa udo 
^^atermtioiL d'acide ehlorhydrique), n'ayaDt pas pu pretidre de nourri- 
^ par ta boache, a été traité h T a ide d^iajectiouB Bous-eutanäes d^huile 
^olite et au moyen de cljstérea nutntifs. 

Apres riiijection d^euviran 2 325 c. c. d^huile en 19 jours, une 
HigntEiialiou de poids de 4 600 gr. fat eouBtatée. La målade sac- 
coaba AprÉs avoir présenté en som me les accidenla cérébraux et reapi- 
MoiTtå qui s*observent ordiuairement dans les cas d'embolic grais- 
i^e. 11 doit cepeudant étre nccentué quHl s^eat produit uue bémi- 
piégie gaucbe presque totale, d'ongine eoiticale comme Ta prouvé 
1 aime u an ato m o -path o t ogique. 

Voici les resultats prineipanx de Vej^afnen siiHdii. 

3^- L^autopsie démontra que des dép6ts de Tbuile ipjectée s^étaieut 
bnaés dans le tissu sous-outané et dans le mesetitére, comme on Ta 
05i€f¥é dans d^aiitres l-ös traités par la raéthode de LEUBia. 

I^ cmboliea d^buile d^olive ont été troiivéeä dans tous les organes 
"^iimiaés, maia pnncipalement dans les poumons et le cervuaU' Uae 
i^ttaatiié conaiilérable d'etnboliea présentaient les formea tres irrégiiUéresj 
'MioUires eic., déeriies par Eenekb, 

öe pluSj on découmt, dans les sinus dVn gangliou lyraphatjque 
^witipoadaot å Tendroit de la deruiére iojectiou d'huile, de grandes 

>r«r^. iMd. arkiv. ÅTS^ 1900. 



2 NORD. MED. ARK., 1900, VlV 6. — COMPTES-RENDUi 

gonttes d'huile irréguliéres, entoarées de lencocyihes coDtenant une 
substance graisseuse. Il 8'agit sans doate ici d*QDe phagooythose qui, 
saivant fiENBRB, joue un r6le considérable dans la résorption de rem- 
bolie graisseuse. 

3^. On trouva cå et lå dans le cerveau, autout de nombreasea 
embolies, de petites hémorrhagies, qui n'avaient cependant que dana 
quelques rares endroits provoqué une dégénérescence commenQante de 
la substance neryeuse. 

Les thrombus fibrineux observés par POMATTI n'ont pas pa étre 
constatés. 

En correspondance avec 1'hémiplégie gauche, il fut découvert an 
plus grand nombre d^erabolies dans les centres moteurs droits du cer 
veau qu'ailleurs. Il faut donc supposer que Thémiplégie a été das 
aux troubles de circulation et k l*anémie causés par les embolies. 

4^. Les poumons emphyséraateux souffraient, comme on Ta soa* 
▼ent observé dans les cas d'embolie graisseuse, ci'un oedéme copieax, 
hémorrhagique et fibrineux sur plusieurs points. L^oedéme peut étrc 
supposé d'origine inflammatoire et avoir été provoqué par des staphylo^ 
coques et des streptocoques, qui furent trouvés en nombre considérable 
dans le tissu, et qui avaient en outre engendré qä et lå de petito 
bronchopneumonies. Il est cependant impoasible de donner une expli* 
cation décisive de Torigine de Toedéme. Il est å supposer que lin* 
fection a été due å une bronchite chronique. 

Un petit nombre d*alvéoles et le tissu interstitiel contenaient dei 
gouttea graisseuses libres. La présence de ces gonttes s'explique 1< 
plus naturellement par la rupture des capillaires atrophiéa, remplii 
d'huile. 

5^. Autour de quelques-unes des nombreuses embolies d'buil< 
observées dans le mt^cle cardiaqWf on constata dans les fibrilles h 
présence d'amas de fi nes gonttes graisseuses, d'un aspect parfaitemen 
couforme å celui d'une dégénérescence graisseuse ordinaire, ainsi quunj 
segmentation prononcée, et par endroits une dégénérescence racuolairä 
La localisation de ces processus a permis de faire les constatatiun 
suivantes : 

a) La segmentation ne frappe pas de préférence des fibrilles e] 
dégénérescence gpraisseuse. 

b) Les dégénérescences vacuolaires et graisseuses peuvent étr 
trouvées réunies dans les mémes fibrilles. 

En outre, il y a lieu d'accentuer qu'il ne fut pas possible d'ob 
server de microbes bacillaires dans le coeur. Il n'est donc pas vrai 
semblable que la segmentation soit provoquée dans ce cas par l*inva 
sion agonale ou postléthale des bacilles coli, comme M. DUNIN Ti 
supposé dans d'autres cas. 

6^. Dans les reins^ les embolies d'huile étaient surtout amassée 
dans les glomérules, comme c^est le cas ordinaire pour les embolie 
graisseuses. On n'a pas trouvé de graisse libre dans la capsule d 



DES TRAlTts No« 1, S, 3:1, 3:11, 4. 8 

BoWHABir. Les parois des Taisseaux n'étaieDt pas rompues; nalle 
pirt on na obserré d'hémorrhag:i6. On n'a pas découvert de graiate 
libre dans la lumiére dea ittbuU contortU anssi pen que dana lea bran- 
ekfl de l'anse de HSNLE, dans répithélium deaqaellea on n'a tracé 
qae de rares gouttes graiasenses. Il a été obaerfé par contra des 
asM copieux de graisse dans répithélium desquamé, et de graisse 
im dans les piéces intermédiaires, qni offraient en somme les sjmp- 
tdoes d'une dégénérescence graissense ordinaire. De roéme, dans la 
kaiére des cananx collectenrs se tronvaient des gouttes graisseuses 
iäres, oömme dans Tunne. La snbstance graissense contenne dans 
iifioe ne provient donc pas, en ce oas, du passage direct å la cap- 
■k de BOWMANN de rhuiie amassée dans les vaisseaux glomérulaires, 
e^uae on le snpposait généralement autrefois, que la graisse s'éyacuait 
h rein dans les cas d'embolie graissense. 

Les phénoménes obserrés ayant en somme les caractéres d'une 
w^iLt récente, il faut supposer qu'ils ont été provoqués par les 
eaboiies graisseuses, d'autant pliu qu'antérieurement Tnrine n'avait 
entenn ni albumine ni graisse. M. RiBBBRT a constaté, dans un 
» aaalogue d'embolie graissense, une dégénérescence graisseuse des 
piiceg intermédiaires du rein, et n'en a pu attribuer Torigine qu'å 
äes tronbles de la circnlation rénale prodnits par des embolies glomé- 
nJdies. 

Dans le cas qui nous occupe, il faut donc supposer que la graisse 
eoBtenne dans Turine proTenait des amoncellements de graisse dans 
la piéces intermédiaires, et que cette »dégénérescence graisseuse» a été 
provoquée par les embolies. 

En Tue d'une étude plus exacte, l*auteur s'est livré å des expé- 
imioes sur des lapins. Il a injecté de Thuile d'olive dans Tartére 
réule d'un rein, Tantre ajant été extirpé immédiatement auparavant 
pov le contröle. Dix å donze heures plus tärd, on a pu démontrer 
^ embolies d'haile dans les glomérules et des amoncellements de 
»teanee graisseuse dans les oanaux directs, ainsi que, å une seule 
eipéiience, dans un segment limité des tubuli conlorti (piéces intermé- 
iiires?). Ces phénoménes n'ont pas été observés dans les reins 
otirpés d'aYance, et Ton n'a trouvé que de rares granulations grais- 
«Q8es tres fines, dispersées Qå et lå dans 1'épithélium des canaux 
coUecteurs, comme on Ta aussi constaté par Texamen des reins 
ia^ctés. 

Tons les examens ont été faits par la méthode de Mabohi. 

Chez deux animanx, les expériences furent suivies d'anurie; on 
Bt pu examiner l'urine que d'un seul animal: elle contenait de fines 
fiwttes graisseuses. 

Ihns deux autres expériences, on a injecté de Thuile minérale 
(p»«ffine liquide). 

Apres cette injection, il s'est aussi présenté des amas de graisse 
Pv^atement identiques å cenx que nous avons mentionnés ci-dessus. 
^^ graisse a pen étre noircie par la méthode de MabchI: il ne 
*<pt done pas de paraffine liquide, mals d^une triglycéride d'origlne 
uniaale. 



4 NORD. MED. ARK., 1900, N:r 6. — COMPTRS-RENDUS 

Si Ton corapare ces expériences au cas d'embolie d'haile d*olWe 
qui nous occupe, et å l^observation roentionnée de M. RiBBERT, ou 
arrive å la conclosion suivante: 

Dans les embolies ^raisseases du rein chez rhomme, avec obstrac- 
tion des Yaisseaux ^lomérulaires, on peut suppoaer qu'å un certain 
stade peu avaucé de la roaiadie, la lipurie est due å un amoncellement 
de g^raisse dans répithélium des piéces intermédiaires. Les cellules 
remplies de graisse se détachent et des gouttes graisseuses libres sont 
évacuées dans les lumiéres des canaux. Le processus offre å tous 
égards Taspect de la déf^énérescence fc^isseuse ordinaire, å laqaelle 
il est peut-étre identique. Expliquer le processus comme une secré- 
tion de la substance gn^aisseuse des embolies n'est guére possible aprés 
les expériences faites sur les lapins, expériences d'ailleur8 trop pea 
nombreuses et trop peu étendues pour éclaircir complétement la natare 
du processus. 

Il se pourrait que des tronbles de circulation causés par Tobs- 
truction graisseuse des vaisseaux glomérulaires, fussent la condition de 
la naissance du processus. 

No 2. 

G. HEINRICIUS: gor PimportaDee patholo^que de la Terslon et rétro- 
flexion de Putéms* 

M:r le professcur Hbinricius, de runiversité d'Hebing:fon 
(Finlande) donne d^abord Texposé historique de la théorie det 
symptömes de la rétroflexion de Tutérus. Il montre comment les opi- 
nions ont varié et varient encore å ce sujet, en ce que la plupart d^ 
gynécologues attribuent å cette modiiication de la position de Tutérai 
une importance clinique et pathologique plus ou moins grande, tandii 
que d^autres, la minorité, ne lui accordent qu un r6le purement ana^ 
tomique. L'auteur exposé spécialement Topinion å ce sujet des pratl 
ciens des pays du Nord, le Daneroark, la Suéde, la Norvége et la Fin* 
lande. Se basant sur Texpérience obtenue å la clinique gynécologique d( 
Tuniversité d'Helsingfors, de méme que sur celle résnltant de ses propres 
cas, M:r HEINRICIUS estirae qu'il j a lieu de n'accorder qu'une importance 
pathologique insignifiante å la rétrodéviation de Tutérus, et que les symp 
tames qui sont supposés d'ordinaire étre produits par la modificatioil 
de la position comme telle, sont presque toujours dus aux complicatioai 
venant du cöté de Tutérus ou des regions voisines, ou méme d*autrei 
parties de Torganisme n'appartenant pas au systéme génital. Il pensi 
que le traitement orthopédique et spécialement le traitement opératoin 
de la rétroflexion de Tutérus dans le cas od des affections des annexet 
exigeant une thérapie opératoire ne se trouvent pas indiquées, sonl 
inutiles dans la plupart des cas. Selon lui, la modification de positioi 
de Tutérus en arriére ne peut provoquer des symptömes que quand cc 
organe presse sur des parties peutrétre affectées de son voisinage 
M:r HEINRICIUS insiste spécialement sur le grand röle que Thystérii 
et la névrasthénie jouent dans la présence de symptömes que Ton sup 
pose étre dus ä la rétrodéviation. 



DM TRAlTi» N0« 1, 2, 8:1, 8:11, 4. 5 

N* 3: I. 

L & LEOANDER: Ca8 de dilaUtton eonfrénitale et dHtypertropliie ée 
la flixue si^moTde ehes nu emfftnt (maladie de Hincbsprung?). 

Ålbin L., 4 ans. Admis å la clinique chinirgicale d^Upsal ^/ft 
1895, sorti '^^/lo de la méme année. 

A la naissance, le målade était tres petit et fort mai^e, mais 
»i ventre, tres dilaté, offrait tine larg^enr considérable aax deux 
ii&es, ce qoi donnait å Tenfant nne certaine apparence de »j^rosse gre- 
M^e>. Tönt le ventre était blea, aTec Teines tendues, presqae noires. 
Fffldant les deox premie res années de sa Tie, il ne paraissait pas étre 
a itat de retenir ses déjections. Il était continuellement mooillé 
i^évacaations délayées d'nn jaune clair. Vint ensoite une période de 
nutipation pendant Inqnelle des lavements et Thaile de ricin étaient 
i peine capables d'aroener des évacuations. Apres cela, nouvelles 
émbées intermittentes. Il arriva parfois, en 1894, qa*aprés de grandes 
^ d'hiiile de ricin, Tenfant avait, dnrant une semaine entiére, des 
^JBcnations liquides continues et fétides, durant lesquelles le Tentre 
iibusBait On entendait fréquemment des clapotages intenses. De 
pitt, forts gargoaillements dans le ventre. La sortie de flatuosités arait 
^jonrs été abondante, et ne paraissait pas rencontrer d^obstacles. 
Ob D'a per contre jamais entenda d^émetations. 

La fig. 1 montre Tapparence de Tenfant en mai 1895, avant 
ropéraöoo. 

Vs — '^^/h 1895. Pas de donlears ni de sensibilité, jamais de vomis- 
aestnta. La distance eutre le processus ensiforme et la symphyse est 
^ 26 cm. (taille de Tenfant 92 cm.)- La partie inférieure du thorax se 
äite rapidement, de sorte qne la périphérie du ventre présente déjå son 
luimam å 8 cm. au*dessus du nombril. Un réseau å grosses mailles 
k petites Teines cutanées s'accnse nettement dans les couvertures du 
^^itre. Le roouvement des intestins est fréquemment visible, snrtout 
wtérieurement entré les deux lignes mamillaires. On y peut voir des 
^9*e«tiiJ8 dilatés å la largeur de 7 å 15 cm. remonter et descendre par 
^t^idations entré le processus ensiforme et la symphyse. 

"/s— ia/5 1895. Il est fait chaque jour des injeotions d'eau par 
le Rctom, le premier jour å la dose de 400, puis å celle de 1,400 cm.' 
pv fois. Ces injections ne provoquent pas de besoin d'évacuation, 
^Bak qnand an bout d'un instant on met l'enfant sur un vase de nuit, 
1 na sort peu å peu, entralnant avec elle une quantité de féces å con- 
■"^»nce tres compacte, de Tépaisseur de Tindex et tordues; la coulenr 
^■lae antérieureraent. Apres les injections d'eau, il est difficile de 
P^oqoer, par la percnssion, le son sourd d'intestins remplis d*eau. 
^ d'aiiormal au rectnm. 

Ao bout de quelque temps d'observation, je crus pouvoir exclure 
» tabercolose péritonéale, c.-å-d. le diagnostio pour lequel l'enfant avait 
*** envoyé å la clinique, et conclure que Tenfant souffrait d'un vice con- 
S^^ de conforroation, oonsistant, selon toute probabilité, en la dila- 
tation d^ane partie du gros intestin, avec rétrécissement relatif plus bas. 



6 NORD. HSD. AEK., 1900, N:r 6. — C0MPT£8-REKDUS 

Espérant pouvoir venir aa secours de Tenfant par une aDastomose in- 
teatinale, je procédai, le ^^jh 1895, å la 

Laparotomie. 

Incision aa-deesos du m. rectus de droite. On rencontre immé- 
diaiement UDe flexure Hgmoide colossale, de conlenr griae, et res- 
semblant fort å un veDtricole, en ce que la séreuse eat totalement 
lisse, sans haustra, et la paroi tres épaisse et coinpaete au toucher. 
Autour de la flexure se présentent un certain nombre de membranei 
minces et blanches, les produits d'une péritonite chronique. Au méso- 
sigmoide se voit, å Tendroit od il est le plus mince, une ouTerture par 
laquelle Tintestin gréle avait passé, quoique sans presenter de signe de 
strangulation. Ce trou fut réuni par une suture courante de catgut Un 
aide introduisit un doigt par le rectum jusque dans la partie inférieare 
de la flexure sigmoide, tandis que je palpais simultanément la surface 
séreuse des parties iutestinales correspondantes. Nulle part on ne 
sentit d'ob8tacles ni de formation de valvules. Les glandes lyin- 
phatiques du mésosigmoide étaient modérément enflées, mais nulle part 
d'ailleurs on ne rencontra de glandes tuméfiées dans le ventre. Töat 
le reste du gros intestin paraissait aussi étre l'objet d'un accroissement 
anormal de largeur mais insignifiante comparativement ä celle de la 
flexion sigmoide. Les intestins gréles paraissaient complétement normaox. 
£ien å signaler au surplus. L^incirion ventrale fut recousue par troii 
rangées de sutures profondes de catgut dans le péritoine, dans la 
musculature et dans la galne antérieure du rectus, et enfin par une 
suture de silkwormgut dans la peau. 

Il devint evident, pendant le cours de Topération, qu'il était 
impossible d'expliquer cette dilatation et cet épaississement étrangei 
de la paroi intestinale de la flexure sigmoide par un obstade méoanique, 
et l'on admit comme probable que la cause la plus rapprochée en était 
un manque d'inneryation ayant provoqué la dilatation de cette partie 
de l'intestin. 

11 me parut, pendant Topération, qu'aucune autre intenrention chi- 
rurgioale que Texstirpation de la totalité de la flexure n'avait des chan- 
ces d'offrir une utilité reelle; or, une pareilie exstirpation me semblait 
å peine exécutable au point de vue technique, vu que la dilatation el 
l'épaississement de la paroi intestinale comprenaient aussi toute la racine 
de la flexure. Je résolus par cette raison de m'arréter å une lapara- 
tomie explorative, et de passer ensuite å un traitement ayant pourbat 
de Tider la flexure et de provoquer la contraction de sa musculature. 

Guérison par premiére intention. 

V^ 1895. Je commence par un traitement électrique, — courant 
faradique, — de la flexure sigmoide une fois par jour. Un litre de 
•olution physiologique de sel commun est injeoté par le rectum. L*un 
dea électrodes est ensuite introduit par l*anus sur une longueur d'en- 
▼irons 25 cm. Friction légére stcc le second électrode å la partie an- 
térieure du ventre. Le courant est aussi fort que le målade le peat 
supporter. On voit alors Tintestin se contracter et Ton entend un 



BK8 TRAITis N0« 1, 2, 3:1, 8:11, 4. T 

braft de eltpotage interrompa, produit par les mouvemenU du conteoti 
de rinteetin. La séance dnre 10 minates, pais on me t T en fan t stir 
m Tase de nnit, et Teau et les féces sortent. 

GiAce å ce traitement, qai fat poursuivi pendant prés d« 3 anfl, 
le ooips do petit målade se développa å peu prés comtue celui d'un 
enfint normal. Au boat de ce temps, Tenfaot ne put plus reater k 
iWpiee enfantin oti il avait été soigné jusqu^alors, et fut €Oufié h une 
Bére adoptiTe qui ne loi a pas donné de traitement. 

La figare 2 montre Tapparence de Tenfant en septembre 1698. 
— En septembre 1899, la circonférence de Tenfant était, au plan 
ominlical, de 61,5 cm., soit de 4,5 (5,5) centimétres de plus quHl y 
I m ao. D^aprés les renseignements fournis par la mére adoptive, il 
1, pendant toate Tannée derniére, eu des évacuations réguliéres sant 
Taide de lazatifs ni de laTements. 

3: n. 

L 6. LENNäNDER: Cas de polype de Poesophage (phaiTiiiL)* 

Kaiguerite S., 51 ans, blanchisseuse, d'Upsal, 1897, N:o 579 B. 
Adiuse Vi«» sortie */u. 

Pendant environ 2 ans, la målade avait senti dam Tcesophage 
me tomeor qai, avec des accés de toux et des yomissemeiit^, remon- 
tnt qaelqne pea dans le con, mais jamais jusqa^å la cavité bucoale, 
poor glisser de noaveaa plus bas å la déglatition. Il lai est impossible 
de dire si ce corps a augmenté. Elle ne soafTre pas, å propreioent 
{ttder, de difBcoltés å avaler. Toutefois, dans ces tönt derniers temps, 
la prise de noarriture solide s'est faite lentement, quoique ^ans doabnrs. 
Ni toax ni embarras respiratoires. Aucun enroaement jusqu'å ce mo- 
Beat-ci, apres an refroidissement contracté il y a trois semniaes. Le ^/is 
«lle Tiaita, dans^ le bat de se déliyrer de cet enroaement, la policliniquo 
Bédicale d'Up8al. A Texamen laryngoscopique, la lan^ae fortemtnt 
^ en aTant, ayec sa partie inférieare simaltanément comprimée en 
^ å Taide d'ane patelle baccale, la målade reseeutit, å rintroduction 
k miroir, ane forte crise de vomissement pendant laqaelle utie graude 
^Bnation polypoide fat poassée hors de la bouche, au cöté gauche 
(Pla&che 1). La målade fat alors immédiatement envoyée par Mon* 
•enr le professear HRN8CHEN å la cliniqne chirargicale. Leiploration 
^te dans cette cliniqae amena la constatation qne le polype men- 
Donné était attaché, par an pédoncale de Tépaissear du petit doigt, å 
faoion da pharynx et de Toesophage au cöté gauche. A Taide d'un 
gn» fil de soie, il fat fait, å 1 cm. environ du point d 'attaché, un 
iKeod chirargical antonr da pédoncale, et å 0,5 cm. å peu pres de 
ce point, le polype fat amputé par le moyen d'an noeud coulatit gal- 
^sinqae. La ligatare de soie fat laissée dans toute sa longueur et iixée 
a diehors de la joae. 

La masse extirpée (voir la fig. 2) se composait d'uiie tumeur 
longoe de 9 cm., légérement ployée le long de son axe longit- 
^^aul^ d*ane épaissear assez égale, et simnlant la formc d*an con- 
combre. La coalear en était en general d'an rose påle tirant 



8 NORD. MED. AKK., 1900, M.T 6. — COMPTS8-KENDU8. 

quelqae peu sur le jaane, et Qå et lå d'aii rouge plus vif, prin- 
cipalement aox irrégularitéa saillantes. MoUe aa toucher, élaatiqae et 
fluctuant sur toute sa sarface. Celle des parties moyennes est irrégu- 
liére. Ces irrégularitéa sont dues å plusieurs saillies sphériques å peu 
prés de la grosseur d*une féve. L^incision fait voir que le tissu da 
polype est en majeur partie composé de particules de tissu arroudiea, 
lobées eutre elles, de la grosseur de pois, et séparées par des stries 
vasculaires du tissu connectif. Ces lobes urrondis sont ou d'un jaune 
de sonfre et d^une apparence adipeuse, ou plus secs et plus gélatincux, 
å la coupe. 

La målade sortit le V^s. La ligature se détacha le ^/is. Un an 
plus tärd, la målade fut examinée. £lle jouissait alors d'une parfaite 
santé, et il était impossible de découvrir d'oti le polype avait tiré son 
origine. 

A Tinstitution anatomique-pathologique, le polype re^ut le dia- 
gnostie suivant: fibrome assez ricbe en vaisseaux, avec imprégnations 
de parties de tissu adipeux. 

No 4. 

S. HOLTH: Åsttffmométrie gnbJectlye par eertaliig dédouMementa opk- 
thalmométnqnes^ particoUérement par le blprisme de Kåokhååb. 

L'auteur démontre que Tobservateur astigmatique, employant des 
ophtbalmométres, munis d appareils dédoublants^) qui fendent le champ 
d observation en deux, trouve toujours astigmatiques des surfiaces, qui 
sont en réalité sphériques ; de plus il trouve aux surfaces astigmatiques 
un faux degré de 1'astigmatisme. Quand les méridiens principaux de 
Tobservateur et de Tobservé ne coincident pas, l'observateur voit une 
fausse direction des méridiens principaux de Tobservé. Ces phénoménes 
ne se présentent pas, quand on emploie le prisme dédoublant en 
quartz (WOLLASTON) comme dans le modéle original de Tophthalmo- 
métre JavAL & SCHIÖTZ. Ici le dédoublement se fait par toute la 
surface du prisme sans section en deux du champ d' observation; et 
Tastigmatisme de Tobservateur ne joue aucun r6le. L'auteur a surtoat 
étudié Tastigmoroétrie subjective avec Tophthalmométre de Kaqbnaab 
(Utrecht) muni d'un biprisme en verre; la cause d'erreur peut en partie 
étre remédiée par un verre, corrigeant Tastigmatisme de Tobservateur, 
mais Taccomodation de Tobservateur peut encore fausser les resultats. 
De plus, la forme demicirculaire des taches de diffusion, produites hon 
le foyer de Tobjectif quand on emploie l*ophthalmométre de Kagenaar, 
ainsi que la disposition de ces taches, rendent les images des mires 
moins flous hors le foyer; par conséquent la mise au point devient 
plus incertaine. Au contraire avec l'ophthalmométre original de JAYAL 
& SOHIÖTZ la forme des taches de diffusion est circulaire, par consé- 
quent les images des mires devienuent flous tout de suite hora le foyer, 
la mise au point est plus siire et les mensurations deviennent plus 
exactes. 

') Par ezemple des biprisroes avec les bases oa Tarrét en dedans, dea objectifs 
dédoablants, des plaqnes planparallélet croisés en verre. 



Stookbolm ItfOO. Kungl. Boktrjckerivt. 



MDMT MEDMNSKT ARKIV. Irg. 1900. Nt 7. 



Hdrag til det primäre PleyriisartLomg KUiiUlO 

MeMeleUe fra Konunuiiehospitalets Sden Afdelinf • 

Af 

I8BAEL-R08EKTHAL. 

KöbenbaTn. 



Med 2 Billeder i Texteo. 



Ved et märkeligt Trftf havde jeg i Fjor Lejlighed til at 
j^tage 2 Tilfftlde af primftrt Plevraaarkom. Denne Sygdom 
körer jo til de meget sjftldne — efter ScHWALBB*) er den endog 
^ sjålden, at mange Forfattcre helt benftgte dens Existens; 
«n Meddelelse af de enkelte lagttagelser turde d erfor al tid 
piregne nogen Interesse. I bllgge niine Tilfälde freniböd For- 
bbet tilmed Ejendommeligheder, der i det förste vare af den 
Art, at vi helt forfejlede Diagnosen. Jeg har derfor ikke taget 
iBetinkning at publicere dera. 

Mit Iste Tilfålde angik en 19-årig Kusk. Han indlagdes 
^ ^Vi 98 under Diagnosen Pleuro-pnevmoni, döde d. ^Vi 98. 

Pat., der ikke var hereditart disponeret til Sygdomme, 
*flwlf väret fuldständigt rask til 1 Måned för Indläggelsen. 
Kort efter at han var bleven sparket af en Hest, ') blev han 
it Qtilpas, fik et stftrkt Sting i höjre Side af Brystet, begyndte 

') Mcdédt i medicinsk Selskmb deo 12te Dec. 1899. 
') BeitMhe med. Wochenschr. 1891, 45. 

*) Dette oplyitet först efter Patientens Död, idet han sé\v h&rdnokket nugtede al 
ktve viret udsat for tranma. 

Nord. med, arkiv, Årg. 1900. 



Z NORD. MED. ARK., 1900, N:r 7. — ISRAEL- ROSENTHAL. 

nt hoste med sparsom, hvidlig £xpektoration og blev sukces- 
sivt stadigt mere kortandet. Der var ingen initial Euldery- 
stelee, hvorimod han jftvnlig havde Hede över sig og törstede 
stftrkt. Han gik tilsftngs, lå 14 Dage; under Sftngelejet bedre- 
des han noget, Feberen mindskedes, Stinget svandt, men Kort- 
åndetheden persisterede. Efter at han i et Par Dage havde 
vftret oppe, måtte han ätter söge Sftngen på Grund af igen 
opträdende Sting, Feberfornemmelse og Hoste. Han har ligget 
siden. Hans Hovedklager ere nu : Eortåndethed, tor Hoste og 
trykkende Smftrter i höjre Side af thorax, hvorimod der for 
Öjeblikket ikke er Sting. De sidste Nätter har han ikke sovet. 
Digestionen er i Orden, Vandladning rigelig. Ingen Afmag- 
ring. Ved Indläggelsen fandtes han febril (Tp. 39"), P. 148, 
let uregelm&ssig, blöd og lille, Resp. 48 med Spil af alse nnsi. 
Stommen kuperet, let belagt. Han var bleg, men i tilfreds- 
stillende Ernäringstilstand, indtog hOjre Sideleje med hilvet 
Hoved. Thorax kraftigt bygget. Der var alle Tegn til et 
meget stort plevritisk Exsudat: diffus, betydelig Udvidelse af 
hele höjre Side, der holdt sig så godt som ubevftgelig under 
Respirationen, medens venstre respirerede kraftigt. lotus cordis 
i 6te Interkostalrum i forreste Åxillärlinje, medens hepar med 
sin butte Rand og glatte Flude nåede 1 Håndsbred under Kur- 
vaturen. Perkussionslyden trämat på hele höjre Forflade raed 
manglende Respiration. På höjre Bagflade dämpet med tym^ 
panitisk Biklang omkring spina; trämat fra lidt under spina 
til basis. Respirationen var opad, på det tympanitiske, bron-* 
kial med amforisk Klang (ingen Metalklang her ved Stiftper^ 
kussion), längre nede stärkt sväkket, över basis uhörlig. Ingen 
Ralle- eller Gnidningslyd. Vibrationeme manglede til höjre 
undtagen på det tympanitiske Parti opad og bagtil. Hjärter 
toneme rene. Underlivet stramt, i övrigt, bortset fra Lever- 
forsky dningen, normalt. Urin sntureret, ellers normal. Del 
gjordes strax — efter vital Indikation — Toracentese i 9d€ 
Interkostalrum i linea scapul.; men trods ni Ansträngelse lyk- 
kedes det kun at udtömme 200 Kem. chokoladfarvet Väske, del 
under Mikroskopet viste sig at bestå af Blod. i 

På Hospitalet holdt Tilstanden sig i alt väsentligt ufor- 
nndret. Han vedblev at vare excessivt dyspnöisk med meg(^ 
hurtig Puls ved aldeles uforandret Stetoskopi. I de förste i 
Dage var han moderat febril med Temp. rnellem 38,5 og 3| 
senere afebril. Diuresen, der ved Indläggelsen endnu var om 



BIDRAG TIL DET PRIMARB PLBVRA9ARKOMS KLINIK. ö 

kring 1 Liter, gik snart ned til 4 — 600. Han havde kun ringe 
Ho0te med sparsomt, sejgt, undertiden let blodstribet Expek- 
tomt, hvori ingen Tuberkelbaciller. SOvnen var dårlig trode 
forakellige narcotica. Appetiten holdt eig m&rkelig god indtil 
kort för Ddden. Der gjordes en Räkke Punkturer på Bag- 
bdeo og i Sideregionen, hujere oppe og längere nede på 
thorax; men kun 2 af disse Punkturer vare positive; ved den 
fm adtumtes 50, ved den anden 150 Kem. af den samme san- 
fTiDolente Väske som ved Indlftggelsen; det udtömte indeholdt 
agen Tuberkelbaciller. En af Hensyn til Patientens lette Häs- 
lied foretagen Laryngoskopi viste aldeles intet abnormt. Under 
äadigt tiltagende Cyanose og Dyspnu, ved hvis Udvikling det 
^ir yderst pinligt at stå som magteslus Tilskuer (mere end 1 
Gv^ gennemfor Tanken om at forsuge en Kostotomi os), döde 
htt lOde Dag efter Indläggelsen, efter 5 — 6 Ugers Sygdom. 

Tilfåldets Natur var os jo ikke klar; men i Betragtning 
tf Sygdommens akute Invasion og Forlöb med Feber, Sting, 
Dyspnö og lidt Hoste og med Henblik på Stetoskopien med 
den diffiise, ligelige Udvidelse af Siden, den starke Organs- 
iorskydning, den udbredte trämatte Perkussiou, Svftkkelsen af 
aspiration og Vibrationer, mente vi at kunne fastslå Existen- 
sen af en stor akut pleuritis, hvis hftmorragiske Exsudat vi 
f&re tilbojelige til at satte i Relation til det forudgåede trauma. 
(lUttke vist gave en Räkke Punkturer dels negativt Resultat, 
ith en sparsom Mängde Väske, hvis Ringhed stod i den stär- 
ke^e Kontrast til den formodede Plevrits Störrelse. Forkla- 
nogen for dette Forhold faldt os naturligvis vanskelig. Et 
Bungemmmet »areolärt» Exsudat stod for os som en mulig 
F^klaring for Forholdet; Exsudatets hämorragiske Beskaffen- 
fted lod os også tanke på Muligheden af, at obstruerende 
Koagler hindrede Aspirationen. Endelig ser man jo af og til 
fflirkeiige Tilfälde, hvor Aspirationen er negativ, skondt Exs*u- 
<i*tet er frit, og Koagler ikke kunne påvises. Bouchut har i 
et sådant Tilfälde sögt Årsagen til det negative Resultat i, at 
Lungen var inkapslet i ueftergivelige Membraner og derfor 
ikke kunde fölge Aspirationen. — I Betragtning af Exsudatets 
starke Blodholdighed måtte Spörgsmålet, om ikke Tuberkulose 
eDer Eancer lå bagved, fremstille sig for os. Medens vi ingen- 
lunde turde benägte Muligheden af den förste, mente vi på 
Förhand at kunne udelukke den sidste Supposition med Hen- 



4 NORD. MED. ARK., 1900, N:r 7. — ISRAEL-ROSENTHAL. 

blik på Forlöbets Kapiditet. Sektionen (Prosektor, Dr. Krafi 
«e Bill. 1^) skulde imidlertid beläre os om noget andet: 

Ved Abningen af Liget viser det sig, at hOjre Del af dia 
phragma står i Höjde med 9de costa og er hvålvet med Kon 
vexiteten ned imod Abdominalhulen. På venstre Side stå 
diaphragma ved 6te costa. Efter at sternum er fjflrnet, finde 
Hjärtet at vftre stilrkt forskudt til venstre, således at dets \ 
Rand når ud til Axillårlinjen, b. Rand til Parasternallinjen 
Ingen Vftske i Perikardiet, der har et naturligt Udseendc 
Hj&rtet slapt, h. Hjftrte dilateret og Ventrikelvåggen fortykket 
Hjärteködet slapt, blegt, gulligt flommet, fedtdegeneret. Cor 
övrigt normalt. 



t- 



a — ^ 




BiU. 1. 
ft. Tumör. 

b. Den atelektatiske, ncdnd og bagtil skudte, höjre Lange. 

c. Det dislocerede Hjärte. 

d. Små plevritiske Ausamlinger. 



Höjre pleura costalis og pulmonalis er omdannet til et 
nogenlunde regelmässig, noget aflång, ovoid Svulst, af Stor 
relse som et Par Mandshoveder; efter Gennemskåringen faldei 



*) Tegningerne, for hvilke jeg skylder Prosektor Kraft min bedste Tak, erc nd 
forte efter Ridi, tagne umiddelbart efter Sektionen. 



BIDRAG TLL DET PBIMARE PLEVRASARKOMS KLINIK. !> 

deo meget sammen og maler da kun 20 Cm. i Längden, 15 Cm. 
i Tvärdiameter. Den går op gennem apertura superior. tho- 
nds, doDDende en Prominens över h. clavicula. Svuldten er 
ilke adhårent til stemum eller costic, er nogenlunde skarpt 
begrliuet, idet den bagtil, omtrent ved bageste Axillarlinje, går 
ovcr i det normale Pleurablod, der dog ved tykkc, fibröse 
Ädhftrencer er loddet til pleura palmonalie. SvuUten adhå- 
rerer til Perikardiet og er intimt sammenvoxet med hele den 
idTendige Side af Lungen, som den har skubbet nedad og 
kgdl; men heller ikke her er den voxet ind i Lungen. Der 
iodea enkelte Steder mellem Pleurabladene bagtil små Ansam- 
Hoger af serosangvinolent Vaske, i alt omtr. 200 Kem. 

Håjre Lunge fuldst&ndigt atelektatisk, laderagtig, sammen- 
Uden. — Svalsten består på Snitfladen af enkelte större choko- 
Iidefarvede, gangrånöse Masser, indlejrede i en tykvägget, omtr. 
\ Cm. tyk, homogen, bruskhård og brus^klignende Masse (Fi- 
brin); oden om denne viser Svulsten en tydeligt fläsket, blöd, 
benfaldende Vävsmasse, der er marmoreret, hvidlig-röd, og 
hTori findes större og mindre Hulrum af Småcyster; mikro- 
skopisk viser Svulsten sig at vare et Rundcellesarkom. Ved 
den store Svulsts Tryk ere aorta og oesophagus skudte över til 
venstre. — Der er ingen Väske i v. cavum pleura. 

Venstre Lunge stärkt blodfyldt, dog överalt luftholdig med 
rigelig, serös-blodig, skummende Väske på Snitfladen. Bron- 
kierae let hyperämiske, i övrigt naturlige. Ingen Glandelsvul- 
^ler i thorax. 

I cavum peritofuei 500 Kem. blodig-serös Väske; ingen 
Adhårencer. 

Leveren stärkt forskudt nedad; nederste Rand i Höjde 
ned spina ilei ant. & sup. Vävet stärkt blodfyldt ellers nor- 
B»lt, ingen Metastaser. Mörk Galde i Galdevejene, der i övrigt 
ere frie. 

Milt stor, temmelig blöd, mörkeröd, nästen sort. Pulpa i 
ringe Grad henflydende. 

Nyrerne noget forstörrede, hyperämiske, med let aflöselig 
K*p«el; Tegning tydclig. Konsistens foröget. Pel vis, calyces, 
Bläre, genitaliu, Tarm og Ventrikel normale. 

Sektionsdiagnosen löd: Sarcoma pleurac; haemothorax & 
ttdectasis pulmon. dextr. Dilatatio cord. dextr. c. hypertro- 
pnia. Degeneratio adiposa myocardii. Hyperaeniia pulmon. sin. 
Hypenemia hepatis. 



b NORD. MED. ARK., 1900, N:r 7. — ISRAEL-ROSBNTHAL. 

Efter Sektionen var det aideles utvivlsonit, atdet drejedi 
sig om et primärt Plevraearkom, idet aideles ingen andre Or 
ganer end pleura selv fandtes afficerede. Det viser sig altsi 
at denne Sygdom kan forlobe under et Billede, der shuffend 
ligner en akut Plevrits. Forlöbets mest i Ojnefaldende Ejen 
dommelighed var dets Akuitet. Totalvarigheden — fra de för 
ste Symptomers Manifestation — var 5 — 6 Uger; i dette korti 
Tidsrum voxede Svulsten — forudsat at der ikke har väret e 
forudgäende, klinisk latent, Stadium — til den anförte enorm* 
Störrelse. Invasionen og Forlöbet foregik for en stor De 
under febrilia, med jävnlige Temperaturer op mod 39'. Stéta 
skopien lignede ganske en stor Plevrits med diffus Udvidnim 
af Siden, med stärk Forskydning af Lever og Hjärte, mei 
intens Mathed af Perkussionen, stilrk Respirationssväkkelse 
ophävede Vibrationer o. s. v. Kun opad og bagtil över spini 
var der bronkiale Fanomener. tympanitisk Dåmpning og Per 
sistens af Vibrationerne, öjensynligt hidrörende fra Bronkieme 
— Der var Sting, Dyspnö, tör Hoste, medens tydelige Tegi 
på Kompression af Organerne i mediastinum udover dem, ei 
Plevrit kan give, manglede. Der var ingen Glandelsvulster 
ingen irradierende Smerter, ingen Stasefänomener fra vena ano- 
nyma, ingen Rekurrensparalyse, ingen Dysfagi. BedäkningerD< 
intakte. Den ved Sektionen forefunde Forskydning af aorti 
og oesophagus var forlöbet ganske^ symptomlöst. 

Undersöge vi nu narmere, hvad der literårt foreligger on 
Plevrasarkomernes kliniske habitus, så betone de ileste Hand- 
og Lareböger, at det her drejer sig om en mere eller mindrf 
kronisk Lidelse, der forlöber under Kakexi og uden .eller me<i 
ringe Feber, og dette passer også på de allerfleste publiceredc 
Tilfalde. Imidlertid er der dog fra forskellig Side i de senestt 
Ar givet Meddelelse om Tilfalde med udtalt akut og febrilt 
Forlöb, og dette gälder såvel Sarkomer som Karcinomer oj 
«elvfölgeligt ikke alene, når de have deres Sade i pleura oj 
Lunge, men også ved Förekomsten andetsteds. Marfan angi- 
ver således, ^) at der er akute Former af cancer pulmonis og 
cancer pleuro-pulmonalis, der forlöbe på 1 Måned under Hoste, 
Dyspnö og tiltagende Asfyxi; Diagnosen stilles ofte på akut 
phthisis (BucQUOY, Dugubt, Jaccoud, Hebard og Cornil have 
iagttaget sådanne Tilfalde). Men Sygdommen kan også for- 



>) Traité de méd., T. IV, S. 534 f. 



tUDRAG TIL DET PRIMAKS PLEVRA8ABK0MS KLINIK. / 

lube under Billedet af en akut pleuritie. I Fölge M. kunne 
end videre primäre PlevrasarTcomer i själdDe TilfUde forlObe 
pi ligocDde Made. Petrina ^) har meddelt 2 Tilf&lde af akut 
Sirkoroatoee af de indre Organer; de forlob ganske som akut 
Toberkulose med stänkt remitterende Feber; det eue Tilfålde, 
der forlob letalt efter endog kun 20 Dages Sygdom, lignede 
gaoske en akut Miliärtuberkulose, viste sig ved Sektionen at 
bero på — in vivo ikke tilgängelige — Glandelsarkoraer med 
Metastaser i Lever og Milt. Det andet Tilfålde, der, også 
itetoskopisk, fuldständigt gengav Billedet af en akut phthisis, 
iBedfurte Döden efter 29 Dages Sygdom; det viste sig at v&re 
et mediastinalt Sarkom, udgående fra thymus. Vil man til de 
primäre Plevrasarkomer regne det WAQNERske endothelioma 
pleune (således som f. £x. Mabfan gOr), så må det Tilfålde, 
hvoFom A. Fränkel berettede på Kongressen i Leipzig i. 1892, 
i^så tålles med her; det medfOrte Döden efter 6 Ugers 
Sjgdom. 

I den mig tilgängelige Literatur har jeg ellers ikke fundet 
ii akut forlöbende Tilfålde. Derimod er det ingenlunde gan-r 
«ke sjåldent, at Sarkomer i et mere kronisk Forlob vise endog 
buje Temperaturstigninger. Et os alle bekendt Exempel på 
dette her hjemmefra er Prof. Tiubrs sidste Sygdom, der jo 
viste sig at vare et retroperitonåalt Sarkom. 

Ved Stetoskopien var der i vört Tilfålde Intet, der särligt 
mitte lede Tanken hen på en tumör. Udvidningen vai diffus 
med ndslettede Interkostalrum og stark Organforskydning; alle 
T^ene passede ganske, som de i övrigt ikke själdent görc 
^ed tomores i Brysthulen, med en stor Plevrits; kun en sårlig 
Lokalisation vilde her have kunnet lede. Resultatet af Punk- 
tnreroe vilde derimod sikkert have bragt os til nårmere at 
tentilere Spörgsmålet om en tumör, når vi havde haft in mente, 
^ Forlöbet af en sådan kunde vare så akut; den sparsomme 
Mångde, vi udtömte, bestod väsentlig af Blod; og det er jo 
bekendt nok, at et hämorragisk Exsudat hyppigt — om end 
Iftogt fra altid — skyldes maligne tumöres eller Tuberkulose. 
öe Qeste Punkturer vare i övrigt negative; vi havde ved dem 
ikke Fomemmelser af, at Nålen passerede gennem fast fibröst 
Viv, en Fölelse, som PuRJESZ*) og Rosbnbach*) tillägge en 

M Prtger med. Wochenschr. 1894, 3 og 5. 

^ D. Areli. f. kl. Med., Bd. 33. 

*) 8e NoTHÄAGKLg Handb. XIV B., 1 Abth., S. 102. 



8 NORD. MED. ARK., 1900, N:r 7. — 1SRAEL-R08BNTHAL. 

ikke ringe Värdi, og som f. Ex. ledede Lbubs ^) til Diagnosen 
af en Mediastinal tumör. Denne Fölelse, der i övrigt ogBÅ ka» 
findes ved almindelig kronisk pleuritis, beror sikkert ofte på 
Fortykkelse og Skrumpning af Lungehinden i kronisk forlö- 
bende Tilf&lde, medens fäste Partier af tumör natarligvis ogst^ 
kunne vare Årsag til den. Da i vört Tilfålde Svulsten havd^ 
en blöd Konsistens, er det ikke så märkeligt, at den mang- 
lede. — Udover Blod päviste Mikroskopet Intet i det udtömte^ 
särligt manglede den st&rke Fedtdegeneration, der af og til ses 
ved tumöres (Quincee); ligeså lidt var der Svulstpartikler eller 
store, udbulnede Celler med Vakuoledannelse (Ehruoh, Frän- 

KBL,^) SOHWALBE^) i det. 

Der står endnu tilbage at minde om, at et Traume — et 
Spark af en Hest — sandsynligvis har afgivet Lejlighedsårsa- 
gen til Sygdommens Udbrud. Dette Arsagsmoment spiller jo 
en betydelig RoUe for maligne tumöres, specielt også for Sar- 
komer. Löwenthal^) har sammenstillet 800 sådanne TilfUde, 
deraf 316 Sarkomer; Zibgler^) fandt blandt 171 Sarkomer 3^ 
Gange et Traume anfört som Årsag. 



Mit 2det Tilfälde angik en 67-årig gift Skräder, der d. 
^V* 98 indlagdes på Afdelingen under Diagnosen nephrolithiasis. 
t Vu 98. 

Faderen död af phthisis. Moderen af en Leversygdom. 
Talrige Bömesygdomme. Skrofulös i Opväxten. Kasseret som 
Soldat (Spinkelhed). Aldrig lues; ingen abusus spirituosorum. 
Ingen urisk Disposition. I det hele fuldstftndigt rask inddl 
Maj 1897. Han fik da pludseligt stärk Hoste med grålig-hvidt 
Expektorat; denne Hoste tabte sig dog fuldständigt efter 8 
Dage og vendte ikke senere tilbage. Men nu kom der starke, 
jagende Smärter, der begyndte under venstre Kurvatur og 
derfra stråledé bagud i venstre Flanke og mod Renalregionen; 
disse Smärter, der kom attakkevist, irradierede ikke ud i £x- 
tremiteterne, ikke längs ureteres eller ud i membnun. Der 
var aldeles ingen Dysuri, ingen abnorm Beskaffenhed af Urinen. 

O Sitzangtbericht der phytikal.-med. GeBclUchaft zu MViinburg Not. 1897. 

•) DcuUche med. Wochenschr. 1891, 50—51. 

«) > > > 1891, 45. 

*) Arch. f. kl. Chir. 1894. 

^) Mänchener med. Woehenschr. 1895, 27, 28. 



BIPEA6 TIL DBT PEIMARE PtEVRASAEKOMS KLINIK. 9 

SiDlrterne bi^vde konstant Sftde i Teaetre Side; de lindredes 
regelmft88igt ved Äfgang af flatus, undertiden, men ikke altid, 
Fed Defåkationen, vare undertiden ledsagede af en klukkende 
Ljd i abdomen. Derimod stode de aldeles ikke i Relation til 
Mihideme^ forvärredes ikke ved Gäng eller Körsel, men kom 
glroe pludseligt, uden ydre Foranledning. De holdt sig også 
i rofigt Leje, forstyrrede ofte SOvnen, vare värst om Natten. 
De kom i udtalt intermitterende Anfald af omtrent { Times 
Ytfighed. 

Han led af st&rk Flatulens, abdomen var hyppigt udspAndt, 
Åffttringen ofte meget trfig, måtte fremkaldes ved laxantia, men 
den mdeholdt aldrig hverken Slim eller Blod. Ingen Kvalme 
eiler Opkastning, men hyppige Opstud. 

I Sygdommens furste Tid passede lian sit Arbejde, men 
mtr. 1 Måned för Indläggelsen tiltoge SmArteme så betyde* 
ligt, at han måtte opgive sin Beskaftigelse. Han har dog kun 
ligget af og til. Appetiten har holdt sig nogenledes god; ingen 
objektive febrilia. Han vil altid have vftret mager, vil ikke 
^ligt nu have tabt sig. Ingen Hoste. I de senere Ar noget 
kortandet ved Ansträngelser. Han indlägger sig på Grund af 
^årtemes yderligere Tiltagen; i den seneste Tid have de ofte 
viret ledsagede af nogen Trykken i cardia og undertiden af 
Hdt Hjårtebanken. 

Ved den objektive UndersOgelse fandtes Patienten dygtigt 
aaåmisk, gulbleg (Hämoglobin efter Fleisohl 60 %), nästen 
kakektisk af Farve; han var emacieret med stive, knudrede 
Arterier. P. 84, regulär, ret kraftig; Respirationen ikke på- 
skjodet. Ingen Gl andelsvulster över clavicula. Derimod fandtes 
ier på Udsiden af thorax, 2" udenfor og 1" nedenfor Papillen, 
» knapt nödstor, meget hård, indolent Glandelsvulst med nor- 
nial däkkende Hud. Ingen anden påviselig Glandelaffektion. 
Nederste Halvdel af Brystets venstre Bagflade var moderat 
fremhvälvet for Syn og Fölelse. Fra v. infraspinatas Midte, 
liltagende mod basis, udtalt Dämpning; denne Dämpning når 
indad helt ind til columna, udad til midt i Sideregionen, fyl- 
deude bageste Del af Traubes Rum. Respirationen på det 
dimpede Parti let sväkket, hväsende, bronkös, uden Ralle- 
eUer Guidningslyd. Stemmens Genlyd oegofonisk; Vibratio- 
nane opbävede. I övrigt er Lungernes Stetoskopi normal. 
Cor lungedäkket, ikke forskudt. Lydene fjärne dumpe, Iste 
fel udtrukken över basis. Underlivet noget spändt og moderat 



10 NORD. MED. ARK., 1900, N.T 7. — ISRAEL-ROSENTHAL. 

opdrevet, uden påviselig Organsvulst og uden tumöres. Heli€ 
ikke ved bimanuel Palpation af Nyreregionerne — specielt ikk 
af venstre — opdages noget abnorrat. Intetsteds Ombed. Ex 
ploratio rectalis negativ. Intet Sting selv ved dyb Respiratioi 
Tungen fugtig, ren. Intet i fauces. Urin normal. Extrem! 
teteme naturlige. 

Under det 7 Ugers Hospitalsophold var Patienten til Sta 
dighed afebril. Jävnligt indfandt der sig Attakker af de anfört 
Smärter, med ganske samme Sade i Underliv og Länderegipn 
af og til strålede de dog også ud i venstre fossa iliaca. Periode 
vis havde han desuden Sting i venstre Side af thorax. Smär 
terne forstyrrede ofte Sövnen. Stetoskopien viste uforandrc 
en middelstor pleuritis, hvis sero-sanguinolente Natur konsta 
teredes ved gentagne Prövepunkturer, medens andre Punkture 
vare negative. Da Exsudatet ikke var generende ved sin Stör 
relse og i Betragtning af dets formodede maligne Oprindels 
afstodes fra egentlig Aspiration. Der var ingen Hoste elle 
Expektoration på Hospitalet, hvorimod han — dog samtidig 
med Stinget — til Tider var noget kortandet. Diuresen bevä 
^ede sig under störste Delen af Hospitalsopholdet omkr. lOOC 
Abningen var jävnligt retarderet, holdtes i Orden ved pulvi 
liquiritise comp., indeholdt aldrig Blod eller Slim. Trods nogei 
Appetit skred Emaciation og Kakexi stadigt frem. Der va 
ingen ascites, ingen icterus, ingen Miltsvulst, Leveren let for 
störret, glat. Glandelsvulsten holdt sig ganske uforandtet, ingei 
nye dukkede op. Urinen vedblev at vare ftggehvidefri, mei 
Diuresen gik mod Slutningen ned til Halvdelen. Der koa 
lette ödemer om Anklerne. Han döde kakektisk d. V" 98. 

Sektion (Prosektor Kraft; se Bill. 2) d. ^jii: 
I vensire pleura findes 800 Kem. blodig, serös Vftske, del 
ligger som en afgränset Ansamling nedad og fortil; pleura ei 
på dette Sted dåkket med fine, fibrinöse Belägninger. Eftel 
at Lungerne ere udtagne, viser det sig, at der i Plevrahuler 
findes en nästen mandshovedstor, blöd, hvidlig, henfaldendcj 
sarkomatös Svnlstmasse; denne har på venstre Side arbejdet 
sig ind imellem Brystväggen og pleura således, at den fiild" 
ständigt komprimerer Lungen og skyder denne nedad og fortil 
uden at voxe ind i den. Denne Svnlstmasse har tillige affi- 
ceret alle Qlandlerne i mediastinum, der dog ikke ere sam- 
menflydte, og er sandsynligvis udgået fra pleura; den omslutter 



BIBHAG TIL DET PRISIARE PLEVRA8ARK0MS KLINIK. 



11 



aorti og er pä et eakelt Sted voxet ind i Vaggen på denne 
uden dog at perforere den; men Kärrets lumen er forsnfivret, 
fiå at det n&ppe tillader en Lillefinger at passere ; det ovenfor 
Forsnåvringen liggende Parti er dog ikke dilateret. Der er 
ingen Kompression hverken af vena cava eller af oesophagus. 
Den fortil skndte Lunge er fuldständigt atelektatisk, låderagtig, 
»jg, lafttom, uden Metastaser. Höjre Lunge er ved gamle, 
{ttte, fibröse Adhärencer loddet til pleura costalis. På Snit- 
fiden, der ellers överalt er luftholdig, viser det sig, at der 




---a 



-^ — c 



BIU. 2. 

a. Den sol ide tumör. 

b. Den atelektatiske, fortil og nedad skudte, venstre Lange. 

c. Den plevritiflke Ansamling. 

d. Det dislocerede Hjärte. 

oppe i Spidsen findes gamle, kitagtige, nOdstore, tuberkulOse 
foci, omgivne af fast fibröst Väv; ingen frisk Tuberkulose i 
Omfånget. Desuden findes der i hujre Lungespids en ganske 
enkelt, nOdstor, sarkomatös, blod Knude. Bronkialglandlerne 
ikke afficerede. Bronkiernes Slimhinde injiceret, svullen. Ved 
Tryk ndflyder fra höjre Lunge en rigelig Mängde skinnende, 
bkdig Väske. 

I Perikardiet findes en ringe Mängde seros Väske. 

Hjårtet lille, godt kontraheret. Klapperne naturlige. Hjärte- 
ködet brunligt, med hvidlige, fibröse Strög. I Koronar- Arteri- 



12 NORD. MED. ARK., 1900, VIT 7. 18RARL-R0SBNTHAL. 

erne o^ i aorta ringe endarteritiske Forandringer. Cor kun i 
riDge Grrad forskudt til hujre. Hujre Lunge ikke forakudt. 

Levervävet brunt pigmenteret uden Tegniug, tört, i övrigt 
ere Lever og Galdebläre Dormale. 

Nyrerne 8må, granulerede, temmeligt fäste, med stive Kar, 
tydelig Tegning. 

Milten ved gamle, fibrOäe Adhftrencer loddet til Omgivel- 
seme; rigelig Udvikliug af Biodeväv på den i övrigt normale 
Soitflade. 

S. romanum har et långt Erös, såleded at dets nederste 
Parti ligger över i höjre Side; dette er enoet 1 Gang^om sin 
Axe, så at der fremkommer en volvolus; Tyndtarmsslynger 
findes ridende över S. romanum og dets Erös; der er dog 
ingen absolut Hindring for Passagen, ingen Exsudat, ingen 
Belägninger på Tarmene. 

Ventriklen uden Abnormiteter. Ingen Metastaser til Un- 
derlivsorganerne. 

Mikroskopi af Svulsten viser, at denne er et löst, karrigt, 
Rundcellesarkom. 

Sektionsdiagnosen löd: Sarcoma pleuras sin., sarcoma gl. 
mediastin., sarcoma pulm. dextr. Focus vetus tuberc. pulm. 
dextr. Oedema et hypersamia pulm. d. At^lectasis pulm. sin. 
Bronchitis. Pleuritis sero-fibrinos. sin. Sequel. pleurit. dextr. 
Degen. fibr. et adipos. myocardii. Endarteritis. Atrophia fusca 
hepatis. Atrophia granul. renum. Volvolus S. romani. Dege^ 
neratio senilis lienis. Sequelse perisplenitidis. 

I dette Tilfftlde var Forlöbet udtalt kronisk og afebrilt og 
fremböd for så vidt ingen Markeligheder. Den jävnt voxendti 
Kakexi, ödemerne, Exsudatets hämorragiske Earakter, den 
ejendommelige, indolente, hårde Glandelsvulst på Udsiden al 
thorax bragte os da hurtigt på det rene med, at vi her havde 
en malign pleuritis. Derimod fejlede vi for så vidt, som vi 
antoge Plevriten for sekundär efter en primär cancer abdo^ 
minis, specielt coli. Denne bragtes vi til at formode ved de 
stadige Attakker af Smärter i venstre Flanke, hvilke Smertei 
periodevist strålede ned i v. fossa iliaca. Disse Smärter på^ 
virkedes ikke af Respirationsbevägelser, hvorimod de udtalt 
lettedes ved Afgang af flatus, tildels ved Defåkation; der vai 
desuden Udspänding af Underlivet, Abningen var til Stadighed 
retarderet, og der var en ret betydelig Flatulens. I Betragt- 



BIDRAG TIL BET PRIMÄRE PLEVRASARKOMS KLINIK. 13 

mg af di88e Sjmptomer, fordi Pat. först laogt henne i sin 
Sjgdom fik egentlig Sting, medens Brysttilftlde ellers mang- 
lede, og endelig fordi en primär malign Lidelse af Lungeme 
og endna mere af pleura er långt sjåldnere end en sådan i 
tbdomen, bragtes vi til at sOge den primäre Lidelse sidst- 
ilvnte Sted. 

Imod denne Formodning talte — om end ikke afgOrende 
~ It vi aldeles ikke kunde påvise nogen Udfylding, at Åb- 
lingen aldrig iodeholdt hverken Blod eller Slim,.og at Stenose- 
dfUdene aldrig bleve stUrkt udtalte. For en Lidelse af Nyren 

- således som den indlåggende Lage havde formodet den — 
w der aldeles ingen Holdepunkter udover Smärtemes Sade. 
Sektionen opklarede imidlertid Gåden for os, idet det af den 
fremgik, at Smerterne i alt Fald tildels vare excentriske og 
»kyldtes et Tryk på de nederste, venstresidige Interkostal- 
iover. 

Nevralgier som Fölge af Tryk af tumöres i Brysthulen 
ere jo ingenlunde själdne, men som Regel sidde de höjere 
oppe, stråle ud i Arme, Skulder og överste Toraxparti. Spe- 
eielt for Plevrasarkomer foreligger der dog lagttagelser med 
Udbredning af Smärten til dybere Områder. FrInkbl iagttog 
et TilfiLlde med Smärter i nederste Del af thorax, strålende 
nd i Skulderbladene; Blumbnau ^) omtaler en 23-ärig Soldat, 
kos hvem der foruden Smärter i Brystet endog fandtes Udsträ- 
liöger i venstre Ben. Der var dog her andre Tegn, der med 
Sikkerhed lode formode Kompression af medulla (Paraplegi, 
Anåstesi o. s. v.). Sektionen viste et enormt Plevrasarkom, 
ior havde angrebet columna og komprimeret Rygmarven. — 
Om maligt den inkomplette volvolus har spillet nogen Rolle 
for Tarmsymptomeme i vört Tilfälde — og også for Smär- 
<enie — , skal jeg lade stå ved sit Värd; usandsynligt er det 
^d ikke. 

Foruden Interkostalnerveme var i vört Tilfälde også aorta 
koiDprimeret, uden at dette dog havde röbet sig for os in vivo. 

— STulsten af Mediastinalglandleme var ikke så fremträdende, 
« den kunde give Symptomer. Af udvendige Glandélsvulster 
^odtes kun den omtalte hårde, interkostale; da denne tager 
Lymfen såvel fra den nederste Del af thorax som fra den över- 
ste Del af abdomen, var den ikke vejledende for Lokalisa- 



'^ I>entiebe med. Woebenschr. 1896, 4. 



14 NORD. MBD. ARK., 1900, N:r 1. — ISRAEL-ROSEKTUAL. 

tioaen. Dette Sade er i övrigt ikke almindeligt; oftest er de 
«upra-klavikuläre Glandler, der blive afficerede ved maligiK 
tumöres pleurte (»adenopathie ligneuse supraclaviculaire». ^ 
Själdnere ere de axilläre Glandier afficerede. Fbrrand om 
tåler ^) et sådant Tilfälde; A. Fränkel iagttog') Glandelsvul 
ster i Axillen, Nakken og Baghovedet. 

Ejendommeligt for vört Tilfålde var end videre den - 
bortset fra Stetoskopien — så godt som fuldstlndige Mange 
på Brysttilfålde. Kun lige i Sygdommens Iste Uge fandte 
aldeles förbigående Hoste med hvidligt Opspyt; i de sidsK 
Uger af hans Liv havde han end videre af og til noget Sting 
Ved Svulstens og Exsudatets langsomme Vflxt blev Djspnöei 
meget lidt fremtrådende. Isår Manglen på Hoste kan dog ikk< 
forbavse, når man betänker, hvor ofte den fuldståndigt manglei 
selv ved akute Plevriter. 

Der står endelig tilbage at ventilere Spurgsmålet om 
hvorvidt det drejede sig om et primärt Plevrasarkom. Vec 
Manglen på foci i Lungen (den lille Knude i höjre Lunge va] 
ujensynligt frisk, metastatisk) kunde man udelukke dette Ud- 
gangspunkt. Mediastinalglandleme vare vel afficerede; mei 
Glandelsvulstens i Sammenligning med Plevratumorens riDg< 
StOrrelse og den Omständighed, at de enkelte Glandier endnt 
ikke vare flydte sammen, talte for deres sekundäre Natur 
Ingen andre Organer vare angrebne; så der kan näppe vär( 
Tvivl også om dette Tilfäldes primäre Natur. 

Jeg skal ikke her komme ind på alle de diagnostiske Van- 
skeligheder, som isär de primäre tumöres thoracis ofte kunne 
frembyde;*) kun ved et enkelt Punkt, de fysikalske Sympto 
mers lietydning for Differentialdiagnosen mellem pleuritis oi 
tumör pleurce skal jeg endnu opholde mig, fordi mit Materiah 
kan belyse det lidt. Fra flere Sider har man ment at kunm 
opstille et fysikalsk Fund, der muliggjorde den omhandledc 
Differentialdiagnose. Purjesz ^) mener således, stöttet til et 
Par TilAIde, at ved tumöres plewrer kan der vel, ligesom ved 
pleuritis, vare Udvidelse af Brystsiden med Organforskydning; 

^) Se Marfan, anf. St. 

«) Sem. méd. 1893, S. 550. 

^) 1. c. 

*) Det er jo isar AfgräasDingen överfor anearytmn oorts, plearitU og fortkellige 
Langelidelser, der kan volde VaDskelighed, medens ea Specifikation af Sval- 
stens narmerc Art og Udgnngtpnnkt ofte er nmulig. 

*) Anf. St. 



BIDEA6 TIL DET PRIMÄRB PLBVRASARKOMS KUNIK. 15 

meo lDtcrko6talruinmeDe ere ikke udvidede, men forsnävrede; 
dette betioges af, at den pantseragtigt fortykkede plenra costalia 
er ueftergivelig. Bock *) lägger under Omtalen af et enormt 
primirt Lungesarkom V&gt på folgende 3 Ting for Diagnosen: 
1) Interkostalrummene ved tumöres ere vel bredere end nor- 
milt, men ikke fremhvUlvede som ved pleuritis. 2) Et hvert 
respiratorisk F&nomen mangler på det dAmpede Parti. 3) Pröve- 
pnohur giver negativt Resultat. — Bägge disse Forfattere ere 
iUedes enige om, at en Udvidning af thorax uden Fremhvälvning 
d Interkostalrummene tåler for en tumör, men der er dog den 
FoTskel, at den förste iagttog forsnävrede, den sidste udvidede 
Inerkostalruro. ^) Jeg tur nu ikke benägte, at isär den Kom» 
^tion af Symptomer, som Bock opstiller, muligvis noget kan 
njitte Diagnosen af en af andre Grunde formodet Plevratumor. 
Heo i og for sig turde der näppe tilkomme den manglende 
Fremhvftlvning af Interkostalrummene större Värdi. Dels träfifer 
Dtn den ikke själdent ved simple, isär kroniske, Plevriter; ja 
^og det Billede, Purjesz giver: forsnävrede Interkostalrum 
trodg Udvidelse af Siden og Dislokation af cor, er ikke afgö- 
rffide; jeg har set det under Resorptionen af en kronisk Plevrit, 
l^Tor det dislocerede Hjärte holdtes fixeret i en forskudt Stil- 
iing. Men dernäst — og det er Hovedsagen: et Plevrasarkom 
luielnkker aldeles ikke Fremhvfllvning af Interkostalrummene; 
i bigge mine Tilfälde vare således Interkostalrummene ikke 
aleoe bredere, men også udslettede. Senator') har iagttaget 
iM«ke det samme ved en solid Plevrasvulst; ligeså Schwalbe.^) 
- ikke stort bedre går det med Bock's 2det Tegn: Manglen 
på et hvert respiratorisk Fänomen på det dämpede Parti. Dels 
We« det ingenlunde själdent ved almindelige Plevriter, isär 
^d store Ansamlinger; dels kunne tumöres pleura? vare led- 
^gede også af de andre Avskultationsfflnomener, som findes 
irf Plevriter. I mit Iste Tilftllde var der således bronkialt 
ned amforisk Klang om spina, sväkket Respiration i infra- 
*pinata; nhörlig Respiration i infrascapularis og forpå. I mit 



') Jonroal of the amer. med. aaioc. 1889 Jab. 1 (se Centralblatt f. klin. Med- 

1889, 47). 
*) EOSEXBACH an5?i?er endog (se NoTHNAGELs Handb. anf. St.) sirapelthen Retrak- 

tioa af thorax nedad og bagtil blondt Lidelsens Symptomer, men tilfojer dog 

kW, at en almindelig kronisk Plerrit kon vise det samme Tegn. 
^) Se Verhandl. d. Bcrl. med. Gesellschaft 4 og 11 Nov. 1891 i Deutsche med. 

Woekenscbr. 1891, 52. 
*) DeatMhe med. Wochensehr. 1891, 45. 



16 NORD. MED. ARK., 1900, N:r 7. ISRARL-ROSENTHAL. 

2det Tilf&Ide var der en kun let sväkket, hvftsende brOnkos, 
Re^piration med oegofonisk Genlyd af Stemmen og det vel at 
mårke bagtil, hvor tumör lå (medens Ansamlingen lå fertil). 
Leube har iagttaget bronkiale FUnomener ved en tumör media- 
stini med plevritislignende Sjmptomer. Schwalbb fandt ved 
et primärt Plevrasarkom, hvor en betvdelig Tumormasse U 
udenom Lungen, endog amforisk Biklang ved den bronkiale 
Respiration. 

Dette turde vare tilstrllkkeligt til at vise^ at man kun med 
stor Reservation tör benytte de stetoskopiske Tegn til Diffe- 
rentialdiagnosen mellem tumör thoracis og pleuritis. Kun ei 
usAdvanlig Lokalisation af de plevritislignende Tegn har he 
större Värdi. 

Hvad endelig Bockas 3dje Tegn, de negative Prövepunk 
turer, angår, så give de naturligvis — hvad der også fremhäve 
fira alle Sider — en ikke ringe Vejledning, isftr når de, sor 
også hos 08, gOres med ikke for lille Eanyle og Slag i Sla| 
At de dog ikke ere helt afgörende, har jeg ovenfor beror 
Tumöres pleurae ere i övrigt ofte ledsagede af större ell< 
mindre, i Almindelighed sangvinolente, Ansamlinger; Prövi 
punkturen kan derfor godt blive positiv, og Exsudatet er ikl 
en Gäng al tid sangvinolent; ja Senator fik endog ved en soll 
kun i Centrum henfalden, tumör en grönlig-gul Vftske vi 
Aspirationen. 



Stookholm 1900. Kangl. Boktryok«rtat% 



■■'fri 



■^1 



NORDMT MEDICINSKT ARKIV. Årg. 1900. Nar 8. 



Ein Fall Yon accessorischer, mdimentärer 
Lnnge. 



Von 
Dnr ULRIK QUBNSBL. 



Ana dem pathologiscben Institote in Stockholm. 



Mit einer Abbildung. 



Bei einer Scction im hiedigen KinderkrankeDhause traf ich 
ne Bildang, die als eine accessorische Lunge aufzafaesen ist. 
Bl die Missbildungen der Lungen Qberhaupt zu den seltneren 
Befundeo hören und da besonders nur eine beschrftnkte Anzabl 
Kt^seorischer Lungen in der Literatur beschrieben sind, will 
^ es oicht unterlassen eine genauere Beschreibung dieses 
»ile« zu liefem. i 

Es handdt sich uni ein nahe fuiiQähriges Mndchen, das an tuber- 

'«r Meningitis gestorhen war. fiei der Section fand ich das 

anlichr Bild der basalen, tubercnlöscn Leptomeningitis, chrouische 

redlöse der Bronchiallympbdrusen, einen haselnussgrossen, käsigen, 

aiösen Herd im oberen Lappen der Unken Lunge, railiare Tuber- 

der Milz and aussserdem die schon erwähnte eigenthiiraliche 

Ib der Unken Pleurahöhle fand sicb zwiscben der Basis der linken 
't und dera Zwerchfell eine in die Pleurahöhle frei hineinragende 

y^^y die mit einem knrzen Stiel an der Aorta befestigt war. Die- 

wir fon zieralich fester Konsistenz. Sie war nach oben konvex 

sa der anteren Fläche schwach konkav; die Länge (an der unteren 

^) betmg 4 Cra. und die Breite 3 Cm., die Höhe 2,5 Cm. Sie 

' ait Pieura äberzogen und im Allgemeinen von blauroter Farbe 
kk ond da hervortretende gelbliche Partien. Die Pleura grosst- 

^ gifttt, fleckenweise etwas verdickt. In dem Stiel waren zwei 

M. wud. arkit. Arg. 1900. 



2 NORD. MED. ARK., 1900, N:r 8. — ULRIK QUENSEL. 

Arterien and eine Vene. Irgend ein Zusammenhang mit der Lange 
öder den Broncbien wurde nicbt beobachtet. Die linke Lange wai 
gewöbulicber Form and Grösse. Die in die Bildang bineintretenden 
Arterien gingen direct von der iinken Seite der Aortii aus and zwai 
zwiscben der 7 und 8 Intercostalarterie. Die eine Arterie (in dei 
Abbildang aafgescbnitten) batte einen Urakreis von 5 Mm. and teilte 
sicb nacb karzem Yerlaaf in zwei, beinabe gleicbgrossero Aestchen 
(siebe die Abbildung!); die andere Arterie nabra ihren Ursprnng gleicli 
anterbalb der ersteren and war feiner, etwa wie eine Intercostalarterie 
(in der Abbildang nicbt aafgescbnitten; man siebt dort nar die Miin- 
dang (a) in die Aorta). Die Vene batte ang. denselben Umfang wk 
die grössere Arterie and roiiudete in die Vena beroiazygos binein (in 
der Abbildang qaergescbnitten, v), 

Die Bildung warde in ihrer Längaricbtang darcligescbnitten und 
an der Schnittfläcbe zeigte sicb nabe an der Eintrittsstelle der Ge^ 
fässe ein rundlicber, 1 Cm. im Diameter messender, scbarf begrenzter, 
gelbweisser Herd, wo das Gewebe nekrotiscb, wie käsig, teilweise ver- 
kalkt war. Im lateralen Teile der Scbnittfläche war ein äbnlicher, 
1 Cm. langer/ 3 — 8 Mm. breiter Herd and in dem mittleren, unteren 
Teile ein etwas grösserer, an regel mässiger Herd von derselben Art; 
aucb diese beide waren golbweiss, käsig-nekrotiscb, teilweise verkreidet 
und scbarf begrenzt. Aus diesen Herden konnte man die nekrotischen 
Mässen zicmlicb leicbt entfernen, und wurde es daun deutlich dass sie 
in Höblen mit ziemlicb glatten Wänden lagen. Das Gewebe zwischen 
diesen Herden war im Allgemeinen von dunkelroter Farbe and festei 
Konsistenz; bie und da fanden sicb stecknndelkopfgrosse öder etwas 
grössere Herde von eben erwäbntem Aussehen. An einer anderen 
Schnittfläcbe, quer durch die Bildung, fand man etwa banfkorngrosse 
öder kleinere, bald dicbt gedrängte, bald vereinzelte, nekrotiscbe Herda 
von derselben Art wie die vorber erwäbnten, und zwiscben diesen 
grössere öder kleinere Partien von dunkel rotem Gewebe, das flecken- 
weise wie porös war. 

Bei der mikroskopischen Untersuchung fand man eine sehr grosse 
Menge von gröberen öder feineren Arterien und Venen. Die Arterien 
lagen oft sebr dicbt an einander, besonders im Centrum der Bildun^?, 
und zeigten dicke, an elastiscbem Gewebe sebr reicbe Wände. Auctl 
die Venen lagen oft dicbt gedrängt und waren mebrmals sehr dilatirt, 
fleckeuweise kavernomähnlicbe Struktur zeigend. 

Zwischen den zahlreichen Gefassen fand sicb ein Gewebe, desseu 
wahre Natur erst bei electiver Färbung der elastischen Elemente (mit 
Orcein ebensowie mit der WBIGERT*scben Metode) deutlich wurde. 
Dieses Gewebe trät bei der Färbung mit Hsematoxylin-Eosin als ein 
mebr öder weuiger zellenreiches Bindegewebe stellenweise mit aheo- 
lärem Bau hervor. Bei der Färbung nnch den oben erwäbnten Metho- 
deii sab man hier iiberall ein deutliches Netzwerk von elastischen 
Fasern, die dem Gewebe eine ausgesprägte nlveoläre Struktur verliehen 
und zwar mit dem Aussehen von Lungengewebe. In den Alveolen 
lagen öfter zahlreiche Zellen, teils gewöhnliche Rundzellen, teils grös- 
sere Zellen, die mit desqvaroirten Alveolarepithelien deutlich iiberein- 



EIK FALL TOK ACCESSORISCHER, RCDIMENTARBR LUN6E. 3 

^mten. In den Wänden der Alveolen waren oft Kapillaren Torhan- 
dcu, wie im normnlen Luugengewebe ; solche fnnd ich doch nicht iiberall. 
Iq dfm erwähnten Gewebe fanden sich noch stellenweise vereinzelte, 
ftellenweise sebr zahlreicbe Epitbelröhrchen mit dunnen, zuweilen nicht 
sebarf differentirbnren Wanden; die Epitbelien deraelben waren ein- 
schkbtig, cjiindrisch öder kubiscb und zeigten nie Flimmerbesatz. 
Diese Böhrehen stellten offenbar feinste Bronchien dar. Niemals habe 
ich in den Wanden derselben Knorpelgewebe gefunden. Aaf einer Stella 
bbe ich eine grössere circumscripte Anhäufang von lyinphatischem 
Gevebe gefunden, das ziemlich blatreich war, und die wohl als eine 
rodiroentare Lympbdräsc aufgefasst werden musa. 

Besondere Erwähuung fordern die schon bei der makroakopitchen 
Intersachnng hervortretenden nekrotischen Herde. Diese imponirten 
zoerat, bei der Section, als käsige, tuberkulöse Herde, aber die mikro- 
^kopische Untersnchnng zeigte, dass tnberknlöse Veränderungen nir- 
feadwo in der Bildung vorhanden waren. Wie erwähnt konnte man 
die nekrotischen Mässen leicht aus den grösseren Herden entfernen, 
cBd man fand dann, dass sie in scharf begrenzten HÖhlen lagen. 
Mikroskopisch zeigten sich die Wände dieser Höhlen, welche rund, oval 
sder unregelmässig waren, aus glatten Muskelzellen und mehr öder 
Teniger elastischen Fazem zu bestehen; sie hatten nngefahr die Dicke 
einer Venenwand. Der Inhalt dieser Hohlräurae bestand aus grösseren 
öder kleineren Kluropchen von körnigem Detritus öder aus nekrotischen 
äandzellen, die keine Kernfårbung zeigten. Auf anderen Stellen fanden 
3ick kleinere, oft sehr kleine, mit ähnlichem Inhalt gefiillte Räume, 
^cbe, nur dnrch schroale Septa von einnnder getrennt waren (kaver- 
aomähnliche Struktur). Ich stelle mir vor, dass die grössere Räume, 
Tenigstens stellenweise, durch Konfluenz mehrerer kleineren entstanden 
^d und ich bin zu der Aufihssung gekommen, dass alle diese Räume 
»iilatirte Venen sind, in welchen sich Th romben gebildet haben, die 
Terkalkt sind. Die Konkremente sind also als Phlebolitheu anzusehen. 



Passen wir die Ergebnisse der Untersuchung kurz zueam- 
meo, finden wir, dass es sich um eine eigentOmliche Bildung 
liMidelt, die sich bei einem 5>jahrigen Mädchen fand. Sie 
f*gte in die linke Pleurahöhle, zwischen der Lunge und dem 
Zwerchfell hinein, hing auf einem kurzen Stiel, in welchem zwei 
^on der Aorta ausgehenden Arterien und eine Vene sich fan- 
itn. Sie zeigte keinen Zusammenhang mit der Lunge öder 
den Bronchien. Mikroskopisch fanden sich zahlreiche Gefässe, 
alveoläres Luugengewebe, feine Bronchien und eine rudimen- 
tire Lymphdröse; ausserdem grössere und kleinere Herde, die 
ich ala erweiterte und thrombosirte Venen, in welchen Phlebo- 
lithen sich gebildet haben, auffasse. 



4 NORD. HED. ARK., 190U, N:r 8. — ULRIK QUENSEL. 

Die Bildung besteht also ohbe Zweifel aus Lungengewebc 
und mu68 als eine rudimentäre, accessorische Lunge aufgefasm 
werden. 

Diese Art Missbildung ist sehr selten. Die wenige auf 
der Literatur mir bekaunteD Fälle sind, kurz referirt, folgende 

I. ROKITANSKY. ^) 

Im Unken Plearasack eines 3 Monate alten, abgezehrten Kindei 
lagerte zwischen der Basis der normal gestalteten, zweUappigen Luugc 
und dem Zwerchfell eingeschaltet, ein stumpfkonischer, accessoriscbe] 
Lungen lappen dessen Höhe etwa 8"', dessen seicht aosgehöhlte Basii 
\" im Durchmesser betrug. Er hatte keinen Bronchus. Zwei Arterien, 
ein vorderer ansehnlicher und hinter diesem ein zweiter sehr schwacbel 
Ast, welche dicht neben einander aus der Aorta thoracica in der Höhe 
des 10. Intercostalraums kamen, traten in ihn an einer etwas dickereo, 
der Wirbelsäure zngekehrten Stelle seines Basalrandes ein. Hier trai 
eine Vene heraus, welche iiber der 10 Rippe heran an die Wirbelsänk 
und sofort uber diese nach der V. azygos heraufstieg, — Nerven von 
Aortengeflecht. 

II. RBKTORZIK. *) 

In der Leiche eines wohlgenährten, an Peritonitis veratorbenen 
Mädchen, fand sich in dem unteren Abschnitte der ]inken Thorax- 
hälfte, zwischen der Lange und dem Zwerchfell, ein concav* conveier, 
bläulich roter, mit der diesseitigen Lunge in keiner Verbindung steheu- 
der Lappen vor, der eine Grösse von 4 X 2J X 1| Cm. betrug. In der 
Höhe des 10 Brustwirbels entsprang aus der Aorta thoracica vor dem 
Ursprunge der 7 Intercostalarterie eine 2 Cm. länge, der Arteria renalis 
derselben Seite an Starke gleichkommende Schlagader, welche in die 
Substanz des Lappens eintrat und in eine beträchtliche Anzahl voa 
Aesten zerfiel. An derselben Stelle kam eine einzige Vene hervor, 
welche sich, zwischen dem 8. und 9. Brustwirbelkörper mit der Vena 
hemiazygos zu einem Stamm vereinigte. Begleitet wurden diese Ge- 
fåsse von einem feinen Ast des Nervus splanchnicus major. Die Pleura 
hiillte das Gefassbiindel und den acccssorischen Lungenlappen nllseitig 
ein. Bei der mikroskopischen Untersuchung erkannte man ein System 
von verzweigten Canaliculis aeriferis, an deren feinsten Enden das 
Bindegewebe und die elastischen Fasem eine alveoläre Anordnung hat- 
ten, welche sich von dera normalen Baue der Lungen dadurch unter- 
schied, dass das die Cellulae aérese bildende Gewebe mässiger entwickelt 
erschien. Während an einzelnen Stellen ein geschichtetes fliminemdes 
Cyliuderepithelium vorhanden war, fand sich an anderen Stellen eine 
einfache Schicht von kleinen Cylinderzellen, deren freie Fläche mit 
spärlichen CilieQ besetzt war. 



M Lehrb. d. pathol. Anatomie, III Åuflage, 1861, Bd 3, S. 44. 
>) Zeitschr. der Gesellsch. der Aerzte in Wien. Jahrg. 1861, S. 4 (Cit. w)i 
Vogbl). 



BIM FALL VON ACCESSORISCHER, RUDIMENTÄRER LUNGE. 5 

OL RU0B.1) 

In der Gesellschaft fur Geburtshälfe und Gynäcologie demonstrirte 
C fiUGB eine dritte Lunge, die sich bei einero Neugeborenen links 
GDten in keiner Verbindung mit der normalen Lunge öder den Bron- 
chien gefunden hatte. Sie bestand aus gewöbnlicbem Lungengewebe 
ond b^og ein Grefass aus dem 7. Intercostalraum ; Herz normal. 

IT. DtJRCK.*) 

Bei einem J-jäbrigen, an Bronchopneumonie verstorbenen Mädchen 
fand sich ein 7 — 8 Cm. långes und 3 — 7 Cm. breites Gewebsstuck, 
åu mit einem knizen Stiel in dem Winkel zwischen der hinteren 
firostwand und dem Zwerchfell ganz nahe der Wirbelsaule sass und 
frö io die recbte PleurahÖble hinein ragte. Irgend ein Znsamroen- 
k)g mit der vollkommen normal gestalteten, 3-lappigen rechten Lunge 
b^Und nicht. Der Tumör schien allseitig mit einem glatten Pleura- 
ibersag bedeckt. Der Stiel bestand aus einer bindegewebigen Griind- 
^;e, in welcher zwei grosse Gefasse, eiu arterielles und ein venöses, 
»lie mehrere Nerven verliefen; von einem Broncbus war im dem- 
ttlben nichts erkennbar. Bei der mikroskopischen Untersucbung des 
Tonors fand sich nahe an der Eintrittstelle des Stiels in des fraglicbe 
Gewebsstuck ein grosser Broncbus, dessen Innenwand ?on einer Lage 
finmernden Cylinderepithels ausgekleidet war; an mehreren Stellen 
erkannte man ein submucöses Gewebe mit driisenähnlichen Gebilden; 
hkriD schloss sich eine fast continuerliche Lage von hyalinem Knorpel 
ud darauf folgte faseriges Bindegewebe mit elastischen Fasern und 
giatten Muskelfasern. In der näheren Umgebung dieses Bronchus lagen 
^ mehreren Stellen Anhäufungen von Rundzellen, die D. als Bron- 
<^kiallfmphknoten auffasst. Im Uebrigen bestand der ganze Tumör teils 
&BS einem Gewirr kleinerer, meist der knorpeligen Stutz ihrer Wand 
eatbebrenden Bronchien, teils aus einem ziemlicb stark compriroirten 
il^eolaren Gewebe, dessen Wandungen aus sehr spärlichem Binde- 
^ebe und elastischen Elementen und zu innerst aus einer einfachen 
I^ Ton plätten Epithelzellen bestanden. Daneben sehr zahlreiche 
Befiase. 

T. Springer.^ 

Das Prseparat stammte von einer 49 jährigen, an Herzfehler ver- 
itoibenen Frän. 

In den untersten Teil des linken Brustfellraumes hing ein Gebilde 
»on 3 Cm. Länge, 2 Cm. Breite, 1 Cm. Dicke frei hinein. Dasselbe 
»ir sammi dem 4 Cm. langen Stiele ?öllig von Pleura iiberzogen und 
flactuirtc etwas. In den Stiel trät einerseits ein Zweig des Plexus 
'>c«ophag. der Nervi vagi, andererseits eine fast 2 Mm. dicke Arterie, 
^ direct aus der Aorta knapp iiber dem Zwerchfellschlitze u. zw. 

^) Cit iiAch Vqoel. 

*) Mondiener med. WocheiiBchr., Bd 42, 1895, S. 456. 

*) PrtjCT med. Wgcheafchr., Bd 33, lö98, S. 393. 



b NORD. MED. ARK., 1900, N:r 8. — ULRIK QUENSEL. 

von ihrer Unken Wand entsprang. Dem arteriellen Gef&sse folgtei 
zwei diinnere venöse, welche in die V. hemiazygos mundeten. Au 
der Schnitfläche trät zutage, dass das Gebilde cystische Beschaflfenhei 
hatte, i. e. mit mehreren bis bohnengrossen Cavitäten versehen wai 
Die mikroskopische Untersuchung ergab: die Septa, durch welche da 
cystische Gebilde in mehrere, verschiedeu grosse Kammern zerfiel, be 
stånden in der Hauptsache aus fibrillärem Bindegewebe, untermisch 
mit gl ätter Musculatur und einem reich verflochtenen Netzwerke ela 
stischer Fasern. Nahe der Innenfläche waren an einzelnen Stellei 
tubulöse Schleimdriisen, ferner kleine Inseln hyalinen Knorpelgewebe 
und einzelne gut abgegrenzte Haufchen lymphatischen Gewebes nach 
zuweisen. Die Innenfläche selbst war mit einem hochcylindrischei 
Epithel mit kleinen Ersatzzellen, das fast iiberall einen deutlicbei 
Flimmerbesatz erkennen liess, besetzt. Eine Formation von Aiveolei 
öder respiratorischen Bronchiolen war nicht zu constatiren. 

VI. VOGEL. ^) 

Bei der Section eines 47-jährigen Mannes der an Carcinoma vea 
triculi gestorben war, fund sioh hinter der Krebsgescbwalst der Cardia 
rechts von der linken Nebenniere, an der linken Seite der Bauch-aort 
ein etwa bandtellergrosser, blass graurötlicher Körper, der sich zai 
und lappig anfiihlte. Oben zeigte er eine hilusartig eingekerbte Flache 
in die sich eine kleinfingerdicker, 3 — 5 Cm. langer Stiel senkte, wel 
cher von der linken Seitenwand der Aorta, etwa 6 Cm. iiber den 
Ursprung der Art. coeliaca, etwa entsprechend der 10. Intereostnlarterie 
ausging. Der Stiel und vielleicht auch der obere Teil des Lappen 
lag dem nach im tliatns aorticus, die Hauptmasse aber unterhalb de 
iiberall gut erhaltenen Diaphragma. Beim Durchschneiden des Sliel 
sah man eine klare fadenziehende Fliissigkeit, die mikroskopisch .-lucl 
zahlreichc, gut erhaltene Flimmerzellen zeigte. Dieser Kanal gewaui 
bei mikroskopischer Untersuchung ganz den Charakter eines Bronchn 
Nach hinten von demselben verlief eine Arterie, die aus der Aorta jii 
der Stelle der 10. Intercostalarterie entsprang und neben der Arteri 
eine Vene, die sich in die Vena hemiazygos ergoss. 1 Cm. unterhall 
der erwähnten Arterie ging von der Aorta eine 2 Arterie ab, die doch ii 
den Hilus des Gewebsstiicks eintrat. Die mikroskopische Untersuchunj 
des eigentlichen Geschwulst-Gewebes ergab ausser Arterien, Veneu 
Bronchien, hauptsächlich Bindegewebe, das mit feinen elastischen Fa 
sern untermischt, stellenweise ein alveoläres Maschenwerk bildete; docl 
konnte nirgends ein Alveolarepithel constatirt werden, dagegen ware! 
Öfters die Alveolen von einem Netz von Blutcapillaren umgeben. 

Til. VoGEL. «) 

Ein kleinhiihnereigrosse Tumör war in der Bauchhöhle einer 28 
jährigen an Tuberculose gestorbeuen Frau belegen, medianwärts voi 

») Virch. Arch., Bd 155, 1899, S. 235. 
«) 1. c. 



EIN FALL VON ACCE8S0RISCHEK, RUmMENTARBR LUNGE. 7 

eioem Zwerckfellschenkel, nach aussen darch die linke Nebenniere be- 
grenzt Ihre Höhe betrug 4,6 Cm., die grösste Breite 4 Cm. In der 
oberen losseren Partie der Geschwulst fand sich eine etwa haselnuss- 
?ro6se Cjste; eine poröse, bimstein artige Bescbaffenheit war der ganzen 
G««chwaJst eigen. Von Arterien erhielt die Geschwulst 4 Aeste aus 
Arteria phrenica inferior, die sich anomaler Weise von der Art. lienalis 
abzweigte; ansserdem trät eine stricknadeldicke Arterie, von Aorta an 
der Stelle, wo norraalerweise die Art phrenica inf. die Aorta ver- 
bsen, aosgehend in die Geschwulst binein. Die Venen der Geschwulst 
■nndeten in Vena suprarenalis. Bei der mikroskopischen Untersuchung 
ttigte die Geschwulst uberall den Tvpns eines alveolär angeordneten, 
Q Zellen nnd elastischen Fnsern reich&n Bindegewebes, welches von 
Bronchien, Geiassen and Nerven durchzogen war. Sie besass also alle 
Beitandteile, welche nnr im Lurigengewebe sich vereinigt finden. Die 
^n haselnussgrosse Cyste im oberen Abschnitte des Tumörs zeigte 
33 der inneren Wand cjlindrisches Flimmerepithel und wurde als 
Broncidectasie anfgefasst. 

In den beiden Fallen VOGBLs fällt nicht nur die Ubereinstimmung 
in histologischem Bau derselben auf, sondern auch ihre Analogie in 
Bezag aof änssere Gestalt und auf ihre Lage im Kör per. 

Von den hier aDgefQhrten Fallen fand sich die accesso- 
mche Lunge 5 mal (incl. raein Fall) in der Unken Pleurahöhle, 
Qw einmal (DtjRCK) in der rechten Pleurahöhle. Sehr bemer- 
keaswerth und intressant sind die beiden Fälle Vogel*8, in 
welchen solche Bildungen links oben in der Bauchh6h\e be- 
legen waren. 

Was die Grundursache dieser Missbildungen betriflFt, ist 
e§ natQrlieh schwer diese rait Sicherheit zu finden, da man ja 
cicht die Entwickelung derselben vom Anfang an folgen känn. 
Zwei Möglichkeiten scheinen mir vorliegen zu können. Ent- 
»eder eind die Bildungen abgelöste Lungenfraktionen und auf 
aoe fröbzeitige ÅbschnQrung eines öberzähligen Lungenlappens 
zurQckzufuhren. Reetorzie und VoGBL sprechen sich för diese 
Hypothese aus und meinen, dass in ihren Fallen die Bildungen 
^em abgelusten Lobus inferior accessorius (Rektorzik) ent- 
*precheD. Vogel stQtzt seine Meinung darauf, dass er im 
Bereiche des erwähnten Lobus inf. acc. in den resp. linken 
LuDgen seiner Fallen ein Defekt nachgewiesen hat. Gleichwie 
ötBCK scheint es mir doch wahrscheinlichcr, dass die Bildung 
al* eine rudimentäre dritte Lunge anzusehen ist, indem sich 
«**adalwärt8 von der eigentlichen paarigen Lungenanlage aus 
dem Schlunddarm eine unpaarige ausgebildet hat, die jedoch 
oiit der vor ihr liegenden nicht in Zusammenhang getreten ist. 



NORD. MED. ARK., 1900, N:r 8. — ULRIK aUENSRL. 



Erklärong der Abbildung. 

Die untere Pnrtie der linken Lung^e nebst der accessorischen Iiun|?e 
und der Aorta, von hinten ^csehen. Naturliche Grösse. Die obere 
Fläche der accessorischen Lung^e ist nach hinten gedreht. Die obere 
der zwei Arterien, die aus der Aorta in die accessorische Lunge treteiif 
ist aafgeschnitten; ^leicb unterhalb derselben sieht roan die Miindanga- 
stelle der unteren Arterie (a), v: Qaerfi^eschnittene Vene. 




Stockholm 1900. Kungl. Boktryckeriet. 



NÖKDISKT MEDICINSKT ARKIV. Årg. 1900. Nt 9. 



Om Forholdet mellem morbns Basedowii 
og Myxödem. 

KeédelelBe fira PolikUiilkeHS medielngke Åfd. B. 

Af 
Dr. CHB. ULEICH. 



Sköndt det ved Polikliniken til Rådighed stående Syge- 
mat^riale i visse Henseender er righoldigt og varierende, egner 
det sig dog ikke godt som Udgangspunkt for kliniske eller 
aystematiske Studier. De ambulante Patienter komme og gå 
ovanligt efter eget Forgodtbefindende, stundom blive de borte 
efter en enkelt Examination. De Undersögelser, som kunde 
ömkes, kräve ofte et stort Apparat og lade sig ikke udföre i 
den knappe Tid, der er levnet den enkelte Konsultation, og 
eodelig mangler omtrent fuldstftndigt en betryggende Kontrol 
med den syges Levevis, Sädvaner og övrige Vilkår. 

Når jeg i det fölgende agter at meddele nogle Sygehisto- 
rier og knytte Bemärkninger hertil, er jeg vel ikke blind for, at 
▼isse uundgåelige Mangler kläbe ved Observationernes Fuld- 
ständighed, men jeg tror på den anden Side, at de enkelte 
TilfUdes ejendommelige Fänomener ere så åbenbare, at de 
fortjene särligt at påagtes, når Talen er om at belyse Forholdet 
mellem 2 Sygdomme, der i de sidste Decennier have väret 
Genstand for de mest omfattende videnskabelige Forskninger. 

3 blandt de 43 på Poliklinikens med. Afd. B. i det sidste 
Treir behandlede Stmmapatienter fremböd hver isär en Räkke 
i^toomener, af hvilke nogle snarest tilhörte morbus Basedowii, 
andre Myxödemet. Det var til Tider endog vanskeligt at afgöre, 

'VtrA vMd. arkiv. Årg. 1900. 



2 NORD. MED. ARK., 1900, N:r 9. — CHE. DLRICH. 

til hvilken Side Tilf&ldet, som det forelå, nftrmest måtte heD< 
föres, uagtet det med Henblik på de foreliggende Symptomei 
var åbenbart, at en Lidelse af gl. thyreoidea måtte van 
tilstede. 

Angående Symptomeme ved mb. Basedowii og Myxödeme 
henvises til: MöBius: Die Basedowsche Krankheit (NoTHNAQKL) 
Wien 1896. Ewald: Die Erkrankungen der SchilddrQse, Myx* 
ödem und Cretinismus (Nothnagbl), Wien 1896. 

Patienteme vare: 

1. Anna J., 15 Ar, Tjänestepige. 

Opereret som Barn for keradtis. Skal i övrigt have väret rask 
Barnealderen. Kände ikke fölge med i Skolen, blev dog konfirmeret 
Menses regelmässige fra hendes 13de År. Ved dette Tidspunkt begyndt< 
hun at ]ide af Obstipation, havde hård og träg Afforing 1 Gäng agent 
lig, sädvanlig med prolaps af rectnm. Af og til indfandt sig Hjärta 
banken ved Ansträngelser. Han har end videre i de sidste Par h 
til Tider lidt af nKrampeanfald^y af hvilke enkelte vare ledsagede al 
Bevidsthedstab. Hun fik for 3 Måneder siden (Oktober 1898) Prygj 
af sin Hasbond, har herefter väret noget forskrämt. — Hnn er en lilh 
spinkel til Ansigtet kongestioneret Person, der gör Indtryk af at van 
både imbecilf forknet og andseelig. Talen er laagsom, ntydelig o( 
svag. P. 108, regelmässig. Temperatur 37,3. Tydelige koreatida 
Bevägelser under Examinationen. Hun klager över Kardialgi eftel 
M&ltid og Pandehovedpine. En lille struma foles, den indtager särligi 
isthmus, er fingertyk, blöd, ikke öm eller pulserende. Ansigtshaden 
skaller stärkt. Der observeres end videre fin tremor af Extremitetern^ 
og truncus. Hun vil aldrig have bemärket Sved. Synet er svagi 
(Levkomer). Den övrige Organundersögelse viser intet sygeligt. Urin 
uden albumen, uden Sukker. — Behandlingen: laxantia. Kinin, Jod* 
järn, var tilsyneladende uden Indfiydelse pä Almentilstanden. 

Til morhtis Basedowii må ber henregnes: den lette Taky^ 
kardi, tremor, sandsynligvis ogeå chorea. 

Myxödemet (Kretinisme?), der synes först at have v&ret 
tilstede, er repräeenteret af Imbeciliteten, Hudafskalning, Sved- 
mangel og Taleforstyrrelsen. 

Struma og de epileptiforme Ånfald kan tilhöre bfigge Syg- 
domsgrupper. 

2. W. B., 46 Är, g. m. Handelsmand. 

En Söster og en Rasine har strama. I Barndom og Opväxt var 
hun rask. Menses regelmässige fra hendes 14de År, aldrig Graviditet 
I 30 Års Alderen begyndte Hovedpine, Uro, Stemningsanomalier, sarligt 
knyttede til Menstruationsperioden. Forår 1896 bemärkedes exoph- 



OM FORHOLDR XELLEM MOEB. BASBi>OWU OG MYXODEM. 6 

tiaimia, Tahfkardi^ lille ttruma^ og samtidigt indfandt siit Afmagring, 
peiiodiake Hosteanfald og HungerforDemmelse. Sommer 1897 Qäraedes 
en Uile Nåsepolyp, og strama gav ved sio Växt särligt for Menstraatio- 
Bent Indtraden undertiden Anledning til lette Kvälningsfornemmelser. 
Fn 1898 begyndte Gängen lidt efter lidt at blive STag og nsikker, og 
hsD faldt änder Spadseretnre ofte plndaeligt til Jorden, idet Under- 
ettrtmieteme wigtede hende. Samtidigt p&virkedes hendaa Sind: hon 
bJer mere og mere umedgörlig, egensindig og vrövlevoren, hvilket i 
F(d)indelae med tiltagende Taleforstyrrelse gjorde hende til én for Om- 
SiTekeme ret besrärlig Person. Under växlende Tiltagen af de syge- 
fi|e Sjmptomer opirädte så i Foråret 1899 HdveUe og purpura på 
Underextremiteteme, der efterhånden ligesom Arme og Hinder bleve 
TdeJigt paretiske. Struma aftog samtidigt i Omfång, og der indfandt 
ä^ nogen Amblyopi, begrundet på Befraktionsanomalier. — Hun er 
il (A?g. 1899) temmeligt afmagret, nafladeligt snakkende og lallende, 
siut leende og tilfreds med sin desolate Tilstand, snart fläbende eller 
opbngt över rene Ubetydeligheder. Det meste af Dagen tilbringer 
ba siddende i en Stol, småspisende eller pyntende sig. I det heie 
oiider hon en Del om en Porrykt. Pnls 132 regelmässig. Resp. 32. 
Hu sveder noget, skälver kendeligt men fint på Fingrene. Digestion 
«7 i Orden. Stetoskopi og Underlivsnudersögelse viser intet sygeligt. 
Unn oden albomen og uden Snkker. — Strama er na så lille, at den 
bapt kan påvises. Exophthalmos, der tidligere var meget fremträ- 
^ende, er, om end tilstede, kun svag, stundom tilsyneladende forsvun- 
<kt; det samme gUder de övrige Öjensymptomer (GrIfes, StbllwA0s, 
M^ms'). Stemmens Klang er höj, nasal og Talen omtrent nfor- 
>tåelig. Hon klager jävnligt över at få Maden i »den forkerte Hals». 
" Den ndtalte Ätrofi af Underarmens Moskulatur, af interossei, tenar 
0^ kypotbenar, Paresen af Underextremiteterne og den gennemgående 
Forogelae af Beflexerne vidner i Förbindelse med de nävnte bulbäre 
^ptomer tilstrakkeligt^ om Tilstedevftrelsen af en myelitis (amyotro- 
iå Lateralakleroae). Odemerae på Underextremiteterne ligne ikke 
^iniadelige Hydroper, vise sig klumpede med prominerende eller for- 
^fbede Partier, indti^e navnligt crura, aftage på Födder og Lår, og 
CR, hvor Ekkymoser og Petekkier ikke findes, blege alabastfarvede. 
Hiret er delvis falden af, Neglene krumme og riflede, og Afskalning 
tf påviselig omkring på truncus og Extremiteter. — Hun vågrer sig 
^otemt ved at tage M^icin, bar tidligere brugt Jodjärn, Kinin, Tbymiis- 
^xttikt. Massage og Elektricitet uden kendelig Indflydelse på Sygdom- 
Qoit Gäng. 

Der forelå i dette Tilfalde oprindeligt morbus Basedowii: 
ExophthalmaB, tremor, Takykardi, struma, Afmagring, Uro og 
Nlaepolypen (sem. méd. ^"/m) betegnede tilstrftkkeligt Syg- 
<lommen8 Karakter. Men senere omtrent 3 År, efter at Syg- 
dommen Tar erkendt, optrådte en Del Fftnomener, af hvilke 
°o0e (Håraffaldet, Myeliten) ikke särlig henhörte under den 
oprindelige Sygdom, andre (de klumpede Ödemer, Ekkymo- 



4 NORD. MED. ARK., 1900, N:r 9. CHR. ULRICH. 

seme, HadafskalDing og Atrofien af glasd. thyreoidea) udelnk- 
kende tilhörte Myxödemet 

3. C. N., 19 År, Tjäneetepige. 

Var kirtelsvag indtil sit löde År, har endnu Glandekvulster pi 
Halsen. Menses ere endnu ikke indtrådte. I Löbet af det sidste 
År (1898) begyndte exophthalmus, og hun bar samtidig bemärket til- 
tagende tremor af Extremiteteme, af og til Sved og Träthed. I sidste 
3 Meneder mener han at vare bleren »federe», ligesom hendes Hoved 
er bleven större. — Hun gör nu (Jan. 1899) med sit opdunsede blcge 
Ansigt et kretinöst Indtryk, hendes Opfattelse er langsora, Talen svag 
og drävende. Legemsbygningen er spinkel og infantil, pubes mangle, 
og mammae ere uudviklede. Hovedhåret er tyndt, delvis falden af. 
Öjenlågene förmår hun ikke at lukke, idet en Spalte på 2 — 3 Mm. 
lades åbenstående. GrIfbs, MöBIUS' og Stbllwags Symptomer ere 
tilstede. Gl. thyreoidea synes atrofisk. Puls 108, regelmässig, celer. 
Resp. 20. Temp. normal. Stethoscopia cordis viser ictus i 5te I. c. r. 
lidt udenfor Papillärlinien. Dämpning når Ciy og v. Sternalrand. 
Ved apex systolisk Mislyd, över aorta diastoHsk Bläsen. Ret tydelig 
Kapillärpnls, ingen Arterielyd. (Insufficiens aortic.) Den övrige Organ- 
undersögelse viser intet sikkert abnormt. Slimhinder naturlige. Urin 
uden albumen og uden Sukker. 

Til morbus Basedowii henhörer ber exophthalmus med 
GrIfbs, Möbius' og Stbllwags Symptomer, Takjkardi, tremor 
og sporadisk Sved. 

Myxödemets Tilstedevärelse var umiskeudelig, dels ved det 
kretinöse Udseende, med Hårmangel og det opsvulmede blege 
Ansigt, dels ved det langsomme Väsen og den drfivende Tale. 
Muligvis også den tilsyneladende Ätrofi af gl. thyreoidea kan 
komme i Betragtning i sä Henseende. — Om Aortalidelsens 
Oprindelse forelå intet sikkert. 

En samtidig Opträden af morbus Basedowii og Myxödem- 
symptomer, som i de 3 ovennävnte Tilfälde, er lejlighedsvis 
meddelt andetstedsfra, men i alt er det, såvidt vides, dog kun 
få sådanne Observationer, der foreligge. 

OsLER ^) har for nylig berettet om et hos en 31-årig Mand 
opstået vistnok temmeligt enestående Tilfälde af akut Myxödem 
med Takykardi, exophthalmus, Glykosuri, melsna, mani og mors 
og angiver, at der tidligere kun findes offentliggjort ét TilfUde 
af samme Art, som forlöb i få Dage (Lloyd). — I sin Afhand- 
ling anförer MöBius, at morbus Basedowii's Övergång til Myx- 
ödemet, d. e. den i Atrofi resulterende Proces i gl. thyreoidea, 



') Jonm. of nerv. and mental Desease Febroar 1899. 



OM rOEHOLDBT MELLSX MORB. BASEDOWII OG MYXÖBEM. 5 

i Asalogi med Betändelsemes ForlOb og UdgaDg i mangfol- 
dige Oiganer, a priori måtte kunde ventes, og han refererer i 
Tiklutmng hertil en Del Tilfälde (S. 63), i hvilke de 2 Syg- 
dommes Symptomer dels optrådte hver for sig i forskellige 
Perioder (7 TilfUde), dels indfandt sig samtidig hos det en- 
kelte Individ (3 Tilfälde). — M. Faurb meddeler end videre i 
IVesse méd. Nr 76, 1899 et letalt forlöbende Tilfålde af morb. 
Bieedowii med samtidigt Myxödem. Dette sidste indfandt sig 
i Sjgdommens 6te År og vedvarede i 2, påvirkedes godt af 
Tyreoidinpräparater. Förf. bemärker med Rette, at dette Til- 
&lde ikke kan tages til Indt&gt for Sygdommenes Oprindelse 
fra gl. thyreoidea, eftersom der dog ikke samtidigt kan vftre 
Forugelse og Formindskelse af Glandelsekretionen. 

Det kan tilföjes, at en närmere UndersOgelse af Sympto- 
mcp og Sygdomsforlöb hos de övrige 19 morbus Basedowii- 
pitienter, der i de sidste 3 Ar have fremstillet sig på min 
AMeling af Polikliniken, viser, at der ikke sjaldent, ligesom 
glimtyis kommer tilsyne et og andet Fänomen, såsom langsom 
Puls, permanent Depression, langsomme Bevägelser, indolent 
mdcBluttet Väsen, träg AfFöring, uregelmässige ödemer, Hud- 
a&kabing, Albuminuri og Hämoptyse, der som sådanne ikke 
höre hjemme under morb. Basedowii, og som snarere må hen- 
föres til den Gruppe af Sygdomme, der skulde stå i Förbin- 
delse med en Aftagen af gl. thyreoideas Funktioner (Myxödem, 
Kretinisme). 

Selv om det ikke tör fastslåes, at vi i alle disse Tilfälde 
kive haft at göre med Myxödemets og beslägtede Tilstandes 
Symptomer, al den Stund de nävnte Fänomener kunde skyldes 
tilfUdige Komplikationer, så have dog disse Observationer, 
sete i Belysning af de 2 Symptomgruppers delvise og samti- 
dige Opträden hos andre Individer, sikkert nogen Betydning. 
De to Sygdommes patogenetiske Slägtskab dokumenteres 
ydennere ved den Kendsgäming, at Fodring med Thyreoidea- 
priparater hos Myxödempatienter, kan fremkalde mb. Basedow- 
Hgnende Tilfälde. ^) 

Som Exempel kan anföres fölgende Sygehistorie fra Poli- 
kliniken: 

A. C, 46 År, Syerske, mödte ®/» 1896 med et 10 ^År garamelt 
Myiödem, hvilket dog isär havde taget Fart i det sidste Årstid. Hun 

') BéciJatc: SoG. méd. det hosp. i*/io 94. Ref. 



6 NORD. MED. ARK., 1900, N:r 9. CHR. ULRICH. 

klagede navnlig över Mathed og Obstipation. Haden let gennemakin- 
nende, bleg; på flere Steder, isär på Underextremiteterne; den skallei 
stärkt särlig i Ansigtet, og Håret er omtrent falden af. Tale og Väsen 
meget langsomme. — Under Tyreoidinbehandling (0,05 X 2) hurtig 
Bedring: Kräfterne og Livligheden kom igen, Afföring indfandt sig 
spontant, Hndafskaling aftog, og Håret pippede frem, men samtidigt 
blev bun kongestioneret til Kinderne, svedte, fik Takykardi og exoph- 
thalmns samt »magrede af», så at han efterhånden lignede en Patient 
med morb. Basedowii. 

Tages endelig de 2 Sygdommes Symptomatologi, om hvilke 
MöBius^) udtalte: Billedet af Myxödemet er i visse Henseendei 
en Modsatning til Billedet af morb. Basedowii, — viser der sig 
▼edrörende de enkelte Fänomener ganske vist en Del tilsyne- 
ladende Modsätninger. Disse Modsätninger fremträde imid- 
lertid ved närmere UndersOgelse ikke som reelle, men som 
rene Gradsforskelligheder, der give Pläds for en Bäkke Över- 
gångsformer, og der turde muligvis — som det fremgår af det 
fölgende — ikke findes noget af den ene Sygdoms eller Syg- 
domsgruppes karakteristiske Symptomer, uden at det også ei 
iagttaget under närstående Former og med vexlende Hyppig- 
hed og Styrke hos den anden. 

I nedenstående Oversigt er MöBius: Die Basedowsche 
Krankheit 1896 betegnet med M., — Ewald: Die Erkrankun- 
gen der SchilddrQse, Myxödem und Cretinismus 1896 betegnet 
ved E. 

Struma: Ved mb. Bas. iagttaget i alle mulige Former (M. 17), 
store, små, hårde, blöde, cystiske, ikke cystiske og ma- 
ligne. Struma kan beviseligt også mangle. Patol.-ana* 
tomisk anses en Hyperplasi af Vävet for karakteristisk 
(Grebnfield. M. 19). Renault vil som Regel have 
iagttaget en cirrhose hypertroph. thyroidienne, d. e. en 
Bindevävshyperplasi, hvor Lymfekarrene gå til Grunde, 
Veneme udvides stärkt. 

Ved Myxödem er (E. 161. Myxödem-Kommissionen 
1888) Glandlen i 15 Tilf. fundet lille, og i 6 af disse 
atrofisk af gulhvid Farve, hård, fibrös. Det kommer 
sftdvanligt til Bindevävshyperplasi med Tilgnindegåen af 
Parenkymet, men undertiden er den således forstörrede 
Glandel optrådt med lignende Bygning som ved mb. 
Bas. (E. 162. Hanau.) 

*) SchmidU Jahrbucher 1886, I, S37. 



^ 



OM FORBOLSVT MBLLKM MOSB. BASBDOWII 06 MTXODEM. 7 

fikykttdi: KardiDalsymptom ved mb. Bas. lagttaget i Os- 
LSBs öven citerede TilfUde af akut Mffxödem. Efter 
Totalexstirpation af Olandlen — en Tiktand der ind- 
ieder den Myxödemet n&rstående kakexia strumipriya — 
optrftder foröget Pulsfrekvens (E. 16). 

Beqdration: Frekvens sftdvanlig foröget ved nib. Bas., ligeså 
ved Totalexstirpation af Glandlen (E. 16). 

JSn^thalmns: Kardinalsymptom ved mb. Bas.^ synes dog i 
mange TilfUde at kunne mangle (M. 26). 

Optrådte i det af Osleb omtalte Tilfiilde af akut 
Mjfxödem. Er ved Totalexstirpation af Glandlen lejlig- 
hedsvis iagttaget (E. 21). 

IniBor: Kardinalsymptomer ved mb. Bas. 

Fibrilläre Moskelkontraktioner ere almindeligt tilstede 
efter Totalexstirpation af Glandlen (E. 16). Tremor i 
Arme og Ben s&dvanligt tilstede ved kakexia strumipriva 
(E. 167). Tremor i öjelåg ved disses Lukning er et 
Symptom ved Myxödem (E. 159). 
li^ldegeneratioii: J&vnlig träffen ved tnb. Bas. (M. 37). 

lagtUget hos Kretinere (D. Arch. f. klin. Med. 1898. 
äscanazt). 
Bpflepsi: Det er (M. 37) ikke asandsynligt, at mb. Bas.-Giften 
kan foranledige epileptiske Tilf&lde. 

Er observeret hos ^Kropf^-Patienter (E. 97). 
Ved Myxödem er lejlighedsvis optrådt Eonvulsioner 
(E. 158. Savagb). 
Kontraktarer: Omtales af og til ved mb. Bas.^ specielt näv- 
nes en tetani-lignende Krampe i Händerne (M. 37. 
Mackbnzie). 

Blandt Symptomeme ved Myxödem anföres Kontrak- 

turer af Flexoreme i Händer og Födder (E. 159. Obd). 

teapareeer: Ere fundne opträdende på samme Made ved 

mh. Bas. og Myxödem (M. 38). 
•••d: Hyppigt Fftnomen ved mb. Bas., men Törhed af Huden 
er også her iagttaget (M. 41). 

Fngtig Hud er enkelte Gange observeret ved Myx- 
ödem (E. 156). 
HhralWd: Undertiden tilstede ved mb. Bas., såvel i Hovedet 
som i Åxillear og pubes (M. 44). 



o NORD. MED. ARK., 1900, N:r 9. CHR. ULRIGH. 

KonstaDt ved Myxödem og Kretinisme (E. 157 0| 
125), specielt for Hovedbäreto Vedkommende. 

Ödemer: Sftdvanligt begrftosede, uregelmäesige, assymetrieke 
uafhängige af TjDgden, karakteristiske for mh. Bas 
muligt besISgtede med MyxOdemets (M. 43). 

Ere med deres specifike Udseende et Eardinalsymp 
tom ved Myxödemet. 

Hudblödninger: Ofte fundne ved mb. Bas. (M. 23). 

Et ret almindeligt Fftnomen ved Myxödemet (E 
160 & 161). 

Hudaftkälniiig: lagttaget bl. a. hos tvende af Polikliniken 

Patienter med mb. Bas. 

Et almindeligt Symptom hos Kretinere (E. 124). 
Hudpigmentering: Förekommer jftynligt ved mb. Bas. (M. 41] 

Ligeså hos Kretinere (E. 124). 
Sklerodermi: Undertiden observeret ved mb. Bas. (M. 43 

fiärligt i Ztkrich. 

SiNGER (Wien. med. Presse 1894) anser Sklerodermi 

mb. Bas. og Myxödem for beslägtede; omtaler TilfUd 

af Sklerodermi med Åtrofi af gland. thyreoidea. 



Det udvihlede viser, ai Symptomer fra mb. Bas. og Myx 
ödem jävnligt findes Side om Side hos det samme Individ, - 
at Myxödemet og med dette beslägtede Tilstande samt flere elie 
färre af disses Fänomener ikke själdent opträde hos Patiente 
med mb. Bas., — af det omvendte Forhold: Bas.-Fänomene 
hos Patienter med Myxödem, lejlighedsvis er observeret og ydei 
mere kan pdvises ved Tyreoidisation af de sidstnävnte, — fl 
d^ for den ene Sygdom karakteristishe Symptomer omtrentaU 
kunne genfindes under samme eller närstående Former hos de 
anden, og endelig — at Forandringerne i selve gl. thyreoide 
ikke ere hinanden modsatte, men snarere således beslägtede, 6 
den enes (Myxödemets) Kendemärker må opfattes som udvH 
lede af den andens. 

Alt i alt ere disse Kendsgäminger et tilstrftkkeligt talend 
Vidnesbyrd om de 2 Sygdommes overordentligt nftre Slftgtskal 
og der turde derfor vare mindre Anledning til at fremhftve d 
2 Sygdommes närmest som Gradsforskelligheder optrftdend 



im rOlHOIDST MELLIH HORS. EåSSIlOWII OO ICTXODEJI, B 

UodsAtDiDgeforhold end til at betone netop Lighedepunkteme, 
der både ere maoge og vlBeotlige. 

MöBius* oveo citerede Udtalelse om ModaätningeD mellem 
de 2 SjgdomabilJeder har ganske vist vakt en Del Op»igt og 
kan Tel ikke heller omtTistee, meD den bör fomuftigTis ikke 
crpfsttea iåledea, at de 2 Sygdomme tillige i deres loderate 
Visen ikulde vare hiDandens Antagonister. Vi kunne med lige 
Bet form ode Tilatedev&relsen af en vis Sammenb&ng i pato- 
pDetisk Benseende, särligt da analoge Forhold ved andre Syg- 
doiame ingenlunde ere ukendte. Ved den pareokymatOee ne* 
phritis er Nyren — for at tage et Exempel — stor, bl eg og 
glit, DioreaeiL ringe, Ödemer starke og Pulsen sädvanlig lille; 
i'ed den mteretitielle nephritis findee en lille, rOd, ujävn l^jtei 
ngeUg Diiireåe, svage eller ingen ödemer og sp&ndt Puls. 
Det vilde berefter dog vare mindre korrekt at opstille de 2 
Sygdomme som väsentligt modsatte Processer, al den Stund 
äeree indbTrdea Slägtskab, den fälles urotoiKifike Udgang, for 
ikle at tale om den lejlighedBvis — ved den eeknndire Ätrofi 
— opdukkende Enhed hörer til de Fänomener, vi omtrent 
diglig knnne vente at mode. Under Forudsätning af, at mb. 
Baaedowii^d og Myxödemete l&Ues Oprindelse er at sCge i pato- 
Icgiike Forand nnger af gL thyreoidea, ligger Parall el en med 
de for«kellige Former af RenalafFektioner ikke fjarn, ligesom 
der iierved tillige kastes noget Lys över det Forhold, at ind- 
bvrdes beterogene Lidelser af gl. tbyreoidea — s&vel som af 
Njren — kan give Anledning til det samme eller närstående 
Sjgdomsbilleder* 

Sel v den hidtil ret gådefnlde Kendsgeming, at Patienter 
med mb. Bas. nndertiden ere blevne bedre eller endog hel- 
bredede ved Tyreoidisation (M» 81), kan måeke finde sin For- 
klKring, når vi faetholde de 2 Sygdoinmes ovenfor påviste näre 
Slågtikab og tillige — for at blive ved det nys anfOrte Exem- 
pel — erindre, at det samme Medikament eller den samme 
Bekandlingsmåde jfivnligt bar vist en gnnatig IndBydelee på de 
rf forskelllge Nyrelidelser opetåede tox&miske Tilstande. 



S«ocUm1iii IMO* KXiUgL BaktirckerUt. 



i 



mjmn medicinskt åbmv. hg. 1900. Nt 10. 



Om Indflydelsen af Aigtige Boliger på 
Helbreden. ') 



Af 

prakt Lige H. B. WAAOE. 

Kristiania. 



Hvad de almindelige L&reböger i Hjgiene, som jeg har 
liift Anledning til at se, indeholder om fngUge Boligers Ind- 
lydelse p& Helbreden, er ikke meget. Vistnok g&es der i 
^lisse Bdger ad fra som en Selvfölge, at fngtige Boliger med- 
^r Fare for Sandheden; at det er Tilfftldet, er noget som 
fra gammel Tid har stået for den populäre Bevidsthed som 
en Eendsgeming, som det heller ikke synes at falde den 
fidenekabelige Hjgiene ind at bestride Rigtigheden af. 

Men i Virkeligheden er vört Kendskab til, på hvilken 
Hide Ophold i fagtige Boliger inflaerer på Helbreden, tem- 
BeUg mangelfaldt. 

I Forhold til Sägens store praktiske Interesse er der blöt 
^arsomme Meddelelser at finde i Litteraturen såvel om experi- 
Bientelle og kliniske som om statistiske Undersögelser, der kan 
^eoe til at udrede de herben börende Spörgsmål. 

Desvärre har jeg som Landsläge ikke haft Anledning til 
i den önskelige Udstrftkning at foretage sådanne Undersögelser. 

Jeg har derfor i närvärende Arbejde väsentlig leveret en 
kritisk Bearbejdelse af, hvad jeg i Literaturen har fundet om 
diåse Forhold, og sögt at give en Fremstilling af, hvad der 

^) Nirriiende Arbrjde er en akademisk Prisafhandling, som d. 2den Sept. 1898 
^eld&iedes med Karakttiren >Aoce88it». Der er kon foretaget den Förändring 
i den oprindelige Text, at lodledningen er noget forkortet, og at der af de 
cxperimeatelle Undersögelser, som der göres Rede for i sidste Afsnit, blöt er 
Icvcrel et Resomé. 

N<yrd, med. arkiv. Arg, 1900. 1 



2 NORD. MED. AEK., 1900, N:r 10. — H. B. WAA6E. 

på Grundlag heraf og i Henhold til en Del lagttagelser, 8om 
jeg selv har gjort, for Tiden kan siges derom. 

Förend jeg går ind på Sägens K&me, har jeg fundet det 
faensigtsmåssigt i Eorthed at omtale de vigtigste Arsager til 
Fugtighed i Boliger samt at göre Rede for, på favilke forskel- 
lige Måder Fugtighed i Boliger yttrer sig, og hvad der i det 
hele taget skal forståes ved Betegnelsen f. B. 



1. Hvoraf opstår Fugtighed i Boliger? 

Störst praktisk Betydning har vistnok den så vel kendte 
og tildels af Publikum frjgtede Fugtighed, som findes i sä- 
danne nyopförte Bygninger, til hvilke Kalk er anvendt som 
Bindemiddel. I alle Fald i vört Land vil det vistnok vare 
sådanne Bygninger, som hyppigst vil komme i Betragtning som 
»fugtige». 

De fysikalske og kemiske Processer, som föregår under 
og efter Opfurelsen af Murbygninger, og som betinger denne 
Fugtighed, er fölgende: 

Kalken tilsättes Vand, hvorved den omdannes til Kalk- 
hydrat; derpå tilsättes Sand, hvorefter det hele udrOres til en 
grödagtig Masse, som almindeligvis består af omtrent 1 Vägts- 
del Kalk, 4 Vägtsdele Vand og 30 Vägtsdele Sand. Da 100 
Dele Kalk optager omtr. 32 Dele Vand for at blive omdannet 
til Kalkhydrat, så er af det i Murkalken indeholdte Vand blöt 
omtr. ^ kemisk bundet, Resten mekanisk tilblandet. 

Murkalken, der dels tjener som Bindemiddel mellem Mur- 
stenene og dels som Puds udenpå Väggene, blir efterhånden 
hård som Sten derved, at det mekanisk tilblandede Vand dun- 
ster bort, samt isär ved at Kalken optager Kulsyre fra Luften 
og under Udskillelse af Vand omdannes til kulsur Kalk. 

Heri ligger Arsagen til Fugtigheden i nybyggede Murhuse. 

Det mekanisk tilblandede Vand spiller absolut den störste 
RoUe, både fordi det er tilstede i overvejende störst Mängde 
og fordi dets Fordunstning föregår forholdsvis hurtigt, medens 
det kemisk bundne Vand afgives langsommere, endog — i 
meget tykke Mure — skal kunne behöve Arhundreder for fiild- 
ständigt at blive erstattet af Kulsyren. 



OM LVX>rLTDELS^>' AF FtGTTGÉ BOLlGER pk HELBHEI>EN, 3 

Ifolge Pkttknkofeb ^) indeholder et nyopfört Hus, hvie 
Mure tilsammen maler i Volum 725 Kbtn., noga t över ÖO Kbm. 
TindT iivoraf omtr. 7 Kbm. er keraiek bunden til Kalken. En 
Del af Van det optages under Mur ingen af Murstenene (10 — 
M Voluro %y 

XowAK anförer, *) at der ti! et alnaindeligt Marhus på 3 
Etager og med 5 Rum i hver Etage forbrugee 80,000 Liter 
Ymå under Opförelsen^ hvoraf Störstedelen senere niA for- 
dnnate, for at Huset skal bli ve fri t for Fugtighed. 

Fugtigbed i Boliger kan dernäet optråde på Grund af^ at 
de hviler på en fugtig Jcrdbund; det \i\ da isUr vdre i de 
underste Rum (Kälderen, l&te Etage), a t den vil göre aig 
' ^dcDde. 

Fra G rund vande t afgives stadig Fugtighed til det över- 
liggende Jordlag, forsa vidt som dette ikke allerede för af en 
tller anden förbigående Areag — f. Ex, et Regnskjl — er 
mittet med Vand, Överalt, hvor der er Grund vand, vi^er det 
%, at den i Jorden över samme värende Luft er särdeles 
%tigj og at denne Fugtighed tiltager, jo langere man kom- 
mer ned ad mod Grund v and ets Overflade, Ifölge Flegk *) er 
^Gmnd luften^ allerede i rioge Dybde måttet med Fugtighed, 

Hvis Jord bunden er af hjgroskopisk og pass en de porös 
Btikaffenhed, eå at Kapillärkraften kan göre eig gäldende, 
og iåär hvis Terränforholdene tillige er elige, at Stagnation 
if Vand et begunstiges, sä blir selvfOlgelig Fugtighed en end 
«flrre, 

Didse Forhold er naturligvis — ligesom Grund vandets 
Höjde — ni eget vexlende alt efter Nedbören pd Stedet, Vaod- 
^lånden i närliggende Söer, El ve o, s. v, 

Foniden ved denne fra Grund v ande t e tam m ende Fugtighed 
ba Jordbunden ogaå ved stadigt at tilföres Vaod ad andre 
^eje, f. Ex. fra et utät Kloakrör eller ved at Spiidvandet fra 
^ Hus altid tömmes på samme Sted o. L, komme til at 
blive fugtig og det i deato höjere Grad, jo mere skikket Jor- 
den er til at optage Vand, og jo uheldigere Betingelserne er 
W deis Aflöb, 

I eibvert Hue, som er bjgget på en slig fugtig Jordbund, 
£«& der under visse Omståndigheder opträde Fugtighed. 

^) tssfwi Almquist; Allmän hätaoTårdBl&ra, Stoclciioliii ; S, 484. 
*) Dr. Josef Nowae: Lelnbuch der HygicnCf Wka, 1883; S. 1^. 
*) SowAi, L t, S. 312, 



4 MORD. MED. ARK., 1900, N:r 10. H. R. WAAOB. 

Hvis Väggene består af poröst Materiale, som let kan 
opsnge Vand, så kan dette fra Jorden simpelthen på Grund 
af Eapillftrkraften trånge op i Huset og fremkalde Fugtighed. 
Dette vil selvfölgelig is&r finde Sted i de Dele af Huset, som 
ligge när ved eller isär under Jordens Niveau. 

£ller Fugtighed tränger i Form af Vanddamp ind i Huset 
fra Jordbunden, hvis der ikke ved tilsträkkelig tät Fundamen- 
tering (f. Ex. af Beton) eller på anden Made er sörget for, at 
det ikke kan ske. 

Pettenkofbb og BuHL anförer^) under Begrundelsen af 
sin »Grundvandstheorii, at der på Grund af, at Temperaturen 
i beboede Rum Störstedelen af Året er höjere end i Luften 
udenfor, inden disse består en faktisk påvislig, permanent, opad- 
stigende Luftström, hvorved efter almindelige fjsikalske Love 
dels Luften udenfra, men specielt Gasarter fra Jordbunden — 
isär om Natten, når Döre, Vinduer o. s. v. er lukkede — aspi- 
reres ind i Huset. At en sådan Opstigen af Luften fra de 
nederste til de höjere Rum i ethvert Hus virkelig finder Sted, 
når Luften udenfor er koldere end indenfor samme, fremgår 
desuden af Rboknagbls på experimentelle Undersögelser base- 
rede Lare om den naturlige Ventilation, for hvilken han udfär- 
ligt har gjort Rede i et af Demonstrationer ledsaget Fore- 
drag i »Verein f. öffentl. Gesundheitsphlegei i September 
1884.») 

Hvor Jordbunden er fugtig vil derfor Vanddamp kunne 
opsuges i Huset og forårsage Fugtighed. Desuden vil der 
sädvanligvis vare mindre Fugtighed i den Luft, som er inde i 
Huset, end i den fugtige Jordbund, så at der ifölge Lären om 
Gasarters Diffusion vil vare Betingelser tilstede for, at Vand- 
damp fra denne stiger op og fordeler sig ind i Rummene. 

£ndvidere kan Fugtighed i Boliger foranlediges af, at der 
er et Misforhold tilstede mellem Rummenes Störrelse og An- 
tallet af de Personer, som opholder sig i samme. Da der af 
et voxent Menneske pr. Dögn fra Hud og Lunger antages at 
blive afgivet omtr. 900 Gm Vand, vil det let indses, at det 
må kunne blive betjdelig fugtigt i et Rum, hvor der er mange 
Mennesker og liden Luftkubus. Selvfölgelig er Ventilations- 
forholdene også af stor Betydning; en god Ventilation vil mod- 

') NowAK, 1. C, S. 967. 

*) Trykt i >Deattche Vierteljahrscbrift f. öffentl. Gesandheitsphlege», Bd XVII, 
S. 73. 



OM I5DFLTDEL8EX AP FUGTI6E BOLIOXR PÅ HELBREDEN. 5 

Tirke, en slet d:o begunstige Opträden af Fugtighed. V&g- 
gtnes Beskaffenhed er ogsi af Betjdning i denne Henseende; 
hm diBse nemlig er porOse (f. Ex. almindelige Murrägge), så 
Til Vandet Ted Kappillftrkraften stadigt befordres tvers igen- 
nem til Udsiden, hTor det under Indvirkning af Sol og Vind 
kan dnnste bort. Hvis Väggene derimod er ugennemtränge- 
lige for Vand, sä yil dette begunstige Opträden af Fugtighed, 
fordi alt det Vand, som udskilles, da må forblive på Indsiden. 

Af andre Omständigheder, som kan forårsage Fugtighed i 
Boliger, kan nävnes: at et Vandledningsrör eller Kloakrör er 
ätit, hvorved en Del af en Vag eller Gulvet kan blive imbi- 
beret af Vand, at Taget er utåt, så Vandet kan trftnge igen- 
cem det, eller at Taget består af et Materiale, som kan opsuge 
Vaod, f. Ex. Halm, at en Väg af tynd og dårlig Beskaffenhed 
veoder mod »Regnsiden», så at Regnet kan piske tvers igen- 
fiem den o. s. v. 

Der näTnes også en Del andre Arsager til Fugtighed i 



Imidlertid vil det ovenfor anförte vare tilsträkkeligt som 
(mindlag for, hvad der i näste Kapitel skal omhandles. 



2. Hvad foratåes ved fagtige Boliger, og hvorledes 
yttrer Fngtiglieden sig i dlsse? 

Som man ser kan Fugtigheden vare förhanden i forskel- 
lige Dele af Huset, således i Väggene (f. Ex. i nybyggede 
Murhuse), i Taget (når Regnet kan tränge igennem eller imbi- 
Wre det) og i Gulvet (f. Ex. når et Vandrör er utät), eller 
ogsä kan det vare Luften i Huset, som er fugtig, f. Ex. i 
OTerbefolkede Rum og i Kälderboliger, der hviler på en fugtig 
Jordbund, hvorfra der kan tränge Fugtighed op. Man kunde 
derfor skelne mellem »Vägfugtighed», iGulvfugtighed» o. s. v. 
pi den ene Side og »Luftfugtighed» på den anden Side. Imid- 
lertid er det klart, at der, f. Ex. fra en fugtig Väg, når ikke 
Löften inden Rummet er mättet med Vanddamp, stadigt vil 
»ke Fordunstning, så at Fugtigheden fra Väggen vil meddele 
ög til Luften i Rummet, og at omvendt Luftens Fugtighed 
v3 kunne meddele sig til Väggene og Genstandene inden Rum- 
met, hvilket särligt finder Sted, når disse har en lavere Tem- 



6 NORD. MED. ARK., 1900, N:r 10. — H. R. WAAGE. 

peratur end Luften, idet der du kan ske en Kondensation af 
Vand på deree Overflade. 

Et andet ikke uvigtigt Faktum, 8om fremgår af, hvad der 
er anfört om Årsageme til Fugtighed i Boliger, er det, at 
Fugtigheden kan opträde ganske lokalt, begrftnset til f. Ex. en 
liden Del af Gulvet eller Yflggen. En sådan lokal Fugtighed, 
der kan bero på et utåt Vandledningsrör, utåt Tag o. 8. t., 
vil selvfölgeligt ikke influere synderligt på Gehalten af Vand 
i Husets Atmosfäre. Når derfor Woltbrsdorp *) udtaler, at 
alle fugtige Boliger uden Undtagelse udmärker sig ved en höj 
Grad af Luftfugtighed, så kan dette ikke vare korrekt 

Om man nu opkaster det Sporgsmål: Hvor ligger Gr&nsen 
mellem den tilladelige og den for höje Fugtighedsgrad af Luf- 
ten, Väggene o. s. v. i en Bolig, eller med andre Ord, hvor 
meget Vand kan Luften, Våggene o. s. v. i et Rum indeholde 
uden Skade, og hvor meget Vand må de indeholde, for at 
Summet skal komme ind under Betegnelsen »en fugtig Bolig»? 
— så vil det vise sig at vare vanskeligt eller umuligt at fastslå 
en sådan Gränse, särligt for Luftfugtighedens Vedkommende. 

Fugtighedsgraden af Luften i vore Varelser vil under almin- 
delige Omständigheder stå i Forhoid til Fugtighedsgraden i 
den omgivende Luft, forsåvidt som der ikke er nogen större 
Forskel mellem Temperaturen ude og inde. I det indre af et 
Fartöj, som befinder sig på Havet, eller i et Hus, som ligger 
ved Havskysten, vil således under sådvanlige Forhoid Luften 
vftre relativt rig på Vanddamp, medens Luften i Huse, som 
ligger på Steder, hvor der er tört Elima, vil vare mindre fugtig, 
hvis der ikke er särlige Momenter tilstede, som bevirker det 
modsatte. 

Imidlertid vil den Omständighed, at Luften i en Boli| 
stadigt har en noget höj relativ Fugtighedsgrad neppe i og foi 
sig vftre tilsträkkeligt til at medföre, at denne Bolig kan ansei 
for »fugtig» i hygienisk Forstand. Når således den relativ< 
Fugtighedsgrad af Luften i Zanzibar gennemsnitligt for Are 
angives at vftre 94 %, ') så vil man vistnok ikke derfor kunn< 
påstå, at samtlige Boliger dersteds behöver at vare »fiigtigei 
skönt det neppe er tvivlsomt, at Luften inden samme gennem 
gående er ligeså vandholdig som den udenfor vftrende Luft. 



') G. Woltbbsdobf: Ueber fenchte Wohnungcn. 
») NowAK, 1. c, S. 138. 



ox INDFLTDELSEN AF FUGTIOE BOUOER PA HBLBREDEM. 7 

Når man i daglig Tale siger, at et Hus er fugtigt, si 1ig- 
frer deri, at man mener, Huset ikke er, som det bOr y&re; 
Fogtighed i et Hus er ensbetydende med noget skadeligt og 
geoerende. Man t&nker derved p& slige Rum, i hyilke Åtmos- 
ftren föles ubefaagelig, trjkkende, muggen o. 1. eller hvor der 
er Tade Flftkker p& Väggene eller längs Gulvspr&kkeme. 

for at Luftfugtigfaeden i og for sig skal kunne m&rkes 
0om noget generende eller i alle Fald vare fölbar for almin- 
delige Mennesker, altsä gOre et vist Indtryk på Hudens eller 
Longemes Nervesystem, er det derfor klart, at den må vare 
temmelig maximal; endog en relativ Fugtighed af 94 ^ er 
Beppe tilstrftkkelig dertil. Derfor er det ikke sagt, at der er 
<i mange fugtige Boliger, hvor Fugtigheden gör sig gåldende 
pi denne direkte Made; selv i nybyggede Murhuse, som for- 
mentlig hörer til de mest fugtige Boliger, tör det vare tvivl- 
somt, om Åtmosfåren altid har så meget som f. £x. 94 % rel. 
Fugtighed. Ti vistnok sker der stadigt Fordunstning fra Väg- 
gene, så Iftnge Luften ikke er mattet med Fugtighed, men på 
samme Tid virker den naturlige og kunstige Ventilation (for- 
eåyidt som ikke Luften udenfor også er fugtig) både til at 
Qerne den Vanddamp, som fra Väggene dunster ind i Rummet, 
og til at skaffe, frisk (resp. mere tOr) Luft ind. 

Men der kan vare andre Momenter tilstede, som bevirker, 
at Luftens Fugtighed i et Beboelsesrum gör sig bemärket, selv 
om den ikke er så särdeles stor. Således når Rummets Vägge 
er koldere end Luften indenfor. Da kan der, selv om Luftens 
Fugtighed er temmelig långt fra at vare så hOj, som den angi- 
▼68 at v&re i Zanzibar, ske en Kondensation på disses Indside, 
hforved de blir våde, altså »fugtige». (At Väggene i et Hus 
er tilböjelige til at vare kolde kan ätter vare en Folge af, at 
de består af et Materiale, som er särligt varmeledende — f. Ex. 
Granit — eller af, at de ere tynde.) 

SoNDÉN opstiller ^) fölgende Formel, efter hvilken man kan 
ber^e Temperaturen af en Vägs Indside (t): 

._ T{C+Qe)+CO 

T = Temperaturen af Luften i Värelset, 

C = ÅntaIlet af Kalorier, der pr. Time går gennem en 1 M' 
stor Del af en Murväg, 

*) Klas Soimiv: Fukten i Tegelbyggnader. Stockholm 1893, S. 85. 



8 



NORD. MED. ABK., 1900, VIT 10. — H. B. WAAOE. 



Q =z en Faktor, svarende til Varmestråliiigeii fra Vftgfladen, 

e = Marene Tykkelse i Meter, 

O = Temperaturen af den omgivende Luft. 

Ved at gå ud fra C = 0,6, hvilket passer for torre Mure^ 
og Q = 5, har SoNDÉN ved Hjälp af denne Formel undersögt, 
hyilken Indflydelse Murens Tykkelse og Temperaturen ude og 
inde har p& Temperaturen af Väggens Indside; nedenstående 
Tabel viser en Del af de Tal, han har fundet. Som man ser 
har han gäet ud fra 3 forskellige Murtykkelser (0,53, 0,34 og 
0,18 Meter), svarende til IJ, 1 og J Mursten + Puds. 



Tempera- 


Tempere- 

turen inde 

{T). 


Harens Tykkelse 


taren ode 
(0). 


0,68 


0,34 0,18 


Temp. på Väggens Indside. 


(f 


20- 


16,9 


15,9 


15,8 


(f 


10- 


8,4 


7.9 


7,9 


- 


-10- 


20P 


15,8 


13,8 


12,6 


- 


-10' 


10" 


6,9 


5,9 


4,7 


- 


-20" 


20* 


13,8 


11.7 


9,6 


- 


-20" 


Ib' 


9,ö 


7,8 


5,6 



Efter dette kan man, dersom man kender Luftens Fugtig- 
hedsgrad i et Varelse, ved Hjälp af en Tabel över Vanddam- 
pens höjeste Spänding ved de forskellige Temperaturer^) ud- 
finde, når der sker Kondensering af Vand pä Väggens Indside. 

Indeholder således Luften i et Rum en Fugtighed sva- 
rende til 10 Mm. Eviksölvtryk, så må Väggenes Indside have 
en Temperatur af 11,3*' eller derover, for at der ikke skal kon- 
denseres Vand på samme; er der -=-20* ude og +20° inde, vil 
Väggen vare fugtig, dersom den er 0,i8 M. ty k, men ikke, 
hvis den er 0,34 M. tyk. Har Vanddampen i Rummet blöt 
8,6 Mm. Spänding, så vil Väggen fugte for alle 3 Murtykkel- 
sers Vedkommende, dersom der er 0° ude og 10° inde, men 
ikke, hvis der er 20° inde. Ved samme Fugtighedstryk vil 
Väggens Indside vare tör om der er -f 10* ude og 20° inde, 
men vare fugtig, dersom der er -r 10° ude og 15° inde, hvis 
ikke Väggen har en Tykkelse af 0,53 M. 

') £m sådan Tabel findet gengi^et efter FLtoos hos Almquist, 1. e. S. 392. 



OM INDFLTDELSEN AF FUGTIGB BOLieSR Pl HELBBXDKN. 9 

Man ser heraf, at sely om Luften i et Rnm ikke er syn- 
deriig rig på Vanddamp, 8& kan denne dog gOre sig bem&rket 
og gire Anledning til Fngtighed. 

En anden Made, hvorpå en höj Grad af Luftfugigbed i et 
Som kan give sig tilkende, er ved at forårsage eller begunstige 
Optriden af Mugsop (på Madvarer, SkotOj, Möbler o. 1.); som 
beiendt kommer sådanne Vegetationer lettest frem i Ram med 
fogtig Luft (f. Ex. Käldere), aden at man dog kan angive, 
hiOken relativ Fugtighedsgrad der skal til for at det kan ske, 
eftersom der er forekellige andre Forhold, som også kommer 
i Betragtning. (Således har det vistnok Betydning, om Om- 
<tåDdighedeme tillader, at Vanddampen kondenseres på ved- 
kommende Genstande, da som bekendt Mikrobeme behöver 
Vandet i V&skeform for at trives). 

Det er altaå klart, at man ikke kan angive nogen nöjagtig 
Grtnse mellem, hvor megen Fugtighed Luften i vore Varelser 
bo tillades at have, og hvor relativt rig den må vare på Vand- 
dimp for at betragtes som >fugtig> i hygienisk Forstand. 

Med Hensyn til den Fugtighed, der s&rligt er lokaliseret 
til Vägge, Gulv o. s. v., forholder det sig noget anderledes. 
Hvor meget Vand f. Ex. en Våg kan indeholde uden Skade, 
t3 selvfölgeligt först og fremst bero på, af hvad Slags Mate- 
riale den består. Men i alle Fald inden visse Gränser vil man 
for en speciel Sort Materiale kunne sige, hvad der er for vand- 
koldigt (>fugtigt>), og hvad ikke. For Murbygninger angir 
således Pbttbnkoper ^) en Vandgehalt af 4 — 5 Vågtsprocent 
iom Gränsen mellem fngtige og torre. Men selvfölgeligt blir 
det også her temmelig vilkårligt og beroende på et Skön, hvor 
Orlosen skal sättes, ligesom også forskellige Omständigheder 
bn vare tilstede, som snart kan forstärke og snart modvirke 
den Indflydelse, som f. Ex. en fugtig Väg udöver på Perso- 
nerna indenfor; er der således sträng Kulde udenfor, så vil en 
Vig, som er meget vandholdig, fordi den er en god Varme- 
leder, afköle Rummet, medens den, når det er varmt udenfor, 
ikke vil volde nogen sådan Ulempe. 

Fugiige Boliger er efter dette sådanne Boliger, i hvilke 
^ til Stadighed i Väggene, Gulvet, Luften i Värelserne eller 
^smheUt^ loJcalt eller mere udbredt, findes så meget Vand^ 
^ det direkte generer eller i hvert Fald iemärkes af Béboerne^ 

').I>r. M. y. Pbttehkovbb: BeziehnBgen der Luft zq Kleidnng, Wohnmig nnd 
Boaen, 1877, S. 58. 



10 NORD. MED. ARK., 1900, N:r 10. — H. R. WAA6E. 

eller hvor der er slige Forhold tilstedey at det Vand^ som inde- 
höides i hvilkensomhelst Del af Huset, ikke så meget på Grund 
af sin Mängde som på Grrund af forskellige andre Omständig- 
heder gör sig gäldende som en hygienisk Mislighed. 



3. Er Fugtighed i Boliger sundliedsskadelig, og hvilke 
er de Fölger for Helbreden, som deraf forårsages? 

Skönt det läder til fra alle Hold at betragtes som en över 
Tvivl havet Kendsgerning, at fugtige Boliger er ensbetydende 
med usunde Boliger, kunde det dog — efter hvad jeg har 
kunnet finde — mäske v&re berettiget at näre Tvivl om, hvor- 
vidt der existerer ubestridelige videnskabelige Beviser for, 
at dette virkeligt forholder sig så. Thi de statistiske Faku, 
som foreligger om Sundhedstilstanden i fugtige Boliger, kan 
blöt med en vis Reservation benyttes til at illustrere Fugtig- 
hedens Sundhedsskadelighed , da de nemlig gälder s&danne 
Boliger, hvor der foruden Fugtighed også er andre Momentei 
tilstede, som må antages at virke skadeligt på Beboernes Hel- 
bred. Og hvad der af kasuistiske Meddelelser, som kunde 
tjene til Belysning af Spörgsmålet om fugtige Boligers Betyd- 
ning som Arsag til Sygdomme, findes refereret i Litteraturen 
er meget lidet. Der tales vistnok af flere Forfattere om, a 
Fugtighed i Boliger erfaringsmässigt viser sig at begunstig< 
Optrftden af f. Ex. Reumatisme, Bronkit, Tuberkulose, Tyfui 
o. s. v.; men af specielle Exempler, hentede fra kliniske Erfa- 
ringer i det daglige Liv, som kunde tjene til Bevis for disfii 
Fastande, har jeg — når undtages en selvoplevet Sygehistorie 
som Dr. Woltersdorf meddeler, og som senere skal refererei 
— sågodtsom ikke fundet andet end fölgende 2 Sygehistorier,^ 
meddelte af Dr. Rittbr: 

En 70 År gammel Dame kom Hösten 1864 i Besög til en Fa 
milie, som boede i et nyt Marhus og fik der en Seng at aove i, son 
med Hovedenden stödte op til en fagtig Mur. Efter nogle Uger ble 
han, akönt hun aldrig havde Täret disponeret for Katarrer eller Beania 
tisme, angrebet af en Toldsom, af Feber ledsaget, Brystkatarr, son 
hurtigt medtog hende stärkt. Efter at Sengen var bleven flyttet ind 
Midten af et tört og luftigt Varelse, fik han först Symptomer af malarii 

1) Horn: Vierteljahnohrift f. gerichtl. a. öffentl. Medicin, n. F., Bd 9, S. 35^ 



OM INDFLTDELSEK AF FU6TIGE B0LI6ER pA HELBREBEN. 11 

og bleT derfor bebsndlet med Kinin, men ble? sk fnldständi^ frisk, så 
st him endog kort Tid efter kunde foretage en längere Jembanerejse. 

£n 40 Ar gammel Mand, hvis Fader sandsynligris Tar död af 
phtkins, men hos hvem der ikke lod sig påTise Tegn til Disposition i 
denne Betning, flyttede i Midten af November 1866 ind i 3dje Etage 
af et nyopfort Morhos. Henimod Påsketid det fÖlgende Ar begyndte 
bin at plages af reumatiske Lidelser, der inden Midten af Sommeren 
idyiklede sig til en hårdnakket kronisk Ledreuroatisme. Han tilrå- 
dedes at flytte derifra, men foretrak at forblive, skönt både han selv 
0^ kans Famiiie stadigt besTäredes af reumatiske Affektioner, og Bebo- 
erne af Iste og 2den Etage i samme Hus også klagede över lignende 
Onder. 3 År efter döde han af Lungetuberkulose. Det viste sig, at 
den Tag, ved hvilken hans Seng var placeret, var fugtig, og at Hal- 
sen i hans Seng var fugtig og ildelugtende. 

De statistiske Undersögeleer, som föreligger om Sygdome- 
og DudelighedsforholdeDe i Boliger, som plejer at udmärke 
sig ved Fngtighed, gälder for det förste 1) sådanne Boliger, 
«om er slet ventilerede, og hvor der opholder sig uforholds- 
måssigt mange Mennesker i Forhold til Loftkubusen og demäst 
i) Eälderboliger. 

I det förste Slags Boliger, hvor altså Fugtigheden beror 
pi, at Luftyexlingen er utilstrakkelig, favorved det fra Beboer- 
Bes Hudsystem og LuDger udskilte Vand si at sige ophobes i 
Hommene, vil selyfölgelig Atmosfären i det hele vare af dårlig 
Beskaffenhed, bedärvet, »forbmgt», fordi Tilförelsen af Surstof 
og Bortventileringen af Eulsyre og andre luftfordärveode Stoffe 
(>Exhalation88toffene>) heller ikke sker med tilsträkkelig Hur- 
tigfaed, og det er indlysende, at der må v&re et paralelt For- 
lK»ld tilstede mellem Luftens Sletfaed på den ene Side og dens 
Fngtighed på den anden Side; jo fugtigere Luft, desto dårli- 
gere og omvendt. 

Nu foreligger der nok af Erfaringer for, at Ophold i län- 
gere Tid i slige uforholdsmässig trange og slet ventilerede og 
derfor med slet Luft udstyrede Rum medförer en forhöjet Syge- 
Hghed og Dödelighed. Som et extremt Exempel fortälles, ^) 
tt da Naboben af Bengalen i 1756 indesluttede 146 fangne 
Ei^ländere i »den sorte Hule» ved Ealkutta, et lukket Rum, 
der blöt målte 18 Fod i Eubus, så döde i Löbet af en Nat 
123 af disse. 



^) Dr. WiLHXLM HoTH Q. Dr. Rudolf Lex: Handbneh d. KUitirgetQndhelts- 
pflege, 1872, S. 169. 



12 NOBD. MED. ARK., 1900, N:r 10. — H. B. WAAGE. 

Af sygelige Tilstande, som plejer at forekomme blandi 
Beboere af slige Rum, nävnes Ånftmier, Slaphed af Hnden, 
Formindskelse af Muskelkraften, Sväkkelse af Fordöjelsen, 
Aftagen af den naturlige Modstandskraft mod sygdomsfrem- 
bringende Potenser. ^) Af specielle Sygdomme, som — isfli 
efter Erfaringer fra Fangsler og Kaserner — er hyppige under 
samme Forhold, navnes Skrofulose og Tuberkulose. *) 

Men hvilken RoUe Fugtigheden spiller som Arsag til de 
mislige Forhold i disse Boliger, er ikke afgjort. De andre 
ved Siden af Fugtigheden for bed&rfvet Luft ejendommelige 
Egenskaber (Mangel på Surstof o. s. v.) har sandsynligvis ogsi 
hver for sig större eller mindre hygienisk Betydning. Desuden 
er det klart, da Personer, som bor i denne Slags Rum, gen- 
nemgiende er mindre gunstigt stillede i ökonomisk Henseende, 
at der foruden Luftbeskaffenheden må v&re andre Momenter 
at tage i Betragtning, f. Ex. dårlig Ernäring. Om de Erfa- 
ringer, man har fra disse Boliger, kan tillAgges nogen syn- 
derlig Vardi for Besvarelsen af det her foreliggende Spörgs- 
mål, tör derfor vare tvivlsomt. 

Hvad derimod Kälderboliger angår, så er det vistnok så, 
at disse også ofte er slet ventilerede og trange og beboede af 
Personer, hvis ekonomiske Kår er mindre gode, men på den 
anden Side er det en bekendt Sag, at Fugtighed er en for 
Kaldere i sin Almindelighed — uanseet om der opholder sig 
Mennesker i samme eller ikke — så at sige karakteristisk, 
specifik Egenskab. Af hvad der ovenfor er anfört om Arsa- 
gerne til Fugtighed i Boliger vil det ses, at den Fugtighed, 
som skriver sig fra Jordbunden, sarligt går ud över Kalder- 
rummene. I Huse, som er byggede på en Grund, under hvil- 
ken der er Grundvand, — hvad der sikkert er Tilfaldet med 
de fleste menneskelige Boliger — vil Kalderummene altid blive 
mere eller mindre fugtige, hvis der ikke ved specielle Foran- 
staltninger — f. Ex. lufttät Gulv — er sörget for, at Opträn- 
gen af Fugtighed ikke kan finde Sted. 

Da det nu ved statistiske Undersögelser har vist sig, at 
Sundhedstilstanden blandt Beboere af Kälderboliger er dårli- 
gere end almindeligt blandt andre Mennesker, kunde det ligge 
när at formode, at dette for en större eller mindre Del er en 



*) Roth n. Lex, 1. c, S. 170. 

*) Bl. a. ViBCHOW: Gcschwulste, II, S. 589 o. fl. 



OM INDFLTDBLSEN AP FU6TIOE BOUGER PÅ HSLBREDEN. 13 

Fölge af deD nåsten konstant i Kftlderboliger forekommende 
Fogt^faed. Gennemg&ende räsonneres der også af de forskel- 
Hp Forfattere ud fra den foradsåtning, at det, at Kålder- 
bo%er er uflunde, for en väsentlig Del m& tilskrives deres 



J^ skal derfor referere en Del af, hvad der i Litteraturen 
toi&rea om de sanitäre Forfaold i Eålderboliger; at Fugtig- 
keden er en medvirkende Faktor til de i hygienisk Henseende 
Qgoiistige statistiske Data, som disse Boliger opviser, må i det 
Qundste anses for höjst sandsynligt. 

B&BSSLER meddeler i en Studie över iKälderboligeme og 
ieres Beboere», ^) at Liyerpool, som er den By i England, 
W der findes de fleste og tillige de fugtigste Kälderboliger, 
ogiå udmärker sig ved en större Dödelighed end alle andre 
Brer i England samt ved, at der ikke findes nogen anden By, 
liTor der er så få, som blir över 70 År gamle, og hvor der 
dör så mange i de 5 förste Leveår. Samme Forfatter gör op- 
mirbom på, at alle lagttagelser tyder i den Retning, at det 
Birfigt er for Bamealderens Vedkommende, at de mislige Föl- 
ger af at bo i Kälderboliger viser sig og anförer — efter en 
Dr. Holland i Liverpool — , at medens der dersteds i Löbet 
>f en vis Tid af 482 Böm, som boede i sunde Lokaliteter, 
blöt var 18 (d. v. s. 3,7 %)j som på Grund af Sygdom forsöm te 
Sblen, så var af 351 Böm, som boede i Käldere, 69 (d. v. s. 
I9i6 %) i samme Tidsrum ved Sygdom hindrede i at söge 
Skolen, og at det — ifölge Dr. SiaTH — i Manchester viste 
% at der af Böm, som boede i sunde Lokaler, var 11 ji, men 
if dem, som boede i Käldere 40,3 ^, som i Löbet af en Må- 
led ved Sygdom var hindrede at indfinde sig på Skolen. 

I^iBHKSRt') har af officielle Tabeller över epidemiske eller 
rettere sagt akute Sygdomme, der förekom i Berlin i 1886, 
Wegnet, at af 25,171 Sygdomstilfålde de 2,247, altså 8,92 %, 
forekom i Kälderboliger, medens Antallet af Personer, som 
Wde i Käldere, i det hele udgjorde 9, is % af Byens Folke- 
^»^^ngde. Tilsyneladende skulde heraf synes at fremgå, at Mor- 
biditeten i Kälderboliger ikke skulde vare större end i andre 
^Uger; men når man närmere undersöger den af Lbhkirt 
ttdttbejdede Liste, på hvilken der i det hele er opfört 30 for- 



') Hoss: Vkrteljthnehr. f. gerichtl. q. öffentl. Medicin, Bd VI, S. 394. 
*) > > > > > > . Bd VIII, S. 25S 



14 



NORD. MED. ABK., 1900, N:r 10. 



H. R. WAAGE. 



skellige Diagnoser, så viser det sig, at de mere alvorlige i 
domme (f. Ex. Puerperalfeber, scarlatina, Difterit) er n 
hyppigere blandt Beboere af E&ldere, medens der af de i 
ubetydelige Sygdomme (f. Ex. angina, Eonjunktivit, urtic 
er anmeldt flest blandt Beboere af andre Slags Boliger. 
L. ikke har fundet den samlede Mortalitet i Eälderbo 
större end i andre Boliger, må derfor forklares af, at Bel 
af Eälderboliger (f. Ex. af ökonomiske Grunde) ikke så 
og helst blöt i alvorlige Tilfftlde söger Lägehjålp, så at m 
Tilfälde af sådanne Sygdomme som urticaria o. 1., der ni 
ligvis må vare ligeså hyppige i Eålderboliger som andre St 
ikke meldes fra Kälderboligeme og derfor ikke kommer 
Listeme. (Af urticaria findes opfört blöt 2 Tilfftlde som 
kommende i Eålderboliger, medens der meldtes 152 Til 
fra andre Boliger.) De Sjgdomme, som efter Lbhnerts Ui 
sögelser var hyppigere blandt Beboere af Eälderboligei 
blandt andre af Berlins Indbyggere, var Puerperalfeber, \ 
nus, Parotit, Scarlatina, Cholera, Difterit, Typhus, Tussis 
vulsiva. 

I et Arbejde af Dr. Eaisbr om Udbredelsen af Sk 
gensfeber og Difterit i Berlin fra 1874 til 1883 (opta 
Wernich: Vierteljahrschrift f. gerichtl. und öfifentl. Me( 
Bd 42), hvilket jeg forövrigt ikke har haft Anledning 
studere närmere, heder det ifölge Woltbrsdorf, ^) at de 
ger, som hyppigst hjemsögtes af Difterit, var Eftlderbolig 

Endelig skal jeg ganske kort omtale nogle af Dr. S. R 
HEIM^) fra den engelske hygieniske Literatur hentede M( 
lelser, som ikke er uden Interesse her, skönt de ikke di 
omhandler Forholdene i fugtige Boliger. 

Dr. BucHANAN har leveret på särdeles grundige og oi 
tende Undersögelser baserede statistiske Data, som vis< 
Lungetuberkulosen i England er decideret hyppigere \ 
Steder, hvor Jordbunden er fugtig. Lignende Resultat 
en Dr. BoRDiTCH kommen til ved Undersögelser af Forhoi 
i Massachusets og andre Steder i Amerika. Fremdele 
det vist sig, at Lungetuberkulosens Hyppighed i Engl 
meget påtagelig Grad (flere Steder endog med henved 
aftog i en R&kke af Byer, ved at der ved Drftnage og I 



>) 1. c, S. 51. 

*) Vierteljahnchr. f. öffentl. Getmidheitspilege, Bd I, Heft 2, S. 232. 



OM nCDFLTDELSEN AF FUGTIOE BOLIGER PÅ HBLBKBDEN. 15 

iieation blev sörget for Udtörren af Jordbunden, d. v. 8. Sftnk- 
Ding af GrnmdTandet Denne Sänkning af Gmndvandet havde 
seM&lgeligt til Mål at holde Fugtigheden borte fra Eåldere 
og Itvere liggende Hose i vedkommende Byer. A t Toberku- 
kweDs Hyppighed stod i Forhold til Jordbundens Fugtighed, 
sjnes mig derfor på en rimelig Made at kunne forklares deraf, 
at der på de fugtige Steder var flest fogtige Boliger. 

WoLTBB£iX)iiP anförer ^) (efter »Registrar General» for 1876), 
K DOdeligheden i England efter IndfSrelsen af en Sundhedslov 
i 1847 sank 10,2 % og mener deri at kunne se et eklatant Bevis 
for, at et Folks Sundhed er afhftngig af, at dets Boliger er 
torre; dog er dette måske en vel dristig Slutning, da der ved 
Siden af sådanne Reformer, som sigtede til at modvirke Fug- 
tigbed i Boliger, også var diverse andre hygieniske Forbedrin- 
gcr, som ved denne Lov blev sat i V&rk. 

Dette er de statistiske Data, jeg har fundet i Litteraturen, 
éom kan tjene til at kaste Lys över Spörgsmålet om, hvilken 
iijgienisk Betydning fugtige Boliger bör tillagges. Som för 
bemårket vilde det have väret höjst interessant at kunne sup- 
plere disse Data med en tilsträkkelig omfangsrig Statistik över 
Mortalitetsforholdene blandt Beboere af nybyggede Murhuse, 
bide fordi disse hörer til de praktisk vigtigste fugtige Boliger, 
cg fordi der for disses vedkommende ikke — som f. Ex. i 
Kllderboliger — er så mange andre på Sundhedstilstanden in- 
tierende Momenter, som gör sig gäldende ved Siden af Fug- 
^eden. 

Men bortset fra, at det havde v&ret önskeligt at kunne 
pristere mere fuldståndige og direkte videnskabelige Beviser 
^r foglige Boligers Usundhed, så er det dog på den anden 
Sde neppe nogen Grund til at betvivle, at Fugtighed i Boliger 
nrkelig medförer en vis Fare for Helbreden. Dels kan de 
^rte statistiske Fakta ikke frakendes en vis Beviskraft, og 
dela vilde det vare höjst urimeligt at antage, at en gennem 
iuge Tider grundfästet og hftvdet Opfatning, der sanktioneres 
^ alle videnskabelige Hold uden Undtagelse, skulde vare 
^ejlagtig. Et Vidnesbyrd om den Bestemthed, med hvilken 
der överalt gåes ud fra, at fugtige Boliger er usunde, er det 
Faktum, at der i alle civilicerede Lande af de sanitare Myn- 

') L t., S. 2. 



16 



NORD. MED. AEK.) 1900, K:r 10. 



H. R. WAAOE. 



digheder er tni£fet Foranstaltninger, sigtende til at foreb; 
Opträden af Fugtighed i Beboelsesrum og til at hindre, at I 
i hvilke det er fngtigt, blir benyttede til Beboelse, f. Ex. 
Påbud om, at Gulvet må Iftgges i en vis Höjde över Jord 
den, at der ved tilsträkkelig Drftnage skal sörges for, at 
Grund, hvorpå der skal bygges, er tör, at nye Murhuse 
må beboes, inden de har fået Tid til at blive tOrre o. s. v. 

Der er flere Forfattere, som uden at anfOre specielle 
og uden i det hele at stötte sig til närmere Beviser, bio 
et almindeligt erfaringsmftssigt Ståndpunkt udtaler sig om, i 
det er for Sygdomme og Sygdomsformer, som plejer at { 
sere i fugtige Boliger. Jeg skal nedenfor göre Rede foi 
väsentligste af, hvad jeg af sådanne Udtalelser har fun( 
Litteraturen. 

Pettbnkofbr anförer, ^) at der i fugtige Boliger — 1 
med han specielt sigter til nybyggede Murhuse — hovedfi 
ligt af Lägeme konstateres en hyppigere Opträden end e 
Steder af sådanne Sygdomme, som forårsages af Forköl 
nemlig Reumatisme, Katarrer og morbus Brigthii. 

Hegker mener, ^) at Fugtighed i Boliger begunstiger 
traden af malaria, morbus Brigthii og scorbut. 

Ifölge Brbssler ^) skal de skadelige Fölger af långere 
Ophold i fugtige Ealdere vare forskellige, eftersom Luf 
disse er köld eller varm. I köld, fugtig Eälderluft opstil 
Reumatisme, Gigt, Skrofulose, malaria, morbus Brigthii, mc 
en varmere d:o bevirker Disposition til »adynamiske Fe 
Dysenteri, Cholera. 

Ritter nävner^) som Sygdomme, der skal fremkaldee 
den i nye Murbygninger forhåndenvärende Fugtighed: 
Skorbut, malaria, morbus Brigthii, Skrofulose, Rakit. 

NowAK udtaler,^) at de Sygdomme, som er särligt 
pige i fugtige Boliger, dels er de såkaldte Forkölelsei 
domme og dels sådanne Sygdomme, hvis väsentligste S; 
tomer er Forstyrrelse i Ernäring og Blodblanding; 
Exempler på de sidste nftvner han Skrofulose, Tuberk 
og Klorose. 



») 1. c, S. 45. 

^) Casper: Vierteljahrschr. f. gerichtl. a. öffentl. Medicin, V, S. 57. 
») > > > > > » » VI, S. 302. 

*) Horn: > > > > > t IX, S. 345. 

») 1. c, S. 300. 



OM IKDFLTDBL9BN AP FU0TI6E BOLIOML PÅ HELBKBDBN. 17 

Der Bjvteé altså i det hele at vare fi^aiiske god Otrerené- 
jtemmeke meUem de forskellige Aotorers Angivelser om, hyilke 
Sjgdomme det er, som er sårlig ejendommelige for fngtige 
fioliger. 

For Oversigtens Skyld er det praktisk at dele dem i föl- 
genåe 3 Gnipper: 

A) Forkölelsessygdomme; 

B) Infektionssjgdomme; 

C) konstitutionelie Sygdomme, beroende på Anomalier med 
Hensyn til Emäring, Blodblanding o. 1. 



4. På hvUken Made må Fagtighed i BoUger antagas 
at IndTlrke på Beboemes HelbredstUstand? 

M. Om Lvftfiigrtlgliedeiis Indflydelse. 

Om end ingenlunde altid yil det dog i Henhold til det 
oTenfor anförte meget sädvanligt forholde sig så, at Luften i 
%t]ge Boliger har en höj relativ Fngtighedsgrad, og blandt 
Pnblikmn er det vistnok den almindeligt rådende Opfatning, 
4t det er denne Luftens Fugtighed, som er det egentlige usunde 
Moment ved fugtige Boliger. Jeg skal derfor först forsöge at 
redegOre for, hvilken direkte Betydning denne Luftens Fngtig* 
lied kunde tankes at have i hygienisk Henseende. 

Luftens Fugtighedsgrad har direkte fysiologisk Betydning 
^ Organismen ved at influere dels på Udskillelsen af Vand 
jennem Hud os Lunger, dels på Legemets Yarmeregulering. 
: Af det pr. Dögn optagne og ved Stofvexelen dannede Vand 
^iddalles en Del gennem Hud og Lunger og en Del gennem 
Syreme (og Faeces); hvor meget der går den ene, og hvor 
liveget den anden Yej, afhänger foruden af forskellige andre 
Tmg ogBk for en Del af den omgivende Lufts Fugtighedsgrad. 
^it den omgivende Luft er tör og altså kan optage meget 
^tnd, vil i Almindelighed Udskillelsen af Vand gennem Hud 
og Lunger vare rigeligere, medens den, når den omgivende 
Luft har en höj relativ Fugtighedsgrad, vil vare mindre. 

Herpå beror også for den väsentligste Del den Lidflydelse, 
^om Luftens Fugtighedsgrad har på Varmereguleringen, idet 
*«t på denne Made udskilte Vand ved at överföres til Damp- 

Xm^. med, arkh. Arg. 1900. 2 



18 



NORD. MED. ARK., 1900, N:r 10. — H. K. WAAGE. 



form beröver Legemet en stor Mängde Värme. Da 1 < 
Vand forbruger 560 Kalorier for at överföres til Daropfo 
vil der, om man ansätter det af et voxent Menneske genn< 
snitligt i 24 Timer gennem Hud og Langer udskilte Vand 
1000 Gm, pr. Dögn beröves Legemet 560,000 Kalorier vec 
dette Vand fordunster, og i samme Grad som denne Ude 
lelse af Vand — hvoraf omtr. ^ antages at föregå fra L 
geme og | fra Huden — foröges eller formindskes, vil e< 
fölgeligt også Varmetabet variere. (Den Värme, som ved 
gennem Nyreme og Fasces udskilte Vand beröves Legemet 
forholdsvis ubetydelig, da dette ikke överföres i Dampform 

Åt Mängden af den gennem Lungeme udskilte Vanddi 
er afhängig af den omgivende Lufts Fugtighedsgrad, in( 
deraf, at Udåndingsluften stadigt er omtrent mättet med Va 
damp og har en nokså konstant Temperatur (35°). Hvor mi 
Vand der forlader Legemet ved hver Expiration, vil de 
bero på den absolutte Mängde Vand, der ved den foregåe 
Inspiration tilförtes Lungeme, hvilket selvfölgeligt ätter b( 
på, hvor fugtig Luften er. 

Pbttbnkofbr ^) har undersögt, hvor megen Värme der 
Timer ved forskellig Temperatur og forskellig Fugtighed^ 
af Luften forlader Legemet gennem Lungeme og har fiin 
at man på denne Made pr. Dögn 

ved 0° i ganske tör Luft taber 393,040 Kalorier, 
» 30° 1 1 » » > 274,050 » 

> O" > meget fugtig » > 265,050 » 
» 30° » » » > > 105,390 » 

Man ser heraf, at der i fugtig Luft i det hele afg 
mindre Värme end i tör Luft, og at den Formindskels^ 
Varmeafgiften gennem Lungeme, som forårsages af fugtig I 
er desto större, jo höjere Temperaturen er. (Ifölge Vikrc 
afgives fra Lungerne 10,7 ^ af al den Värme, som i det 1 
afgives fra det menneskelige Legeme. ^) 

Hvorvidt der for Hudens Vedkommende er gjort såda 
sammenlignende Undersögelser över Varmetabet i fugtig 
tör Luft, er mig ikke bekendt. 

Men til närmere Förståelse af Forholdet mellem Luf 
Fugtighedsgrad og Fordunstningen fra Huden må det tag 

>) 1. c, S. 16. 

*) WOLTEBSBOBP, 1. C, S. 21. 






OU nfD?lYt}EL9BN AF FUGTtGE BOtlGSR Fil H£LBmC0£H. 19 

Betrag^tniDg, at Störste del en af det menneskelige Legeme al tid 
er bedåkket af Kläder, eå at V ex el virkningen mellein den ydre 
Luft og Hoden ikke sker direkte, men gennem Kläderne cg 
del pdJem dieee og Huden vfirende Luftlag, Dette Luftlags 
(Jer ifulge Pettbnkofek *) har en teronielig konetant Tempe- 
ratur (24—30") og Fugtighedsgrad» vil foruden at beskytte 
Legemet mod Temperaturforandritiger ogeä, så länge den ydre 
Luft bar en lavere Temperatur og Ikke er mättet med Fug- 
iiö[hedj betydeligt reducere den Indflydelae^ flom Variationer i 
Lnftens Fugtigbedsgrad har på Hudens Funktioner, Thi den 
Mängde Vaud^ aom Luften förmår a t optage i Dampform, Bti- 
ger ikke pro portion al t med Tem peratur eo, men i adskilligt 
Mrkere Grad- 
Vanddam pena bojste Spändiog i Mm. KviksGlv er ved^) 

O' . . , , 4,60 Mm, 

10' y,i7 » 

20^ . , . , 17,39 * 

30^ 31,50 » 

VanddampenB Maximum af Spändkraft Btiger altså mellem 
O" og 10' med 4,5 7 Mm., mellem 10' og 20' med 8,bs Mm,, 
meDem 20' og 30" med 14, i i Mm. Når derfor Luften ved O" 
ha en relativ Fugtighed af 100 %j så reducere^ de nes relativa 
Pagttghe degrad ved at den op v armes 10' til 52 ^^ ved at den 
opvarmes 20' til omtr. 27 % og ved at den op v armes 30' til 
mtr, U %. Hviö et Kvantum Luft af 10' Värme bar 50 % 
rd. Fugtigbed, og et and et Kvantum Luft af samme Tempe- 
fitur har en rel. Fugtighed af 75 %, så er der altså en Diflfe- 
renä i deres Fugtigbedsgrad af 25 %\ men hvia begge disse 
Liiftkvanta opv armes til Sö"*, aå blir deree reL Fugtigbedsgrad 
lot omtr. 21,5 % resp. 32 %, således at DifTereneen mellem 
dem med Henayn til reh Fugtighed blöt kommer til at udgöre 
101 v 

När nu den ydre Luft har en la ve re Temperatur end dette 
intermediäre Luftlag mellem Kläderne og Legemets Overfiade 
^ h vilket i det mindste i den tempererede og kolde Zone 
oTeralt er Tilfäldet den langete Del af Året såvel ude som 
mde — vil den derfor ved at komme indeiåfor Kläderne, inden 



^) 3b Auiquiax, 1. c., S, 382 o, fl. 



I 



20 



NORD. MED. ARK., 1900, N:r 10. 



H. R. WAAOE. 



den kominer i Berörelse med Huden, blive opvarmet n 
eller mindre, hvorved altså dens Fugtighedskapacitet voxer 
det adskilligt mere end i Forhold til Temperaturstigninf 
Det vil deraf indses, at nÅr Luften har en lav Temperatur 
har det liden Betydning for Hudvirksomheden for de Lege 
deles vedkommende, som er beklädte, om den har en höj 
Fugtigheds^rad, medens det derimod, när Luftens Temperi 
er höj (f. Ex. 24—300 er af större Betydning for Fordunsti 
og Varmetab, om den er fugtig eller tör. 

Også på en anden Made har Luftens Fugtighedsgrad 1 
flydelse på Varmereguleringen. Da Vanddampen har en st( 
Varmekapacitet end de andre Gasarter, hvoraf Luften bef 
vil Luften kunne optage des mere Värme, jo mere fugtig 
er; for at opvarme fugtig Luft f. Ex. I"* vil der behöves d 
Värme end for at opvarme tör Luft V. Dette har Betydi 
for det Varmetab, som finder Sted fra Legemets Overfi 
ved Ledning. 

Medens altså den Varmeafgift, der beror på Fordunst 
gen (hvilken föregår både fra Hud og Lunger), er mind 
fugtig Luft, så er det Varmetab, som beror på Ledning (t 
ket hovedsageligt blöt sker fra Hudens Overflade), stör 
fugtig end i tör Luft. 

Denne Forögelse af Varmeafgiften ved Ledning, som fii 
Sted i fugtig Luft, spiller imidlertid — isår inden 4 Väj 
hvor der er liden Bevägelse af Luften, — r neppe nogen st 
EoUe; ti for det förste er Forskellen mellem Vanddampeni 
vandfri Lufts Varmekapacitet i og for sig ikke stor, og for 
andet indeholder Luften aldrig mere end et Par Procent Vt 
damp. O 

Endelig bör det nftvnes, som en Omständighed, der m^ 
ikke er uden Betydning, at Varmeafgiften fra Huden i fu 
Luft kan blive större end i tör derved, at Luftens Fugtig 
överföres på Kläderne; dels blir nemlig disse derved b( 
Varmeledere, og dels vil der forbruges Värme til Fordai 
ning af det optagne Vand, når sådan kan föregå. 

En fugtig Atmosfäre kunde efter dette tankes at vi 
direkte skadeligt på Organismen 

1) ved at formindske den Varmeafgift, der beror på I 
dunstning ft'a Hud og Lunger; 



*) Roth u. Lex, 1. c, S. 178. 



ox INDPLTDELSBN AF PU6TI6E BOLIOER PÅ HELBREDEN. 21 

2) ved at foröge det Varmetab fira Huden, der beror på 
Lednhig; 

3) ved at formindske Udskillelsen af Vand (og måake 
dermed også andre »Hudexalater») fra Hud og Lunger og der- 
Ted fremkalde en forGget Udskillelse gennem andre Yeje. . 

Dette sidste Moment har man formodet kunde have ätio- 
logwk Betydning ligeoverfor Reumatism e samt Hgeoverfor Nyre- 
eygdomme og Tarmkatarrer, hvilket dog er ganske hypotetiske 
Formodninger. 

For nu imidlertid efter disse mere teoretieke Betragtninger 
at få et empirisk, exakt Udgangspunkt til Belysning af Spörgs- 
målet om, hvorvidt den större Fugtighedsgrad af Luften, der 
altså i Begelen udmärker fugtige Boliger, har nogen direkte 
hygienisk Betydning, vil det vftre af Interesse at sammenligne 
Simdhedstilstanden på sådanne Steder, hvor Åtmosf&ren stadigt 
har en höj relativ Fugtighedsgrad, hvor der med andre Ord 
er fagtigt Klima, med Sundhedstilstanden på sådanne Steder, 
hvor der er tört Klima, samt at undersöge, om den til forskel- 
Hge Årstider vexlende Fugtighedsgrad af Luften medförer Vex- 
ling i Morbiditets- og Mortalitetsforholdene. 

Om disse Forhold foreligger der statistiske Data dels i 
fonkellige offentlige Medicinalberetninger og dels i specielle 
Afhandlinger. Nogen vidlöftig og udtömmende Dröftelse af 
disse Spörgsmål er her ikke nödvendig; hvad som her er af 
Interesse er blöt at få Rede på, om en höj Grrad af Luftfug- 
tighed har fttiologisk Betydning ligeoverfor de Sygdomme, som 
er almindelige i fugtige Boliger, samt om Mortaliteten på Ste- 
der eller til Tider, da Luften er särlig fugtig, er större end 
eUers. Hvad den populäre Opfatning af denne Sag angår, så 
er der neppe nogen decideret Tilböjelighed hos Publikum til 
at anse Ophold i fugtige Klimater — f. Ex. ved Sökysten, på 
SKbe o. 1. — for särligt skadelige for Sundheden; en anden 
Sag er, at der er en Del Mennesker, som på Grund af indi- 
viduelle Egenskaber ikke trives i fugtige Klimater, medens 
der er andre, som trives bedre i fugtige Klimater end i torre. 

HiBSCH ^) har ved statistiske Undersögelser påvist, at Reu- 
matisme hverken er fortrinsvis hyppig på Steder med fugtigt 
Klima eller i de Årstider, da Luftens Fugtighed er störst. 

^) Hiaabnch der hiit.-geogr. Pathologi, 1886; citeret af Roth and Lsx, 1. c, 
S. 182. 



22 



NORD. MED. ARK., 1900, N.T 10. — H. R. WAJLOE. 



Derimod mener samme Forfatter i Henhold til geografii 
patologiske Erfaringer, at en höj Grad af Luftfagtighed lij 
överfor Tuberkulosen skulde vftre af kausal Betjdning. 
denne Opfatning finder han imidlertid ikke Stötte hos an 
Forfattere. Nowåx og Roth u. Lex mener, at det er tvivlsc 
om de mange i Tuberkulosens Atiologi konkurrerende Mom 
ter er tagne tilstrftkkeligt i Betragtning til Bedömmelse af åi 
Erfaringer. 

ÅNDYORD ^) udtaler om de meteorologiske Forholds I 
flydelse på Tuberkulosens Hyppighed, at det viser sig k 
at »noget bestemt Slags Klimat slet ikke synes at spille no: 
RoUe hverken for eller imod; ti dertil har vi jo de mest m 
stridende Billeder; vi finder Sygdommen ligeså sjelden i 
forholdsvis lave Kyst- og Fjordegne i det bergenske med rig* 
Nedbör, jävnt overskyet Himmel og jävne Temperaturforh 
som i de höjere og törrere liggende Indlandsamter i öst 

De fleste Forfattere konkluderer med, at rigtignok 

de klimatiske Forhold i det store og hele taget kun anta 
at spille en underordnet Rolle, men akcentuerer dog, at < 
hvor en gennemgående höj Luftfugtighed ofte underkastes M 
Vexlinger grundet pludselige og uregelmässige Temperai 

svingninger der synes Tuberkulosen at trives bedst, i 

dens på den anden Side höj Fugtighedsgehalt og jävne T( 
peraturforhold ligesålidt synes at vise nogen skadelig. Tuber 
losens Trivsel befordrende Indflydelse, som endog store og 
oftest regelmftssige Temperatursvingninger, nb. sammen i 
tör Luft.» 

I Samklang hermed står det, at STRtiiPSLL ') anbef 
Ophold ved Söen og länge Sörejser som nyttige mod beg 
dende Lungetuberkulose og anförer, at han kender flere yi 
Lager, som på Grund af begyndende Lungetuberkulose 
Ansftttelse som Skibslager og kom hjem fra sine Rejser, < 
i bedret, dels i tilsyneladende helbredet Tilstand. 

Åt E'ugtighedsgraden af den fri Åtmosfäre skulde 1 
nogen Indflydelse på Förekomsten af de almindelige al 
Infektionssygdomme kan der — efter hvad jeg har kunnet fl 
— neppe vftre nogensomhelst Grund til at tro. De flesta 
disse Sygdomme findes udbredte över hele Jordkloden oj 



1) Norsk Magaz. f. LageTidenskaben, 6te Årg., Nr. 12, S. 1023. 
>) Lehrbach d. speciellen Pathol. n. Therapi, 1887, Bd I, S. 351. 



OM INDFLYDELSEN AF FU6T1GK BOLIGBR PÅ HELBREDBN. 23 

iUDtrent lige hjppige til alle Tider af Året (Scarlatina, Difterit, 
Pa^peralfeber). Åt nogle iDfektionssygdomme (Tyfus og Kolera) 
er hyppigere om Sommeren og HOsten, kominer ikke af, at 
Luftens Fogtighedsgrad på disse Årstider er större end ellers, 
men må antages at bero på, at de Mikrober, som forårsager 
disse Sygdomme, i den varmeste Tid af Året har gunstigere 
Betingeleer for at vegetere og udbrede sig. 

Med Hensyn til malaria er det bekendt nok, at den h6rer 
hjemme på fogtige Steder; men da denne Sygdom fortrinsvis 
optrftder i den turreste Årstid,^) må det vare Jordbundens 
Fugdghed og ikke Luftens d:o, som er den våsentlige Faktor 
i dens Atiologi. 

Hvad Morbus Brigthii, Elorose, Skrofulose, Rakit angår, 
ii foreligger der neppe noget, som berettiger til at antage, at 
disse Sygdomme skulde have nogen Sammenhäng med Fugtig- 
hedsgraden af den fri Luft. 1 de HåndbOger, jeg har set, 
soföres der intet om, hverken at de er s&rligt hyppige i fug- 
tige Elimater eller på fugtige Årstider eller i det hele noget- 
aomhelst, som kunde tyde på, at deres optråden skulde begun- 
«tiges ved, at Atmosfären er fugtig. 

Höj Grad af LuMugtighed skal ifölge Hibbgh^) begun- 
8tige Opträden af Katarrer i Luftyejene, som derfor skal vftre 
hjppigere på de Tider, da den relatiye Fugtighed af Luften 
er störst, nemlig i den tempererede Zone om Våren og Hösten 
og i den hede Zone på Övergångstiden mellem den yarme og 
kolde Årstid. Hertil bemärker Roth u. Lex, ') at Våren og 
Hösten efter Erfaringer fra Tyskland er de törreste Årstider 
Bast efter Sommeren, med andre Ord at den fugtigste Årstid 
dersteds er Vinteren og ikke Vår og Höst Imidlertid tör 
dette neppe betragtes som tilsträkkeligt Modbevis mod HntscHs 
Antagelse i sin Ålmindelighed, da denne er baseret på Erfa- 
ringer fra et långt större Feldt. 

Ät abnormt höj Fugtighedsgrad af Luften kan betinge 
Optråden af såvel akute som kroniske Bronkialkatarrer udtales 
også af NiBMBTSB Sbitz. *) 



*) StbUmpbll, 1. c, Bd I, S. 134. 

*) 1. c, n, S. 11. 

*) L c, 8. 180. 

*) Specid PaUiologi n. Thenpi, Bd I, 8. 83. 



u 



KÖRD. MED. A&K., 1900, N.T 10. 



H. R. WAAGE. 



I- 



ÅDgAende Mortalitetens Forhold til Luftens Fugtighe 
grad anförer Casper, ^) at den er mindst i de Måneder af A 
som har den höjeste relative Fngtighed. 

Det synes efter dette ikke rimeligt at tro, at den Omst 
dighed, at den fri Atmoefåre er rig på Fngtighed skulde fa 
nogen stor Indflydelse på Helbreden, og specielt synes i 
de Sygdomme, der plejer at forekomme i fogtige Boliger (i 
ske med Undtagelse af Luftvejskatarrer), at fremkaldes 
Ophold i fagtige Elimater. 

WoLTERSDORF ^) leverer efter Eettlbr en Skildring ai 
Aften under Regntiden i St. Louis ved Senegal med en T< 
peratur af 31° og maximal Fngtighed af Luften, i hvilken i 
stftrke Farver beskrives den ubehagelige og deprimerende ] 
lydelse, som disse Temperatur- og Fugtighedsforfaold faai 
Organismen, og mener deraf at kunne slutte, at den fug 
Atmosfåre i fugtige Boliger må vare skadelig for Sundhe< 
Hertil er imidlertid at bemärke, at en Kombination af ei 
vidt höj Temperatur med maximal Luftfugtighed i det min< 
under vore Breddegrader aldrig plejer at forekomme hver 
inde i Beboelsesrum eller ude i fri Luft. Som tidligere 
klaret er Indflydelsen af Luftens Fugtighedsgrad pä Hné 
og Limgernes Funktioner meget större, når Temperati 
er höj. 

Når det altså ikke synes, at en höj Grad af Fugtigh< 
den fri Atmosfftre har nogen större fttiologisk Betydning • 
alle Fald ikke ligeoverfor de Sygdomme, som her komm 
Betragtning — skulde man a priori heller ikke tro, at ft^ 
Luft i Beboelsesrum skulde kunne spille nogen betydeli{ 
RoUe i denne Henseende. 

Imidlertid er der nogen Forskel mellem den fri Atn 
färe og Luften i Beboelsesrum. For det förste er deo 
Atmosfftre i adskilligt stftrkere Bevägelse end Luften i et 
relse. Ifölge Petteneofer ^) bevfiger den fri Luft sig genn< 
snitligt med en Hurtighed af omtr. 3 Meter i Sekundet, med 
Luften i et almindeligt Beboelsesrum blöt beväger sig med 
Hurtighed af omtr. ^ Meter i Sekundet. Deraf kan man 
Iremdeles ifölge Pettenkoper — , hvis man sätter et Mennei 
Overflade til 1 M^, beregne, at der i fri Luft kommer 3 

^) Denkwiirdigkeiten zar medecin. Statistik n. Staatsarzneikuiide, 1846, S. 40 
») 1. c, S. 23. 
») 1. c, S. 12. 



> 



OM I}a>FLTDELSEK AF FI7QTIQB BOLIOBR PÅ HXLBBEDBN. 25 

og indra 4 Vftgge | M' Loft i BerOrelse med samme pr. Se- 
kund. Som Fölge heraf vil den Indfiydelse, som fogtig Loft 
i dn Ålmindelighed bar på Fordunstmngen og Yarmetabet fra 
Huden, göre sig noget anderledes gftldende i et Beboelsesrum 
end i £ri Luft, idet både det Varmetab, der beror på Led- 
aing, og Fordunstningen med det derpå beroende Varmetab 
yil bfive noget mindre i Beboelsesrum end i fri Luft 

Med andre Ord: den f5r omtalte Ind virkning, som fugtig 
Lnft har på Hudens Funktioner, nemlig at formindske Vand- 
afsondringen (og dermed Yarmetabet) vil i et lukket Rum på 
Gnmd af Luftens Stagnation vftre stOrre end i fri Luft, medens 
det på Ledning beroende Varmetab fra Huden, der i fugtig 
Atmosfib:^ er större end i tör, af samme Grund vil blive min- 
dre i indelukket Rum end i fri Luft. 

Åt dette Forhold skulde have nogen väsentlig Betydning, 
ijnes imidlertid tvivlsomt, når man tager i Betragtning, at 
StöTstedelen af Legemet er bedftkket af Kläder, der foruden 
u r^ulere Legemets Varmeafgift hindrer eller modificerer 
lodfirkningen på Huden af den omgivende Lufts StrOmninger. 
Om den ydre Luft beväger sig J eller 3 Meter i Sekundet 
ktn derfor neppe bevirke nogen väsentlig Forskel med Hensyn 
til Fordunstning eUer Varmetab fra Huden. 

For Lungemes vedkommende kan det selvfölgeligt ikke 
lare nogen Indflydelse på Vandafsondring resp. Varmeafgift, 
om den omgivende Luft er i större eller mindre Bevägelse. 

Demäst er der den Forskel mellem den fri Luft og Luften 
i fore Varelser, at Temperaturen inden disse gennemgående 
» höjere end udenfor. Det er i hvert Fald Tilfäldet den 
RöTBte Del af Aret under vore Breddegrader, og da Luftens 
Fi^tighed gör sig stärkere gäldende ligeoverfor Vandudskil- 
lelsen fra Lungeme og Huden, jo höjere Temperaturen er, 
bnde man tanke, at Luftfiigtighed i Boliger alligevel havde 
stdrre Betydning i sanitär Henseende end i fri Luft. Da imid- 
lertid Luftens Temperatur i vore Varelser almindeligvis ikke 
97nder%t överstiger 15% så er det klart, at den — selv om 
den har maximal Fugtighed — ved at indåndes og derved op- 
vtrmes til benved 37' blir istand til at optage en stor Mängde 
Vind fra Lungeme, og ligeså er det indlysende, at den samme 
Luft ved at komme i Berörelse med den beklädte Del af Le- 
gemet og altså opvarmes til den Temperatur, som det för 
watalte Luftlag mellem Klädeme og Huden har (24—30°), får 



26 



KORD. MED. ABK., 1900, M:r 10. — U. R. WAAGE. 



en betydelig större Fugtighedskapacitet og altså kan opi 
en betydelig Mängde Vanddamp fra Hudoverfladen. 

Det fremgår altså heraf på den ene Side, at den Fen 
som finder Sted mellem fri Luft og Luften i Beboelsesi 
nftrmest må have til FOlge, at dens Fugtighedsgrad i Beboel 
rum har större Lidflydelse på Hud- og Lungevirksomheden 
i fri Luft, men at på den anden Side dette Plus, dette Ti 
som Indvirkningen af Luftfugtighed på Organismen af de o 
anförte Grunde har inden 4 Vftgge fremfor i fri Luft, m 
er tilsträkkeligt til at tillfigges nogen väsentlig Betydning. 

En Omständighed, der tåler for, at Vandgehalten afLv 
i vore Varelser ikke kan have nogen fremragende Betyd 
for Sundheden, er, at der er meget forskellige Meninger 
hvilken Fugtighedsgrad Luften i vore Varelser bör ha^ 
Således mener August, ^) at Luften i sunde Boliger i 
värme Årstid bör have en relativ Fugtighed af omtr. 48 % 
at 60 % rel. Fugtighed allerede er for meget. En Lägek 
mission i Boston ^) kom til det Resultat, at Luften i Beboei 
rum om Vinteren ikke må have under 60 — 62 % rel. Fugtig 
BARRma^) anser 75 % rel. Fugtighed for mest passende. 1 
ESS ^) betegner en rel. Fugtighed af 70—80 % som den b 
geligste for de fleste sunde Mennesker. Derimod har B£ 
påvist, at Fugtighedsgraden om Vinteren i mange Boliger 
synke ned til 20 % uden at man deraf sporer nogen Ulei 

Dette synes unägteligt at vare et Vidnesbyrd om, at ] 
tighedsgraden af Luften i Beboelsesrum ikke kan have 
hygienisk Betydning; i hvert Fald må det vare berettiget 
at se en Bekräftelse af den ovenfor fremholdte Opfatninj 
det först er, når Luftens Fugtighed i Boliger närmer sig ] 
ningspunktet, at den kan tankes at have direkte sanitär Be 
ning og altså bevirke, at disse Boliger blir >fugtige> i hy 
nisk Forstand. Derfor vil det sandsynligvis blöt vare et 1 
af de såkaldte >fugtige Boliger», hvor Luften til Stadighe 
så fugtig, at den kunde tankes at have en direkte ska< 
Indflydelse på Beboerne. 

Som Resultat af disse generelle Betragtninger må det 
nok kunne siges at fremgå, at den forhöjede Fugtighede 



*) Roth u. Lex, 1. c, S. 184. 

*) Rbkk: Bie Lnft. Pbttenkofbb u. Ziemsbevs Handbuch d. Hjrgiene, 

S. 162. WOLTKBSDOBF, 1. C, S. 16. 



OM raDftrPEL^SK AF FUGTIGE BOLIOSR PÄ HELDREDXN. 27 

åf Luften, som i Regelen er förhanden i fugtige Boliger, ikke 
i Qg for sig kan vare nogen Hovedåreag til den hjgienUke 
3Ijgére, åom man tillägger disse, H?is LuftfugtighedcD OTer- 
horedet spiller nogen direkte fiolle som ätiologisk Faktur Ii ge* 
uTerfor de SjgdomBforholdej der er ejendommelige for fugtige 
Bölder, mä denne antages at vflre teraoielig underordna t, og 
it Sjgdomme, eom det eventuelt vilde Hgge närtnest at eåtte 
i Förbindelse med denne Luftens Fugtighed, mätte ifulge det 
ddligere anfOrte vflre Katarrer i Luftvejene. 

Inden jeg går över til näste Kapitel ek al jeg i Korthed 
referere 2 Sjge historier fra min Praxis, der på den ene Si de 
mer, at Sygdomme i Åndedrät&organerne kan fremkaldes ved 
Ophold i fugtige Boliger, men hvor på den anden Side Om- 
rindighederne i höj Grad tåler for, at det ikke var Luftfug- 
d|bedeii i og for sig, som var den åtiologiske Faktor, men a t 
det måtte vare andre, mere sek un dåre, af Fugtigheden frem- 
kildte Forhold, som foranledigede Sygdommene, 

1. Lensmnnd S,, 74 Ar ganimel^ af Bund Sliigt. Har i omir* 
^ Ät i]&3tcn stadigt haft Hoste, antirt merc, innrt mindre, og er der^ 
uå^i bleven mere og mere dyspnöieic. Forövrigt iinr Kan altid t öre t 
^elig friak^ har ikke haft el ögen anden Sjgdom af B« tydning. Ifyai- 
^k UndersDgelse af Bryetet rieer ndprägede ^^gn på hdj Grad nf 
Iinfy^emr kort, men atärkt tidvidct (tonderormet) firjstkasse, udvidede 
loEgégränser, inpfen märkbar Hjartedämpning, Hjärtclydene rene. Uri- 
nen iden Albumiu ell^r Sukker- 

Denne Mand havde i en Jängere Räkke af Ar ejet og 
l^eboet et Hus, under h vilket Grunden var i den Grad fugtig, 
*t Gmndvandet beständigt undtagen i meget tön'e Sommere 
plejede at stå i Höjde med eller över Käldergulvels Näve au. 

Nu havde han sel v gjort den Erfar ing, at hans bronkitiake 
Be^värligheder oltid tikog, når han ophold t sig i si t Hjem, &å. 
« han i de senere Är — da Tilstanden var bleven värre — * 
faiwit det nOdvendigt at flytte bort, Medens han befandt sig 
relativt vel hvilketsomhelst andet Sted, enddog på en Gård, 
der blöt lå et Par hundrede Meter fra hans egen, blev Hösten 
ög Dyspnöen konstant värre selv efter bare en enkelt Näts 
Ophold i hans eget Hus. Jeg havde flere Gange Anledning 
fl at undersöge ham umiddelbart efter sädanne kortvarige Op- 
Hold i Hjemmet og kunde da konstatere talrige rhouchi og 
iibili överalt i Lungerne samt fugtige Eallelyd över begge 
Ltingers Bagilade. Disse bronkitiske Lyd gik altid tilbage 



28 



NORD. MED. ARK., 1900, K:r 10. — H. R. WAAGE. 



efter kort Tid; under almindelige Omständigheder vai 
enten ingen abnorme Lyd at höre i Lungeme eller i det h< 
enkelte sibili. 

1 de c:a 6 Måneder jeg så godt som dagligt havde Å 
ning til at iagttage ham, kunde jeg ikke observere, at Fi 
hedsgraden af Luften havde nogensomhelst Indflydelse på 
Tilstand; således kan jeg erindre, at han i en Regnvejrspc 
af flere Ugers Yarighed i Juli og Avgust Måned befan< 
meget vel, skönt det Varelse, hvor han opholdt sig, ikk 
forsynet med Udsted, så at Luften inden samme var 1 
fugtig som udenfor. 

2. Pastor N. N., 66 År gammel. En Söster af hans Moi 
död af phthisis; forövrigt er hans Slägt ikke i nogen Henseende 
ditärt belastet. Han var i sine yngre Dage tilböjelig til at bli^ 
kolet (särlig Vår og Höst) og hayde diverse Gange »3 Dages 
8yge», men forövrigt har han altid haft god Helbred og aldri 
nogen mere alvorlig Sygdom, når undtages de nedenfor omtalte i 
tiske Anfald. 

Sommeren 1884 kom han til en Prastegård nordenQelds, hv 
var bleven ansat. Grunden under denne Prästegård var adskillig j 
og Grundmuren under Huset var så lav, at Gulvet i Underetagei 
lå lidet höjere end Jordbundens Niveau. Blöt under Soveväreli 
Kökkenet var der indrettet Rålderrum, og disse nåede på Gn 
Husets lave Beliggenhed temmelig dybt ned i Jorden, hvilket 1 
til at foröge deres Fugtighed. 

I Januar 1886 pådrog Pastoren sig en Forkölelse og besl 
derfor at gå tilsengs i nogie Dage for at blive frisk. Men s 
Dag han havde lagt sig tilsengs i sit Sovevärelse fik han plu( 
— uden närmere förklarlig Foranledniug — et astmatisk Aufah 
varede i flere Dage. I Maj Måned samme kr fik han uden 
gående Forkölelse et lignende Anfald af över en Uges Varighed; 
begyndte også, medens han opholdt sig i Sovevärelset. 

Begge Gange var Dyspnöen meget stor, vedvarede kontinu 
ledsagedes af köld Sved, bleg-cyanotisk Ansigtsfarve o. s. v. 

Men hvad der gör, at disse Anfald har en vis Interesse h 
den Omständighed, at det begge Gange viste sig, at Dyspnöen 
med et Slag gik över, da Patienten flyttedes ud af Sovevärelset; 
var så påfaldende, at han bestemt mente, at Arsagen til Sygdo 
måtte vare at söge inden Sovevärelset. Ved Uudersögelse af Käl 
under dette Varelse fandt man, at Luften der foruden at vare 
og rå også lugtede muggent, og at Väggene, der var af Trä, vai 
ständigt overgroede af Sop. Pastoren undgik derfor efter den 1 
benytte dette Varelse og har senere aldrig haft asthma. Han hai 
seuere År boet i en Kystby på Vestlandet og har i enhver Hene 
fölt sig frisk, ligesom han heller ikke frembyder nogetsomhelst < 
tivt Tegn på at lide af nogen Sygdom. 



OM IKDFLTDEL8BN AF FVGTIOE BOUQE& PÅ HELBKXDEK. 29 

Nn er det ikke noget nyt, at Åstmaanfald kan fremkaldes 
af dårlig Luft, Lugtestoffe o. 1. At jeg har meddelt denne 
Sygehistorie ber, er derfor ikke for at levere et Exempel derpå, 
men fordi det förekommer mig, at den viser, at Fugtighed i 
en fiolig på en indirekte Mide — nemlig ved at give Anled- 
ning til Sopvegetation — kan blive Arsag til, at Personer, der 

ler sig i samme, får asthma. 



^ ta fairtl^ Tigges Indllydelse på Temtilatlons- og Tarraeferhol- 
ieae i Tlrelseme og derigennem på Beboemes Helbred. 

Jeg skal derefter ombandle 2 af Pbttenkofer fremsatte 
Teorier til Förklaring af, hvorledes fugtige Boliger udöver 
åadelig Indflydelse på Helbreden. Han udtaler i sit oven- 
citcrede Skrift*) f5lgende: 

>Wenn wir uns fragen, worin die Hauptnachtheile nasser 
öder feucbter Wände bestehen, so sind es hauptsachlich zweier- 
lei: 1) Beeintrachtigung der Ventilation und Diffusion der Gaze, 
ioiofem die Poren der Wand mit Wasser verschlossen öder 
ferengt sind, 2) Storängen in der Warmeökonomi unseres Eör- 
pers. iNasse Wände wirken als einseitig abkOhlende Eörper, 
da sie theils durcb die in ibnen entstehende Verdunstungskälte 
vie nnansgeheizte Zimmer wirken, theils die Wårme viel bes- 
KT leiten, als trockne Wände, gerade so wie nasse Eleider, 
und tmsere Wärmeverluste durch einseitig vermehrte Strablung 
betrachtlich erhuhen.» 

Af Sammenhängen fremgår det, at der med »feuchte und 
lasse Wände» sigtes til sådanne i nyopförte Murhuse. Imid- 
lertid er der også andre Slags fugtige Boliger end nyopförte 
Morhnse, i bvilke Fugtigheden gir sig tilkende som »Wand- 
feochtigkeit», således — hvad der som tidligere anfOrt er meget 
•ädranligt — når Fugtigheden i Luften inden et Rum på Grund 
>f» at Väggene er kolde, kondenseres og slår sig ned på disses 
Indside som Vand, der ved Eapillärkraften kan opsuges i Väg- 
gene, hvis de er poröse. Måske kunde derfor disse Pbttbn- 
WFBRske Teorier til Förklaring af fugtige Vägges Sundheds- 
»kadelighed — forelöbigt bortseet fra, om de er rigtige eller 
24e — gives en videre Anvendelse, end han selv synes at 
Juive ment. 



m 



NOBD. HED. ARK., 1900, N:r 10. — H. R. WAA6£. 



Som det eee er der 3 Måder, hvorpå Pbtteneofer tå 
sig, at Våndat i Väggene af nybyggede Murbuse gOr SI 
nemlig for det förste ved at tilstoppe Porerae og derved 
dre Luftens resp. Gasarters Passage, og demftst ved al 
ved sin Fordampning bevirker, at Vftggene afköles, og foi 
tredje ved at det gör Väggene til gode Varmeledere, hv 
ogsä, når Temperaturen ude er lavere end inde, bevirke 
de blir kolde. Nu findes der vistnok neppe nogensin^ 
koUosale Mängder af Vand i nogen andre Slags Vftgge s 
nybyggede Murvägge; disse 3 uheldige Fölger, som fuj 
Vägge medförer, må derfor i särlig Grad gälde nyopförte ] 
bjgninger. Men i hvert Fald i nogen Grad må også den ! 
tigbed, der kondenseres på en Vägtflade, både vare hindr 
for Poreventilationen og virke afkölende på Väggen delfl 
at fordunste, når Omständighedeme tillader det, dels v( 
göre den mere varmeledende. Dette sidste Moment, der 
beror på, at Luften i Poreme, som er en slet Varmeledei 
stattes af Vand, der er en bedre d:o, kan dog neppe gör 
synderligt gäldende, med mindre der er temmelig meget ^ 
Tilstede, og vil derfor vistnok kun undtagelsesvis bave 
tydning for andre Slags fugtige Vägge end nyopförte '. 
vägge. 

Da det imidlertid ingenlunde forholder sig så, at fu 
Vögge er et Kriterium for alle Slags fugtige Boliger, i 
(let klart, at disse Teorier ikke — således som Nowak i 
at mene *) — indeholder nogen udtömmende Förklaring pi 
Usundhed, som udmärker fugtige Boliger. Det er blöt ei 
fugtige Boliger, på bvilke disse Teorier passer, nemlig sådi 
livor Fugtigheden yttrer sig som »Wandfeuchtigkeit». 

Jeg skal dernäst göre närmere Rede for disse Pe^ 
HOPERS Teorier og deres Holdbarhed. 

Hvad Poreventilationen angår, så antoges den tidlige 
spille en betydelig RoUe, medens den af nyere Forfattere 
.synes at tillägges synderlig Betydning. 

Pbtteneofer demonstrerer, ') hvorledes Fugtigheden 
drer Luftens Passage gennem Murkalk på fölgende Måd< 
cylindrisk Stykke Murkalk, 12 Cm. långt og 4 Cm. I 
överdrages med et lufttät Lag af Vox og forsynes i I 



O 1. c, S. 199. 
") 1. c, S. 42. 



OM niDFLTSXLSEM A7 FOOTIOK BOtlOER Vk HU-BKIDEM. 31 

£iKler med Glaetragter, der er lafttftt fåstede til Cylinderens 

SiMle. 



A /////////////K 



mm 



Ved nu at bläse stärkt gennem den ene Glastragt kan det 
Ijkkes at slukke et Lye, der boldes for Enden af den anden 
Glastragt. Bläeer man gennem den ene Tragt, medens den 
uden er under Vand, så bobler Luft op gennem Vandet. 
Dette sidste Experiment skal også kunne gOres, om man iste- 
denfor Murkalk tager et Stykke Trä, Mursten o. 1. 

Når man derimod suger Vand op i Cylinderen, sä at dens 
Porer blir fyldte med Vand, sä viser det sig at vare komplet 
mnoligt at blåse Luft gennem samme. 

Dette beviser selvfölgeligt, at Poreventilationen bindres 
eller ophäTes, ved at Poreme fyldes med Vand. 

Bortseet fra om der er nogen sådan Hindring tilstede eller 
ikke, er imidlertid det Tryk, bvormed Luften drives gennem 
en Hosväg pä Grund af den naturlige Ventilation, forsvindende 
Met i Sammenligning med det Tryk, som frembringes ved en 
forceret Expiration. Woltbrsdorp anförer*) efter FlUggb, at 
Bxpirationstrykket ved Blftsen let kan bringes op til 260 Kgm 
p. M*, medens Differensen mellem Luftens Tryk ude i det fri 
og Trykket af Luften på Väggene inde i et Rum under almin- 
delige Omständigbeder gennemsnitligt angives blöt at vare 
0,077 Kgm pr. M*. Forövrigt er naturligvis denne Forskel 
mellem Lufttrykket ude og inde meget variabel alt efter Vind- 
^kket og Differenser i Luftens Temperatur. 

C. Lang ^ bar experimentelt undersögt Permeabiliteten for 
I^rft af forskellige Slags Bygningsmaterialer og bestemt en for 
it forskellige Slags Materialier forskellig »Permeabilitetskon- 
!tam> (C), ved Hjälp af bvilken man, när man kender Diffe- 
rei»en i Lufttrykket på hver Side af vedkommende Stykke 
(ft— i>o Kgm pr. M*), Stykkets Tykkelse (d Meter) og Kva- 

*) L c, 8. 5. 

*) ^- Pbttxrkofbb il v. Ziembsen: Handbueh d. Hygiene, I, 2 Abth., Heft. 4. 
— B. Shmibioh: Bie Wohnnng, S. 9S. 



32 



NORD.* MED. AKK., 1900, N:r 10. — H. B. WAAOE. 



dratindboldet af dete Overflade {q Cm'), kan beregn< 
Luftmaogde udtrykt i Liter, som pr. Time passerer g< 
Stykket (Q), efter fölgende Formel: 



De Resultater, man kommer til ved Beregning efter 
Formel, viser, at alle Slags Bygningsmaterialier — s< 
mest poröse — er påfaldende lidet permeable for Luft, 
der, selv om der anvendes et betydeligt större Tryk en 
hvorpå den naturlige Ventilation beror, kun presses g 
ringe Mängder af Luft igennem. Reoknagel mener dei 
at det ikke kan vare Bygningsmaterialierne i og for si^ 
formidler den naturlige Ventilation, men snarere de i 
Sammenföjninger Tärende Sprftkker, Fuger o. 1. 

Ifölge Emmerich*) er der, når Temperaturen ude er 
inde 20°, en Differens i Lufttrykket af 0,32 Kgm pr. M*, 
altså den Kraft, hvormed den naturlige Ventilation befc 
— bortseet fra muligt tilstedevärende Vindtryk — selv ^ 
SÄ stor Temperaturdifferens kun svarer til Trykket af \ 
Vand. Ved dette Tryk kan man efter ovenstående B 
beregne, at der gennem en 1 M* stor, 30 Mm. tyk \ 
»Hochofenschlackstein» (d. e. en af Marsovnslag og Mi 
bestående Masse), som hörer til de mest poröse Bygnin 
terialier og bar en Permeabilitetskonstant af 7,597, bio 
flerer c:a 81 Liter Luft pr. Time, og hvis man tänker 
Varelse i en Bygning af dette Materiale med 2 Väggc 
dende mod fri Luft, begge mälende 36 M* i Overflade 
Mm. i Tykkelse, så vil der med samme Tryk gennem 
blot befordres 5834 Liter, d. v. s. 6 M^ Luft pr. Time, 1 
er meget lidet, når man tager i Betragtning, at en Luf 
af mindst 40 M^ pr. Individ pr. Time ansees for at vare 
vendig i Beboelsesrum. 

Når man imidlertid undersöger Permeabiliteten af 
Murvägge, viser det sig, at der gennem disse föregår en 
större Luftvexel, end man efter Langs Undersögelser o^ 
enkelte Materialdeles Permeabilitet skulde vente. 



1) Deutsche Vierteljahrschr. f. öffentl. Gesnndheitsphlege, Bd XVII, S. 74. 
*) 1. c, S. 96 o. fl. 



OM IKDFLYDBLSEK AF FUGTI6E BOLIOBR PÅ HBLBRIDEN. 33 

ScsuLTZE og Marker ^) fandt s&ledes, at der for hver Eva- 
dntmeter Vflgflade pr. Time ventilerede: 

Ted 19° Temperaturdifferens gemiem Sandsten 1,69 M* 

> 15,3' > > Ealktufsten 3,64 M* 

> 19,3** » » Mursten 2,83 M* 

o. s. v. 

Dette mener Emmebioh må forklares pi den Made, at 
Löften ved S. og M:8 Forsdg for en stor Del ikke passerede 
gennem Poreme i vedkommende Bjgningsmateriel, men gen- 
iiem de i Våggene forhåndenvärende Fuger og Språkkor. 

Til Begnmdelse heraf refererer E. et Fors^^g af FLt^oei, 
iet tydeligt viser, at den störste Del af Luftvexlingen föregår 
gennem slige tilAldige Språkkor. Et Varelse i Iste Etage 
baTde en Ventilation på 6,7& M* pr. ^ Time. Efter at alle 
Vindnesramnaer, Ddrspråkker o. s. v. var gjort lufttåtte ved 
Hjälp af Papirstrimler og smeltet Parafin, viste Ventilationen 
flg blöt at vare 1,6 W pr. J Time. Deraf fölger, at 76,7 % 
if Ventilationen foregik gennem disse Språkkor og Fuger. 

Efter derpå at have omtalt Forsög af Rbokkagbl og Pbt- 
TXSEOFBR, der også viser, at der i vore Varelser sker en långt 
Imrtigere Luftvexel, end der efter Langs Formel til Beregning 
^ Permeabiliteten af de forskellige Slags Bygningsmaterialier 
^ for^å gennem disses Porer, kommer E. til det Resultat, 
«t den fltOrste Del af den naturlige Ventilation (den 70—80- 
dobbelte Del deraf) ubestrideligt må föregå gennem tilfåldige 
>fiitzen und Spalten» og ikke gennem Poreme i Murkalken og 
Stenene o. s. v. 

Da således Poreventilationen kun kan spillo en ganske 
mderordnet RoUe, er det indlysende, at det ikke kan vare af 
w)gai Betydning, om den i mere eller mindre Grad hindres 
^ at der er Fugtighed i Våggene. Pettenkofers Hypotese om, 
^ f^ig€ Vägges Sundhedsskadelighed shulde bero pd den i 
disse siedfindende Hindring af Poreventilationen han derfor 
ittc ansees at vare rigtig. 

Derimod synes den anden af Pbttbneofbr fremsatte Hypo- 
tese om Arsagen til, at Boliger med fugtige Vågge er usunde, 
-- ifölge hvilken det skadelige Moment skulde ligge i den Af- 
köling af Våggene, som forårsages af Fugtigheden, — ikke at 

*) ftoottiCH, L c, S. 96. 

Nord. tMd, arkh. Arg. 1900. 3 



34 



NORD. MED. ARK., 1900, N:r 10. 



H. R. WAAOE. 



mode Modsigelse hos andre Autores. Dels refereres den i 
Kommentar (Nowak), dels yder vedkommende Forfattere 
sin Tilslutning. 

När man tager i Betragtning, at den eneste M&de, h^ 
alt det överflödige Vand, som indeholdes i en nyopfört 1 
bygning (jfr. S. 10), blir Qemet, er ved at det fordunste 
er det klart, at der deri ligger en stadig Kilde til Afkölii 
Vftggene, og da der for hvert Gram Vand, som fordui 
medgår 560 Kalorier, vil det indsees, at det er kolossale M 
der af Värme, som forbruges pä denne Made. 

Desuden vil Fugtighed i Väggene göre disse mere va 
ledende og derved, när Temperaturen ude er lavere end 
bevirke at de blir kolde. 

SoNDÉN har gjort sammenlignende Undersögelser över 
og fugtige Murstens Varmeledningsevne og meddeler fölg 
Resultater *): 

Sättes Varmeledningsevnen for torre Mursten (Fayi 
= 1, sä er den, 

när Stenen indeholder 1,4 1 % Vand = 1,2 1 
» > » 2,92 jé > = 1,45 

> > > 5,07 Jé » = 1,69 

Nogle fä % Fugtighed i Stenen er altsä tilsträkkeligt 
öge dens Varmeledningsevne 45 — 70 %. 

Fugtige Vägge holder sig altsä kolde og absorberer 
FOlge deraf fra Omgivelserne den Värme, som tilföres 
ved Sträling og ved Ledning. Derfor bruger man i hygi( 
Praxis at undersöge, om Vftggene i et Hus er fugtige v( 
föle med Hftndeme om de er kolde — en Metode, som 
selvfölgeligt ikke er videre nöjagtig. 

Som man ser, sammenligner Pbttsneofbr den afköl 
Indvirkning, som fugtige Vftgge ved at foröge Varmetabet 
Sträling har pä Omgivelserne, med Virkningen af >ui 
geheizte Zimmer». Enhver ved, at när et Rum om Vini 
ikke har väret opvarmet i Ifingere Tid, sä vil bäde Vftg 
og Möblerne i samme holde sig kolde en god Stund, seh 
man ved at fyre i Ovnen fär Luften opvarmet til eller 
almindelig Värelsetemperatur. Det »stär koldt af> eller >t 
ker fra Vftggene», d. v. s. pä Ghxmd af at Vftggene vedbliv 



>) 1. c, 8. 59. 



OM INDFLTDELSEN AP FVGTIQE BOLIOBR PÅ HELBKEBSN. 85 

har en lav Temperatur, beröver de ved Stråling sine Omgi- 
Telser — in casu de Personer, som opholde sig i Rummet — 
en si stor Mftngde Värme, at det föles som en direkte Afkö- 
ling. If&lge Varmelären er nemlig den Mängde Värme, som 
?ed Stråling afgives fra det ene Legeme til det andet, bero- 
ende på Differensen i disses Temperatur og uafhängig af den 
meUeniY&rende Lufts Temperatur. 

At en lokal Afköling af Legemet kan vare Arsag til Syg- 
domme bar altid såvel af medicinske Avtoriteter som af Publi- 
bim vftret betragtet som en Kendsgeming. S&rligt ligeoverfor 
alle Slags reumatiske Affektioner og Katarrer i Luftvejene og 
i andre Organer antages Afköling af en större eller mindre 
Del af Legemets Overflade — hvad enten den skyldes Strå- 
ling, Ledning eller Fordunstning — ^yppigt at spille en ätio- 
logisk SoUe. 

Dels viser Virkningen af den lokale Afköling sig på det 
iamme Sted, hvor Varmetabet har lundet Sted, — således når 
en Facialisparalyse opstår, ved at man sidder med Kindet mod 
et åbent Vindu, eller når Lumbago forårsages, ved at man blir 
köld i Byggen o. s. v. — dels kan en lokal Afköling af en 
Del af Legemet fremkalde Sygdom i en anden Del — f. Ex. 
nir man får Snue ved at fryse på Föddeme o. s. v. 

Til Förklaring af, at den Omständighed, at en Del af Le- 
gemets Overflade afköles st&rkt, kan vftre Sygdomsårsag, er 
ier fremsat diverse Hypoteser, af hvilke dog ingen har fået 
wgen stor Tilslutning. At Hudens vasomotoriske Nerver, hvis 
Påvirkelighed af Temperaturforandringer er iöjnefaldende, må 
antages at spille en Bolie som Mellemled mellem Arsag og 
Vffkning, synes de fleste at vare enige om. 

At det på Stråling fra Legemets Overflade beroende Var- 
metab ikke spiller nogen ubetydelig Bolie viser sig deri, at 
<let reprfisenterer c:a 50 % af den Värme, som Legemet i det 
iide a^iver. *) 

Det synes derfor ikke urimeligt at antage, at Ärsagen tily 
(U der i BoUger med fugtige Vägge (specielt nyopförte Mur- 
h9*^er) hyppigt opträder i^Forkölelsessygdomme* er at söge 
» de» ensidigt afkölende Indvirhning, som de fugtige Vägge 
«<tetef ved på Orund af sin lave Temperatur at foröge Lege^ 

*) Pmtbhkofbb, L c, S. 8. 



36 



NOKD. MED. ARK., 1900, N.T 10. — H. R. WAAGE. 



mets Varmetab ved Sträling. Da den Varmemftngde, som 
Stråling afgives fra det ene Legeme til det andet er bXI 
jo närmere de er hinanden, sä må den skadelige Indvirki 
af en fugtig Väg vare störst, når man befinder sig tät o] 
samme, f. Ex. ligger i en ved Väggen stäende Seng. 

Som et illustrerende Exempel på, at man ved at 1 
når ind til en fugtig og derfor köld Våg kan få Reumatii 
refererer Woltersdorf fölgende af ham selv oplevede S; 
historie. 

I 8 Ars Alderen havde han en temmelig grav Eheamatisinus ac 
under hvilken särligt venstre Skalder var Sädet for starke Sroerte; 
denne Skalder har der senere ofte optrådt mere og mindre s 
Smerter, når han har udsat sig for Forkölelse, f. Ex. ved at taj 
koldt Bad, ved at vare ade i köld Vinterlaft efter först at have 
geunemvarm o. s. v., og specielt väkkedes han om Natten regelmi 
af heftige Smerter i venstre Skalder, hver Gäng han sov i et bea 
Rum, i hvilket Sengen var placeret tät ind til en Väg, der vi 
mod »Regnsiden» og derfor stadigt holdt sig fugtig. Men eftera 
mellem denne Väg og Sengen var anbragt et Skärmbrät, opbörte 
Smerteanfald. Fremdeles beretter han, at han i 20 Års Alderen \ 
et Besög boede i en nyopfört Villa og der ogsä sov i en Seng, 
var sådan anbragt, at hans venstre Skulder kom i när BerÖrelse 
en fritstående og for Regn udsat Väg. Efter få Dage kom ogi 
de samme Smerter igen og efter 2 Ugers Forlöb fik han ende 
venstresidig Iritis. 



c* Om Mlkroorganismerne i sin Almindelighed og specielt 
Forliold i fbgtige og iUie fbgtige Boliger og lirilke Momenter, 
deri kan flnde til Förklaring af, at fngtige Boliger er usund 

Som man ser, indeholdes der i det, som bidtil er f 
holdt til Belysning af de usunde Forbold i fugtige Bol 
ikke nogen fuldt tilfredsstillende Anvisning om, hvori man 
söge Årsagen til, at disse Boliger er Arnesteder for Sygdo 
af forskelligt Slags; det er nårmest blöt de såkaldte Fork 
sessygdomme, hvis hyppige Optråden i fugtige Boliger 
forklares og begrundes ved de ovenfor fremsatte Hypote8< 

Nu er det vistnok så, at Forkölelsessygdomme kan tå 
at bevirke en Disposition til andre Sygdomme; en Luft 
katarr betinger således rimeligvis en foröget Modtagelighe 
Lungetuberkulose o. 1. Man kunde derfor antage, at m 



ox IKBFLYDELSEN AF FUGTIOE B0LI6EB PÅ HELBREDEN. 37 

eller flere af de Sygdomme, som plejer at vare hyppige i fug- 
t%e Bofiger, opetår på Basis af en forudgående Forkölelses- 
sjgdoffl, f. Ex. en Katarr i Respirations- eller Tarmtraktus. 

Men det er alligevel indlysende, at de Momenter, som 
o?eiifor er fremholdte, ikke indebolder nogen fyldestgdrende 
Förklaring pA den Usundhed, som udmftrker fugtige Boliger. 
Bbmdt andet kan man ikke af, bvad der hidtil er anfört, få 
oogen Indsigt i, hvorledes den lokale Fugtighed, — bvorom 
AiMQUBT siger, ^) at den kan »bet&nkligt hota bostadens sund- 
let>, — må antages at göre sin fordärvelige Indflydelse g&l- 
decde; tbi Fogtigbed, som opträder ganske lokalt i et Hus, 
bn hverken i nogen sjmderlig Grad göre Luften i Rummene 
fogäg eUer hindre Poreventilationen eller bave nogen väsentlig 
lodfljdelse på Temperaturforboldene inden Rummene. 

Den Omständigbed, at på den ene Side Fugtigbed i Bo- 
%er altså kan yttre sig på meget forskellige Måder (f. £x. 
lokalt og mere udbredt), og at på den anden Side de Syg- 
domme, bvis Opträden angiveligt begunstiges ved Fugtigbed i 
Boliger er af temmelig forskellig Art, tyder i Retning af, at 
det må vare et Moment af ganske generel Beskaffenbed, som 
forirsager de mislige bygieniske Forbold i fugtige Boliger. 

Det ligger när og synes at vare overensstemmende med 
de möderne videnskabelige Tendenser at antage, at Förklarin- 
gen på den depraverende Indflydelse, som Fugtigbed i Be- 
Wlsesmm udöver på Beboernes Helbred, for en väsentlig 
Del må vare at söge deri, at Fugtigbeden bar en begunsti- 
gende Indflydelse på Mikrobernes Liv og Trivsel. 

Enbver ved af Erfaringer fra det daglige Liv, at der 
behöves Fugtigbed for at mikrobielle Processer skal kunne 
komme istand; medens f. Ex. Födemidler eller andre, orga- 
aiske Bestanddele indeboldende Legemer i tör Tilstand kan 
yde sig uforandrede i så a t sige ubegränset Tid, så blir de, 
Ur der er tilsträkkelig Fugtigbed tilstede, let Genstand for 
deo ödeläggende Indvirkning både af Mug-, Gjärsuppe og 
Bakterier. 

Om Mikrobemes almindelige Biologi udtaler Å. Holst, *) 
»t de ikke överalt i den döde Natur förekommer i ligelig Ud- 
bredning, fordi de ikke överalt finder de samme Betingelser 



>) L c, 8. 488. 
t A. Holst: Ovenigt över Bakteriologien, 1890, S. 



38 



NORD. MED. ARK., 1900, N:r 10. — H. R. WAAOE. 



for at formere eig. Af sådanne Betingelser må »först 
firemst nävnes en vis Grad af Fugtighed og, som det syi 
tillige en vis Mängde organiske Stoffe, der dog kan vftre 1 
svindende». 

Forudsat at der forövrigt i menneskelige Boliger i 
Almindelighed er sådanne Forhold tilstede, som er nödTen< 
for at Mikrobeme kan existere resp. formere sig, synes 
derfor rimeligt, at der i fugtige Boliger må v&re gunstij 
Betingelser for bakterielt Liv end i torre Boliger. 

De forskellige Mikrober behöver forskellig Temperatoi 
at kunne leve og formere sig, ligesom også deres Tolei 
ligeoverfor lave og höje Temperaturer er forskellig for de 
skellige Arter; men de fleste trives ved almindelig Stuet 
peratur. At den almindelige Mugsop kan voxe firodigt i B( 
elsesrum er således bekendt nok; det samme er Tilfäldet ; 
en anden Art af samme Familie (Hyphomycetes), som har i 
ciel Interesse her, fordi den lever i Trävärket af Huse, nei 
Merulium lacrymans. Ligeså ved man fra det daglige Li^ 
de almindelige, af de egentlige Bakterier (og Gärsoppe) ti 
kaldte Dekompositioner af organiske Stoffe (Gftring, For 
nelse) meget vel kan föregå ved almindelig Värelsetemperi 
Også mange patogene Bakterier (og Hyfomeceter) skal ki 
dyrkes, d. v. s. leve og formere sig ved Stuetemperatur. 

Demftst er det et Spörgsmål, bvorvidt der i vore V&r< 
findes passende Näringsmateriel for Mikrobeme. Som bek 
behöver Mikrobeme organiske Stoffe for at kunne vege 
idet de i Modsfttning til andre Planter ved sin Livsvirkson 
overförer i kemisk Henseende höjere sammensatte Legeme 
enklere Förbindelser. Enkelte Mikrober antages blöt at ki 
forplante sig i den levende Organisme (de obligate Parasi 
de er forholdsvis få. De övrige (Saprofyter og fakulti 
Parasiter) lever og forplanter sig på alle Slags fra Dy re 
Planteverdenen stammende döde Substrater. Vistnok t 
ingenlunde enhver saprofytisk Mikrobeart lige godt på hvil 
som helst organisk Substrat, men Erfaring viser, at Mikrob 
er så allesteds nårv&rende, at hvor der findes dekomponeri 
organiske Stoffe, der vil der også altid vare sådanne Mikr 
förhanden, som, hvis Omstftndighederne forövrigt — d. 
Fugtighedsgraden, Temperaturen o. a. — er gunstige, i L 
af kortere eller l&ngere Tid bevirker Dekomposition af å 



OM IXDFLTDBLSEN AF FUOTIOB BOLIOBR PÅ HSLBRBDKN. 39 

£t Legeme, som i det mindste for en Del består af orga- 
mke Bestanddele, og som findes i alle meuDeskelige Boliger, 
er Stövct. Vistnok har Stdv ikke nogen konstant kemisk Sam- 
meDsåtning, da det ikke överalt har den samme Oprindelse; 
men da det for en stor Del består af Detritus fra Dyre- og 
Plaoteyerdenen, så vil det altid indeholde krålstofholdige orga- 
Biake Stoffe. Som Exempel på hvad man finder ved mikro- 
dropisk Undersdgelse af Stöv, kan nävnes Epithel, indtörrede 
Partikler af Se- og Ekkreter fra Mennesker og Dyr, Dele af 
Hår, Insekter, Uld, Läder, Sporer af forskellige Slags Soppe, 
Bakterier, Stivelsekom, Kulpartikler, Dele af Jord, Sand, 
Kalk o. 8. v. 

TissANDiBB undersOgte Luftens Gehalt på Stöv ved at lede 
hah gennem destilleret Vand og derefter inddampe dette og 
▼eje Residnet. Han fandt på denne Made, at 1 M* Ltuft i 
Paris indeholdt fra 6 til 23 Mgm Stöv. Ved at undersdge 
dette StuY nftrmere fandt han, at det indeholdt 25—34 % for- 
bråodelige — organiske — og 75 ul 66 % ikke forbrftndelige 
— Qorganiske — Bestanddele. *) 

TiscHBOBN fandt i Stöv, som var samlet i 43 Meters Höjde, 
^,7 ^ og i StOv, som var samlet i Gademe, 45, s % bränd- 
bare Stoffe. 

FoBOB fandt i Budapest i 5 Meters Höjde över Gade- 
m?eau'et gennemsnitligt 0,4 Mgm Stöv pr. Kubikmeter Luft.') 

Stöv findes universelt udbredt i Luften om end ikke over- 
tlt i lige store Mängder. Det sättes i Bevägelse ved alle 
Slags Strömninger i Atmosfären, hvad enten disse betinges af 
lokale Temperaturdifferenser, Difiusion, Fordunstning af Vand 
elkr andet og har, når Luften er i fnldständig Ro, Tilböjelig- 
ked til at sänke sig nedad, hvorved det särligt lägger sig på 
Genstande med horizontal Overflade. Dog lägger det sig også 
odenpå Väggene og enddog under Taget, hvorhen det blandt 
ttdet fOres ved den naturlige Ventilation; måske har det let- 
tere for at adherere til Vägge og Tag, når der er Fugtighed 
titeede. 

For at anstille en Pröve på om Stövet er skikket som 
l^årii^rggabstrat for Mikrobeme, har jeg opsamlet Stöv dels 
&ft Löftet i en Kri6tianiagård, dels fra Overfladen af Skabe, 



*) NowAK, 1. C, S. 168 o. a 
*) NowAK, L c, S. 169. 



40 



NORD. MBD. ARK., 1900, N:r 10. — H. R. WAAGE. 



Hylder o. 1. i min Bolig på Landet, dels ved at tage vare 
det i Löbet af nogle Uger dagligt fra Grulvet sammesteds 
fejede Skarn. Af hver af disse StövprOver anbragte jeg 
Portioner dels i Reagensglas, dels i Porcellänsskåler og 
satte derpä lidt destilleret Vand og lod dem stå i et almii 
ligt, dagligt benyttet Varelse på et Bord ved V&ggen. 
optrådte da i Löbet af 4 — 8 Dage i samtlige Prover mei 
mindre frodige Vegetationer af Mugsop. Ved at fjlde 
Tallerken med frisk tilberedt Murkalk og strö et Lag Stöi 
Overfladen deraf og holde det fugtigt fik jeg også d< 
en liden Koloni af Sop til at voxe frem i Löbet af i 
Dages Tid. 

Heraf synes det mig, at man må kunne slutte, at St 
— bortseet fra, om det i og for sig er et gunstigt Nftrii 
substrat for de egentlige Bakterier, — i det mindste indir 
må kunne blive det, da Mugsoppene indeholder meget Ä| 
hvide og derfor ved sin Afdöen leverer et godt Materiel 
saprofytiske Mikrober. 

De allerfleste Boliger besidder et som det synes for 
krobeme meget gunstigt Vegetationsfeldt i den såkaldte >S 
beloftsfyld» eller i^Gulvfylden^ (Fehlboden). Emmbrich*) 
anstillet vidlöftige og ombyggelige Undersögelser af G 
fylden og mener, at den har en fremragende hygienisk 
tydning. 

Gulvene i vore Boliger er som oftest slig konstruered< 
de består af Bjftlker, som på Över- og Undersiden er bel 
med Bord, så at der blir et Mellemrum iroellem. For at si 
den fornödne Isolation ligeoverfor Lyd, Luft og Värme 
dette Mellemrum i Regelen fyldt med Materiale af förskc 
Slags; enten fyldes det fuldståndigt, eller også deles det 
et horizontalt Mellemlag i 2 Dele, hvoraf bare det öv< 
fyldes med fäste Stoffe, medens det underste Rum blöt ii 
holder Luft. Det Materiale, som bruges til Gulvfyld, e 
temmelig forskellig Beskaffenhed, f. Ex. Sand, Kalkgrus, Å 
Mose, Hövelflis, Sagflis, Hakkelse. I Kristiania bruges foi 
meste Ler. 

På forskellig Made blir Gulvfylden i Tidens Löb foru 
set med alle Slags organiske Stoffe. Da de Bord, h\ 



1) 1. c, S. 188 o. fl. samt Zeitschr. f. Biologi, Bd XVIII, S. 258 o. fl. 



OM niDFLTDBLSEN AP FUOTIOE BOLIOSE PÅ HBLBRBDBN. 41 

GolYet er sammensat, kun sjelden eller måske aldrig bölder 
tig ganfike tfttte i SammenfDjningeme, fordi de stadigt er ud- 
sttte for Vexel af Fogtighed og Törhed, så vil det Smads, 
som ligger sig i Gnlvspråkkene (StOv, Detritus fra Gademe, 
Mad, apntoin o. s. v.), dels med Skureyandet, dels måske blöt 
på Grand af den Rystning af Gulvet, der finder Sted ved at 
der gåes på samme, efterbånden komme ned i Gulvfylden og 
gdre den mere og mere uren. De i Skurevandet eller i andet 
Vand, der spildes på Gulvet, oplöste Stoffe vil også med dette 
f^ gennem Gulvsprftkkene ned i Fy Iden; at Mikrober let 
mi kmme finde Vej demed, er indlysende. Fremdeles vil 
Rötter og Mus forurense Fylden med sine UdtOmmelser og 
med tndet, som de träkker med sig o. s. v. 

Emmsbich bar fundet, at Gulvfylden i åldre Huse altid er 
(onirenset med en Mflngde organiske Stoffe af forskelligt Slags, 
låiom Exkrementer, Urinbestanddele, Födemidler, Sputum o. 1., 
og Ted talrigc kemiske Analyser bar ban konstateret, at der i 
oådanne Huse, som bar väret beboede i Iftngere Tid, indeboldes 
forbausende Kvantiteter af krålstofboldige organiske Stoffe i 
GolTfylden. I en stor offentlig Anstalt bar således £. udreg- 
cet, at der var ligeså meget Åggebvide i Fylden, som om 
3000 Lig af voxne Personer bavde vftret begravne der. Selv 
i sådanne Boliger, bvor Gulvfylden oprindeligt bar bestået af 
foldstftodigt N-frit uorganisk Materiale, såsom Sand, Murkalk, 
Mnntensgrus, bar ban (i 11 forskellige Analyser) fundet en 
Kväbtofgehalt af fra 1,92 til 7,68 Gm pr. Liter Gulvfyld. 

Der er derfor i Gulvfylden i äldre Husen N&ringsmateriel 
»ok for Mikrobeme. 

Åt der også virkeligt föregår en ganske intens bakteriel 
Viiksomhed i Gulvfylden fremgår deraf, at der i samme pro- 
doceres betydelige Mängder af sådanne Stoffe, som repräsen- 
ioer Endeprodukteme af de af Mikrobeme forårsagede De- 
kompositioner, såsom CO,, NH,, HNO3. Emmbrioh fortäUer, 
at man i Ungam enddog bruger at udlude Gulvfylden i gamle 
Buse for deraf at udvinde det såkaldte Gaysalpeter. Som rime- 
%t er, findes ikke Salpetersyren (resp. Nitrateme) jävnt for- 
lelte i Fylden; enkelte Dele kan vare fri for Salpetersyre, 
^o^ieoB der i andre kan findes store Mängder. 

For at vise, at der i Gulvfylden föregår Kulsyredannelse, 
^ E. foretaget folgende Experiment. 



42 



NOED. MBD. AEK., 1900, N:r 10. — H. R. WAAGE. 



I en Del Rum i Uniyersitetsbygningen i Leipzig und 
aOgte han Luftens Kulajrrebalt, efteråt de i Forvejen var gr 
digt udluftede. Derefter blev alle Döre og Vinduer i di 
Rum boldt lukkede, og ingen Mennesker indladt i eamoQ 
2 Dögn. Ved derpå foretagen Undersögelse af Luften v 
det sig, at dens Eulsyregehalt i eamtlige Rum var tiltagi 
mere og mindre Grad (med fira 0,oo7 til 0,67 7oo); og da 
ikke — måske med Undtagelee af for et Par Rums Vedk< 
mende, hvor Grrundluften muligens kunde komme til, — 
andre Eilder förhanden, som kunde forårsage Forurensninj 
Luften, så anser E. det for utvivlsomt, at dens forögede E 
eyregehalt hovedsageligt skjldtes de i Gulvfylden foregåe 
Dekompositionsprocesser, og tager man i Betragtning, at en 
Del Kulsyre gik bort ved den naturlige Ventilation, så 
den Tilförsel af Eulsyre fra Gulvfylden, som Luften i Ri 
mene viste sig at have fået, have v&ret endnu större, end 
fundne Tal viser. 

Af V. BuGGB er der i et Sygehus i Köbenhavn gjort 
R&kke lignende Forsdg, som i alle Henseender bekrftfter I 
tigheden af disse Emmbbiohs Anskuelser om Eulsyredani 
sen i Gulvfylden. 

Men ved Siden af Eulsyre produceres der også ai 
Gasarter i menneskelige Boliger. 

Som bekendt er det ofte Tilfåldet, at Beboelsesrun 
sftrligt i gamle Huse og hvor der bor mange Menneskei 
er liden Renlighed — udmftrker sig ved en ejendommelig, n 
eller mindre ubehagelig Lugt. At dette om ikke udelukke 
— thi der kan selvfölgeligt også vftre andre lugtende St 
förhanden — så dog hovedsageligt er en Fölge af, at der 
bakterielle Dekompositioner dannes flygtige lugtende Stoffe 
der i vore Dage neppe vare delte Meninger om. 

Valin ^) har nftrmere studeret »Lugten» i Beboelsesrun 
mener, at det sftrligt er det i Gulvfylden og Gulvsprftkl 
forhåndenvärende Smuds, som under Indvirkning af Mil 
berne gir Anledning til at der optrftder Li:^ i Varelser. 
Rum i en Kaseme, som stod tomt og med åbne Vinduei 
hel Dag, viste det sig at vare tilsträkkeligt at lukke Vindu< 
blöt I Time, förend Mandskabet indfandt sig, for at få der 
t&t befolkede Rum ejendommelige ubehagelige Lugt til at| 



^) Re?u d'h7giéne, 1888. 



OM INDFLTDKL8SN AF FVOTIGE BOLIOIK PÅ UXLBRIDSN. 43 

«^ tilkeiide. ^ Deraf fölger, at det ikke var Beboerne, som var 
deo direkte Arsag til, at Luften i vedkommende Rum var ilde- 
hglende, men at Ophavet dertil må söges i Rummet selv. 

Hrad der ovenfor er anfört om Gxdvfyldens Urenhed og 
on de i samme stedfindende, af Mikrobeme bevirkede Dekom- 
poffltioner gftlder altså Bygninger, som har våret beboede i 
1^^ Tid, og bvor der sUedes efterhånden har kunnet samle 
fig Affald af forskelligt Slags under Gulvene. 

Man skolde tro, at Forholdene i nyopförte Huse var ander- 
ledes, men det viser sig ingenlunde at vare Tilfåldet. 

Af en hel Rftkke UndersOgelser, som Emmbbioh har fore- 
taget, fremgår det, at også den Gulvfyld, som findes i Nybyg- 
Bioger, indeholder tildels enddog store Mängder af animalske 
% vegetabilske Stoffe. I hver eneste PrOve, som £. analy- 
lerede, fandtes kvälstofboldige organiske Stoffe i vexlende 
Ulngder og i flere Prover var der Tegn på intens Dekompo- 
»don (Stank, forhöjet Temperatur). 

Dels kan dette forklares af, at der — som ovenfor bemär- 
kt — til Gulvfyld benyttes Materiale, som indeholder orga- 
liri^e Stoffe (f. Ex. Sagflis, Ler, gammel Fyld o. s. v.); men 
^ mener Emmbbich, at det skyldes den Omständighed, at 
Arbejdeme, som bygger og indreder vore Huse, viser en 
l«klagel]g Mangel på Renlighed. Thi efteråt Gulvfylden er 
lobngt på sin Pläds, hvilket sker så snart som muligt, for at 
Utterialet kan få Tid til at blive tOrt, föregår der iremdeles 
fenkelUgt Slags Arbejde inden Huset, og af Vane eller af 
Mageli^ed plejer de Personer, som udfOrer dette Årbejde, 
■tedenfor at opsöge Klosettet (som forövrigt måske ikke endnu 
^ntterer!) at lade sin Urin i Gulvfylden. E. har enddog på- 
tnffiet Exkrementer, som på denne Made var blevne depone- 
rede i Fylden. 

IXsae af Emmbbich udfOrte Undersdgelser af Gulvfylden, 
for hvilke der ovenfor i Eorthed er gjort Rede, gjaldt Byg- 
^ioger i Leipzig og Mtknchen. Men da de almindeligvis brugte 
Gulvkonstruktioner i det väsentlige er ens i hele den civiliserede 
Verden, og da Arbejdemes hygieniske Sans formentlig ikke er 
ii^ere ndyiklet andre Steder end den er i Tyskland, så kan 
^^^ vistnok gå ud fra, at de Resultater, som E. er kommen til 
*i>gående Grulvfyldens Beskaffenhed, i sin Almindelighed også 
^ Gyldighed for andre Ländes Vedkommende. 



44 



NORD. MED. AKK., 1900, N:r 10. — H. K. WAA6E. 



Men selv hvor der af en eller anden Grund ikke er 
vendt Gulvfyld, og hvor Gulvet blöt består af Bjalker, på 
Över- og Underside der er lagt Bord, viser det sig, at d 
Mellemrummet mellem disse Bord efterhånden samler sij 
Mängde Smuds, som blir en udmärket Jordbund for Mi] 
beme og gir Anledning til alle Slags Dekompositioner i 
Dannelse af stinkende Gasarter. I sådanne Gulv eller I 
af GuIt skal der ofte optrftde en Stank som af döde Rott< 

At der i Regelen er forholdsvis ubetydelig eller ii 
Stank af Gulvene i vore Varelser trods de bakterielle Dek 
positioner, som altså föregår i samme, må derfor — mi 
Emmerich — bero på, at de stinkende Gaser, som danner 
blir absorberede af Gulvfylden. 

Det synes altså klart, at når der i et Beboelsesrum 
er et eller andet Rum eller Reservoir, hvor Stövet og i 
hele de Smudsprodukter, som dagligt afsfttter sig på Grun 
Beboemes Ophold og Virksomhed, kan ophobes, så blir é 
til en Plantage, hvor Mikrobeme vegeterer frodigt. 



Man ser altså efter dette for det förste, at Tempera 
forholdene i vore Varelser ikke lägger Hindringer i Vejer 
mikrobielt Liv. 

Dernäst at der i alle menneskelige Boliger findes Näri 
materiel for Mikrobeme; thi i Rum, hvor der hverken er G 
fyld eller Madvarer o. s. v., der er der i det mindste i 
Stöv, og om dette ikke plejer at vare tilstede i store Kvi 
teter, så må man dog antage, at der deri indeholdes tilst 
keligt organisk Materiel for talrige Mikrober, eftersom det n 
synes at vare en for disse karakteristisk Egenskab, at de 
behöver minimale Mängder af organiske Stoffe for at ki 
vegetere og formere sig. 

Endelig fremgår af det öven anförte, at der i vore I 
ger plejer at föregå forskellige bakterielle Dekompositi 
processer. 

Det Spörgsmål, som det dernäst gälder at få besväret 
hvorvidt der i fugtige Boliger föregår bakterielle Procc 
med större In- og Extensitet end i ikke fugtige Boliger. 

Såvidt mig bekendt foreligger der ikke närmere Un 
sögelser över dette Forhold. 



^) Emmebich, 1. c, S. 134. 



ox IN0rLTD£LS«H AF FUailOl BOLIGER pA HELHEKDEK. 45 

HfscI GulvffldeDfi Fugtighede^ad angår, sä yiI den eelv- 
iolgeEgt tildelä vAre beroende på, hroriridt der kommer Vand 
gennem Gulvet oveofra, ved Skuring o* 1. Men i Alminde- 
U^bed ^il GulvfyJdeD i fugtige Boliger vftre mere vandholdig 
end i andre Boliger. 

Thi ifolge den BscKNAGBLske VeDtilationsläre föregår der 
eö livlig Luftvexel meilem Kummene i vore Boliger og epe- 
cielt meilem de över hin anden värende, idet Luften i Regel eii 
itr}mmer opad fra de nederöte til de övre Rum, Og når — 
mm säd vanligt i fugtige Boliger — Luften i Hummene er fug- 
t^, Til den derfor, idet den pasaerer fra det ene Rum geoDem 
Gttltet til det ovenfor beliggende, dela tCfflre Gulvfylden Fug- 
Dghed og delé virke til at vedligeholde den Fugtigbed^ der 
bft f5r af måtte vfire förhanden i samme. 

Emhhrich har gjort fölgende Regnestykke: *) 

Hvié der pn Dag (hvad der ineget vel kunde eke) pae- 
*erer 540 M' Luft af 20' Värme og med en relativ Fugtighed 
if 70 ?i gennem et Gulv, der har en Temperatur af 10% så 
til denne Liift pr. Dögn berövee 1560 Gm Vand. Derved vil 
OttlvMden i Löbet af en Måned blive gennemfugtet med 47 
Liter og i Löbet af et Ar med 564 Liter Vand! 

I Henbold til det Kendskab man har til Mikrobernea Bio- 
logi, sjnes det mig derfor at vare rimeligt at antage^ at den 
Gulvfyld, som findea i fugtige Boliger, i Almindelighed må 
irembvde gunetigere Vilkår aom Jordbund for Mikro beme end 
den i ikke fugtige Boliger^ og at det d erfor må for modes at 
i^Qtegå en mere intens bakteriel Virkaomhed i de förstnävnte 
fuii i de aid^te, [I Almindelighed og ved godt byggede Gulv 
bdebolder Gulvfylden blöt meget lidet Vand; JoHifBTON og 
CiRXELLT fandt aåledes som Maximum blöt 2,6 % Vand i GuIt^ 
^Iden.]») 

At det virkeligt forholder eig eå^ at der i fugtige Boliger 
foTCgår en mere intens bakteriel Virkaomhed end i mere torre 
Lokaliteter bekräftea ved en Egenakab, der af forakellige For- 
iittere frembftreB aom ejendommelig for fugtige Boliger, nemlig 
den, at Atmosfären inden diaee i aärlig Grad er tilböjelig til 
it blive uren, bed&rvet, eller med andre Ord, at Luften i fug- 
öge Rum hurtigere og i atärkere Grad end Luften i torre Husa 
fcKr fomrenset af Gaaarter* 
') L e., s, 316, 
'\ EmiBEicfl, I e-p S. 214. 



48 



NORD. MED. AKK., 1900, N:r 10. H. R. WAAGE. 



til Bakteriemes dekomponerende IndTirkning, og at derfc 
flygtige, ildelugtende Sto£fe, som ethvert menneskeligt Lej 
producerer — delvis eller udelukkende — skriver sig fri 
danne bakterielie Spaltninger af Sekreterae. Det Faktui 
Personer, som er mindre renslige, altså ikke ved Vasl 
eller på andre Måder sorger for at Qeme de Sekreter, 
danner sig på Huden, i Munden o. a. Steder, gir Anle< 
til en mere intens Luftfordärvelse end de, som behandl 
Eorpns med Renslighed, tåler også for, at det må vare Bi 
dåre Dekompositioner af Sekreteme, som er Arsag til de 
tende Gasarters (d. e. £xhalationssto£fenes) Dannelse, 
disse ikke er direkte af Organismen selv dannede og ad 
Stoffe. Ligeoverfor visse patologiske, med Stank forbi 
Affektioner af Hud og Slimhinder er det forövrigt anerk 
at Bakterierne har kausal Betydning (Ozsena, stinkende 
sved, Foetor ex ore ved debile Tilstande). 

Måske forholder det sig så, at der både fysiologisk 
Udskillelse af giftige, lugtende Gasarter fra Organismen 
nem Huden, eller Lungeme eller begge Veje), og at de 
lige dannes sådanne Gasarter ved Dekomposition af S 
teme. Men hvis Exhalationsstoffene virkelig er bakte 
Produkter, så er der altså den Analogi mellem Luften 
ventilerede, overbefolkede Rum og Luften i fugtige Bo 
at det i begge Tilfålde er Mikrobeiiie, som er Opba\ 
dens urene, bedftrvede Beskaffenhed, og i Harmoni he 
står det Forhold, at de Sygdomme, som plejer at vare s 
almindelige i Rum med slette Ventilationsforhold, også 
blandt dem, som angives at vare hyppige i fugtige B< 
Ofr. S. 12). 

Det synes altså — for efter denne Digression at k( 
tilbage til Spörgsmålet om de mikrobielle Forhold i h 
Boliger — at vare god Grund til at tro, at der inden 
föregår sådanne bakterielle Omsätninger, som ledsages af 
nelse af flygtige lugtende Stoffe, i större Udsträkning 
Boliger, som ikke er fugtige. 

I den Hensigt at skaffe et experimentelt Bevis for a 
virkelig i fugtige Boliger föregår bakterielle Processer i é 
Skala end i ikke fugtige Boliger har jeg foretaget en I 
U ndersögelser *) över Salpetergehalten i Overfladen af Väj 

^) Den narmere Redegorelse for disse Forsog fölger tilslat. 



OM IKDITLYDELSBN Å.7 FUGTIGE BOLIGEB fA &ELBREDEN. 49 



I OM 

I i eo Del fugtige Kum (Käldere) og fiammenlignet denne med 
I Sdpetei^ehalten i Väggene i mere turre Kum (Löftet) i åamme 
Hui€. Ved disse Forsög har jeg konstant fundet en betyde- 
ligt siorre Mängde af Nitrater i Väggene % de fugtige Bum 
^ i de ikke fugtige; og da det forlångst er anerkeDdt eom 
€t Faktnm, at den i Naturen foregående SalpeterdanneUe fikyU 
des bestemte Bakterier, eå kan heraf eluttee, at disse Bakterier 
i de furetnåvBte Lokaliteter udfolder en livligere Virkaorahed 
oid i de sidstnävnEe. 

Den B^kaldte Nitrifikationi ^) der föregår i stor Udatrftk- 
ning i Katuren, består i en Oxydation af Ammoniak, hvorved 
der dels dannei Nitrater og dela Nitriter; hver af disae Oxv- 
daiioDer gkyldes sirskilte Bakterier (Nitro- og Nitroaobak- 
»rier)L 

Det mårkelige Ted diaee Bakterier er, at de — i ModBät- 
aiög til andre Mikrober — kan leve og udöve ein Virkaomhed 
ndeii TUatedevärelae af organiske Kulstofforbindeleer. Nitri- 
äition er altså et Bevis for, a t Syntese af organiak Substana 
lan ekyldes mikro biel Virkaomhed, *) 

Den Ammoniak, aora ved den i Naturen foregående Nitri- 
fihtion oxyderea til Salpeterayre^ er ifölge FLtJoQE »det aidate 
tSpaltningaprodukt af de ved Forrådnelsen dekomponerede, 
bmpliceret byggede N-holdige Substanser». Nitrifikationen er 
tiui så at sige den sidate Akt i den Eäkke af Omdannelaer» 
•om N-holdJge, organiske Stoffe undergår ved Mikrobemes 
Ira i virkning. Forudaä t ningen for at Nitrifikation kan finde St ed 
jries med andre Ord at vare, at der i Forvejen har foregået 
tn Forrådnelsesprocea, 

När der derfor i fugtige Enm föregår nitrificerende Pro- 
^mtr i större Udsträkning end i ikke fugtige Knm, så turde 
^^■-i Tåte berett iget deri at se et Bevis for, at også andre bak- 
*^dle Proeeeser og epecielt Forrådnelae må finde Sted i a torre 
IdnräkDiög i de förste end i de aidate. 

Foruden at Fugtighed er eu nödvendig Betingelse for, at 
wterielle Processer kan föregå, kan den også liavc Betyd- 
'^ for Mikroberne ved at tjene til at vedligebolde deree 
Levedygtighed, altaå hiodre derea Afduen^ medena de ved at 






*) C. PLtQSE: Die Mifcroorgftnltmen, Bd I, S. 251 og Bd IT, S. 33B. 
*J FieoGX, L c, T!, S. 334. 

5bri vi£d. arkiv. Arg. 1900* -$■ 



50 



NORD. MED. ABK., 1900, K:r 10. 



H. R, WAAGE. 



udsättes for Ind torren mere og mindre let går tilgrund 
de i fugtige Omgivelser vedblive at leve i längere TU 
om de ikke har Anledning til at formere sig. Vistnok 
ligger der ikke specielle Undersögelser över disse Forho 
alle mulige kendte Mikrobers Vedkommende og af del 
foreligger, viser det sig, at de forskellige Mikrober er 
skellig Grad tolerante ligeoverfor Indtörring, men det c 
anerkendt som en generel Regel (gäldende såvel patogen 
ikke patogene Mikrober), at de i fugtige Omgivelser be! 
sin Vitalitet i längere Tid end i torre Omgivelser. 

De Mikrober, som kan danne Sporer, besidder i 
Middel til at modstå Indtörring. Men disse er, når mai 
tager Mugsoppene, sävidt man hidtil ved, ikke mange. S] 
findes der meget få patogene Bakterier, som kendes i { 
tilstand. Blandt de Infektionssygdomme, som er hypj 
fugtige Boliger, er der — efter hvad jeg har kunnet 
blöt en, nemlig tetanus, som man ved skyldes en spoi 
nende Mikrobe. ^) 

Det må derfor vare berettiget at tro, at mange Mil 
— også sådanne, som dels aldeles ikke, dels blöt undtag 
vis i menneskelige Boliger finder sådanne Betingelser, s 
nödvendige for at de kan formere sig — må kunne beva 
Levedygtighed i längere Tid i Boliger, hvor der er Fug 
förhanden, end i torre Boliger. Dette er forövrigt al 
Punkt, som fortjente en närmere Undersögelse, da de: 
foreligger meget af experimentelle eller kliniske Erfarin^ 
Belysning af disse Forhold. 

Til Slutning står det tilbage at undersöge, hvorledei 
i det, som ovenfor er anfört om Mikrobernes Forhold 
tige og ikke fugtige Boliger, kan finde Momenter til F 
ring af, at de hygieniske Forhold i fugtige Boliger er d 
gode, og at der i disse hyppigere opträder Sygdomme a 
skelligt Slags end i ikke fugtige Beboelsesrum. 

De Sygdomme, som i Henhold til statistiske Undersö 
og kliniske Erfaringer skal vare fortrinsvis hyppige i f 
Boliger, kan — som i 3dje Afsnit, S. 17, anfört — he 
under en af fölgende 3 Grupper: 

A. Forkölelsessygdomme. 

B. Infektionssygdomme. 



*) FLtJGGE, 1. C, S. 260. 



OM INBFLTDELSEK AF FUQTIOE B0LI6ER pX HELBREDEN. 51 

C. EoDBtitntioDelle Sygdomme, beroende på Anomalier 
med Hensyn til Emäring, Blodblanding o. 1. 

Vi har seet, at den hyppige Opträden i fagtige Boliger 
if de nnder Gruppe A hOrende Sygdomme rimeligvis må til- 
äkrives den Forstyrrelse i Legemets VarmeOkonomi, som Fug- 
tigheden gir Anledning til (S. 35). 

Vi har altså endnu tilbage at söge Förklaring på, at de 
änder Gmppe B og C opförte Sygdomme fortrinsvis hyppigt 
hjemsöger Beboeme af fugtige Boliger. Skönt hver af disse 
Grnpper indbefatter meget forskelligartede Sygdomme og syge- 
%e Tilstande, tCr det dog, som det nedenfor skal påvises, 
Tire sandsynligt, at det er de mikrobielle Forhold i fugtige 
Boliger, som for begge disse Sygdomsgruppers vedkommende 
leverer de ätiologiske Momenter. 

Gruppe B omfatter altså en Räkke 2Ä Infektionssygdomme 
i den mest udvidede Betydning af dette Ord, d. e. sådanne 
Sjgdomme, som fremkaldes ved at Mikrober kommer ind i 
Organismen og forårsager patologiske Forstyrrelser af forskel- 
Bgt Slags (Puerperalfeber, Parotit, Scarlatina, Difterit, Tyfus, 
Tuflsis convulsiva, Cholera, Tetanus, Malaria, Tuberkulose). 

De Mikrober, som fremkalder disse Sygdomme, er ikke 
lOe endnu nOjere kendte. Men det fOlger af sig selv, at de 
«>m andre patogene Mikrober må forholde sig enten som obli- 
gate eller som fakultative Parasiter; d. v. s. de har dels Evne 
d at formere sig også udenfor den dyriske Organisme, når 
to er Betingelser tilstede derfor, og dels er de blöt istand 
fl at före en rent passiv Til varelse af mere eller mindre be- 
grlneet Yarighed, så snart de kommer bort fra den levende 
Organisme. Men hvad enten de tilhörer den ene eller den 
"öden af disse Kategorier, så kan de i det mindste for en Tid 
kerare sin Vitalitet udenfor Organismen, og Varigheden af 
<feime der^ Existens udenfor det menneskelige Legeme er i 
Henhold til, hvad der ovenfor (S. 50) er anfört, i väsentlig 
^"f«d beroende på, om de befinder sig i fugtige eller torre 
Dmgivelser. 

Et Spörgsmål, som det kunde vare af stor Interesse at få 
waret, er, om nogen af de Mikrober, som fremkalder de 
m fngtige Boliger ejendommelige Infektionssygdomme, under 
*uaindelige Omst&ndigheder kan formere sig i menneskelige 
^ * ;er (f. Ex. i Gulvfylden, på Väggene). Det läder til at 






52 



KORD. MED. ARK., 1900, N:r 10. H. E. WAAGE. 



vlire forskellige Meninger derom; men for de fleates vedk 
mende er det af forskellige Grunde ikke rimeligt at ant 
at sådan Formerelse finder Sted. 

Men bortseet herfra må man i Henbold til det orc 
anförte kunne gå ud fra, at disse Mikrober kan leve län 
udenfor Organismen i fugtige Boliger end i ikke fugtigG. 

Det synes klart, at der på sådanne Sted er, bvor Mi 
beme har Anledning til at bevare sin Vitalitet i längere 
og måske også kan formere sig, må Tära större Chancer 
at mikrobielle Sygdomme kan opträde, at altaå Infektic 
de Personer, som opholder sig på Stedet, koramer istand» 
hvor Forholdene dels ikke tillåd er, at Mikrobern e formere 
dels forårsager, at de går tilgrunde i kort Tid efter at de 
forladt Organismen. Ligeså er det förståeligt, at Sygdot 
som beror på Infektion, i det förste Slags Lokaliteter ikl 
let läder sig udrydde, men of te dukker op igen, når de 
en Gäng er importerede. 

Det förekommer mig derfor at vare naturligt og rim 
at tro, at det i det mindste for en Del må vare Fugtighi 
Evne til at bevare Milcroberne fra at gå tilgrunde^ so 
Ärsagen til, at mange Infektionssygdomme opträder hypp 
i fugtige end i ikke fugtige Boliger, 

Bigtigbeden af denne Opfatning atottes ved, at der 
bekendt foreligger Kendsgerninger, som tyder på, at de 
at en Infektionssygdom kan komme istand ikke alene er 
vendigt, at der kommer Mikrober ind i Organismen, mt 
disse Mikrober må vare tilstede i et vi? t Antal for at k 
udfolde sine patogene Virkningen (Ligeså har man Exem 
som viser, at de Fölger, som Infektionen freoikalder, er al 
gige af Infektionsstoffets Kvantitet.) Sands jnligheden i\ 
Infektion kan finde Sted må derfor under forövrigt lige 
hold vare störst, hvor der er flest levedygtige Mikrober (d 
i fugtige Boliger). 

Der anföres, at patogene Mikrobers Virulenegrad skal 1 
nedsat, ved at de udsättes for Indtörring; måske kunde 
også h^ri se et Moment til Förklaring af, at visse Infekti 
sygdomme er hyppigere i fugtige Boliger end i ikke fu| 
Iinidlertid mener FlCggb, *) at det blöt for en enkelt Mikr 



') 1. c, I, S. 



ox IKDFLTDELSSN AF FU6TI0B BOUOEB PÅ HBLBBEDEN. 53 

Tedkommende er bevist, at IndtOrring firemkalder Sväkkelse 
tf YirnleDsen, og at der ligeoverfor de övrige lagttagelser, 
som foreligger om dette Forhold, kan göres den Indvendning, 
Bt den Ted Indtörringen bevirkede Formindekelee i Antallet 
if levedjgtige Mikrober ikke er taget tilstrftkkeligt i Betragt- 
oing Ted Bedömmelsen af Virulensgraden. 

EiocERiCH refererer^) en Räkke lagttageleer fira »Husepi- 
demier», hToraf han mener, at det med en til Vished grän- 
icnde Sandsynlighed fremgär, at GulTfylden kan TÄre Ame- 
Eted for patogene Mikrober, og at de i läng Tid kan haTe 
miioid i denne nden at miste sin LiTskraft. Specielt gälder 
disae Erfaringer Tyfdsepidemier, men også Epidemier af Dif- 
terit, Cholera, PneTmoni, Scorbut. Ifölge disse lagttagelser 
mies disse Sygdomme at kunne Täre knjttede ikke alene til 
bestemte Beboelseslejligheder, men enddog til enkelte Varelser 
inden disse. 

Jeg skal efter Emmsrigh meddele Indholdet af en af Dr. 
Butter leveret BeskriTolse af en sådan Husepidemi af Tjfus^ 
lom stärkt tåler for Rigtigheden af denne Emmerighs Opfat- 
■11^, og som förekommer mig at illustrere, hTorledes den Om- 
stftndighed, at der er Fngtighed förhanden i en Bolig, kan 
tjene til at Tedligeholde en epidemisk Sjgdom inden samme. 

I et Hus i Landsbyen Hohburg i Sachsen bleT i Löbet 
af 2 År (1874—1876) 15 Personer syge af Tyfus. Först an- 
grebes en Tjenestepige, som netop var kommen til Stedet (i 
Juli 74); derefter i Oktober en Sön og en Datter af Huset, 
i NoTember ätter en Sön, i December en Tjenestegut, i Ja- 
nuar (75) Husmoderen, i Februar ätter en Tjenestegut og en 
Tjenestepige, som var ankommen Måneden forud, i Marts nok 
en Tjenestegut og 4 Måneder senere (i Avgust) en Sön, der 
▼ar kommen hjem i Ferieme. Så ophörte forelöbigt Epide- 
nuen, idet samtlige Husets Beboere havde haft Sygdommen. 
Men ved Nytårstid 76 ankom 2 nye Tjenestefolk, og i Januar 
og Febmar samme År blev også disse syge. Derefter angre- 
b^ en Slågtning, der var kommen på Besög, og endelig 2 
Personer, som i en Måneds Tid havde väret beskäftigede i 
Huset, i Löbet af Juni, Juli og Avgust. Efter dette blev der 
företaget en grundig Desinfektion af alle Rum og Genstande 

^ I e., S. 225 og Zeitoehr. d. Biologi, Bd VIII, S. 357 o. fl. 



54 



NOBD. MED. AEK., 1900, N:r 10. — E. H. WAAOE. 



i Huset. Men uden Nytte. I 1878 blev ätter en Tjenesu 
syg, kort efter at han var ankommen, dercftcr Husets 
Frue (den förste var död af Tyfus) og endelig en Tjene 
pige, som også havde väret i kort Tid på Stedet. iDdtil 1 
1879 var i det hele taget samtlige Personer, eom eiden ] 
demiens Begyndelse (i 1874) havde haft Ophold i Huset, ble 
angrebne af Tyfus. 

Men sä blev der af Dr. Butter företaget en omhygg 
Undersögelse af Huset, som förte til det Kc&uhat, at Udgai 
punktet for Infektionen måtte söges i Dtigligstuen, der oei 
var det eneste Sted, hvor alle Beboeme havde opholdt é 
långere Tid hver Dag. 

Gulvfylden under dette Varelse blev derfor Qernet 
erstattet af tör, ren Sand, Grundmuren oemcnteret og bek 
med Bord o. s. v. og siden den Tid meddeiea (i en Medici 
beretning af 1885), at der ikke optrådte Here Tilfålde af T; 
i Huset, skönt der adskillige Gange ank um nye Tj eneste f 
(Hvorvidt der blev foretaget lignende Foranstahninger i 
andre Rum i Huset oplyses ikke.) 

At det var Gulvfylden, som var Sädet for Tyfuöä^mi 
stoffet, mener Emmerich må ansees for utvivl^orntf og hv&d 
särligt er at lägge Märke til, er, at det ved Undeisågela 
Gulvfylden fra de forskellige Rum i Huset viste sig, ot 
fra Dagligstuen var i särlig Grad fugtig, idet den enddog ii 
holdt 13,6 % Vand. (Om Gulvfyldene Fngtighed&grad ui 
almindelige Omständigheder se S. 45.) 

Tyfusbacillen hörer til de patogene RI i k rob er, om hi; 
man specielt ved, at de let går tilgrunde. liv is de ikke b< 
der sig i tilsträkkeligt fugtige Omgivelser. 

Om dens Forhold i denne H ense en de heder det 
FLt^GGE: *) »Indtörring ödelägger den tern mel ig hurtigt; if 
GoFFKY og Ppuhl skal den vistnok i indttlrrei Ti Is tand ki 
leve i 3 Måneder og ifölge Ufpblmakx äl — 82 Dage, i 
efter Forsög, udförte af Forfatteren o^ Dr. Päffenholz^ 
den konstant i 5 — 15 Dage ved at indtOrreB i tyndere Lag 

En sådan långvarig Husepidemi af Tyfus, der har 
Oprindelse fra, eller hvor Smittekilden er nt söge i Guh 
den, og hvor der hengik Intervaller af indtil över et Ar i 
lem hvert Sygdomstilfälde, kan derfor neppe kom me ist 



») 1. c, II, S. 385. 



OM IVDFLTDELSEN AF FU6TI6E BOLI6E& vk HELBREDEN. 55 

jned miDdre Gulvfylden — sådan som TifUdet var her — ud- 
mårker sig ved en mere end almindelig Grad af Fngtighed. 

Men på den anden Side kan det ikke antages, at det er 
d^me Fngtighedens konserverende Indflydelse på Mikrobeme, 
lom alene er Årsag til, at en Räkke af Infektionssygdomme 
er foriioldsvis hyppige i fugtige Boliger. Thi flere af de på 
Infektion beroende Sygdomme, som angives at forekomme hyp- 
pigere i fngtige Boliger end i ikke fngtige d:o, skyldes Mikro- 
ber, der er temmelig resistente ligeoverfor Indtörring. Tuberkel- 
bacillen kan således tåle at indtOrres i flere Måneder uden at 
gå tilgrunde. Det Smittestof, hvorpå Scarlatina beror, ved man 
har en meget stor >Tenacitet>; således har man £xempel på, 
tt en i en Kommodeskuffe tört opbevaret Hårlok af en Scarla- 
tinipatient kan överföre Smitten mange År efteråt vedkom- 
mende Patient er död og begraven (omtalt af Professor LoOH- 
HAior på hans Foreläsninger). Og om Tetanusbacillen ved 
nao, at den kan danne Sporer. 

Disse sidste Smittesto£fes Evne til at existere ndenfor 
Organismen er altså forholdsvis uafhängig af, om de befinder 
% i ingtige Omgivelser eller ikke; at de i fugtige Boliger 
Wppigere gir Anledning til Infektion end i ikke fugtige Boli- 
ger kan derfor ikke tilfredsstillende forklares ved, at deres 
Vitalitet i fugtige Boliger vedligeholdes bedre end i ikke fug- 
tige Boliger. 

Vi må derfor söge andre Momenter til Förklaring af, at 
videe Infektionssygdomme opträder h}rppigere i fugtige Boliger 
^d andre Steder. 

Tidligere er antydet som en Mulighed (S. 36), at de katar- 
f^e Åffektioner, som Beboere af fugtige Boliger ofte pådra- 
S^ ^t P& Grund af at de er udsatte for Refrigerium, kunde 
^es at bevirke en Disposition for Infektioner af forskelligt 
^^ gennem Slimhindeme f. Ex. Tuberkulose, Difterit. 

Endelig er det sandsynligt, at den mere intense Livsvirk- 
^mhed, som de Mikrober, der ikke har patogene Egenskaber, 
^ Anledning til at udfolde i fugtige Boliger fremfor i ikke 
^^igtige, også spiller en RoUe som Årsag til den hyppige Före- 
komst inden disse af en Räkke Infektionssygdomme. Ligesom 
Ranter og Dyr ved sin Livsvirksomhed virker til at begun- 
^tige hinandens Tilvärelse, således har man Exempler på, at 
^ Gruppe af Mikrober ved sin Livsvirksomhed fremkalder 



56 



NORD. 1i£D. ARK., 1900, N:r 10. 



H. R. WAAGE. 



gunstigere Livsbetingelser for en anden Mikrobgruppe (f. I 
aerobe og anaerobe Mikrober). Et sådant gensidigt Forh( 
kunde ogsä tankes at finde Sted mellem visse patogene og ik 
patogene Mikrober. 

Vi har ovenfor seet, at der i menneskelige Boliger ple 
at föregå Dekoinpositioner af N-holdige organiske Stoffe, 
at disse Dekompositioner i fogtige Rum föregår i gtCrre 1] 
sträkning end i ikke fugtige Rum. Det er ikke nOdvend 
ber at levere nogen Redegörelse for, hvorledes man for Tic 
plejer at klassificere sådanne Processer, eller hvilke Torsk 
lige komiske Omsätninger de gir Anledning til. Jeg ekal b 
bomärke, at de skyldes mange forskellige Bakterier, og u 
Produkter, som dannes ved disse Processer, er meget f 
skelligartede, nogle giftige andre uskadelige, nogle fuste au 
gasformige, nogle kompliceret byggede andre af mere en 
Sammensätning. Den Omständighed, at der ~ såledea & 
det i Henhold til det tidligere anförte sAxligt er Tilföldt 
fugtige Boliger — ved de Dekompositioner, eoui föregår t 3 
boelsesrum, dannes ildelugtende Gasarter, tyder på, a t di^i^ 
det mindste for en Del er at henfOre under Kategorien iF 
rådnelse». 

Der er flere Måder, hvorpå man i Overenestemmelse u 
möderne bakteriologiske Erfaringer kan tanke aig, at den i 
ligere saprofytiske Bakterievirksomhed i fugtige Baliger 1 
vare Årsag til, at disses Beboere mere end andre hjemsG 
af Infektionssygdomme. 

For det förste kunde den Omständighed, at ikke påtog 
Mikrober (f. Ex. Forrådnelsesbakterier) i fugtige Boliger 
antages at forefindes i större Mängder, fordi de dersted:» J 
formere sig i större Udsträkning, tankes at have Betydni 
Der foreligger nemlig Exempler på, at der existerer påtog 
Mikrober, som kun kan virke inficerende, når de kommer 
i Organismen sammen med andre Mikrober, der ikke beho 
at vare patogene (Tetanusbacillen). Fremdeles ved man^ 
patogene Mikrober kan få en foröget Vimlens, når de ved 
Invasion i Organismen ledsages af andre i og for sig teaiiui 
uskyldige Mikrober. ^) Og det er klart, at der må vare etC 
Chancer for sådanne »Mischinfektioner» der, hvor der er mai 



») FL0GGE, 1. C, I, S. 315. 



■ OM lin 



i 



i 



OM Iin>FLTD£LSEK AP FUOTIGS BOIIGEE ?Jl BI^LBECBEN. 57 

llikrober (d. e. i fugUge Bo Ii ger) end der, hvor der er få 
(d. e, i torre Boliger). 

For det andet er det muligt, at patogene Mikrobers Viru- 
lene kan blive forstärket i fugtige BoHger, fordi de dersteda 
feT rigeligere Mängder förhanden af btikterielle Stofvexelspro- 
dokter, eftersom mao oemlig har Exempler på, ^) at p&togene 
Mikrobers Yiruleod kan blive större ved at de udeufor Orga- 
Divmen vegeterer i Sub 8 träter , som indeholder Produkter af 
&Qdre Bakterier. 

For det tredje er det tänkeligt, at PersoDer, som bor i 
fugtige £am, blir mere disponerede for iDfektionseygdommo 
på &rQnd af, at de mere end andre er udsatte for Indvirk- 
MDg af bakterielle Stofvexelsprodcikrer. 

Oe af disse StofvexelBprodukter, som e ärligt kunde for- 
modes a t bave hygienisk Betjdning, er de gasform ige (f. Ex* 
de iidligere omtalte ildelugtende Gasarter — der forOvrigt ikke 
l^er til at vare Därmere kendte — , samt H^S, NU, o. s. t.), 
idet diise må antagea ved a t komme ned i Lungerne med 
hidåndiDgs luften a t kunne virke iDtoxieerende pä Organismen, 

Ät di&se gasformiga^ bakterielle Stofvexelsprodukter ved 
på denoe Made at intoxicere Organismen kan göre den mere 
mcdcagelig for lovaaion af patogene Mikrober, synes i Hen- 
bold til möderne bakteriologiake Erfaringer a t vare eo pluu- 
iibel Antagelse. Man ved, at Organismen ved at udsättes for 
dtpraverende Indvirkninger, som fremkalder Sväkkelse og Ned- 
Uttelse af Emårings t list anden — deriblandt også Forgiftniuger 
— fär eo foruget Disposition for InfektionssygdommeT hvad 
oiten denne Svikkelse gälder den hele Organisme eller blöt 
ca lok&l. 

Ligeoverfor en af de Infektionssygdomme, som er byppige 
i fngtige Boliger, nemlig LungetuberkuloseOf er det fra gam- 
Eoel Tid anerkendtf at Luftens Beakaffeuhed har stor ätiologisk 
BetydniDg. Ligesom denne Sygdoms Optrftden begunstiges og 
dena Forlob påskyndes ved Ophold i uren Luft, så består et 
af de bedste Midler, hvormed den kan modarbejdes eller und- 
gi^B af dem, der er disponerede derfor, i at tage Ophold pi 
Steder, hvor der er frisk ren Laft, f. Ex, til fj elds* 

Om Forridnelsens Forhold tii Infektionssygdommene ud- 
tåler FERDrNAKD Hueppb^*) a t Forrådnelse al tid raedförer for 

^) FLCe^i, 1. t.. I, S. 315. 

*) BetL klmUcbe Wochenåchr. 18S7, S. 721 



58 



NOBD. MED. ARK., 1900, N:r 10. H. R. WAAGE. 



Organismen sväkkende Momenter, så at ingen for Älvor 
benägte, at Forrädnelse muligens begunstiger Optr&den al 
fektionssygdomme, hvad enten dens giftige Produkter gö 
gäldende i oplöst Form i Tarmen, i Sår o. 1. eller i Gaa 
i Lungeme. 

Der foreligger forövrigt experimentelle Beviser foi 
Produkter af Forrådnelsesbakterier (og også af forakc 
andre Mikrober) ved at' indbringes i Organismen samnien 
patogene Mikrober kan forstärke disses patologiske Virknii 
man har enddog Exempler på, at Mikrober, der ikke er 
lente Hgeoverfor en speciel Dyreart, kan blive det, når de 
forlives i samme i Förbindelse med Produkter af andre M 
ber (Proteusarter, Forrådnelsesbakterier.^) 

Disse Fakta förekommer mig at kunne tjene til at 
kjare, hvorledes den Omståndighed, at der i fugtige Be 
findes större Mängder af bakterielie Stofvexelsprodukter ( 
andre Boliger, kan forårsage en byppigere Optrilden i 
disse af Infektionssygdomme. 

Som 3dje og sidste Gruppe af Sygdomme eller syg 
Tilstande, der i särlig Grad angives at höre hjemme b 
Beboere af fugtige Boliger, er S. 17 opfört *kooötitutio 
Sygdomme, beroende på Anomalier med Hensyn til Ernfl 
Blodblanding o. 1.» 

Sådanne generelle, kroniske Tilstande er vistnok i ÄJ 
delighed ikke beroende på Infektion. Men det forekoi: 
mig alligevel, at man på en rimelig Made kan forklare 
disse Sygdommes byppigere Opträden i fugtige Boliger i 
ikke fugtige deraf, at der i de förste föregår mere in 
Dekompositioner af N-holdige organiske Stoffe og derfor t 
rigeligere Mängder af skadelige, gasformige bakteriella I 
vexelsprodukter end i ikke fugtige Boliger. 

Thi alle Slags gennem längere Tid fortsatte toxiske 
virkninger plejer netop at fremkalde sådanne konsUtutio 
Sväkkelsestilstande, som de ovennävnte, hvad enten de g: 
Stoffe kommer ind i Organismen i Gasform gennem Anded 
organeme eller på anden Made. 

Selvfölgeligt er det uhyre små Mängder af Bådanne 
terielle, gasformige Griftstoffe, som plejer at produceres i i 
neskelige Boliger i Almindelighed og i fugtige Boliger i 



^) FlCgoe, 1. c, I, S. 318 og 314. 



I ov 



OM DfBFLTfJULSEN AF f^OTlGE BOtlGÉE PA BELBEEDEN. 59 

dde^bed. Men til Gengäld må det tagee i Betragtning, på 
den ene Side at mange af de Produkter^ Bom danoes red det 
bitterielle Stofskifte, er g an ske o v er ordentlig gift ig c, og på 
den anden Side at der her ikke er Tnle om en förbigående, 
skut loioxikation, men ora en gecnein längere Tid forUat, sta- 
digT tilstedevärende toxisk Ind virkning, som alteå de Pereoner, 
der bor i fugtige Boliger, er udsatte for i höjere Grad end 
de^ der er eå h eldige at bo i torre Boliger, 

Et af de gaöformige Produkter, soru dannee ved Dckom- 
poaitioii af >s-boldige orgaoieke Stoffe, er SvovUandstof. Denne 
Gm er overordeotlie giftig. Nowak anförer, ^) at det experi- 
nientfilt er beviet, at Dyr dräbes ved at indånde Luft, eom 
indeholder \ Volamprocent SvovlTandeiof. Den toxieke Ind- 
^knin^, mm Svovlvandstofgas ved at indåndea (i ren Til- 
iiand) frembringer, består ifölge Lakbois ^) deri, at den beröver 
it rude Blodlegemer alt Surstof, bvorved der ved Oxydation 
dwrnes Svovl og Vand; Döden ind träder derved meget hur- 
^t, inden der blir Anledning til, at Hämoglobinet kan omdao- 
aes tU Svovlmethämoglobin. Kronisk Förgiftning med Svovl- 
Titoditof yttrer sig^) ved ahnindelig Sväkkelse, dårlig Fordö- 
j^lie, Svindel, Tilböjelighed til Bräkninger. 

£a anden giftit^ G as ar t, 6om dannea ved de bakterielle 
OmiiätniDger af organieke Stoffe, er AmmoniaK 

FoTövrigt er, eom tidligere bemärket, de forekellige ilde* 
luftende, %gtige Stoffe, aoro frerobrioges ved alle Forrådnelsee- 
JfTOcesser, ikke nöjere k end te. Men at de bar giftige Egen- 
*!iaber, viaer eig ved, at de aom bekendt fre mk ålder Ildebefin- 
\ Jeiide, Besvimelae, Matbed o. s. v,, når de i tilaträkkelig Mängde 
bmmer ind i Heepirationsorganeme. 

Jeg liar o venfor gjort cpmärksom pä, at der blandt Per- 
iODer, eom bor i overbefolkede Eum^ hvor Luften er dårlig 
(^ forbmgt på Grund af utilatråkkelig Ventilation (f. Ex. i 
fängfikr og Kaserner), plejer a t foreko mme sygelige Ti le tände 
if lignende Slags som de under denne 3dje Gruppe opförte, 
Og at det er al Sandajnlighed for, at den usunde Indvirkning 
pi Organismen, eom betinges af eådan bedårvet Luft, ikke 
^foT på, at den indeholder lidet Surstof eller meget Vand 
eller Knlsyre, men på, at den er rig på ildelugtende, giftige 

^ I c, S. 729. 

'f I>r. Umdois, Lehrb. d. Phriiologt, ldS5, S. 255. 



h K-. 



I NoTffAK, L c, S. 729. 



60 



NORD. MED. ABK., 1900, N:r 10. H. R. WAAOE. 



Gasarter (tExhalationsstoffet). Og om disse Exhalationse 
har jeg ovenfor fremholdt, at der er meget som tåler 
at de er bakterielie Produkter, dannede ved Dekompoc 
af Hudens og Slimhindernes Se- og Exkreter, 

Den Opfatning, at Anämier og i det hele »Ädanne kc 
tutionelle Sväkkelsestilstande, som angives at v£lre hy| 
blandt Beboere af fugtige Boliger, kan fremkaldea ved stj 
Opbold i Luft, som er forurenset med bakterie! le Stofve 
produkter, förekommer mig desuden at stöttes ved et e 
erfaringsmässigt erkendt Faktum. 

Det er en bekendt Sag, at Opbold i stCrre Byer ha 
uheldig Indflydelse på mange Menneskers Suodhedstila 
Således opträder ofte Elorose og andre anåmiske Tilgt 
blandt Personer, som fljtter fra Landet til Byerne. P^t 
anden Side er Opbold på Landet (tilQelds) et virksonit I 
tivt Middel mod sådanne generelle Anomalier. 

Förklaringen herpå antager man er at söge deri, at Li 
i Byeme er dårligere, mere uren end på Landet. 

Nu er der selvfOlgeligt flere Arsager, som bevirke 
Luftens Kvalitet i Byeme er mindre god end på Landet; 
det er näppe tvivlsomt, at de fremmede Gasarter, som Byli 
er forurenset med, og som er den väsentlige Arsng til 
slette Beskaflfenhed, for en stor Del er Produkter af bi 
rielle Omsätninger (specielt Forrådnelsesprocesser). Th 
danne organiske Sto£fe, som i särlig Grad e^^er sig for 
terielle Dekompositioner, findes ansamlede og ophobede i 1 
större Mängder i Byeme end på Landet (f. Ex. Exkremc 
Madvarer, Se- og Exkreter fira Menneskcr og Dyr)- 

Når derfor de ovenfor nävnte Sygdomme er hyppi^ 
större Byer end på Landet, så ligger det när at formod 
dette for en stor Del kommer deraf, at Byluften er riger 
giftige, bakterielle Stofvexelsprodukter. 

Betydningen af disse minimale Forurensninger af Li 
er imidlertid lidet kendte; dette overordentlig vigtige K« 
af Hygienen fortjente derfor uden Tvivl er mere indgå 
Studium. 



Til Slutning skal jeg redegöre for de experinientelle Ue 
sögelser, hvortil jeg har hentydet (S. 48). 



Olf IXDFLYBKWEX AF FUOtlGE fiOLIGEE PÅ HELBEEDEX. 61 



lJadersögrel3er över Salpetennängden i Overfladen af 
Vägge i fugtige og ikke fngUge Rum. 

Den Metode, eoci jeg har anvendt ved de nedenfar be- 
#krenie Analyser, er tagen fra C. Fresestus: AnleitUDg zur 
^QaBtitativen chem. Aoalyse, 6te Aufl,, Bd 11^ S. 157. 

Den beror derpå, at Salpetersyren i fri Tiktand bar den 
Egeuskab at oxydere og derved afifarve Indigo. 

De Resultat er, fiom Metoden leverer, er ifölge F. kun 
brogelige, når Analyöerne ndföres under beatemte Kavteler, 
og kan ikke ventea at vare fuldkomtneo nöjagtige. Men da 
Målet for disae TJDderaögelser ikke eå meget er at fiode de 
absolntie Mängder Salpetereyre, aoin ved eainmenligneode Be- 
jfifriimelser at ekaffe Holdepunkter for BedOmmeleen af det 
foreliggende Spörggmål, aÄ vil en Metode, som den ber benyt- 
tcde, vare fuldt tilsträkkelig nöjagtig og brugbar. 

Fremgangsmåden er i Kort hed fölgende: 

Man Eikaffer eig en vandig Oplöaniog af aalpetersur Kali^ 
der tndeholder 1 Mgra Salpetersyre pr. Cm', Dernået tilbere- 
tier man en Oplöaning af Indigokarmin i Vand, der oinirent 
W hmire en sådan Koncentrationi at 6 å 8 Cui^ deraf affarves 
»f 1 Mgm Salpetersyre* Denne Indigooplösning fyldea i en 
Barette. 

Endelig bestemmer man nöjagtigt, hvor meget af denne 
Indigooplu aning der aifarvea af 1 Mgm Salpeterayre og udreg- 
Ber deraf j hvor meget Salpetersyre der a vare r til 1 Cm* Indigo- 
oplösning. 

Med det eåledes fnndne Eeaultat aom Udgangspunkt kan 
man senere ved at gå freni på aamme Made göre Bestemmelser 
«f Salpetergekalten af andre Oplusninger. 

Med Hensyn til Indsamlingefi af Materialet har jeg gået 
frern p4 fölgende Made: 

I det hele har jeg taget Materiale fra 8 forskellige Hoae. 
Af diaae var I en Boodegård (G), de övrige 7 Kriatianiagårde^ 
beliggende apredt på forskellige Steder i By en dela i de lavere, 
ceatrale Dele, dels mere höjt, i Udkanieme. Jord bunden, på 
aTilkc disse Garde var bygget, var d erfor i forskellig Grad 



€» 



NORD. MED. ARK., 1900, N:r 10. — H. R. WAA6E. 



fugtig; mest fugtigt var det i Eälderen under det med C 
tegnede Hus. Samtlige Garde var fra 10 til över 50 År gf 
På alle Steder, hvor jeg har samlet Materiale, har jeg u< 
de Bum, som var mest lyse, rene og luftige, og undgåe 
danse Rum, som benyttedes til Opbevaring af Madvarer 

Ved Indsamlingen af Materialet har jeg gået fr em elt 
jeg med en Kniv har afskrabet det yderste Lag af Murki 
pä Väggenes Indside. Det derved erholdte Grus har jeg 
veriaeret sA fint som muligt og derefter underaögt pi fölg 
Made: 

Först har jeg afvejet en vis Portion deraf f. Ex. 1 
anbragt dette i en Eolbe og tilsat först 25 Cm^ fortyndi 
derpå 50 Cm* ren, koncentreret Svovlsyre. Endelig ha 
fra Buretten ladet Indigooplösning flyde til denne Blan 
indtil den ikke längere affarvedes. 

Hvis der på denne Made forbrugtes omtrent 20 Cm' 
digooplösning, så har jeg for hver af de övrige Analys 
saranie Pröve afvejet 1 Gm pulveriseret Murkalk. Hvi« 
deriraod medgik adskilligt mere eller mindre end 20 Cm- 
digoopl, så har jeg afvejet en så stor Mångde, som uilkräi 
til omlrent 20 Cm* Indigoopl. og brugt denne VägtaraÄ 
til de eenere Analyser. Dette på Grund af, a t Metoden i 
Fresenius gir nöjagtigere Resultater, når Keagenserne an ve 
i dette Forhold. 

Undersögelseme omf ätter: 

I. Sammenligning mellem Salpetermäogden i de ov( 
diske og dybere Dele af Väggene. 

n, Sammenligning mellem Salpetermängden i den ned 
og överste Del af Vaggene i samme Sum. 

IIL Sammenligning mellem Salpetermangden i Väg 
i Kaldere og Loft. 

Af hver af de afskrabede Murkalkpröfver har jeg gj< 
eller flcre Analyser. For Eortheds Skyld har jeg nedc 
blöt opfört Middeltalet af de fundne Salpetereyremängdei 
hver Pröve. 



Sammenligning mellem Salpetermångden i de overi]a<] 
og dybere Dele af Väggene. 

Materialet til disse Analyser er taget fra et Kälderrt 
den Gård, som nedenfor er betegnet med F, 




OM INDfLlUZh^m XJ FUaXJQE BOLlGEa PÅ HELBREPEN* 63 

Fdrst afskrnbedeB et uogle Mm. tykt Lag Murkalk, aom 
beojrttedee tU den fOrgte Eäkke Analy^erf og derpÄ afekrabedee 
af deo derunder Tårende Murkalk et Lag af omtrent samme 
Tjkkelse, hvUket benyttedea til den oä^te Analyseräkke, 

I Murkalk fra (herfladen fandtes 7,34 Mgm HNO3 på 
brert Gm Murkalk. 

/ Murkalk fra Dtfhden fandtea 2j&8 Mgm HNO^ pi hvert 
Gm Mnrkalk, 

Man ser altsÄ, at der i de OTerfladieke Dele af Yåggen 
mdekoldteå 3 Gaoge gä, meget Salpeterayre som i de dybere 
li^, hTilket tyder på, at Salpetersyren ikke har t Aret tilstede 
b% Begyndeisen, men er dannet ef ter handen. 



* 



Sammenliguing mellem Sal pe tarm ängden i deti nederste og 
wTerate Del af Väggene i samme Hus. 

Materialet er taget fra 2 Kiiatianiagårde (Ä og C). 

Kälderen 
tujt oppe fandtes 1,9 6 Mgm HNO3 på hvert Gm Murkalk 
bn nede > 2,4b > > i f > j 

Löftet 
äujt oppe > 0,1 o > A 1 » > » 

lin oede * 0,111 s 1 



i w 1 



C. 

Kälderen 
h&jt oppe fandtea 1,5 8 Mgm HNO3 på hvert Gm Murkalk 
tårt nede i5,4 0» > >>» » 

Löftet 
^ojt oppe > 0j3] > » » t » > 

la?t nede > 0,ao * ? v 1 1 > 

Man ser heraf, at der på Löftet ikke var nogen väsentlig 
Forskel mellem Salpetermängden i de laveete og höjeete Dele 
af Väggene, medens der i Kälderrummene i begge Garde, epe- 
tielt den ene — C — ^ hvor som för hem arket Jordbunden 
udmlrkede sig ved en be ty del ig Fugtighed^ indeholdtes meget 



I 



64 NORD. MED, ABKm 1900, N:r 10. — H. R, WAAGE. 

mera Selp eters yre i de laveste Dele af Väggen end i d 
ete Dele- 



SammenligniDg mellem Salpetermäagden i Väggene 
derrum og Loftertim. 

Gärden G er en B onde gård, de övrige K ris t i an i agå 



På Loftei fandtes 0, 12 Mgrn HNO3 pi hvert Gm 51 
I Käldertm j 2,4S ^ 



> » ¥ > 



B- 

På Löftet fandtes 0,ii Mgni HNO3 på hvert Gra M 
I Kälderen > 9,4 5 ^ * * » ^ 



Pd Loftei fandtes 0,3 o Mgrn HNO^ på hvert Gm U 
/ Käld^en > 5,4 o * 



> ? * > 



D. 

Pä Löftet fandtea 0,0 6 Mgm HNO3 på hvert Gm ]V 
I Kälderen » l,a5 j * ii? 



På Loftei fandtes 0,u Mgrn HNO3 på hvert Gra A! 
J Kälderen * ä,s6 i > > 1 > 



Pd Löftet fandtes 0,07 Mgrn HKO3 på hvert Gm 1; 
/ Kälderen » 8,30 ^ » > > » 



På Löftet fandtee 0,ii Mgm HNO3 på hvert Gm Ä! 
I Kälderen » Oj6& 3> » 



} » » 



I oif indflthilszk åf ruonGK bolioxe ?A eelbrkpi??. 65 

Sdrnmenstiller man de aamlede Mid deltal af de 7 föran 
I opförte Råkker, Tieer det sig, at Salpeterayremångden i Lofts- 
I Tiggene forholder sig tU Salpetereyremftngdeti i Kälderv^- 
geae som 

OjlSS til 4^36. 

I Til Slutniag vil jeg ikke undlade at oplyee om, at jeg 
Ted den her anvendte Metode ikke har konnet påvise Salpeter- 
;TTe i frtak Murkalk. 



fitackbolm l90g. Kiaatl. Bo^tnd^nlftti 



NORDISKT MEDICINSKT ARKIV, irg. 1900, N;r 11. 



lordisk medicinsk Uteratnr från 1899. 



?i'arDiaL Anatomi, fysialogi och Ulolog^isk kemi: £. MCllbr: 
N*åjnTi ord um aaiitomieii bäsogi vct<;Dsk&p och l^roituDt. — C, C. Hakbkk^ 
Otn UdTikliDg af GrQDdiubaUDS i BrndcvEvj^grnppfQ, — K A KL Albrrt 
HASSEEiaAi^CH : Om Hon^efoAtrcaej rcRpiratorivkc StofRkifle. 

I. MtJLLER ■ Aå^ra orå om anatomien såsom reteiiakap och lärofiDine. 

Hfpea 1899, II, b. 4m. 

Förf> ofeatliggÖr hår den forelaaning om. deu anatomiska veten* 
^bpeos upp^ft och innehåll, hr armed han d. 8 sept. 1899 tilllrådde 
prafeflsuren i anatomi vid Karolinslca inatitatet. 

Älb. Lindström. 

C C. Hä^SEK: Om Udrlkltn^ af (irruufl«iibgtAU£ 1 Blnderävs^ruppeti. 

BiQii]|ijk S«1«k&bä Forh&iidliiigtr ^o 9D. HoAp.-TJ4ei]dc, R. 4, Bd 7, S. 117^ 

Förf. givGT fora t en Oversigt över Bindevavsgrnppens Histologi og 
firmdrsger säriigt den gamle Strid om de lim^vende BindeTavsfibriUerB 
iatra- dier eitracellnläre G ene se, F rem rågen de Forskere ere trådte i 
Sbaaken sårel for den ene som for den anden af diase Äuskuelser. 
I Fölge Förf, kan der na ikke vare Tvivl om, nt bägge Former for 
Idvikling af Bindevavsfibriller kunne lindes. Han har blandt andet 
*tuderet Forholdene i de b I öde Partier af den sfi. kal d te diaciis inter- 
Tertebralis; i disse kan man på et givet Tidspunkt tinde bäde ecto- og 
^ndoplasma i Färd med at dan ne Binde?ävstibriller; forholdsvis hurtigt 
Ofertoger dog det perifere Lag Dauneben af diaae. 1 den hyaliae 
Bnisk har ForC kunnet pävise en Udvikliog af Fibriller dels i Celler, 
(^els ganske nafbängigt af disse, ofte netop i sarligt store ce lie fri Sträk' 
Mger af >hyaliu» G rund substans. Ved den endochondrale Forbening' 
»laitGea Ben substans ens Kollogen på Overfladeu dels af »Bruskceller», 
dela af Osteoblaater i Form af sad vanligt ret korte, stive eller let 
böjede tilspidsede Fibrilicr. 

H, Jacohcsns. 

Nord. m€d. arkiv. Arg. t900. 1 



2 



SORD, MÄD, ARK,, 1900, X:r lU LrTERATUa, 



XABIi ALBERT HASSELBAXCII: Om HI^Bsefoåtreue» res^pirtttoHske \ 

skifte* Bisaertation- Kobenfai^TD 1^9S. bo S\ått, 

I [ndledrnngeii frcitiliäver Forr^ at det er umuligt ad spektj 
Vej at nå til uogen uimgribelig Anskuelse om Störrelseii af det f 
Stofskiftc* Derefter geunemgås kritisk de foreliggeude Undersög 
OTer H CD ie äggets reapinitoriskc Stofekifte, hvorefter folgi^r en Re^ 
relse for Hönsefostrets Yhxt og Forholdet mellera VSgten Jtf deit 
Hinderne i de forskeilige Stadier af Udrugningen. Efter en udf 
Omtaie af PorsögsTaetoden folge de enkelte Foraög, hvis Hovedre*: 
er föigende: 

Honsefo&tretfl respiratoriake Stofskifte er forholdsvis af summe 
rdse 90 m den voxne Hönea. Störste Delen af den ved dette Stofs 
udviklede Energ^i anvendes »audiynligvii til Anlag og Viixt af Ft 
med dets Organ er. 

Förf. har end videre fundet^ at Hönsefostret nnder Eu^i 
prodncerer foruden Kalsyre, andre, rimeligris kvälstofhoJdige, Lufti 
samt a t VirkTiingeu på HÖnsefoafrets reapiratoriake Stofskifte af en 
Luft i nogie TilfHlde kan fise sig som en Formindakelse eller en 
ogelse af dette, s&JedeJ» at en Formindskclse af Knlsyreudskilni 
kan ledsages af en Forögelse af Iltopliigningen o g modiat; i c 
Tilfiilde Jrndes kun en ubetydelig Indvirkniug i Betning af sam 
ForÖgelse af Kuleyreudskilning og I hoptagning. Såvel O p tagning 
Uda kil ning af kmlitoflioldige Luftarter kan tinde Sted i en långt s 
Udsträkning, end Regien er i atmofifärisk LufL 



PAlOi.OGlSK aKaTOMI, ALtMAN PATOtOGI OCH B^KTERIOLOOI. 



Fatola pE^ Anatomi ^ allmSn i^atoJo^i aeh bnkteriologf: 

C, F. LasseX: Oveftjgt ottr Udrikliu^ceti af Lår«ti om Skroruloie ow Tober^ 
kiiloiir. — CMÉkU BoftCK: Multipdt benignt Hndaarkoid. — RoLP Hertz; 
Mnittple ÄbdomiDAJdermoider — Ali Kbooil-s: Om appendicitemii bak- 
teriologi, — Ali Keogicfi: En UdtaUhe i Spörgim&lct om krön it k pro- 
atatitis Qg BnJEteriDri Mmit i äpörgaisJS.1et um bact. co]i't Äntagoniiime mckd 
de örrigc Urinbnkterier. — Ta. RovsiSG: Af^lDttende HcrtjärkniDger til 
Dr. KfiOGlus. — C. E. BLOCfi: Svar til Dr. Keogius. -■ Thobvald 
HacseiI: Om Tt^Uaolvsmet. — TäOEVALD MaBsk^'; AalitetaDDljiinet* 
TijJciing pl de måe. BlodlcKemcr. — J. F&. FiSCttKE: Uadertogeln med 
K^Dtgeostråler^ — NiEUS H. FtiiBBN: Meddelelirr fn FiNSiLNfl m«di«iiLik« 
LjiIiiätitDt 11. 

C F. LAKSEN: Overslgt orer L^dTlkllDgen af L&reti em $kr0falo»6 a^ 
tnberkQlose. Norsk Maeai!. for LEgend. 1899, S. 1129—1149 ag S. 1278 

Förf, girer en detiiljer«t historisk Översikt över Tuberkuloie- o^ 
^ofnloReläreiiB LMviklin;?: til Ttiberkelbacillena Optlngelge, 

P. F. H. 

C£SåH BOECK: Maltlpelt beni^itt Hudsarkold. Nonk Mkgtz. f. lAgtTid. 
1899, S. 1321—1334. Med 4 PlaD(;ber. 

Forf. gifer en af 4 Planuher ledsaget kliiiUk og putolo^sk*anato- 
miflk Beikrivelse af en bicltil ukendt Sygdoiu, der for övrigt har nogen 
Ligbed mcd^ den af HuTCllINSON beakta vne raaladie de mortiiner. Pat. 
^ar £a 34 Ar gL Politikonstabel ; på Huden i Anaigtet, pars capillata 
tiipitifi, p& Halaen, til Dels på Byggen» na tes, orer og under Armenes 
Sträkkeside eeg og föles en Del Knnder af noget foråkellig StÖrreke 
og Udaeeade, Knuderne har en röd eller blålig*röd Farve. 

Mikroakopisk sea Kmderne at bave en Bygning der ininder om 
Sarkomet (»ngelig ProIiferatioD af de epiteloide Bindevavaceller, särlig 
i de perivaskuläre Lyrafernm*, »Karapeceller af den sarkoniatöse Tjpe>)* 

Forf. antyder a t Sygdommen inåske har Soramenbäng med Paevdo- 
krlämi. 

P. F. H. 

KOL? HERTZ: MnJtlple Abdominalderiuolder. Hogp. Tideade, R. 4, Bd 7, 

S. 1215, 

Af de to Tilfalde, Forf. refererer, drejede det sig i det förste om 
EU Padent, der lite Februar 1890 indkom på K o tD mun e hospitalets 
Afd. I, I Oktober det föregående Ar havde kun fäet en venstresidig 
pleutitis; s«imtidigt begyndte Underlivet at blive stort, ^^/t gjordes 
Lapirotomi (TSCHKRNIKG); man kom ind pä en Säk^ der var fast* 
^tet såvel tU peritonseum parietaje som til Tarmene; den rumperede, 
^ff der udtömtea en stor Mängde gul lig Vädake. Fasthäftet til Tarmen 
faodtefl end videre en Mängde större og mindre Knnder af gulhvid 
Parve og Tast Konaiatena; de störste som store Nöd der, Hun udskrevea 



4 NORD. MED. ARK., 1900, VlT 11. LITERATUR. 

helhredet. — I Juni 1899 indlagdes hun på Dr. Kaarsbergs Rlini 
Der fandtes et stort Yentralhernie, cg under den tynde Hud, som dä 
kede dette, fandtes en dueägstor Svulst; bag uterus foltes en strud 
ägstor tumör. Ved Laparotomi V? 99 fjärnedes Svulsten i Bäkkenc 
Den indeholdt en overkäbelignende Knogle med talrige Tänder, aar 
en Del blonde Hår; sammen med grödet Fedt faodtefi disse aids 
også i den lille tumör. Helbredelse. 

Den anden Patient var en 26-årig Kvinde, aom ^/5 98 indlagd 
efter i nogle Dage at have lidt af peritonitiake Tilfålde- I venst 
mesogastrium föltes en glat forskydelig tumör. ^V^ Laparotomi mi 
Fjärnelse af en gåseägstor Dermoidcyste, der äad på en Tyndtarr 
slynge. Helbredelse. 

Förf. gör opmärksom på, at multiple Dermoidcyster ere m^j. 
själdne; kun nogle få Tilfälde findes refererecle i Lileratureu. D 
samme er Tilfaldet med Dermoider i Abdominalbulheden. 

H^ Jacöbmuå*, 



ALI KBOGIUS: Om Appendicitenias bakteriolofl. Flotta liknr«AaIUkap 
handl , bd 41, s. 1198. 

I bakteriologiskt hänseende har förf. undersökt 28 fall af appe 
dicit, af dessa 11 diffusa peritoniter af appendikulärt urspnio^, : 
intraperitoneala abscesser som följd af en periforativ appendicit^ ett f] 
af empyem och ett fall af hydrops appeudicis. Blott i de 2 s 
nämnda fallen var sekretet sterilt. Bland bakterier är det tre form< 
som man vid mikroskopisk undersökning med Öfvervagande frekve 
träffar i appendikulärt var: 1) En bacill med afruudade ftndar, se 
affårgas enligt GRAM (23 fall af 28); 2) ovala eller lancettformi 
diplokocker, lagrade i korta men stundom äfveii något längre kedjor 
färgas enligt GRAM — (i 25 fall); 3) smala, lätt böjda baciller up 
träda någon gång som vågiga trådar — förgås enligt GräM — (i : 
fall). I enstaka fall har utom dessa funnits st reptok ocker, en sp< 
bärande tetanusliknande bacill eller en mjältbrandliknunde haeiU o. a, 
I de flesta fall har funnits samtidigt 3 å 4 eller fttmiustone 2 oli 
arter. 

Kulturerna gifva följande resultat: 3 gånger renodlingar, 1 gäi 
af streptococcus pyogenes, 1 gång diplococcus pneumoniee ocb 1 gåi 
diplococcus intestinalis (Tavel o. Lanz). I G fall anträffas endi 
bacterium coli, i hvilka dock vid mikroskopisk underaökning afv 
andra mikroorganismer anträffats. I återstående 17 f:ill fans utom ba^ 
coli följande mikroorganismer: pnevmokocker 13 g&nger, diplococc 
intestinalis 2 gånger, en diplococcus liqvefacieua 1 gång^ proteus vi 
garis 1 gång och bacillus pyocyaneus 2 gånger. 

Alla bakterier utom diplococcus intestinalis oeh diplococcus Itqi 
faciens voro patogena for djur. Vid injektioner i peritonealkavitet 
hos kaniner af kulturer af bact. coli har konstaterats af förf. vid auto 
sien en verklig akut appendicit, karakteriserad af svullnad och injektii 
af appendix, som var täckt af eckymoser och inneelöt 1 sig en muk 
sangvinolent vätska. Hvad beträffar de anaéroba bakterierna, hvUk 



Patologisk aKatoht, allmäk patologi och bakteri ologi. d 

iortkomat af Veillon och ZUBEB konBtaternts, framh^lller förf., att haDi 
iiiidcr9oknu>gar i detta hänseende åunu ej äro slutförda. 

IIj, von Bonpdorjf. 

ilT KKOGIUS: En UdtaleUe 1 8p4lrir^inålet om kronisk pro^tatltis o^ 
fiaktf^riitrf Aamt 1 SpörgsmåJet om baet* eoIFs AtitagODij^ia^j mod 
de ÖTTire rrlnhÄkterier, Hogjj.-Tiacnde, R. 4, Bd 7, s. 1062. 

Et polemisk IndUg i Striden med Prof. Th- Rovsi^q, 

TE ROVSLXG: Afälmttende Bemärknin^er til Dr. Kra^Jna. Ho«p- 
Tideade, R. 4, Bd 7, S. 1072. 

ligeleden et polemisk In dl äg. 

C. H. BLOCK I STftr ttl Vr. Krogln». Hcup.-Tideade, R. 4, Bd 7, S. 1075. 

Et Indlä^ i den somme Strid. 

Tobitmn* 

THOR VALD MADSEN: Om Tetanolyain^t. S^rtryk af Orenfgt orer det kgL 
åu»ke VidejukttbcrneB SeJsltabs Forliniidl inger 189S. 

Det er lykkedes EbrlICH at påvise, at TeiaDusgiften beatår uf to 
foreke IJige GiftstofTer, Tetanoapasraiuet, som fre m b ringer de bekendte 
Poruiftningstiirålde og Tetatiolysinet, som har en oploaendc Virkning 
pi de röde Blodlegemer. Hvert af disse Giftstofifer har ait Antitoxin. 

Ved en Studie över Difterigifteos KotJstitutioD, som navnlig Ehr- 
Uca og MaDSEJI ha ve företaget, har det vist wi^^ hvor beBväriige og 
kostbare Forsögene bli ve, når man er nödt til at anvende levende 
Organiamer aom eneste Objekter^ og det var derfor en stor Pordel, at 
Forsögene över Tetanolysineta Konstitution kunde anatilles som Keagcns- 
glaeforaÖg. 

Når Tetanolysinet nemlig påvirker de röde BlodlegemefT oplöae» 
(le, og Hiimoglobinet udbredea i den oragivende Väske, som furve» star- 
kare og stårkerfij jo flere Blodlegemerne der oplöses. Man er derfor i 
IJtand til ved simple kolorimetriske Metoder at andersöge Tetanolysi- 
nets Virkning på Erytrocyterne samt dets Forhold överfor Antitoxin, 
Det fieer sig nu, at sclv så sirapeH et Porsö^sobjekt som en Opsiem- 
BJng af röde Blodlegemer i fysiologisk KogsulCoplÖiming frembyder 
Qanet VompHcerede Forhold, idet hvert enkelt rödt Blodlegeine bar en 
for det ejendoromeljge Fölsombed överfor Tetanolysinet; man kan her- 
red först forsti, bror indviklede Foriioldene blivcj når man som Foc- 
sögBobjekt anvender den dyriske OrganistnR 

Eesultaterne af de foreliggende Underfiogclser ere i Korihed fot- 
gendet 

Tetanolysinet vindes af de röde Blodlegemer, som det derpS op- 
löae r efter en vis Latenstid, der afhänger af Glftm&ugden o g Tern pe ra- 
luren. Det neutraliseree af et specifikt Antitoxin o^ vi&er et kompli 
ceret Neutralisationsbillede, sora viser stor Overensstemmelse med Dif- 
teritoiinete. Anvender man f rak tion eret Mätning af Tetanolysin med 



b NORD. MED. ARK., 1900, Nlf 11. — LITEEATUR. 

dets Antitoxin, finder man, at man i den Halvdel af Giften ^ som^ 
först, kan adskilJe 3 Grupper: Proto-, Deuterfl- og Tntotoiin, 

Prototoxinet har de stärkeste hämolytiskti Egenskaber; sko 
kun udgör ^ af Giften, besidder det Halvdckn af dens blodopl 
Virkning. Det sväkkea meget let cg omdanues til Toxoid, b 
det mister sin Giftigbed, men bevarer sin Avne til at binde A ut 

Deuterotoxinet er mindre giftigt, men mere resistent mc 
virkning. 

Tritotoxinet er endnu långt mindre giftigt^ ligesom det er k 
tiyt forskelligt fra de to fprstnävnte, idet del i Modsätning ti 
kun Yirker hämolytisk ved Temperatur under 10\ og Granden 
er, at det i ringere Grad bindes til de röde Blo<llc^eracr, men t 
at dets toxofore Gruppe er svage re cnd Proto- og Dttiiterotoxine 

Den Halvdel af Tetanoljsinet, som sidst bindes, er meg 
giftig og synes kvalitativ forskellig fra den ^j ti den Halvdel, id 
kun kan påvirke de mest folsomme röde Blodlegemer Denne 
Tetanoljsinet betegnes på lignende Made som den tibvarf^nde £ 
af den friske Difterigift, der viser analoga FarUold, som Toxou. 

Ligesom i Difterigiften må man i Tetanolyainet skelne mel] 
forskellige Grupper, en Haptofor, der binder Antitoiinet og en T< 
der besidder den blodoplösende Avne. 



THORVALD MADSEN: Åntitetanolyslnets Tirkning |>i de rÖde 
legemer. S. St. 

Tidligere Forsög have gjort det sandsyn H^, at Tetanospn 
strax efter at vare indfort i Organismen bindes af Nerveeellenie, 
det er muligt ved Antitoxin at udjage Giften af Cellenie unde 
givne Forhold. Noget lignende g&lder vistnok også for Difter 
Disse Antagelser er man kommen til ved Forsög \>!\ liöjtståendo 
nismer, men det sidste Bevis, at påvirke en levemJe ieokrtit 
celle, har man ikke kunnet före. Förf. har uu onvendt Tetzino 
og dets Virkning på et så ukompliceret Objekt som de levend 
Blodlegemer, opslemmede i fysiologisk Kogsaltoplösnin^f til at i 
denne Påvirkning af Gift og Modgift under så simple Forhol 
muligt. Har man nu sådan ne tetanolysinforgiftede röde Blodle 
kan man ved Tilsätning af Antitoxin inden 15 Minutter, d. e. 
Oplösningen af Blodlegemerne er begyndt, fuldståudigt hiudre de 
ske Virkning, skönt Kontrolforsögene vise, at bety{lenge Mängdi 
er bunden til Blodlegemerne. Men ikke not hermerL Sel v oi 
lösningen er begyndt og fr^mskreden, kan man ved Autltoxinet 
dens videre Fremgang. Jo långere Giften har virket på Blodlegt 
jo mere Antitoxin må man tilsätte for at hindre Oplösningen, n 
länge et tetanolysinforgiftet Blodlegeme enduu er i Live, d. t 
oplöst, kan man >helbrede> det ved Antitoxin. 



PATOLOGISK AliATOMI, ALLMAN PATOLOGI OCH BAKTBUOLOGI. 7 

J. PR. F1SCH£R: UBéen«irelM med RdntgeDstråler. Ugetkr. f. Uger, 
R. 5, Bd 7, S. 1179 og 1207. 

Förf. ^yer en Oversigt över, bvad der nu kan nås ved Hjälp af 
EöntgenBtrUer og fremhaver särligt Undersögelsens Teknik og de ingen- 
iande altid tilstrakkeligt påagtede Kiider til Fejlslatning. Närmere 
feniMBigås Fremmediegemer, Frakturer og Ledlideker, sårligt de tnber- 
tnlöse. En Råkke opljsende Exempler meddelea, og Afhandlingen 
ledsages af fem Plancher. 

H, Jacobcms. 

NfKLS R. FINSEN: XeMelelser fra Fluseiis medleinske Lysinstitit 

IL. KöbenlMTn 1899. GyMendabke Boghaadeh Forlag. 115 Sider. 

Häftet indeholder en större Afhandling af Dr. S. BanO: Om 
Lysets Virkninger på Mikrober. I. Variationer i ModitandsftTnen hos 
B. prodigiosus efter Koltarens Ålder og Temperatur. Förf. omtaler 
först de grundlaggende Forsög af Dawnes og Blunt og underkaster 
derefter de talrige senere foretagne Undersögelser en indgående Kritik; 
uiTiilig fremhåves, at de forskellige Jagttagere ikke have taget fomö- 
dent Hensjn tO Glassets Ävne til at absorbere og reflektere Ljset. 
At disse Momenter må have Betydning er jo dels umiddelbart indly- 
seode, dels påviser Förf. det direkte ved forskellige Forsög. For at 
andgå disse Fejlkilder har Förf. konstrueret et sårligt Apparat, der 
frenJtyder foigende Fordele: De optiske Forhold ere simple, Lysstyr- 
keo kan yarieres med Köjagtighed, Nåringssubstratets Lysabsorption 
indskrånkes så vidt moligt; der tages Hensyn til Temperaturforholdene. 

Förf. gör derefter omhyggeligt Bede for de med nävnte Apparat 
anstillede Forsög. I Resoltateme kan fremhäves, at der i samme Kaltnr 
s^es at findes et lille Antal Bakterier, som ere mere modstandsdyg- 
égt mod Belysning end Hovedmassen; at Prodigiosus* Modstandsåvne 
foxer med Kulturens Ålder, at nävnte Bacil dräbes hurtigere af Lyset 
^ed 45" end ved 30". 

De tre mindre Afhandlinger, som afslutte Häftet (Aktinoskopet, 
St Fotometer, Om Buelysets Variation med Ström og Spänding, af 
Kåid. Mag. A. Larssn), omhandle rent fysikalske Undersögelser. 

H, JacohoBua. 



NORD. MED. ARK., 19O0, Xtt II, ^ LITERATUR. 



IllYftrteS medicin: II. HaKsTB^n: Et Tilfålde af hejiiredet 
lepsi. — Fbedbrik Grön: Comfl red OÄncec ventHutilr. — Axel Hb 
Dilatatio Tentriciili acata. — Otto BoECHCiEEViifK t tljiäersogeliei 
den taberknlöse peritonitia' Profit o se. — G. DjÖBL'!': Reiultttern 
Ftisigbehandlingen med Frilaftfikar i Mcrloae LägeboUg fm Noveiabtir 1 
til November 1899. — H. ^J. Vétlisbn: lin Del TilfBlde *f cm 
dinrna med Bemärkninger om Äreaj^^forfaolde og BehncdLing. ~ S. LaäC 
Om Areladning ved Urami. — C. Michklet: Äreiadaing ved Urånjj 
P. G. Gadb: St njt Instrument til kv*ittitativ Urlöttofb^Jteiuiiit: 
Praxis (Ureameter). — Nicolai Schiödte: Underaögelier avir Siotil 
▼ed morb. Basedowii. — M. Laurjtkbit: Pra et Stodieopbold him 1 
£. Lbtden. 



H. HANSTEEN: Et TilflUde af helbredet EpHepst. fid^kr. fdr den m 
Lagefor. 1899, S. 771—772. 

En 33-årig Kvinde havde siden 15 Åre Aldcren lidt af Epili 
I Sygdommens förste År bra gles uden marlbar Virkning lidt br 
kalium, men senere var ingen Bahnndling anvendt. Ved närraere Un 
sögelse fandt H. et hengroet Ar, der viste sig at at^mnie fra et pj 
ritium, hun i 15 Åre Alderen led af; | Ar seiutre var de fo 
Krampeanfald optrådte. Ärret blev af H. eicideret i 1895 og 
fik i de folgende 2 — 3 Måneder brDmkalinm og Zinkoxyd t höje De 
I de senere forlöbne 4 År har Vnu väret fuJdståndig fri for epilept 
Anfald, et Resultat, som — viainok med rette — dlikrivcs Op 
tionen. 

FREDERIK GRÖN: Coma Ted cancer Tentricnlh Nonk Mnfu. for Lie 
1899, S. 1168-1172. 

Förf. beskriver et Tilfalde fra Kig&bosp. Nerv^eiifdeling. En 
År gl. Kone indlagdes under Diagnosen hyaterin? Hun var vtd ] 
komsten soporös og blev meget snart futdständig komatoa; döde Da 
efter. Sektionen viste en cancer veiitrieiili og forövrigt ingen ] 
andringer i Organeme, undtagen noi^le små Ekkjmoser i Hjeroeii. 

Förf. opfatter Tilfaldet som et typisk Eitetnpel på cotn» e&E 
sura, omtaler i Tilslutning herttl Senatohs coma dyserasicuni og 
övrigt Literaturen om dette Emne. 



AXEL HEINE: Dilatatio Tentriculi aenta. H^pp.- Tiden de, R, 4, S 
S. 1107. 

Förf. meddeler en Sygehiatorie ora en 34-årig Grosierer, der t 
et rigeligt Måltid, Östers, 3 — 4 Flasker Cbampa^rue + Whisky, 
starke Ventrikeltilfalde : Opkastninger, Diur re, Bleghed, Sved, Mal 
samt Ombed i överste Halvdel af Underlivet, bvor der hörtes P 
skelyd. — I Löbet af 12 Dage helbrededes han ved Vcntrikelnds 
ninger og Tördiat. I Tilslutning til Sygehistorien omtaler, hvad 



INVÄRTES MEDICIN. \f 

angående den aknte Mavedilatation er kommet til Forf:s Kundskab. 
Der refererea bl. a. et Tilffdde, der endte dödeligt, og som formenea 
at haTe »aärlig Intereaae på Grund af den tviylaomme Diagnose». — 
LidelseD skal ikke vare själden hos Bom, og prädiaponerende Momenter 
spille en stor Bolie, således hos en 26-årig mandlig Scarlatina-rekon- 
Taleieent, stark Spiser, som kollaberede under Symptomer på en akut 
Ventrikeldilatation. Foruden Overfyldning nävnes som Årsager: Trau- 
mer, Kontraktorer og Forsnävringer i Pjlorusegnen og i Egnen af 
daodeoom samt Affektioner af det centrale Nenresystem. Symptomeme: 
roldsomme Bräkninger, Smärter, Opdrivning af Underlivet, Svimmel- 
bed, Törst, sparsom Urinsekretion, lille Puls, Pladsken i Ventrikel- 
egnen angivea karakteristiske, men det indrömmes dog, at de kunne 
giTe Anledning til Forvexlinger. Behandlingen er som anfört i oven- 
sti^nde Tilfalde. Det bemårkes, at Ventrikeludskjlningerne bör gen- 
tages, og at det, om fomödent, er formålstjenligt at afholde Patienten 
fira at tage Näring til sig i de förste Dage. Émåringskljsma, Isom- 
ilag og Faradisation af Yentrikelegnen anvendes også. Operative Ind- 
greb nåvnes, men dissea Hensigt eller Formål betegnes ikke nirmere. 

Chr. Ulrich. 

OTTO B0HCH6REVINK: Undentfgelser om den tnberknlSse peritonitlg' 
ProfBOSe. TidHkr. for den nonke Ligefor. 1899, S. 689—691. 

Förf. er ved sine Undersögelser kommen til det Resultat, at de 
lUaldte idiopadske Peritoniter i Virkeligheden er af tuberkulos Natur. 
Han frakender Laparotomien den store Betydning, man har tillagt 
denne Operation ved Behandlingen af den tuberkulöse Peritonit, i det 
^ har fnndet, at Tuberkleme i de Tilfalde, der helbrededes, var i 
fremskreden Helbredelse allerede, da de opereredes, og at de Patienter, 
bfifl Tuberkler var stärkt degenerede, döde trods Laparatomi. Som 
Stötte for denne Opfatning om Laparotomiens Overflödighed anföre» 
de gunstige Resultater, Förf. har fået uden Operation. 

E. PoulsBon. 

G. DJÖBUP: Besidtaterne af Ftisisbehandlingen med Frilnftskiir I 
lerl^se LIgebolig fra November 1896 til November 1899. Hoip- 
Tideade, R. 4, Bd 7, 8. 1221. 

Behandlingsresultateme hos 12 kvindelige Patienter, der lede af 
— eller formoidedes at lide af phthisis pulmonnm — meddeles i Kort- 
is Såvidt skönnes af de ikke meget omfangsrige Sygehistorier bedre- 
des de Syge gennemgående under Opholdet, der varede fra 2 til 9 
Måneder. Til Mönster for Behandlingen er taget DaTos'er-Kuren med 
dem hyppige og rigelige Måltider og Frilufts-Liggekur. I tåget og 
bUsende Vejr holdtes Patienterne inden Döre, eftersom Hösten ellers 
ngelmiasigt tiltog. Spadsereture foretoges kun, når Vejrliget passede, 
og Patienten i övrigt kunde tåle det. Om Natten sov man for åbent 
Vinduc. 

Chr. Ulrich. 



12 



NORD. MED. ARK., 1900, N:r 11. — LITBRATUR. 



lukkes 8om Årsager til Stofskifteforögelsen^ eftersom der i de 
dende undersögte Tilfalde ikke kunde konstateres nogei Afbäu^ 
forhold mellem de nävnte Fänomener. 

Prognosen og Behandlingen af morb. Basedon ii med UdgnQg 
i de päviste Stofskifteanomalier omtales i Porhold til ele iyaloj 
Spörgsmål ganske kortfattet. 

Afhandlingens sidste Afsnit indeholdei k*\\ lUkke Tabelle 
Bestemmelser af Födens, Urinens, Fäkaliernes fCvålatof og Fedtn 
samt tilhörende Beregninger. Analjserne vistej ät KjeldäELs J 
til Kyälstofbestemmelse i Urinen var långt pålidelij^ere eod Eg] 



M. LAURITZEN: Fra et Stndieophold hos Prof* E. Lej den. 

UnifeniteUklinik i Berlin.) Hosp.-Tidende, R. 4, Ud 7, S. 1114 og 11^ 

Efter i Indledningen til Meddelelsen at buve nävnt Prof. Le 
store Interesse for den store möderne Terapi, der särligt ^t gruu 
den experimentelle Yidenskabs smakke Beault^t^^r i farmakolo 
fysiologisk og bakteriologisk Henseende, om tåler Förf. i fors 
Afsnit Charité-Klinikens väsentlige diätetiske, orgauo-mc^kimo- og I 
terapevtiske Metoder, samt giver nogle mindre teräpevtieke Opt^g 

På LetdENs Klinik föres ved Hjälp af en såkaldet >Diätbii 
daglig Kontrol med de ordinerede og konsumeredc Näntigamidl 
indföres pä Skemaer, hvor Kalorievärdien finde^ tilföjeL Sumi 
disse Kalorier bör, hvor Patienten bölder Sengen, ikke vare uni 
pr. Kilo i Dögnet. Under Hensyn til Maltidets SammÉuaiLtni; 
man her en god B^ttesnor for Mängden af tilfdrt Näringama 
Kosten ved akute Febersygdomme falder ikke aammen med den 
almindelig anvendte kvälstof-fattige og kulhydrat^rige. I Begjx 
gives exempelvis ved febr, typhoidea hyppige ^mi Doser af ^\ 
Näring (1 Liter Limonade, \ liter Mälk, \ Liter Havresuppe) 
4de til 5te Dag til Feberens Remission stiger Mängden af J]; 
Näring til 4 Liter, hvoraf de 3 ere Mälk, Resten Citronlimoni 
Vin. I Hekonvalescensstadiets 4de Dögn fordgefi liatiotiea mec 
Tvebakker, Kartoffelmos, Äblemos, Spinat, GröuUager, Fran^kb 
blödkogt Äg. Tåles Mälk ikke, gives fast itntfordelt NäringBini 
såsom skrabet Köd, blödkogt Äg, Spinat, Bis- og Karto^elmoa, 
ofte tåles godt af Tyfuspatienter. Ved Temperaturstigtiinger 
man dog strax tilbage til flydende Kost. Ved DifUri med stilrk 
besvär gennemfores kanstig Ernäring med Sonde geonem Nagel 
Svalg 3 Gange daglig. I det hele spares ikke pä Alkohol ved 
Febersygdomme. — Organoterapiens Besoltater vure ikke glin 
Blandt disse bör dog bomärkes, at en fed kvindelig Patient blev 
under Brugen af Ooforin. 2 Tilfalde af morb. Besedowil b« 
end videre under Behandling med Blod fra thyreoidektomerede I 
og senere med Blod fra Myxödempatienter. ^ Pankreaspråpi 
blandt hvilke märkes én ad modum Buchner ved Presaiiig af 
vävet fremstillet, glykolytisk virkende Saft, vare ikke aubkutant 
delige på Grund af Giftighed og virkede ikke på diabetes g 
Munden eller ved Klysma. — Terapi med Bevdgeher og Öveh 



KIRURGI OCH OFTALMIATRIK. 13 

miaiitreredes uuder Dr. P. JaooBs Ledelse. Det er her af Vigtighed 
at iDspore den Sjges Viljekraft, hvilket opnås ved at opfordre til at 
efterligoe bestemte Bevägelser under Läkning af en på den påg&ldende 
Noskelgrappe Tirkende elektrisk Ström. De såkaldte kineto-terapevtiske 
Bsde Ted Parese, Muskelatrofier og Ledsmerter anbefales meget, idet 
den i Vandet anbragte Patient med Anvendelse af forholdsns ringa 
Motkelkraft er i Stånd til at udfore Bevigelser, der tilsigte Vedlige- 
holdelse eller Forögelse af Styrken i paretiske Moskelgrupper. — 
Slatteligt omtales sttbkutane Gelatineinjehtioner (60 — 100 Kem. 1 å 2 ^ 
GelatiDe i fysiologisk Kogsaltoplösning) ?ed Anevrismer, hvor der dog 
ikke opnåedes nogen kendelig Virkning, samt ved Blödninger fra Lunge, 
Matc, Tarm og Njre, hvor Besultatet af en 10 — 20 Kcm's Indspröjt^ 
ling var ganstigt. Også subkutan Injektion af Dmesukker-Klomatriam- 
Oplösning anvendtes med Held i et enkelt Tilftlde af Ventrikelblöd- 
Bing. 

Chr. Ulrich. 



Kirurgi och oftalmiatrik; A. Stadfbldt: Et Pir TllfUde «f 
conjanctiTitis gonorrboica behandlede med ProtArgol. — åagb ä. Msis- 
Livo: Om Underaögelse af Synsfeltet med byide Objekter med imft Stih- 
Tinkler, sarligt med Henayn til denne Undertögeltet Betjdaing Ted OUn- 
kom. — V. Uchbbjcanh: MeddeleUer fra Rigaboapitaleta Klinik for Öre-, 
Näae- og Halssygdomme. — O. Borchobbvink: De dybtaiddende Ataningi- 
•triktiirer af oeaophagni og derei Bebandling. Rctrograd Dilatation. — 
Jens Schou: Deo möderne Ventrikelkirnigi. — LuDVie Kraft: Bidrag 
til Operationsteknikken ved Laparotomi for Invagination. — F. Wbstbb- 
MAKK: Om primart sarkom i tunntarmen. — U. J. Akebman: Behand- 
lingen af brandiga taimbräck (tidiperioden 1890—98). — K. G. Lbnnan- 
DBB: Ett fall af inbkntant kroM&r i lefrem (ocb i bögra Inngan?) med 
seknndär, afkapalad, rarig peritonit samt serös plerrit oeb pnermonier. — 
K. 6. Lennandeb: Rörlig lefrer ocb gallitenar; cbolecystotomi samt 
reposition oeb fixation af lefyern. — G. Magnusson: o Ekinokokker 
Qamede gennem transplevral Incision. — P. E. Oibbtsen: Skolderleddets 
Massage. — N. Babth: Fractnra oleorani ved Mnskelkontraktion. — Fbb- 
DBKiK Grön: Snbkntan Fraktnr af Langfingerens tredje Falanx. — Julius 
Nicolatsen: Om L&rbensbalsfraktnrens Bebandling med Nagling. — J. 
ROLL: Bidrag til Klnmpfodens Behandling. — K. G. Lennandeb: Om 
ntnrmning af Ijmfkörtlarna i ingren ocb längs yasa iliaca och väsa obtn- 
ratoria i en operation. — O. Bobchobeyink: Den tnberknldse Ijmfade- 
nitis og dens Bebandling. — Jens Buggb: Periostitis gnmmosa cranii. 

A. STADPELDT: Et Par TilfUde af eonjunetivitig fonorrhoica be- 
handleåe med Protargol. Hosp.-Tidende, R. 4, Bd 7, s. 1159. 

I 2 Tilfålde af Oftalmoblennorré hos en 26-årig Mand gav Ind- 
^ninger af 5 — 10 — 20 % Protargoloplösning et tilfredsstillende Ee- 
iiiltat. Pä Grund heraf tilråder Förf. Anvendelsen af Protargol ?ed 
^« friske Tilfalde af conjanct. gonorrh. adultorum, alene eller i För- 
bindelse med den sädvanlige Lapisbehandling. 

Edm, Jensen. 



14 



NORD. MED. AKK., 1900, Nll I K — UTEHATm, 



AA6E A. MEISLING: Om UiidenQjrelse af ^psfelfet med hTfdeO 
ter med små STDSTinkler, surllgt niea Uensyii til deiiii« Ui 
»(Hr^lses Betydningr Ted Olaukom* Di»iprt. Kcb4?Dhftn^ IB^II Ui 

& Stage. 132 S. 

Förf. har udfört en Räkke Synsfeltsuntlersögclser efter BJEB 
Metode dels hos normale, dels i forskellige patologiskt: Tilfiilde. 
er berved kommet til de samme Resultater som BiTEBRUMt inriixt 
Hensyu til de af denne Förf. påviste ejendoinnjeligtj Syiisfdt^le 
ved Olaakom. Et särligt Kapitel er anvendt på at imöJeerä d 
HOLTH rejste Tvivl om den nävnte Metode» prtiktiake BrtTtlnii 
Brugbarhed. 

Edm. Jtfiå 

V. UCHERMANN: Meddelelser fra RlgBliospItflletM Klinik for 
Häse- og Halsgygdomme. Norsk MitcH/. tv.r Lu^^-vld. im*, s. las 

Förf. refererer et nyt Tilfälde af lexapiratori&k fiinictionel St? 
ridskrampe» hos en 72-årig Mand; hvert 5—6 Sekiintl komnn* 
under Tab et Par kremtende Lyd. Förf. antyder, nt Tilitandeii 
synligris beror på len lokal Karlidelse (Äteromnci)^ i Ho^iecenti^ 

P. K 

O. BORCHGREVINK: De dybtsiddeBde il6i]I]i^H?.1iikiurer afcL^M^fh 
Off deres Behandling. Retrograd DUntatiou. .\^rik M«gu. f. L 
1899, S. 1178—1197. 

Förf. giver en Oversigt över Indikationer ne for nastrotOTöie 
dybtgående Ätsninger af oesophagus. Den bör ndforea tidlig 
undgå Irritation af oesophagus med Naringsinidler og for a t vt 
holde Emäringen; ved ösofageale og periöeofageab Äbacresser 
Betändelsen kan gå tilbage, når oesophagus får fuldstnndt^ ro^ o 
oesophagus er impermeabel ovenfra, id^^t den rfitrograde Blln 
märkelig ofte lykkes også da. Ledetråden ?ed den rt-trugrade 1 
tion bör indfÖres nedenfra ved en Bougie^ der ledes ind i eardi 
Operatörens Finger, der stikkes ind gennem Gastrotomiåbniijgeu 
af denne Grund bör lägges så höjt op som mnligt. 

Der beskrives en Made, hvorved mun kan måle^ om mon i 
enkelt Tilfalde kan nå cardia med Fingeren, og ligekdes en pr 
Dilatator. — Der refereres 4 Tilfalde, der alle ere fielbredcde. 



JENS SCHOU: Den modeme Yentrikelblmrgu V^Ilt. l lå^r 
Bd 6, S. 1033, 1057, 1063 og 1106. 

Förf. behandler Pyloroplastiken med Vilje noget ^tedmoder] 
vil egentlig kun lade den komme til AnTi^ndehe ved spaaiiske V} 
stenoser; i alle de andre Tilfalde, hvor den motoneke Suf^eien 
retableres, vil Förf. anvende Gastroenterostomi. Förf. ointivler d 
de forskellige Kirurgers Kontraindikationer mod Pyloroplafftiki 
lägger til Slntning stärk Vägt på, at Yentriketal^ni er en alvorJig 
traindikation, men da vi i Virkeligheden ikke bur uoget besteio 
for denne, så ser man også, at enkelte, der höve gjort Pliisttk, i 



KIRURGI OCH OPTALMIATRIK. 15 

må göre GåstroeDteroanastomose for at oph&?e Veutriklens motoriske 
londeieiu. Men også ved Gastroenterostomien kan der komme Ulem- 
per i Form af Hahks circnlus vitiosas, der, som MiKULICZ har yisty 
visentligBt beror på Atoni af Moakalatnren, men denne circnlnt viti- 
osas ril i de fleste TilfElde ikke indtråde, hvor der anlftgget en gastro- 
cfltcro-aBastoniia poeterior. Derefter omtales de forskellige Operations- 
neCsder ganske kort. 

For£ omtaler lan en passant BiBOHBBs gastroplicatio og LORBTAs 
öboliio, da han anser den förste for irrationel og den sidste for naikker 
i line Virkninger. 

Det naste store Hovedafsnit omhandler carcinoma ventricnli, som 
BB må betragtes som en kinirgisk Lidelse, idet Medicinerne stå fold- 
^iodigt magtealöse över for denne Sjgdom ; men heller ikke Kirorgeme 
Wre höstet mange Lanrbiir; det er sj&ldent, at man kan operere den 
fnfihlt, men deriraod kan man ved Gastroentero-anastomoser hftve den 
Botomke Insufficiens. Det ligger i Sägens Natur, at den tidlige Dia- 
i«m er panctum saliens for et godt Resultat, men denne er i de 
ieste Tilfålde meget sv&r at stille. Derefter angives Sjmptomeme og 
istå Betydning, Blödning, Brftkning, Smerter og tumör. Differential- 
^Bosm mellem ulcustumor og cancer kan vare svär. GSRHAfiDT 
omtaler, at 3-ång Lidelse med tumör tåler for ulcus, medens derimod 
siRgknde Saltsyre (VAN DBN WiLDBH) og rigelig M&lkesyre snarere 
Uler for cancer; dog finder man Hypoklorhjdri og Anklorhydri ved 
iodre Lidelser, f. £x. ved aroyloid og toxisk gastritis. Pepsin og 
lAtkmeni skulle vare formindskede ved cancer. Motorisk Insufficienft 
«r ofte tilstede ved cancer, navnlig når den sidder ved pylorus. £re 
BB iere af diase Symptomer tilstede og har en gennemfort 6 — 8 Uger» 
br ikke frembragt visentlig Bedring, föreslår Förf., at man skal göre 
^filiv Laparotomi med eventuel Operation for cancer. 

forL omtaler nu de foitkellige patolog.- anatomiske Forkold ved 
oaeer med Hensyn til Udbredning, Metastaser og Adhårencer og op- 
stier demåai Indikationeme for reseetio pylori. Kanoeren skal vare 
^piaset til Ventriklen. Ingen Adhårencer og ingen Metastaser til 
%ere bortliggende Steder end de ved Ventriklen Hggende Glandier. 
Dine Ferhold kunne först bedömmes, når Laparotomien er gjort. Viser 
^ tig, at Resektion er umulig, må man gå över tU Gastroentero- 
uastomose. 

Derefter omtales de forskellige Metoder at göre Pylornsresektion 
på, samt hvor meget af Ventriklen man kan ijåme; dette sidste beror 
på mdividuelle Forskelligheder. I enkelte Tilfålde har man kunnet 
^ime hele Ventriklen. — Gör man Gastroentero-anastomi, må man 
^ de lokale Forhold vålge emellem WÖLFLBRs eller V. Uaoksrs 
Metoder. 

Dödeligheden ved reseetio pylori er omtr. 25 %. For Patienter, 
åa komme över Operationen, er Levetiden 11 (Drbydorff), 16 (Ml- 
^^iiCi) og 18 Måneder (Ks^TLEIN). £fter Pylorusreaektion kan der 
^K«MDc Pyloroskontinens hvad der kan påvises ved Udspiling af Luft. 
MortaHteten ved Gastroentero-anastomi for cancer er 36 %, 



16 



KORD. MED. AKK., 1900, N:r 11. — LITERATUR. 



Den operative Behandling af ulcns ventriculi er af re] 
Datum. Förf. opstiller fölgende Indikationer for operativt I 
1) Ventrikelblödninger, der ere kompromitterende for Livet, a) 
dier b) moderate men ofte recidiverende. 2) Heftige Smerter 
dige Bräkninger, når diase sidste bero på Heten tion, 3) Perf 

I Begyndeisen ijärnede man altid ulcus ved Eesektion, me 
aenere Tid har man set, at Gastroentero-anaatomier, der gengi^ 
triklen sin motoriske Sufficiens, ere mindre indprnbende og 
Blödningerne (de moderate og ofte gentagne) til »t standse, de 
til at hele, ved at lade det i Ro. 

Ved de omtalte Blödninger vil Förf. de rf or ikke al ene 
atandse Blödningen men også samtidigt anlägge en Gastroetit 
atomose. 

Ved Perforationer må ulcns lukkes til o^ pentona;um töm 
Ventrikelindhold. Kan Perforationen ikke lukkea, er det i enk 
falde syt til Huden; i andre Tilfalde er der anlagt Ttimpoun 
«ller uden Dränage af Ventriklen. BRAUlir Lat lukket Perfo 
ved at sy Oment henover det, og endelig er Perforatiotiaå.bnin^ 
den har ligget ved den store Kurvatur, anvendt til Gastroen 
atomose. Ludvig I 

LUDVIG KRAFT: Bidrag til Operationstekniklceii red Laparot 
Invagiliatioii. Hosp.-Tidende, R. 4, Bd 7, S. 1060, 

Hvor Laparotomi ved Invagination er indiceret kan det o 
vare vanskeligt at reponere Invaginationen roanuelt, og altfoj 
Manipulationer foröger Faren for Kontaktinfektion, läderer ofte 
så meget, at Resektion må foretages. Hos 2 Böm, döde af h 
tion, kunde Förf. post mortem hverken ved clysmata eller ve^ 
puiationer, efter at Underlivet var åbnet, reponere Invagin 
hvorimod den foregik let, da Tarmen fyldtes med Vand, raedens 
livet var åbnet. På Basis af dissc Forsög foreslär Po rf. a t bni 
clysmata under Laparotomier, når Hepositionen ikke föregår idi 
— Det i Tarmen indhäldte Vand kan let udtöinraes igen ved 
rör, og de eventrerede Tarme ere ikke besvärlige at reponere. 

A rtore 

F. WESTERMARK: Om primärt sarkom i tniuitarnien. Nord. m 
1899, n:r 26. Med 4 bilder i texten. 

Se comptes-rendus. Nord. med. arkiv, 1B99, n:r 32, a. 1 

H. J. ÅKERMAN: Beliandlingen af brandiga tamiliråek (tidsp 
1890—98). Nord. med. arkiT, 1899, ii:r 80. 

Se comptes-rendus. Nord. med. arkiv, 1899, n:r 37, s, i 



K. G. LENNANDER: Ett fall af subkutant kros8Ar 1 leftfri 
hSgra lungan?) med sekundär^ afkapsladj varlg perlton 

mUs plevrit och pnevmonier* Med 1 zinkotvpi. Nord. di ed, ti; 
ii:r 35, n. 

Se comptes-rendus. Nord. med. arkiv, 1899, n:r 37, s. \ 



KntUUGI OCH OirrALMlAT&IK. 17 

£. G. L£NNAND£R: Bdrlig lefrer oeli galltteBAr; eholeejstotomi saat 
repositioii och fixation af leff em* Med 1 zinkotypi. Nord. med MkiT, 
mr 35b i- 

Se comptes-rendos. Nord. med. arkiv, 1899, n:r 37, s. 7. 

G. MAGNUSSON: 3 Ekinokokker Qlruede gennem transpleTral Inel- 
fliOB. Hoip.*Tidende, R. 4, Bd 7, S. 1187. 

Förf. meddeler 2 Tilfalde af subdiafragmatiske Leverekinokokker, 
<ier bägge havde skabbet Lungen starkt opad. De bleve bägge opere- 
rede ved Beaektion af costa i Angalär- og Axillärlinien, hvorefter Förf. 
gik igennem pleora og diaphragma i henholdsvis 2 og 3 Séancer og 
adtömte £kinokokkeme. Förf. foretrakker denne Operationametode, 
der foist er udfort af I. ISRAfiL i 1879 og senere af SÉGOND i 1888, 
Bår Ekinokokken ligger långt tilbage og ikke har skabbet Leveren 
stärkt nedad, fremfor laparotomia abdominalis, ved hvilken man da välter 
Leveren om sin Tväraxe og syr tumör til Bagsåret (KOBNIG). Injek- 
tion af Sablimat i tamor er forkastelig. 

Diagnosen kan kan sikkert fastslås ved Punktar. 

Förf. meddeler dernast et 3jde Tilfalde af Ekinokok, der sad i 
höjre Lange, og som spontant havde perforeret ind i en bronchas, men 
da den store Kavitet ikke vilde lukke sig, gjordes resectio costse og 
Åbning af Kaviteten med Termokavter å deax temps. 

Alle 3 Patienter kom sig. 

Ludvig Kraft 

P. S. GIERTSEN: Bkttlderleddets Massage. Norsk Magu. f. Ligerid. 1899, 
S. 1147—1159. 

Förf. fremhåver i Indledningen, at, hvad der först og fremst kom- 
mer an på ved Massagebehandling, er en nöjagtig Palpationsdiagnose, 
Håadgrebene kommer delvis af sig selv. Hovedregelen er: Festina 
iente. Han beskriver dernast de forskellige Håndgreb og deres Virk- 
ung og spec, hvordan Skulderleddets Kapsel kan masseres indenfra 
med Ledhovedet. Nogle Sygehistorier refereres og til Slut henledes 
Opmärksomheden på, at man ved at benytte Massage ofte kan opnå 
bedre Beaaltater end ved immobiliserende Bandager. 

F. F. 

K. BARTH: Fractnra oleerani ved Mnskelkontraktion. Tidtskr. for den 
Bonke Ligefor. 1899, S. 639-40. 

Förf. refererer et Tilfalde, hvor en 39 Ar gl. Mand fik en fract. 
oleerani, idet han under Badning »stapte» i Sjöen med Armene över 
Hovedet. Enhver ydre Yold for övrigt kunde udelukkes. 

F. F. 

niEDRRlK GRÖN: Snbkutan Fraktar af Langflngerens tredje Falanx. 
TidMkr. for den norske Lagefor. 1899, S. 89&-96. 

Kort Beskrivelse af et Brud som i Överskriften nävnt. 

E, Poulsson. 

yorä. med, arkiv. Arg. 1900. 2 



18 



NORD SLED. ARK., 1900, X:r IK — LITERATUR. 



JULIUS NICOLÄYSKN: Om LårbensltatBrraktiir«tis Behandling me 

Ung, Med 4 ZinltotypifEr Nord. med. ArltiT, 1899, N;r 29, 
Se coraptea-retidus. Nord. metL Arkiv, 1899, N:r 32, S. 

J. ROLL: Bidr&i^ til Klnmpf^dcns Behandling, ^oak Mngwx. f. 
18^9, S. IKK)— 1167. 

Porf. omtaler et TDfllde nf dobbelUidt^ Klumpfod hos en 
gammel Gat, der iklce havde varet underkastet Behandling for. 
miteten beitad i ea lokal Luxation af loetataraus i Forbold til 
i ChoparTs Led. Förf. opnår et mcget til fred sstill ende Reaul 
at udföre en Operation, aom han ikke för hur aet pmtalt. Fren 
måden beskrive». 

V 



K. G. LENN ÄNDER: Om utrjmntng af lymfkörtlarna f inyr* 
)än|ra rasa iliitcn och Tttsa obtnratorla t en operation. No 

Se comptes-rendue. Nord, med. arkiv, 1899, n-r 37 ^ s. 1 

O. BOHCMGREVINK: Ben tu1terl£iilose IjmfadenitU og deos I 

Ung. Tidnkr for deii oor»ke Lägefor, 189v>, S. 845—862. 

Som PröveforelliBijiiig- for den medicinske Doktorgrad över i 
Tbemi) pver Förf. en Ov?craigt över den tuberkulöse Lymfadenit 
genese o^ Behandling-, Med Hensyn til den sidste frembaves 
ledes tnari i den sidste Tid, i Erkendelsea af, at alt inficeret ik 
påregnea fjernct, er mindre OperationaIyst<^n ovetfor de skrofiUö* 
glandier end for nogle År siden. 

E. Poul 

JENS BUGGE: FeHostltl» gnmmoga eranii. Nor^k Mt^m. t. Lilgvv! 
S. 1113—1117. 

Förf. giver en med to Plaucber forsynet Beskrivelae af en g 
Perbatit af en gauske usäd vanlig Udbredning Qg med meget be 
Deatrnktion. Perioatiten strnkte sig fra os frön tia bagover i < 
en voxen MandahÄnda Udstrakning; p& et Par Steder var Destrul 
gået tvera igennem hele Krmiiet, aå en dog Inminu interna v(i 
stänillig odelagt, 

F, F 



VRNKRISKA SJUKDOMAR OCH HUDSJUKDOMAR. 19 



Tenerislui sjukdomar oeh hndsjnkdomar: £. A. HomiNt 
Bidrag till käBoedom om de ftora meoiiigeiU oeh hjirBgiiiDmiU, ifTen- 
Mm om rTggmärgsiyfilis. — Edvard Welaivder: N^Kra ord om »Qneck- 
0ilbeTMekcben>-Beb«ndlting. — Å88AR AhlbtröM: 100 fall af nrethritif 
gonorrboiea anterior, behandlade med protargol såsom abortivnm. — E. 
Poktopptdak: Den santtare Kontrol med Prostitutionen. — J. V. Hjblm- 
RAU: Ett fall af >articaria perstans Terrocota». 

t A. HOMÉN: Bidrag till kännedom om de stora meningreala oeh 
mmgnmmatay äfrensom om rrggmlrgrssylllis. Finska l&karesallsk. 
IttDdl. 1899, bd 41, s. 1169. 

Förf. gifver en detaljerad så?ål klinisk som potolo^sk anntoniisk 
bakrifning af 4 fall med excessift stora gam mata i hjärnan, delvis 
ifren med andra luetiska förändringar. 

I det första fallet förefans å hjärnbasen ett konglomerat af plora- 
aoDftora gnmmata, omfattande kranialnerverna ; därjämte smärre gum- 
Qösa bildningar i meningema å olika delar af hjärnan, äfvensom i de 
ipinala meningema. I fall 2 ett gumma i vänstra främre centralvin- 
deln. I fall 3 en excessiv pachymeningitis gummosa, hvilken sträckte 
B)r öfrer en stor del af konvexiteten af högra hjärnhemisrären. I fall 4 
ca gelatinös infiltration i cbiasroatrakten, plommonstort gumma på undre 
Ttao af lilla hjärnan. I nedre dorsaldelcn tjocka meningitiska aflng- 
nagir, äfven gripande öfver på ryggmärgen. 

Ur fallens kliniska förlopp må framhållas, att i fall 3 under de 
& förefintliga epileptiforma anfallen iakttogs hippus iridis. Fvra upp- 
Ijiande bilder. 

Chr, iSihelms, 

D)Vard WBLANDBR: Några ord om "Qneeksilbersickchen"-Behand- 
lUff. Hygiea 1899, II, s. 474. 

Uppsatsen utgör ett försvar för den af förf. angifna metoden för 
^ksilfverbehandling medelst bärande af en påse, å hvars insida dag- 
tiS^Q en viss mängd kvicksilfversalva utbredes, och en kritik af SCHUS- 
tlBs Bemerkungen zu der die Einreibungen ersetzenden Quecksilber- 
^^éthm-Behandlung Welanders. — Mot SCHUSTERs invändning om 
den obetydliga kvicksilfverresorptionen anföras ytterligare 12 fall, samt 
^ ftU som vila kvicksilfrets remanens (undersökta resp. 3 och 8 veckor 
efter afalntad påsbehandling). — I anledning af ett uttryck i Sterns 
appstts ^Ueber B^rfahrtmgen mit der Welander adien Methode der An- 
v^tm^ von Ung, hydr, cin. bet SyphtUsy hvilket låter förmoda, att 
^ anser den hufvudsakliga resorptionen af kvicksilfver ega rum under 
ttlnoB utbredning i påsen, framhåller Welandbr, att denna uppfatt- 
ning Akert icke är riktig. Som stöd härför anföras undersökningar å 
i^ii^ från 3 sköterskor å sjukhuset Sankt Göran, hvilka under längre 
^ utf5rt denna operation i alla på sjukhuset behandlade fall, men 



20 



>10aD, MBD, ABK.| 1900, KlT 11. — LITEEATUK. 



ändock viaa eQdast ea obetydlig kyicksilfvermiEigd i urioen i i 
till pisarDtts bärare. 

Såderl 

ASSÅA ÄHLSTRQM; 100 fall af nrethrltls goaorrliolca anterl 
handlade med protargal äåsom abortlTum. Hygien 189^, it, i 

Förf- redogör for resultatet tif abortir behandlias medelat 
löflöiö^nr af protargol enli^ den af WSLAHDER öögifua metoden 
modifikation efter o ra stäD digheterna i b varje sårakildt föll har 
regel under de 4 — ^5 första da^urna auväiidt 2 iujektioa-^r dagl 
6^10 ^m 2^4 % protargoUösning, utförda (åttoinstone den ' 
förf, sjftlf, samt därefter 3—5 dagar I å 2 injektioner dagl 
I — 2 % löiniog, utförda af patienten; lösninged bar bebåili^ i 
b varje gaug 10 — 15 minuter. 

Fallen äro sammanatalda i eu tabell med augif vande af i 
É/ter sjukdomens utbrott^ då bebaudlingen tagit iin början. De 
växlar mellan 1 och 8 dagar. Efter 2 dagara behandling rorc 
kockerna i 78 fall föravunna, i ytterligare 9 fall foravunno de 
de närmast följande 5 dagarna^ epdast i 13 fall miasly ekades [ 
behandlingen. 

Stderl 

E. PONTOPPIDäN: Ben sanltir« Eontrol med Frostltiittondfi. 

Loger, R. 7, Bd 10, S, 647. 

Förf. offentliggör en Betankning og Forslag med Hensyn t 
nävnte Ämne^ som han har afgivet tit Politidir ek tören. Stötte 
til et Par af Förf. tidligero ydede [ndläg og til Forbandi inger 
i Som mer afholdte interuationale Konference havd er han Nöd 
beden af en Samvirken mel lem Hoapitalsvirksoraheden og de visi 
Lägen Geming og still<?r Förslag til ändrede og forbedrede Visi 
forliold i KöbenhaTn. 



J, v. HJELMMåN: Ett fall af "artjcaria perstans Terrucosa'\ 

iSkwcflÄJUt bsndl. 1899, bd 41, i. 123Ö, 

Förf meddelar en bes krif ning med åtföljande plansch af 
af denna sällsynta affektion samt resultatet af en mikroskopisk 
sökning af tvänne i diagnostiskt syfte eitciderade verruca-artad 
reaceaser från underarmen hos den beträffande patienten. 

R. Sk 



OB8TETRIK OCH OTNEKOLOOI. 21 



Obstetrik oeh gJBekolo^: R. Elmgbbn: Iakttagelser if karci- 
Bom i lifmoderhalsen rid bifFandeskap, forlosaning och iMrniing. — P. 
M. Dbbjeb: Om hjperemesit graTidiniiii. — Justus Babth: TiUrar 
o. 8. v. — O. Enostböm : Till kännedomen och behandlingen af de icke 
paerperala gynatreaierna med konsekntiv retension af menktrnalblod vid 
enkel nteio-vafrinal kanal. — O. £f08Tb6M: lakttagelaer af karcinom i 
poatpoerperalt hTperinvoherad lifmoder. — O. EhgstböM: lakttagelaer af 
Qtenumyom hot tv& eller tre aystrar. — L. Gratschofv: Ett fall af 
Teiieo-Tagiiialfiatel med fnllatåndig atreai af nrethra. — AxxL Wallgbbn : 
Ett fall af tyfnsinfektion af ovarialcyita. — A. R. LmKBLL: Tränne fall 
af fibroaarkom i ligamentam latnm. — B. Vsdblbr: Reaktionen mod den 
OTcrdreTne Opereren i GynakologL 

1 SLN6REN: Iakttagelser af karcinom 1 llftnoderhalsen Tid hafrande- 

ikap, fSrloasafalgr oeh tiamsftBg. Finaka lakareaallak. handl. 1899, bd 41, 
nd. 1211. 

Förf. meddelar tre fall, iakttagna af O. ENGSTRÖM. I det forsU 
Btlordes tångforlossning vid en modermnn, öppen for 3 finger; fostret 
ioddes lefvande. Nybildningen sträckte sig då till främre läppen af 
partio Taginalis. Tre månader efter förlossningen gjordes en utskrap- 
oiog af tamören, som sträckte sig in i den pararoetrala cellväfven. 
hL dog ett hälft år efter operationen. — I det andra fallet var pat 
i fjette hafvandeskapsmånaden, då accouchement forcé utfördes. Geli- 
ken kring cervix infiltrerad, cervix bildande en håla med sönderfal- 
lude väggar, af portio endast en rand; fostret macereradt. Pat. till- 
fmknade men dog ett och ett halfl år efteråt, sedan hon tre veckor 
efter partos undergått en excochleatio et caaterisatio. I det tredje 
fdlet hade gjorts en excisio carcinomatis cervicis 10 månader före 
partos, som inträffade i femte hafvandeskapsmånaden. Cervix var då 
Tid partos förtjockad, fixerad, i främre läppen af portio en blorokåls- 
libande nybildning, partus spontan, fostret dödt. 16 dagar efter partus 
oeochleatio et cauterisatio, hviiken operation senare upprepades af 
UQan läkare, och hvarefter åter recidiv uppstått. 

Tömgren, 

P. M. DREJER: Om hTperemesis graTldanun. Norsk Magaz. for Lägevid. 

1899, s. iiia-irÄ 

Förf. kritiserer et af Dr. med. Barth i Kristiania kirurgiske For- 
eaing holdt Foredrag betitlet: Bidrag til Belysningen af Ätiologien for 
hyperemesis gravidarum. 

Förf. er i Fölge sin Erfaring kommet til den Formening, at 
abortus provocatus neppe nogensinde er nödvendig ved Frugtsomme- 
Ugkedibräkninger. 

P. F. ff. 



22 



NORD. MED. ARK., 1900, N:r 11, — LITERATUR. 



JUSTUS BARTH: TilSTar o. 8. T. Norsk M^tetu. foi- lÄgetlå. 189$, 
-1304. 

Förf. replicerer kortelig til DrbijeBs Angreb (jöra hype 
gravidar.i). 

O. ENGSTRÖM: Till kännedomen och behandlingen af df^ ick 
perala gynatreslema med kongekutiv relenHion af meiiRtr 
vid enkel ntero-Yagrinal kanal. Finsk a iäknre:sriLl.^l;. handL 18^ 
sid. 821. 

Förf. refererar fem af honom iakttagna och behandlade 
det första atresia vaginse och hsematokolpos hoa en 18-ärig vir^ 
kommen efter en diphteria labiorum pudenrii vid 2 ärs ftlder. 
slutar 1 cm. ofvanom hy men med ett fast ärr, aom g^etioinsb 
knif. Fullständig läkning. Tre normala förlofiFuiugar eenare. - 
andra fallet: atresia vaginae, h»matokolpos iiilermittGns hos en 
ogift tjänsteflicka. Menses första gången vid 16 åra älder^ ii 11 et 
regelbundna. De senaste två åren riklig J^uor ajbus och tä 
trängningar. Det sista halfåret hafva mens^g varit oregelbundna 
intervall, starka smärtor dagarna förut, aoin dock minakuts vi 
ningens början, blodet svart och tjockflytande. VulrHrslemhinua 
remisk, från vaginalslemhinnan varig sekretion, ra^ina sid ta i 
ofvanom hymen ärrigt. Trubbig dilatation af en hår^n öppi] 
pågående blödning, senare dilatation i kloroform nsirkos; fidlatan 
ning. — Det tredje fallet: atresia vaginse, hiematokolpos och I 
metra, aldrig menstruerad, vid 18 års ålder typhaa, något sena 
fluor albus; gifte sig vid 34 års ålder, ingen grossefi;^. Intro 
ginöB icke förträngd, men slutar 3 cm. ofvanom hymen ärrigt, 
gastriet en tumör nående till nafveln. Arr<^t i vagina genomsk 
knif, cervikalkanalen och utennkaviteten dilnteradc till eu håla, 
bar för fyra flnger; fullständig läkning; 3 eller 4 tnånudci 
smärtfria menses, som dock senare blifvit oregelbundna. — De 
fallet: atresia oris uteri externi, htematomctra, IT-årij^ skolelf 
menses, hymen och vagina virginela, uterum förstorad något 
kort. Med trokar uttömmes tjockflytande blod ur uterus, ful 
läkning, menses senare normala. — Det feintc fallet: atresia o 
interni, haematometra, haematosalpinx bilater., 21-årigf ogift, in, 
ses, med 1 till 3 månaders intervall, svåra smärtor. Hymen ocl 
virginela, sond kan i cervix införas 3 cm. och gönom en fortr 
ytterligare 3 cm. Corpus uteri förstorad, h vardera tuban ui 
diagnosen osäker; laparotomi, högra tuben och ovariet exstir 
fundus genomskars, uterinkaviteten förstorad ^ merl knif genoms 
1 cm. tjock skiljevägg mot cervikalkanalen, såret i fundus ho] 
ostörd läkning. Senare menses normala. Töm 

O. ENGSTRÖM: Iakttagelser af karoinom 1 poBtpncrtieralt byp^ 
Terad liftnoder. Finskt liktres&llsk. handL 1899, bd 41, ». llOö. 

Förf. meddelar två fall af honom opererade (exstirpatio uU 
nalis); det första 10 månader efter partus med i alla afaeendc 



OBST£TRIK OCH OTNEKOLOOI. 23 

ligt resultat; pat. var änou 12 år efler operationen recidivfri; — det 
Aodra falJet opererades 5 månader efter partus, låkningaforloppet var 
cftönlt, men pat. dog 8 månader efter operationen i carcinoma ven- 
tricali. 

Tömgren, 

0. ENGSTRÖM: laktUgelger af atemsmyom ho8 tyå eller tre sjstrar. 

Fiiskt läktfeaåUik. hiodl. 1899, bd 41, s. 1290. 

Förf. anför nio grupper af fall, där han hos två eller flere systrar 
fjåJf iakttagit myom, samt ytterligare fyra fall af myom hos patienter, 
Ikos bvilkas systrar andra läkare iakttagit myom. 

Tömgren, 

L GRATSCHOFF: Ett f ftU af vesleo-vagiiialflgtel med Mlstiiidig atresi 
af iirethra. Fimka läkanMlUk. bandi. 1899, bd 41, 8. 1313. 

Förf. redogör för ett fall af ofvan nämnda beskaffenhet, där 
bao utfört operation med godt resultat både hvad atresien och fisteln 
beträffar. 

Tömgren. 

HEL WALLGREN: Ett fall af tyftasinfektiom af ovarialeygta. Finska 
BkiTwillnk bandi. 1899, bd 41, s. 1097. 

Tre månader före intagningen på gynekologiska kliniken i Hel- 
aogfors hade pat genomgått en sex veckors febersjukdom, h varom inga 
lÄnnare upplysningar vunnits. Efter denna sjukdom började en svulst, 
som bon sedan sex år haft i buken, att besvära henne. Vid intag- 
nangen var aftontemp. 37,6. Vid operationen (ovariotomia dextra) 
befkns tumören i ringa grad adherent till bukväggen; vid lösningen 
utkom något litet, gulgrönt cystinnehåll. Temperaturen efter opera- 
tionen steg under de första tre dagarna ända till 39, pulsen till 120 
och respirationsfrekvensen var en gång till och med 40. Tio dagar 
€fter operationen läkning per primam. Cystan dermoid, i dess inne- 
Itåll kunde baciller påvisas genom direkt fargning, hvilka icke togo 
Gram. Vid olika kulturer växte ständigt samma bacill i renodling, 
tom visade fullkomlig öfverensstämmelse med tyfusbaciller, äfven i 
reaktionen for serum af tyfuspatienter, och vid injektioner på marsvin 
både i patogenitet och agglntination. 

Tömgren. 

i. R. LlMNELL: Tvinne fall af flbrosarkom 1 ligameiitiim latnau 

Finika likamälUk. bandi. 1899, bd 41, s. 1300. 

Vörf. meddelar två fall, iakttagna på gynekologiska kliniken i 
Helsingfors. I det första fallet (en 35-årig torparehustru, gift sedan 
€ år, inga barn) var tumören knytnäfstor, lätta adhereuser, exstirpe- 
ndes och underbands med två ligaturer. Pat. var frisk ännu 4 år efter 
operationen. — 1 det andra fallet var pat. 61 år, hade haft 9 barn, 
^ yngsta 7 år; tumören utskalades; pat. ännu tre år efter opera- 
tionen rcddivfri. Tömgren. 



u 



NORD. Mll>. AllK., 1900, N:r \], — L1T1EUATCR, 



B. VEDELEH: ReAHLonén mad den orcrilreYiie Ojxireren I Gjntt^ 

TidBHtr. for d*ti nonke Ldgefor. 18^9, S. 8814-^94. 

Vedeler» der ved inan^e Lejli^heder ogsk tidlipere har udti 
skarpt mod den efter hnns Mening altfor hyppige Operertn ved Ki 
aygdoinrac, ser i uyli^ f remkomne Udtalelser fra franske Oynåkc 
Te^n til, nt rann överfor manges Tndgreb, f. Ex. abraiio uteri, 
rationer på portio vaginalie iamt Operation ved cancer uteri beg 
at iudskrfinke Indikationerne og i det heJe taget vende tilbage 
raere konservativ BebandHn^, 

E, Pmdss 



Fedtattik: H. AdsbrseNt iSermo åc pnnd^re ft loDgLlcdiDf 
Imn rsrcoa nutorani.» — P. N. HaS^en: Et Tilfiildp af Urog*iiit« 
knloa« 1)QH rn 4 Are Pige, 

H, äDSERSEN: ^'S^ritio de pondere et lonfitndine tnfantam i 
ttatomni/' Med ii v^&Ukn Tnhefkr, Noni. med. Arkiv, 1«89, N:r ^. 

Se coKiptes-renduB. Nord. med. Arkiv, 1899, N:r 32, S, 5 



P. N. HANSEN: Et TilfSlde af IrogtnitÄltiiteirkulosf hos en ^ 

Pjye. Bibi r. Lri(j*r, r. 7, Bd 10, s. mil 

Barnet, hvia Sygdon» vnrecle ointr, 2\ Ar, behandJedes og t 
KöbL^nbavns Koin rnune hospital. Efter morbilli udnklede der £ 
Luiij^tftubefknlose, dereftt;r TariutubcrkuloBC, apoudvlitis o g ende! 
Taberkuloie af UrogtMiitalorganerne, Sarligt denne ftidstc skild re 
förligt: Fra Nyrerne bredte TuberkuloB*^n sig ned igtmnem Urete 
angreb Blären og urethnij liv b Slimhinde v ar fuldståndigt bortiilee 
Fra Uretral pupillen bredtc den tuberkaloee Ulcerationsprocea aip 
pfi labium rainus^ vulva og et Stykke op i vflgina. Medens ö 
Del af vngina og collum uteri vare iutakte, vare eorpns nteri og 
i«&r T en 8 tre, tuberknlöie. Ovurierne sunde. Förf. men er, at Tu I 
lösen fra venstre ureter er grebet över pA tuba ojj derfra bar 
»ig nedefter. — Vulvatuberkuloeen oiiitalea ud förligt^ stöttat i 
Tilfålde, BOni Förf* bar fnndet offentliggjorte siden 1885. 

Wichma 



I PAU 



PAlJUKOLOei, TOXIKOLOGI, FAUMAKODYKAMIK O. ALLMAN TKRAPI. 25 



Fannakoloiri^ toxikologl^ fAmakodjBABiik ock allnte 
tonpi: C. 6. Samtbsson: Ett berbaritim från 1719, famladt af Castsk 
BÖ9H0W i trakten mf Göteborg. — H. F. HoL8t: Et Porgiftningitilfilde. 
— C. 6. Saktbsson: BeobftebtiingeD nber BensolTergiftiiog, befoaden mii 
RäeUebt anf dat Yerbalten dea Fettea im Organiimiia. — C. G. Saktxs- 
SOH: Eiiiige VeTsvehe ober die Atbrnungswirkung des Heioini. — C. G. 
Sahtb880N: Noch einmal die AtbinQngswirknng dea Heroina. 

C. 6. SANTESSON: Ett herlmrliim Man 1719^ samladt af Gasten BOb» 
lew i traktem af Mteborr. ÖfveTsigt af kgl. Tetenakapa-ttkademra förb. 
1899, nrr 8, a. 809-823. 

Med anledning af, att ofvan nämnda herbarium nyligen anträffats 
i Karolinska institatets drogmuseum, lemnar förf., jämte biografiska 
notiser om C. RöNNOW (efter Odhelius' åroinnelsestal, 1790), en kort 
beskrifning af herbariet samt återger tabellariskt RÖNNOWs latinska, 
srenska och tyska namnanteckningar bredvid växtexemplaren. För jäm- 
förelses skull upptagas motsvarande svenska namn hos två svenska 
författare från slutet af 1600-talet (Bromelius och PalMBERG), hvar- 
jimte angifvas växtemas nu gällande latinska namn. De flesta väx- 
teras äro helt vanliga, vildt växande sådana. 

Autoreferat. 

H. P. HOLST: Et ForglftniBgstilfilde. Nonk Magax. for Ligevid. 1899, S. 
1173-1177. 

I en fattig Husmandsstue havde Husmanden af omtr. 50 Gram 
Kviksölv og Fedt lavet c:a | Ölglas »Lusesalve». Han smurte sig selv. 
Könen og 8 Barn, desuden smurte han af Salven på Sengekläderne. 
Alle blev syge Natten efter; Smerte i Bryst og Underliv, Kuldegys- 
ninger. Diarré, Bräkning, Hovedpine, Stomatit, ikke Feber, ikke Saliva- 
uon; de to mindste Barn döde, de övrige helbrededes. 

P. F. H. 

C G. SANTESSON: Beobaehtnngen fiber BensolTergiflnnflr^ besonder» 
Bit Meksieht aaf das Yerhalten des Fettes Im Organismus. Skan- 
dinav. ArebiT f. Pbyaiologie, bd 10 (1899), a. 1—36, med en tafla ocb eU tra- 
anitt i texten. 

I anslutning till tidigare offentliggjorda, kroniska förgiftningsfall 
med benzin (i Upsala 1896 och 1896) samt till for dessas belysande 
ittforda djurexperiment har förf. genom nya sådana sökt besvara frågan, 
hunivida en fenolbildning af benzol i organismen vore orsak till de 
förgiftningssymptom, som benzin visat sig kunna framkalla — en fråga, 
■om besvaras nekande. 

Vidare har fÖrf. vid subakut förgiftning af kaniner med benzol 
(lubkutant) påvisat fettdegeneration i hjärta, lefver (med stor sanno- 
likhet), njurar, magslemhinna, kärlendotel m. m. jämte uppträdande 
poit mortem af fett i blodserum. Förf. anser sannolikt, att fettets 
förekomst i flere af dessa organ berott på, att benzolen upplöst (»mobi- 



380 NORD. MED. ARK., 1900, N:r 11. LITERATUR. 

liserub) kroppsfett och alstrat en »transport^ af sådant i 8ambaD( 
or^iiiiiBmens sträfvan att aflägsna giftet (genom lefver, njurar] 
likhjinde sätt uppstode troligen fettdegenerationen vid inverkan af 
form, Aere flyktiga oljor, tymol m. ra., medan motsvarande patol 
förändring vid inverkan af fosfor m. fl. likartadt verkande ki 
kunde antagas komma till stånd därigenom, att dessa gifter toge 
i uuspråk såsom lösningsmedel. 

AvXoTtfe 

€, G. SÅNTESSON: Einige Yersache ilber die AthmungswirknT 
Uerolns» Mänchener medic. Wocbenschr. 1899, D:r 42, 

I anslutning till DresbRs arbete öfver "kerom (di-acetvl-n 
€ch Harnacks kritik däraf meddelar förf. några försök med ni 
gift p& kaniner (i dos af 0,6 8 mgm per kilo och däröfver), b 
kou staterades den ofta betydliga nedsättningen af andiuogsfrek^ 
(Dke;3£R), medan den af sist nämnde forskare iakttagna ökuitij 
reBpirationens djup ej framträdde. 

Aiitoreje 



C. G. SÅNTESSON: Koch einmal die Åthmuiigflwirkiing des He 

MilncheBer medic. Wocbenschr. 1899, D:r 52. 

Med anledning af A. Fb^SNEELs invändning, att förf. vid 
nyss refererade uppsats meddelade försök användt för stora do« 
att iVamkalla ett fördjupande af andningen, medan sådana om 0,5 
per kilo voro egnade att åstadkomma nämnda verk an ^ utförda 
nå^ra nya försök med bruk af sådana små doser {O, b oeh 0,3 
per kilo), hvarvid i 2 försök på stora djur (af omkr, 2 kilos 
fru ni trädde en tydlig ökning af andetagens djup, i 2 undra på i 
djur (omkr. 1400 gm) däremot ej. Respirationsvolu merna per 
bk^fvo genom minskningen i andningsfrekvensen alltid nedsatta, 
af mediets betydliga giftighet framhålles. 

Äuiore/m 



KÄTTSMEDiciN, undertisninosfrJIoor, MSBICINALVÄSXNDET O. S. V. 27 



Rittsaediclm^ historik^ nnderrlsiiiiifsftråiror^ meålelnal* 
TiMmdety lijiri^ii, statistik och epidemioloiris Fbahois Hax- 
BITZ: Om KTälningidöd. — Paul Wdigb: Forelöbigt Udkatt med Aomerk- 
Bisger til nje Grundregler for den retalige Behandling «f f«rb'ge tindssjge 
LoTOTertr&dere. — Kb. Bsaitdt: Lawson Tait. — T. M.: Nekrolog över 
Sanitetskaplain BoBOVAL Bebo. — Gobdon Nobbh: Doktorgradens For- 
hold ta Idrnrgisk Praxis for 1788. — K. Caböb: Skarpretter og Kimrg. 
— GoBDOK Nobbib: MediciDsk Fakultets Ärkir for 1807. — Snitkkb- 
Pbtbbsbn: Förslag til en Ordning af Ligs/n red Lager p& Landet — 
Sbtbbik Thomsbn: Om Lägers Betoor-Kommission. — Beretning om 
Forhandlingeme p& den alm. danske Lageforenings 25de Mode, afholdt i 
Odense d. 24 og zö ÅTg. 1899. — AXBL HoLST: Om en Omordning af 
det eiTile Lågeväsen. — N. W. Gjbbsöb: Om Distriktslagers Forhold til 
Fkttigpraxis. — G. Gabbiblsbn: Om det samme. — Tidsskriftets Redak- 
tion om samme Emne. — Redaktionen af Tidsskrift for den norske Lige- 
forening. — Rigshospitalets Reserreläger. — C. N. Holtrbmann: Frit 
Ligeralg i Sygekasser. — K. LÖKBN: Ogs& om Apotekkomitéeus IndstQ- 
ling. — Kongl. inai^ts nådiga stadga for ciyila reterinirstipendiater. Stock- 
bolm d. 8 dec. 1899. — Kangl. medicinalstyrelsens kungörelse angående 
af knngl. maj:t faststalda afgifter for Tid statens anstalter for sinnessjuka 
intagna personer. Stockholm d. 15 dec. 1899. — Notiser rörande offentlig 
halaoTård: Förslaget till ttatsmedicinsk anstalt. — I. Kjbllbkbo: Död- 
lighet och dödsorsaker bland svenska läkare 1860—1898. — Förhållnings- 
regler för fartyg, som besöka hamnar, smittade af pest eller därför miss- 
tänkta. — W. Lillibdahl: Ett lämpligt sätt att göra vissa halso- och 
sjnkvårdsföreskrifter effektiva. — Ynovab Ustvedt: Hygieniske Under- 
sögelser i Finmarkens Fiskevär. — Albx. Kildal : Hygieniske Medde- 
lelser fra Lofotens Fiskevär. — JOHAH Schabffenbebo: Kampen mod 
Tnberknlosen. — Regler for skenbart dmnknades behandliog. — Det ny 
Marinehospital og Kloakndlöbene i Havnen. — N. P. Schibbbbck: Nogle 
Undersögelser över Havvandets Fomrening med Kloakindhold. — J. ToB- 
bild: Alkoholismen i Danmark, med säriigt Hensyn til Årstidens Indfly- 
delse. — F. Inobbslby: Alkoholismen i Danmark. — Alb. Clod-Hansbn : 
JuSTBSBKs Läsekaste. — Gebmund Wiboin: Stndier över mmsdesinfek- 
tion. — Knngl. maj:ts nådiga knngörelse angående införsel af varor, som 
knnna misstänkas medföra kolerasmitta. Stockholm d. 3 nov. 1899. — 
Knngl. maj:ts och rikets kommerskollegii kungörelser angående förklarande 
af vissa främmande orter smittade eller fria från pest. — Knngl. maj:ts 
och rikets kommerskollegii kungörelser angående smittosamma husdjurs- 
sjukdomar. 

nUNCIS HARBITZ: Om KT&InillgsdM. Tidsskr. for den norske Lägefor. 
1899, S. 669—688 og 728—750 samt 789—818. 

De Symptomer, der tidligere ansåes som mere eller mindre beri- 
Mnde for Rväloingsdöd bos nyfodte Bom, gennemgåes kritisk; det er 
^sentlig Ekkymoser og ydre Tegn på Vold Förf. lägger Vägt på. 

Der leveres en Kasoistik över 30 Tilfalde, hvor Dödsårsagen mere 
«Uer mindre sandsynlig bar väret Kvälning. For de af disse Tilfäldes 
Vedkommende, bvor Sektionen bar väret ndfort efter forlangende fra 
Htalemyndigbeden, er den i Sägens Anledning afgivne Konklusion 
gengivet i Uddrag. 

P. F. H. 



2S 



NORD. MED. ARK., 1900, N;r 11* — LITERATUR- 



PAUL wiNGEt ForelSbigt Udkast med ADniérkniit^er Ut tije Gntn 
r^^ler for den retslisre BehandliEf af f^rlj^e sindsay^e Lotofc 
trader«, Tid«»kr. for den nonke lÄjtrfor. 189**, S. 713—738. 

Den på Gränsegebeterne mellem jua og Pavkiatri frugtbare Fo 
f ätter fommlerer i 26 Paragrafer med til hö ren de Motiver^ der ik 
egner eijc for riöget kortfattet Referat, sin Opfatnin^ af de Grund regi* 
der bör gorea gäldande for den rotslige Behandling af farlige sinti 
sy ge Lovoverträdere. 

KK BRANDT: LRWSOn Tait. Tidtetr, for dcjj uoräke lÄgffor. 1899, S. Ö 
—607, lied 1 Billede. 

Forf. giver en kort Biografi af denne berömte Kirttrg, 

T. M: Nekrolog orer SanitetskaptaEo BorgTal Berg* Tidiakr, j 

dcD florsktä Lag*fi>r. 1899, S. 896—897, 

GORDON NORIUE: Doktorgradens Forhold til kiritrglgk Fr^ils fi 

1788. Ufcjikr. f. Lager, R. 5, Bd 6, S, 1153 og 1178. 

Et Tndläg for at dokumentere, at åtn mediciuake Doktorgrad f 
1788, dn den i Fölge den nye Unirersitetsfundals ophörte at vare B 
tiDgelse for Pnixisret, ikke gav Indfhaveren Fribed lil at virkti ao 
Lige i kinirgiske Tilfälde. 

JuL Peterå^n, 

k. CARÖEi Skarpretter og Kirurg. Bibi. f. Itgw, n. 7, Bd 10, S. 663. 

. Nogle supplerende Meddelelaer til en tidligere Artikel i Bibi. f 
Läger, om den ret hyppige Förbindelse af Skarpretter- og Kirur 
virkaomhed i Danmark-Norge endnii i forrige Arhundrede, 

JuL Fetersen. 

GORDON NORlUE: Medieinsk Faknltett^ Arkl? for ISOT. H(wp-Tide»j 
H. 4, Bd 7, S. 1131 og 1164. 

Meddiddse om Fund af Fakultcleta Deliberationaprotokol samt i 
Pakke Arkiveager og Referat af forskel ligti deri indeholdte Aktatykk 
og Swger, bebandlede i Fakultetet i forrige Ärhundrede- 

JuL Fstersen, 

SNrntER-PETERSEN: Forslag tU en Ordning af Llgnjn Ted iiger ] 
Landet. Uge^kr. f. Läger, R. 5, Bd ti S. l^Jll. 

FopBlaget går ud på, at Lagern e ak ni le bonoreres for Ligsyn ] 
Landet af Koinmunekasserne og Belöbet bagcfter pålignea Beboerne 
hvert enkelt Sogn. Ax- Uinh. 



SEVERIN THOMSEN: Om Lftgers Betoiir-Kommisf»ion* H o^ii. -Tiden d«^ 
4, Bd 7, S. 1123. 

Bt i dtit engelske Överhus af det offentlige indbragt Lovforsla 
benövnet vSecrei Commission BOI», tilaigter at indföre Straffebf^t^t 



melier for at forhindre utovlige Betalin^er, sora jdee hemmeligt, t £e. 
i F^rra af GaTeri i Forretaingsöjemed. I deti Anledniii": er der i 
Loudons Handehkftmmer rejst den Bes k; 1 du mg mod engebke Lä^er, at 
de modfa^e Provisiooer bl. a. fra Apotekcre, Optikere ojc Butidägister. 
No^le Exempler på, a t aådan n re C mäss ig Be ta lin g har fuudet Sted, ere 
DU 0^ fremdragne i »Britiäh med, JournaU. 

Åx. Ulrik. 

Berftnlii^ om ForhandJlngerBe |>å den alm* daoske Li^eforeiilags 
äåde MdUCj afholdt i Odenae d. SI og 25 Arg. 188$, Fökeblad til 
V^\t. t. Lager, R. 5, Bd 6, Nr 48. 

Udlorlig stenograiiBk Beretning om de tidligere reftjrerede For- 
hAndiingeT, 

Ax. Ulrik. 

AIEL H0L5Tt Om en Omördjilnf af det cUtle Ugevlaen* Tiditikr. for 
den Donkc Logefor, \m% S. 773— 78ö. 

I et itidUdeude Foredrag til Diikuaaionen om det i Overakriften 
fiäTnte Tema på det ottende norske Ligemöde i Kristiania i Äyguat 
1399 giver HOLST en Ofenigt över de forakeilige fremiatte Förslag 
g1 L%eva«eaeta Omordning, Disse Forslag går väsentlig ud på, at 
de nuTärende lielt af Staten lÖnnede Difltri k telager uflÖaes af Kummune- 
låger, der foruden Lön af de respektive Kommuner skal oppebäre Stats- 
bidrag for at ndfore de Bistriktalagerne bidtil påhvilende offentJige 
Goremål, 

E. Föulsåon, 

X W. QJERSÖ£: Om BIstrUEtiligerg Forbold til Fattigi^raxL» o. s. t. 

TidMkr. for den aora^E Ligefor. 1899, S. ^^l—lQl. 

€. GABRIELSENi Om d€t samme. s. st, s 750—751 
Tidskrift ét« Redaktton om samme Emiie. a 756— 76L 

En Del) a t om de af Staten ansatte Diatriktalägera og om Kom- 
munel äger nes gensidige Forbold og Kettigbedcr. 

E. Poulsson. 

B«daktionen af Tidsskrlft for den morske Ligeforening, 1685*, S. 7tjl 

—763. 
Elgshospltalet« Beservellger. 

1 Fölge den endiiu gäldeiide lustrux af 1859 for Rigshospitaleta 
Eeeervelager erholder diaae på Hospitalet >to Varelser med Sen g, Seng- 
kläder og fornödent Brandei, Denne 40 Är gamle Bestemmelse kunde 
paBäc tidligere men ikke nu, da EeservelSgentiHiDgerae er meget efter- 
tragtede og ofte besattes med Lager, der har nået den Ålder, at de 
slierede har stiftet Familier. Eeservelagerne har derfor ansögt om ut 
(i rummeJigere Bekvemmeligheder. Hedaktioaen stötter dette Audni- 
gende, idet den anförer, at det ikke I anger går an at by de den obli- 
gite Ungkarlsboltg, da Staten ikke med större Grund kan forlange 



30 NORD. MED. ARK., 1900, N:r 11. — LITEHATCR. 

Cölibat af Rigshospitalets Reserveläger end af andre Funktionärer 
ydes fri Bolig. 

E. FouUt 

C. N. HOLTERMANN: Flit LftgeTftlg i Sygekaiaer. Tidsflkr. for den 
LSgcfor. 1899, S. 578—582. 

Förf. omtaler, hvordan man på Möss i en Sygekasae, b rar 
för var fast Läge, ordnede sig med frit Lägevalg, Sy^^ekasBent 
lemmer havde fri Medicin og Sygeanderstöttebe per Dag fiartit 
parten af Lägehonoraret — med visse Indskrankningtr, der nä 
omtales; den anden Halvdel betaltes af Pat. se) v. 

Denne Ordning blev billigere end den gamle med fri Lä 
Medicin, og både Lägeme og Sygekassens Medlem ta er far meg 
fornöjet med den. 

V. 

K. LÖKEN: Også om ÅpoteUomitéens IndstimDg. TiduVr for h 
ske Lägefor. 1899, S. 691—697. 

Förf. udtaler sig navnlig mod den af ÄpotekkoiDitéen före 
Ordning, at de medicindispenserende Landslager skal forpligtee 
tage sin Medicin fra et bestemt (d. v. s. det närtuesttiggettde) A 

E. PouU 

Kungl. iiuij:t8 nådiga stadgra fOr ciyila yeterinArstipendiater* I 
holm den 8 december 1809. Svensk forfattulpgåAamUDg 1899, d 
s. 1—3. 

Till ett antal och mot en aflöning, som »tidermcra bestå 
antagas legitimerade veterinärer af medicinalsty restsen l\\\ civila vot 
stipendiater för en tid af fem är. De äro skyldiga att mot be 
ersättning pä förordnande uppehälla länsveteriuärtjäDst, åfvensc 
biträda vid den civila hosdjarssjnkvärden, och bafva de sky kl i g1 
underkasta sig gällande bestämmelser för veterinär i civil tjänst 
öfriga hit hörande foreskrifter, som finnas elkr kunna komma 
medicinalstyrelsen meddelas. I §§ 5, 6 och 7 meddelas for stip 
gällande föreskrifter; §§ 8 och 9 afhandla stipeudiati entlediga] 

Gmtaf Sun<^ 

KnngL medicinalstyrelsens kungörelse angående af kuBgl. moj: 
sulda afgiftor f9r Tid statens anstalter fUr sLnnesajuba li 
personer. Stockkelm den lo deeemlier 18tt&. äv^Dak rörfntiiik 
1899, bih. nrr 91, s. 1. 

Gtistaf Sm^b^ 

Notiser rörande offentlig liUsoT&rd: 

Förslaget till statsmedicinsk anstalt. Eira 1899, s. T2S. 

Uppsatsen anger hufvudinnehållet af det betänkande, som til 
maj:t öfverlemnats af den komité, som haft i uppdrag att 
frågan. 



I 



IITT^HEDICIK, UKDSRVISNINGSFRIqOR, MfiDlCINALVÄSfilNDFT O. S. ?, 31 

L JCJEJLBEHG: Dödlighet mh åUmr§nker bland Afeiiska tikare 1S60 

Enligt 1860 åra matrikel var antnlet isvenska läkare 472, år 189^ 
Får deras atital 1,282. Rikets folkinän^^d bnde under tiden ökats med 
omkrto^ 32 %. Dodligbeten för läkare uppgick 1860 — 1869 till 58,9 
ir, 1890—1898 lill 5$,: år. Bland dödsorsaker intaga bjärn- och 
aerrmtetiiÉts sjukdomar, inberäknndt sinnessjukdomnma, främata rum- 
mel med 21^7 %^ därnäst komma cirkulationsorganens sjukdomar med 
19^6 % och 1 tredje rummet andningsorganens sjukdomar, inklusive 
lirngtnberknloeen, med 16,5 %^ Lungtuberkulosen synes biand läkare 
ij trara synnerligen frekveut. Blott hvar 20ule dÖr där af. Arbetarc- 
itatiatikeu aogirrer blott 5,7 ^ dödsfall i akuta infektionssjukdomar^ 
iinder det bland läkarne denna dödsorsak uppgår titl 10,4 %^ — Upp- 
satsen är försedd med 5 tabeller. 

Germund Wir^in. 

Firfaäl]jiiDg«regl€r f^r fartyg « som hetilflia liamnar* gmlttade af pest 
eller dårf^r missUnkta. Eira 1890, b. 730, 

Utarbetade af direktören för det civila medicinal väsendet i Norge. 

W, DLLIEDAHL: Ett IBmpllgi sitt att gdra Tissafailso* tM;h sJukTårds- 
roreskrlftcr elTektiTa. Bira im, a 6B4, 

Förf, tillr&der af Öere skäl användningen af tryckta föreskrifter, 
ej Wott Tid farsoter ntan afven vid den enskilda sjukvården. 

Gertmmd Wirgin. 

ISöVäR LSTVEDT: Hyglenlske Uiidergdgelser I Finmarkens FlskeTår, 
Tidakr. for dca nowke Lagfor. 1*599, S. 623— 6S8. 

Forf. redegör for Reaullalerne af en med oA^entligt Stipendium 
företagen "Rejse i Finmarken. — Såvel Drikkevanda- som Boligforhol- 
deae i Fiske värenc var på raeget få Undtagelaer när meget utilfredsstil- 
lende, idet Brönde og Iteservoirer ikke på nogen Made eller kun dårlig 
Tar beskyttet mod Forurensninger, og Boligernc var for störste Delen 
den Grundmur og derfor fugtige og kolde, de var desuden mörke og 
bvde ingen eller kun dårlig Ventilation og var dertil altfor små i 
Porbold til Beboemes Antal, Hertil kom, at Renaligheden var megei 
ringe. 

Förf. fremstiller, bvordan der efterhånden kunde rådes Bod på 
dette^ dels ved passé nde SundhedBforskrifter, der måtte påses overboldt 
og dels ved at opdrage Befolkningen til större Hensliglied, 

V. F, 

ALEX. KfLDAL; Hygfenfske Med^elelser fra Lofotens FIskeTir. Ttdi- 

ikrifl for dfu öouke Lagnfor. lbl>9, S. 767—770. 

Indeholder ikke egentlig >Meddele]ser> af hygiejnisk Ärt men vä^ 
wtitlig Krav om en forbedret Vandforsyning ved Lofotens Fiskevär* 



32 



NORD. MED. ARK., 1900, N:r 11. — LITBRATUR. 



JOHAN SCHARFP£NBER6: Kmpeii mod Toberknloseii. Tidnkr. 
Donke Lagefor. 1899, S. 821—830 og 874-887. 

Förf. fremfbrer sin Mening om det Forslag til Tuberkul 
8om er udarbejdet af Medicinaldirektör HOLBiBOB og Doktor 
HAN88BN og optaget af den norske Regering for tit foretiggc 
tinget. 

G 



B6f ler f9r gkenbart dmnknMles behandiiiig. 

såUtk. fork., t. 140. 



Hygien 1^9. St, 



Innehåller foreskrifter för skenbart drunknades bbfiiindling, 
tade af en komité, som Svenska läkaresällskapet tillsatt ^r i 
ändamål. 

Germund Wi 



KloakadK^bene i HAmen. Ugeikr. 



Bet DT Marinehospital oi 

K. 5, Bd 6, S. 1081 og 116 

I Anledning af, at Red. udtaler Frygt for, at det påtänkta 
^f et nyt Söhospital i en af Bastionerne på KristianaiiaTn bI 
Anledning til Forarensning af Uaynen ved Spildevuud, optyacr 
reren af Soyärnets Bygningsväsen, at Aflöbet fra Hoapitalet p 
fört ud i Sundet ved en Kloakledning över Fästnings^i^raveti. 

Aji. I 

N. P. SCHIERBECK: Nogle UndersOgelser över UaTYandets Fori 
med Klotkindhold. Hosp.-Tideade, R. 4, Bd 7, S. 10B3. 

Af Undersögelserne, som foretoges ved Udmundiogstedet af 
ledningen fra Köbenhavns Österbrokvarter i Sundet, fremgik som 
ligste Resultat, at Kloak vandet, efter at vare steget op tij Ove 
bredte sig hovedsagelig i Vindretuingen, nående indtil 2^3 
Dybden. De opslammede Bestanddele kunde spores tudtil 40 
fra Udlöbet, Bakterieindholdet indtil 800 Alen. 



J. TORRILD: ÅlkohoUsmeii i Danmark^ med girligt Hensyn t 
tidens Indilydelse. Ugeskr. f. Lager, R. 5, Bd 6. s. 11^. 

F. INGERSLEV: ÅlkohoUsmen 1 Danmark. Ugeskr f Ligtr, R. I 
8. 1192. 

TORRILD viser ved en Saminenstilling af Tallene på de i 
1889 — 98 aumäldte Tilfäldtc af delirium tremena udenfor Köbi 
at der i Danmark som andetsteds findes et Maximam af Ttlfiild 
värme Årstid, sårligt i Maj og Juni, og et tilsvarende MioimUTi] 
kolde Årstid. INGERSLBY gör opmärksom på, at når T. har 
farrest Tilf&lde i Februar, skyldes det Månedens Korthed. 

iir. C 



llnSMEDICIK, UKDXRYISNINeSFKloOB, MSDIdNALYASENDET O. 8. V. 33 

UM. CLOD-HANSEN: Jästesens Lisekasse. Horo.-Tidenae, R. 4, Bå 7, 
8. 1078. 

I Meddelelsen beskriyes en af Kand. med. JU8TBSBN opfnndet og 
patenteret, såkaldet Lfisekasse. Hensigten med denne er at forhindre 
Oreiforelse af Smitte gennem Böger, som Patienter med kontagiöse 
^fgdomme liave benyttet Apparatet, som afbUdes, er en med Glaslåg 
foitjoet firkantet Trikasse, hvori Bogen anbringes. Ved Handtag og 
^jder, der ere anbragte gennem Gnmmiposer på Kassens Sider, bevii- 
gm Bladene i Bogen. 

Chr. Ulrich. 

GOtMUND WIBGIN: Stadier Ofrer rnmsdesiBfektioB. UpimU likareför. 
förh. 1899, bd 5, t. 136. 

Författaren beskrifver de moderna formalin-desinfektionsapparatema, 
Aeakolap, kombinerad Aeskulap, Walthbr SCHL088MAKN8 glykoformal- 
apparat ocb Breslauerapparaten ; redogör for desinfektionsforsök, som 
kan anstalt, dels med förenämnda apparater, dels med den i Sverige 
allmänt gängse ENaLUin>ska sprämetoden, dels med svafyel och jod- 
triklorid som smittereningsmedel. Vidare meddelas försök att desodori- 
Kia med ammoniak efter formalindesinfektioner. Till sist innehåller 
nppsatsen en jämförelse mellan de olika smittreniugsmetoderna med 
afaeende på deras lämplighet för praktiskt bruk. 

Germund Wirgin. 

KoBgU mi^rts nådiga kvngSrelse Angående infSrsel af yaror^ son 
kvBBa misstinkas medföra kolerasmitta. Stoekholm d. 8 noyem- 
ber 1890. Svenak fSrfattnlogsMml. 1899, mi 88, >. 1--4. 

Sedan syenska pappersbruksföreningen gjort framställning om upp- 
hafyande af genom nådiga kungörelsen den 15 september 1893 gäl- 
lande fordran på oyilkorlig desinfektion af lump, har kungl. maj:t efter 
vederbörande myndigheters hörande beslutat upphäfya nämnda kungö- 
relse jämte sedermera genom nådiga kungörelserna af den 8 mars, 12 
juli oeh 22 november 1895, den 5 mars 1897 och af den 22 januari 
1898 tillkomna förändringarna däri samt sammanfört hit hörande be- 
stämmelser i den nu utfärdade kungörelsen. 

Angående införsel af begagnade gång- och sängkläder är intet nytt 
fbrordnadt. Hvad däremot lump beträffar äro alla de många och om- 
ständiga bestämmelserna om desinfektion, om transport, om magasine- 
ring m. m. borttagna. Nu forordnas, 

att lump icke må inforas från annat land äu Norge, Danmark, 
Tyskland, Ryssland, Storbritannien och Irland, gällande likväl mot 
aädan införsel de forbud, som af annan anledning än kolera tillkommit 
eller kunna tillkomma, liksom också kolerautbrott i nämnda länder 
föranleder införselförbud, 

att lump må från nämnda orter inforas under samma vilkor, som 
i § 6 af kungl. kungörelsen den 15 september 1893 bestämmas — 
om emballage, infÖrselort och om intyg om ursprung. Intet vidare 
fordras. B^tämmelsema angående konstull eller s. k. shoddy äro de 

Körd. med. arkiv. Arg. 1900. 3 



34 



KORU. MKD. AKK., 1900, N:r 11. — LITERATUR. 



sammil Hom förr (kgL kung. af den 15 sept. 1893 och den 2 
1B95) endast med den forändring, som betingas af de nya best 
s^ma for lump, hvilka äro gemensamma for Inmp och shoddj. 

Gustaf Sundi 

Kangl. maj:ti4 ocli rikets kommerskoUegil kungörelser angften 
klarande af tIssh fHlmmande orter smittade eller fHa M 

— äro utfärdade: 



den 9 Mg, 189^, 


IterhfiaaB i 


Sv-eoflk forfattningsflamliagi bi^aaget D:r 60, 


. 17 DQg. 1899, 


j 


ri:f 61, 


1 11 iflpt. 1899, 


j 


i.;t64, 


> 14 okt 1899. 


* 1 


n:r69. 


> 20 ulL 1899, 


v 1 


atr70, 


> 33 iM. 1890, 




ii;r74, 
Guataf Smd 



EuiigK mojslH oefi rikets kommerskoUegil kungllreher aa 
amittosamma hnBdjorssJukdomar — aro ntflH&d«: 

åtn 2 BBpt. 1899, åkrBaUftg 

14 oki 1899, 

23 okt. 1899, 

3 noT. löSÖ, » 

23 iM>y. 1899, 

30 noF. 1899, 

9 dee. 1899, 

16 åéc, 1899, 

37 dec. 1899, 



Sventk forfattningstMnling, bihutig«t a:r 62, 

B:r 69, 

njr76, 
d:j:S2, 
n:r 84^ 
ii:r90, 
n:r 9s3,. 
&:r 94, 



BERÄTTELSER PrAn SJCKVARD8AN8TALTEB. 35 



Berftttelser från sJukT&rdsaiistalter: BeretniDg om det ks 
Ficderiks Hospital Btmt den kgl. Fddsel»- og Plejettiftelse for Aret 189 
—99. — A, Haslukd: Kommuiieliofpitaleta 4de Afdeling i 1898. — 14de 
Beretning om Polikliniken i Köbenhavn for nbemidlede. — J. C. Gbbnxb: 
Skrofnlöse Bömg Ophold i Snogebaek Fiskerleje i Aret 1899. — H. P. 
Lie: Beretning fra Plejestifteben for Spedalske Nr. 1 i Bergen for 4- Aret 
1895-189a 

Ba«t]iiB(r om det kri. Fredeiiks Hospital samt den kgl. FMsels- og 
Pkjeraftelse for Aret 1898—99. Köbenhavn 1899. 168 S. 

Fredeiiks Hospital Sengeantal 369. Den 1 April 1898 fandtes 
i Hospitalet 328 syge; i Åreta Löb tilkom 2,736, udakreves 2,483, 
döde 247, fandtes tilbage ved Årets Udgang (31 Marts 1899) 328. 

— Samlede Antal Forplejningsdage 110,161; störst Belägning d. 18 
Marts 1898: 347, lavest d. 17 Juli og 26 Avg. 1898: 233 Patienter. 

- Med. Afd. A^): 737 Patienter, 83 döde. — Med. Afd. B: 726 
Patienter, 94 döde. — Kir. Afd. C: 1,068 Patienter, 53 döde; 550 
Operationer med 34 Dödsfald; 203 Kloroformnarkoser, 27 Kloroform- 
ätemarkoser. — Kir. Afd. D: 636 Patienter, 27 döde; 397 Opera- 
tioner, 20 döde; 4 Kloroform narkoser, 253 Äternarkoser. — På Hospi- 
Ulets Konsaltationsstne for kimrgiske Sygdomme behandledes 3,604 
Patienter. I den otolaryngologiske Klinik behandledes 774 Patienter. 

Födsels- og Plejestiftelsen. I Årets Löb indkom 1,742 Kvinder, 
af hTilke 40 udgik uden at bave födt. I Fölge Overakknchörens Be- 
retning (der angår Kalenderåret 1898) fodte 927 i selve Stiftelsen, 
T84 i Filialeme; 24 fodte Tvillinger; 1,163 af Bömene vare faldbåme, 
572 ufoldbårne; 1,612 vare levendefodte, 115 dödfodte. — Der före- 
kom 286 Tiifalde af Puerperalfeber; den puerperale Morbiditet var 
16.5 %, 5 Dödsfald af Barselfeber indtraf, 2 i Stiftelsens Lokaler 
og 3 efter Flytning til Hospital; den puerperale Mortalitet var 2.9 
pro milie. 

Äx, Ulrik. 

A. HASLUND: Koauniinehospitalets 4de Afdeling i 1898. Beretning om 
Kommnnehosp., Oresondflbosp., Blegdamsboap. og Vestre Hosp. i Köbenhavn 
1899, S. 84. 

I Fölge Haslunbs Årsberetning er der på Afdelingen behaudlet 
2,273 Individer, af bvilke de 1,231 vare Mandfolk, 591 Fruentimmer 
og 451 Börn. De 43 Individer döde, Dödstilfaldene specificeres; bos 
4 af de Voxne skyldtes Döden sypbilis, og af 24 Börn med kongenit 
wpbilis döde 10. — I den givne Liste över bebandlede Hudsygdomme 
findea 140 Tiifalde af Ekzem, 148 af scabies, 62 af psoriasis, 40 af 
mycosis tricbopbytina og 2 af favus, 4 af lupus vulgaris og 2 af 1. 

*) De fSIgende lAgeberetninger gUde Kalenderåret 1898. 



m 



NORD. MED. AEK., 1900, N:r 11. — UTERATim. 



ervtbematosus, 1 af mycosis fangoides, 2 af pemphigu^ vulgaru 
af p. neonatorum, 10 af prurigo Hebrae o. a, v. — - Af de med 
fiske Sygdomme indlagde Af andfolk havde de 46S gonorroisk ure 
de 190 viste epididymitis (hos 106 höjresidig); åt 20 Periureti 
pro^tatitis og 28 cystitis; 3 havde Oftalmo-bleiiiiorré på det en 
hoa det ene gik Synet tabt; reumatoide Affektioner forekoiD I 
Individer, de angrebne Partier specificeres, hos de 20 var kun ^ 
anj^rebet; hos 3 förekom suppnrerende Lyskebubon. Venens 
forukom hos 24 Individer, hos 10 med supparerende Ad^nit; I 
sås urene genitale Sår, hos de 41 med siippurereude Lveke 
Kondylomer iagttoges hos 26, phimosis hos 5 a<r paraphimosi 
Iedp.9 hos 6 Individer. For syphilis behandledeu 362 Indivi 
hvilke 176 havde det förste Udbrad; tertiäre Ti I fä I de sås hos 
af hvilke de 9 aldrig vare behandlede. — Af Kcimier jned ve 
Sygdomnie havde de 102 gonorroisk arethritis, 3 tiHige pamrc 
6t periurethritis. Vulvit förekom hos 2, Bartholinit hos 22, C( 
katarr hos 33, elythritis hos 40; suppnrerende Ljsk«bubon i 
bos ét Individ; reumatoide Affektioner hos 6, Vent^riske Sår f< 
hos ét Individ, urene genitale Sår hos 12, hos de to med al 
reude Adenit; Kondylomer iagttoges hos 49. Syphilis forakc 
213 Individer, af hvilke 84 havde det förste Udbrud; tertiäre 1 
forokom hos 21, af hvilke de 9 aldrig vare behandlede. Af Bé 
venetHake Sygdomme havde 16 Vulvit, Vaginit, Uretrit, en elli 
Elf disse Affektioner; 19 havde Oftalmoblennorré, to af dem 
gaTigrånÖse genitale Sår sås hos 6, Kondylomer hoa ét Baru. 
kongenit syphilis indkom 24 Börn. — Af insout syphilis forek 
Tilfåide, af hvilke kun de 13 hos Börn. 

R. Bi 

14de BeretMinf om Polikliiiikeii i KSbenham for ubetuldlede. 

hiTii 1899. 23 S. 

Patientantallet var i 1898 12,637 mod 13,22öil897. P^ 
huhandledes 1888 for medicinske Sygdomme, l,20tj for kirurgis! 
domme, 2,607 for Öre-, Hals- og Näsesygdomme, 1,517 for < 
dnmme, 1,344 for Hudsygdomme, 1,469 for BörneBVordomme. I 
Kvindesygdomme, 696 for Nervesygdomme, IjBOS for Tnndsyg 
Qg 90 for ortopädiske Sygdomme (3,821 Mänd, 4,95^ Kvinder, 
Bom). Eoreläsninger og Övelser afholdtes som giidvHnligt, og 
d<Otoge 316 Läger, Kandidater og Studerende. 



J. a 6ERNER: SkroftalOse Börns Ophold i Snogebiek Flftk^rlejf 
1899. Ugetkr. f. Lager, R. 5, Bd 6, S. 1158. 

[ 1899 have kun 38 Börn — deraf 34 akrofalöse, 4 E«kt] 
center — tilbragt Sommeren i Snogebsek; dH er det luvesU 
sid^ti 1884, da der var 33. Beretningen ledsagefi af de aäd 
Tabeller, som illustrere Bömenes Tiltagen i Vägt. 

Wkhm 



BEEATniiSBR prIn sjukvJIkdsanstaltkk. 37 

H. P. US: BeretBliif ftrs Plcjestinelaeii for Spedalske Un 1 i Ber- 
fOi Ht 4.IretlS»&—18M. Nonk Magu. for UgeTid. 1899, S. 1317— 
1277. 

Plejestiftelse Nr. 1 har efter LangegårcUhotpitalets Nedläggelse 
ofetta^t dets Patienter, dets Tidenikabelige Udstyr og forts&tter dets 
TraditioBer. Beretningen indeholder Tabeller över de behandlede Til- 
fUde, oTer de Operationer der har varet foretagne og över Dödsårsager 
\um de Patienter, der er döde i 4-Året 1895 — 98. 

Af nye Lepramidler har Taret foraögt: Earophen, Airol og pyro- 
gdolnm oxydatom; intet af diaae Midler har vist nogen kurativ 
Virkning. 

Daniblsbn havde under sin länge Virksomhed ved Lungegårds- 
Wpitalet i alt udskrevet 97 Patienter som helbredede; LiB har sögt 
at fl Bede på disse Patienters senere Skabne; en Del af dem synes 
•t have T&ret definitivt helbredede, men mere end 30 er det neppe. 

Porf. giver en Oversigt över Semmbehandlingen ved lepra og deres 
Resnliater. Han har selv behandlet 3 Patienter med Serum fra Merok 
pripareret efter Cabrasguillas Metode. Förf. har ikke set nogen 
Kytte af Semmbehandlingen; i et Tilf. fik Pat. umiddelbart efter Injek- 
tion af Sammet meget alarmerende Symptomer (Kollaps, omtåget Sen- 
•oriom, Brikning). Semmet havde en uroiskendelig Indvirkning på 
leproee, men Förf. tror ikke, det er en specifik antileprös. 

Förf. refererer og kritiserer skarpt &ncKERs Påstand om, at Primar- 
affektioner ved lepra altid er at söge i Nåsen. Sammen med sin Assi- 
itent bar han nndersogt NåaesHroet hos i alt 147 Patienter (50 knu- 
dedede, 92 glatte), hos 46 knudede fandt han Leprabaciller i Nftse- 
dimet og kon hos 4 med den glatte Form. 

Han har kontrolleret SCHÄFFBBs Forsög og fundet at Leprabaciller 
tildels i store Masser findes i de >Dråber», der slynges ud fra Patien- 
tens Nise og Mund under Hoste, Nysen, Tale o. s. v. 

F. F. H. 



NORD. MED. ARK., 1900, VIT 11. LITiRATUR, 



Militär hUsOTård: O. SstTBRBLAi^: KQnToleeceatb-em fbr w] 
ter. — A. L. E. Stbidbbck: Om mansktp^barftekcraa vid rara njrl 
platser. — Dan. Fischbb: Om införandet af fria Ud åt sju k b krigEj 
vid avenaka badorter. — Josef Hammar: Pä vikg till kdgfskldeptatFi 
Sydafrika. — Edv. Forssbbrg: Tyska arméns iDkrarteriD^portiDO. 

O. SETTERBLAD: Konyaleseentheiii fOr soldater. TidAkr. fur mil 
kalsovård 1899, s. 309. 

Innehåller redogörelse for den invid Dresden belägna i Mil il 
Grenesangs- Anstalt Glasewalds-Ruhe». 

Ett dylikt konvalescenthem har stor betjckise, eiaedaii kon val 
centerna efter åtskilliga sjukdomar vid ett dylikt, såvål på kortara 
«om for en ringare kostnad än å ett sjukhus, kunna återställas till 1 
hälsa och tjänstbarhet. 

Anstalten upprättades år 1894, är beläj^<^M | mil fråa l)res< 
på en högslätt, omgifven af skog, och innefattar eei areal af Qitikr 
17,000 k?m. Den är afsedd for underofficerare ach maDskap fråu h 
sachsiska armékåren; särskildt sändas dit sådana, som lida af alln 
svaghet och anemi efter bronkit, pnevmoni, plevnt, akut Icdgå^ti 
reumatism, tyfoidfeber, eller efter någon svårare operation. Däreti 
upptagas ej konvalescenter efter i egentlig meniti|r infektidsti sjukdoni 
Intagning och utskrifning eger rum den 1 och 15 i b varje månad, c 
vistandet vid anstalten varar i regel 4 veckoi-. ^'ågQu egentlige 1 
tinnes ej, utan de hälsobringande faktorerna äro aolljus, fri ak h 
motion i det fria och förträfflig näring. Genom anitlHga viktstili 
ningen under vistelsen på anstalten är omkr. 3/2 kgm. Eedultaten 
vistelsen å anstalten äro i allmänhet ganska g'ada^ dock binfva recl 
af akut ledgångsreumatism visat benägenhet att uppttådaf syiinerlii 
vår och höst. Anordnandet af liknande konvaleäccuthem för tre nii^ 
af tyska härens armékårer lära vara förestående. 



A. L. £. STRLDBECK: Om nuuiskapsbarackenia vid våra oij^teiiplatai 
Föredrag vid Svenska militär] akaref öreningens åriicot« de a "ZS ficptemlter 16 
Tidskr. för militär hälsovård 1899, s. 297. 

Frågan om manskapsbarackerna var redan vid årsmötet 1882 
af öfverläggningsämnena, och antogs då en resolution, uttryckande 
önskan dels om en fortsatt serie luftundersökningar, dels också om. 
längre erfarenhet beträffande sjukdomslynnet ho» de i barackerna Ii 
lagda trapper for att därur kanna med säkerhet bestäm ma baracken: 
sanitära inflytande. På luftundersökningarnas, i atl synnerhet kolayi 
bestämningamas stora betydelse har man numera förlorat tron, och 
under de sista åren vid våra mötesplatser inträffade epideTnierna, bvil 
med större eller mindre rätt tillskrifvits bsrackernas sanitära olKgt 
heter, hafva å nyo gjort frågan härom aktuel. 



MILITÄA HALSOvXrD. 39 

Föredraganden genomgår härefter de viktigaste af de hofvadtyper, 
enligt hyilka barackerna vid våra mötesplatser appforts. I och med 
Tspenöfningamas förlängning hafva barackemas sanitära olägenheter 
mer och mer gjort sina följder gällande. De viktigaste af dessa ölä- 
genheter äro: 1) OtiUråckUgt utrymme för den beräknade manskaps- 
ttyrkan. Till och med så ringa Inftknb per man som 4,i kbm. före- 
kommer. 2) Till följd häraf och på grund af bristande renlighet 
hos truppen uppstår t barackerna en högst betydlig luftförskdmning, 
3} Toial brist på uppvärmningsapparater förefinnas ännn i de fleste 
mötesbarackema. 4) Dragighet^ i synnerhet i de äldre barackerna, som 
sakna dnbbla dörrar vid gafvelingångama och genom hela byggnadens 
bredd gående skiljovägg å midten. 5) Mottaglighet för infektion. Inre 
bradfociring saknas oftast, och britsarna äro fastspikade vid golfvet. 
6) SvdrtUlgänglighet för en effektiv desinfektion^ gmndande sig på 
lokalernas stora knbikinnehåll, otätheten hos väggar m. m. och omöj- 
ligheten att erhålla en så hög temperatur, att full verkan af desinfek- 
tion med t. ex. formalinångor kan erhållas. 7) Britsamas olämplighet. 
Därjämte framhåller föredraganden ett par konstruktionsfel hos de äldre 
barackerna, hvilka i händelse af eldsvåda skulle komma att få mycket 
ödesdif^ följder, nämligen trångheten hos trappnedgångarna från öfre 
våninf^n och saknaden af reservutgångar. 

Hos de äldsta barackerna anser föredraganden så många och stora 
felaktigheter föreligga, att dessa ej kunna afhjälpas genom partiela 
forändringar, utan böra samtliga dessa baracker alldeles utdömas. Ba- 
racker, enligt de senare tillkomna typerna, torde däremot — med efter 
omständigheterna lämpligen förbättrad inredning — fortfarande kunna 
användas för sitt ändamål. Vidare framställer föredraganden följande 
fordringar: 1) En glesare beläggning af barackerna, så att hvarje man 
får minst 8 kbm. luftkub. 2) Att särskilda åtgärder vidtagas för 
befrämjande af manskapets renlighet, framför alt genom obligatoriska 
bad och fottvagningar, äfvensom genom reglementerad tvätt af trup- 
pens underkläder. 3) Anskaffandet af nödiga uppvärmnings- och ven- 
tilationsapparater. 4) Att barackerna indelas i logementer^ som ej äro 
större, än att de kunna efter behof rengöras eller desinficieras. 5) Att 
barackemas tak och väggar antingen förhydas med Compo-board och 
djenMaSy eller ock panelas med hyflade och spontade bräder, hvilka, 
efter hoptorkning och sedermera verkstäld tätning, böra bestrykas an- 
tingen med oljefärg eller med en verkligt god och starkt hårdnande 
fernissa. 6) Att britsarna utbytas mot fristående järnsängar. 7) Att 
alla trappor göras breda (1,5 m.), och behöfliga reservutgångar 
upptagas. 

Vid nybyggnad böra endast envånings-baracker uppföras, och i 
dessa bör utrymme reserveras dels för persedelskåp, 1 för hvarje man, 
dels for tvdttrum med 1 tvättfat för hvar 5:te man. 

Axel Wahlstedt. 



m 



NORD. MED. ARK., 1900, N:r 11. — L1T1RATUR. 



DAN. FISCHSR: Om liifOrftndet af Ma bad åt ainka iLjri^mln 
gyeiitka badorter. Tidtkr. för militir hfilfovåH mm, i. 317. 

Föredrag for inledande af diskussion, håUet y\å nioode allm 
SYenska läkaremötet i Bonneby den 1 sept. 1899. 

.4**;/ IVahlsm 



JOBEF HAMMAR: På Tig tUl krirsakådoplataen I Sydafrika. T 
f5r militär kiUovird 1899, i. S41. 



Utdrag ur ett resebref. 



Aad WalihUi 



?DV. FORSSBERG: Tyska arméns inkTarteriagsiKirtfoii, Tid»kr, f, é 
hilioyård 1899, 8. 343. 

Förf. kritiserar tyska arméns nyaste bestäm me ber om man&l 
portionen vid de under öfningarna ofta förekom ni au de InkvarteriDic 
Portionen är alldeles for knapp, betydligt understi^aede den ho) 
reglementerade. Då dessutom sammansättning^ik nf d^n ^atniTia i 
?mses som mindre lyckad, hoppas förf., att våra soldaters utspisu 
torhållanden måtte lemnas oberörda såväl af den inom det mil 
altmer öf?erhaudtagande sparsamhetsifvern som ook af germaiuSÉr 
^räfvandena. 

Axel WaiihUi 



Stockholm 1900. Kangl. Boktryckerier. 



yPKDIiSKT MEDICINSKT ARKIV, Årg. 1900. Nt 12. 



Comptes-rendns des traités 

pnUiét an 

Torne XXXU, No 33^ Torne XXXm^ N«> 1, 9, 10. 



N« 38^ Pannée 1899. 

OSCAR BIiOCH: Sor Pemploi plus restreint 4e PftBesthétie ^nérale. 

Spéoklemeat sur U pntiqne de grandes operations a Taide de Tapplioation locale 
de eliloraie d'éthyle combiiiée avee Tanesthésie primaire de clilorc^onne et qnel- 
qnes remaiqnes bot la åensibUité tUa différmts tUstts du oarp» Anmotii. 

Yoici le raisonnemeiit qui forme la base de la conyiction de Mr 
Bloch, quant å la restriction de I'ane8thé8ie générale: 

De tons lea tisaaa du corps humain, celui de la peaa est le plus 
lenaible; å l'état normal, beaaooup des tissos profonds sont insen- 
nbles. Si l'on peut anesthésier la peau d'aiie maniére absolnroent 
såre et inoffensiye, on peut donc, å juste titre, 8'aitendre å ce que de 
gnndes opératioss pourront se faire, sans qne les målades éprouyent 
anenoe douleur digne de mention. 

Et yraiment, 11 en est ainsi. — Pourtant, s'il n'y a pas d'indica- 
tion décisive d'éviter Tanesthésie d^inhalation, je suis d^avis que, dans 
la plapart des oas, on doit s'en servir, parce que Timpression psychique 
d'ime operation est toujours forte et qu'il est calmant d'étre anesthésié 
iTant d étre opéré. 

Puisque, comme je Tais le prouyer, on peut déterminer Tanes- 
thésie ayec tres peu de cbloroforroe, il faut commencer par l'anes- 
tliéde par inbalation; le commcncement de lopération n'éyeille donc 
pai de douleurs, ni physiques, ni psychiques. Ce n'e8t que plus tärd 
<iye le målade reprend un peu ses esprits; peut-étre sent-il, sans le 
^ien saisir, qu'on le touche, on peut-étre éprouye-t-il des douleurs; il 
feat donc le réanesthésier ayec tres peu de chloroforme; 8*11 est forte- 
ment excité, il faut déterminer Tanesthésie compléte. 

Yoici la méthode d^anesthésie dans ses traits caractéristiques : 
On dédnfecte la region oix Ton ya opérer; on couche le målade 
comme Topération Texige; s'il faut employer Tappareil d'Esmarcli ä 
Nord, med. arkiv. Arg. 1900. 1 



NORD. MED. ARK., 1900, N:r 12. 



COMPTES-REKDUS 



lien constricteur, on Tapplique avaiit ranesthésie; on met le m 
d^Esmarch devant le nez et la bouche du målade, qa'on inyite å re 
tranquillement et å faire semblant de dormir. 

Ordinnirement j'ajoute: »N'ayez pas peur; si vous sentc 
douleurs, dites-le-moi, qu'on tous fasse inhaler encore da chlorof 
mais ne voas sonciez pas qa'on vous touche, ponrvu que cela ne 
fasse pas mal.» 

Puis on charge le masque de chloroforme, un peu au-dessov 
narines, assez pour y produire nne tache un peu moindre qu'nne 
de cent sons; Taide qui administre le chloroforme couTre la tac 
sa main creuse, pour que les vapeurs ne s^échappent pas trop. 
calme complet régne dans la salle d'opération. 

Quelqne temps apres on Terse encore un peu de chloroforn 
le masque; au bout d une å deux minutes, je demande: »Dormez-i 
Ordinairement le målade ne me répond pas; parfois il me r 
apathiquement »oui» ou »non>; bref, on s'aperQoit que le malad( 
n'a inhalé qu'un å deux centimétres cubes de chloroforme, est ei 
de s^endormir, ou dort déjå. Voilå le moment d'appliquer le ch 
d'éthyle: Topérateur et son aide principal prennent chacun leur 
enveloppé de gaze sterile, pour qu'ils n'infectent pas leurs doigt 
infectés; ils en dirigent le jet, en méme temps, sur les mémes en4 
ou, 8'il faut faire plusieurs incisions (par exemple en cas de < 
de la mamelle, résection de 1'articulation tibio-tarsienne, etc), c 
sur son eudroit; de temps en temps Tadministrateur du chloro 
en yerse quelques gouttes sur le masque, qu'il couvre toujours 
main creuse. Quand le chlorure d'éthyle a rendu la peau blan( 
dure, on se débarrasse du flacon et incise la peau sans pro\ 
aucune réaction du målade. Au contraire, Tincision du tissu lan 
sous-cutané est souvent un peu douloureuse. Si le målade é| 
réellement des douleurs (ce que Tadministrateur du chloroform 
au visage du målade), on couvre la plaie de gaze sterile et 
tandis qu'on fait inhaler un peu plus de chloroforme au målade; 
nairement au bout d'ane minute on peut recommencer Topératioi 
que le målade s'en plaigne; on incise prudemment avec le bi 
bien tranchant le fascia et les muscles sans susciter la moindre 
tion. Les tracteurs qu'on emploie sont obtus, et les aides q 
tiennent ne doivent pas les écarter l'un de Tautre plus qu'il n'( 
besoin, mais les manipuler d'une main légére. S'il faut inci 
péritoine, on peut d*ordinaire en soulever un pli avec une pi 
griffes, y faire une ouverture avec la pointe du bistouri, et puii 
longer l'incision avec le bistouri ou une paire de ciseaux. Im 
lévement du pli doit se faire doucement; sinon, il sera doulo 
On peut inciser le péritoine sain, sans que le målade en s< 
pourvu qu'on ne le tiraille pas; il en est de méme de applicatio 
pinces de TEAN sur les bords de la plaie péritonéalc, et de Tio 
des autres tissus. 

Que la compression et le tiraillement des tissus soient douloi 
cela n'est pas étonnant: on comprime et tiraille les nerfs, et cel 
toujours mal. Il y a une expérience å la portée de tout le m 



DBS TRAITÉS 1899, NO 38, 1900, NOt 7, 9, 10. 3 

on peat tirer les cherenx å un individu de maniére å le faire beau- 
eoop sonffrir; mais si ron pince les ohevenx, non sensibles en soi, 
€l'ane main légére, cela ne se sent presqne pas; on pent presser 
(pincer) si légérement la peau, sensible en soi, que cela ne fait pas 
mal da tout; au contraire, si Ton y met un peu de force, cela peut 
proToqaer beaucoup de douleurs. 

U sendt trop long d'énumérer ici tous les détails conoernant la 
MDsibilité des målades quant aux différentes périodes des différentes 
operations; dans un chapitre å part j'exposerai mon expérience sur la 
KDsibilité des différents tissns du corps humain. Ici je ferai seule- 
ment observer que toutes les manipulations qu'exigent les operations, 
doifent étre Tobjet d'une attention infatigable; si le målade se plaint, 
on peut, si on le jnge convenable, couvrir le champ opératoire de 
gaze sécbe et sterile, et faire inhaler enoore du chloroforme au må- 
lade; de cette maniére on peut opérer, pour ainsi dire, å Taide de 
plasieurs anestbésies légéres qui se suocédent; ou Ton peut, s'il est 
Qtile, recourir å Tanesthésie compléte. Si, dans ce but, on préfére 
Tétlier, rien n'y fait obstacle; de 1888 jusqu'å la fin de 1897 (moment 
od j'ai commencé d'anesthésier de la maniére susdite), j'ai toujours 
eommencé å anesthésier å Taide de chloroforme; puis j'ai changé d' agent 
anesthésique et fait inhaler de Téther jusqu'å la narcose compléte. 

La seule chose qui puisse obliger å suspendre Topération pour 
faire inhaler encore du chloroforme au målade, c'est, je pense, Thémor- 
ragie; cependant, on pourra toujours pincer une artére saignante, ce 
qai, on le sait, n'occasionne pas de douleurs en soi; s^il s'agit d'une 
bémorragie yeineuse dont on ne peut découvrir la source å Tinstant, 
il vaut mieux comprimer å l'aide de gaze, et enfin, si Ton a affaire 
i ane grande artére, saignant au fond de la plaie, on doit aussi sur- 
le-champ j mettre un tampon de gaze et comprimer avec le doig^. 
Donc, la suspension de Topération ne donne pas lieu de craindre que 
la marche de Topération soit compromise. Aussi, la marche des nom- 
breuses operations que j'ai pratiquées en anesthésiant de cette maniére 
a toujours été satisfaisante; ajoutez å cela que j'ai tres rarement eu 
Toecasion de suspendre les operations, bi en qu'il y ait main tes grandes 
operations parmi mes obseryations. Cela tient, comme je Tai dit, a 
ee que les tiasus profonds sont peu sensibles. 

Qoand, Topération finie, on est en train de suturer la plaie, il 
arrive tres souvent que le målade est si réveillé qu'il perQoit d'une 
maniére normale tout ce qui se passé; donc, aussi les piqiires de 
Taiguille, et sourent il s'en plaint beaucoup; si Ton juge logique 
de lui épargner ces douleurs, on peut de nouveau lui faire inhaJer 
un peu de chloroforme; cependant, il m'en cotlte de le faire, et quand 
on dit au målade que Topération est finie et qu'il ne reste å faire que 
quelques >points d'aiguille», il 8'y résigne de bon coeur. 

Il est bien surprenant de Tentendre parler d^une maniére tout 
i fait natorelle, et qni répond å des questions sur les obserrations 
qu'il a faites pendant Topération, sur Tidée quHl s'est faite de sa 



4 NORD. MED. ABK., 1900, N:r 12. — COMPTEa-BENDUS 

durée, etc. Mals ce qa'il y a de plas surprenant et de plus agréal 
c'e8t d^observer sa physionomie fratche, natarelle et contente, pend 
qQ'on panse la plaie. Il y en a pourtant qai ne sont paa compl 
ment réveillés pendant le pansement, bien quHls se soient plalnts f 
dant la suture de la peau. Cette remarqne concarne siirtout les 
fants; il y en a méme qai dorment, pendant qa^on lea emporta d( 
salle d'opération, et qai poartant ont sabi, par exemple^ la résec 
d'ane articalation, et n'ont inhalé qae 2 å 3 centimétres cabes 
chloroforme. 

Il est presqae incroyable de constater combien il faut peu 
chloroforme poar pratiqaer de grandes operations, sans qu'elles cam 
aax målades aacune doalear digne de raention; inaintenant, je regi 
8 å 9 centimétres cabes de chloroforme comtne une oonsoinma 
assez grande. 

Des 393 målades traités å Taide de chiorure d'étby]e, pTé« 
d!une anesthésie legére par inhalation, la plapart (267) n'ont in 
que d'an å 6 centimétres cnbes de chloroforme (i4S, moins de 3 * 
timétres cubes); 12 målades ont inhalé plas de 16 cetidmétrea co 
et sar ces 12, il n'y en a qu'an qai ait inhalé plus de 30 centinié 
cabes. 

Sar les 252 målades traités å Taide da chloroforme senl, 146 
inhalé d'an å 6 centimétres cubes (77, moins de 3 centrimetres cub 
17 målades ont inhalé plas de 15 centimétres cubes et sur ces 11 
n'y en a qn^an qai ait inhalé plus de 30 centimétrea cubes. 

Encore, il ne faat pas oablier qae toute cette quantité de chi 
forme n'est pas inhalée par les målades; malgré h\ couverture du mas 
par la main crease, beaucoap de vapears s^échappent dans Tair. 
plas, il y a des différences individnelles chez ies ehloroformieate 
i'an en emploie plas que Tautre; or, puisqae, dans mon service d 
pital, je change sourent de chloroformisateur, cel^i iri^uenee nécesBi 
ment sur ma statistique. 

Poar éclaircir la question, j^exposerai briéTeracut combieii 
chloroforme (plus ou moins de 6 centimétres cubes)^ j'ai emplové ] 
dant différentes operations. (Poar des renseignemcnts plua circoof 
ciés, Yoir les tables. 

Qnant å la question des avantages et ineon^aientB de l'anéa1 
Qi decrit et qnant å la question de la sensibllité des diférent^ ti 
du corps humain — nous renvoyons le lecteur å nötte article dan 
Bevue de la chirurgie 10 janvier 1900, no 1, p. 58. 



N« 7. 



ISRAEL-ROSENTHAL: Contribntlon å Phistoire clinlqve ån 8W« 
primitif de la pléyre. 

L'autear reläte deux cas de la maladie susdite, obiervés å 1 
pital communal de Copenhague en 1898. 



DIS TRAlrts 1899, NO 33, 1900, Noa 7, 8, 10. 5 

Le premier eae est celui d'iin cocher ågé da 19 ans. Sans dis- 
podtioDs héréditaires et ayant jod d^une parfaite santé jasaa'alors, 
eet homme tomba målade un mois sTant son admission å Ihöpital, 
immédiatement apres un traomatisme au thorax droit (conp de pied 
de oheral). Il ressentit un point au eöié droit, comman^ å tousser 
afee une légére expectoration blanchåtre, et deyint de plus en plus 
djspnéique. Il n'j avait pas de frisson initial, mais le målade était 
fébrile aTec cbaleur et soif. Ces sympt6mes, qui persistérent STec 
rémissions jusqu'å son entrée å Thöpital, le for^aient de prendre le 
IH de temps en temps. On le trouva fébrile (température 39*), le 
pouls, qui battait 148, était faible, légérement irrégulier; respiration 
haletsnte, 48, voix entrecoupée. Il était orthopnéique, pencbé å 
droite, påle, mais non amaigri. L'examen montra tous les signes 
d*im épancbement pleurétique enorme å droite. (Dilatation diffuse, 
méme des espaces intercostaux, avec immobilisation, matité uniTer- 
selle, absence presque totale du murmure respiratoire, absence des 
Tibrations, déplaoement important du coenr å gauche, du foie en 
bat etc.). Aucun signe de compression médiastinale, pas de tumé- 
£utbn glandulaire. Selon Tindication vitale, une serie de ponctions 
foient tentées. L'aspiration ne donna cependant issue qu'å 200 centi- 
métres cnbes au maximum d'un liquide couleur de chooolat, dont 
Texamen microscopique ne montra que des globules rouges (pas de 
baeilles de Kocb). 

La plupart des ponctions étaient négatiTcs. L'état du målade 
t^aggraTa de plus en plus. Il mourut d'asphyxie le dixiéme jour 
sprés Bon admission. L'autopsie montra (voir fig. 1) qu4l s'agissait 
dan enorme sarcome isoU (microscopie : sarcome å cellules rondes) 
de la pléTre droite, ayant comprimé le poumon intact, aTco disloca- 
tion en arriére et en bas. Tous les autres organes étaient sains, de 
inftme que les glandes raédiastinales. 

Duis l'épicrise, Tauteur élncide les particularités du cas dont le 
point le plus saillant fut la marche aigué et fébrile de la maladie, la 
dorée totale n'en ayant été qne de 5 å 6 semaines. Une rapidité pareille 
est tout å fait exceptionnelle sinon inconnue. — La similitude four- 
Tojante des signes physiques avec oeux d'un épancbement pleurétique 
ttt soumise å une discussion spéciale. L'autre cas, dont la marche 
filt chronique et apyrétique, conceme un tailleur de 67 ans, dont le pére 
étsit mört de phtbisie pulmonaire et la mére d'une maladie du foie. 
Scrofuleux dans son enfance, il fut exempté du service militaire par 
•oite du peu de développement du thorax, mais sa santé resta excel- 
lente jusqu'en mai 1897. A cette époque, il fut saisi de douleurs 
btermittentes, rayonnantes, de Vhypocandre gauche vers la region rinale 
^ la foese iliaquej du méme c6U; tout autre signe de colique rénale 
(diagnostic du médecin de la famille) manquait. Pas de sympt6mes 
gtstriques; å part des douleurs, aucun eigne d^un maladie de poitrine, 
Constipation et flatulence modérées, mais tenaces, nécessitant l'em- 
ploi fréquent de purgatifs. Pas de fiévre, mais émaciation progressive. 
Ces iympt6mes, — douleurs et émaciation — , se développérent succés- 
nvement dans l'eepace de 1^ ans. Le dernier mois avant son admis- 



6 



NORD. MED. AEK., 1900, N:r 12. — COMPTES-RENDUS 



sioQ (le 15 septembre 1898), il gärda le lit. Oq le trouTa na 
cachectique (hémoglobine 60 ^»-Fleischl). La stéthoscopie donm 
les signes d'aii épanchement plearétique moyen å gauche, ave< 
éminence da c6té postérieur. Cet épanchement ne se modif 
jusqu^å la mört, et surtout n'aagmenta pas; T aspiration explor 
partiellement negative, montra que Texsudat était sangoinolent. 
le c6té gauche, un peu en dehors de et au-dessous du mamelc 
constata Tintumescence dCune glande lymphatique intercoatale, k 
de la grosseur d'une noisette, dure, indolente, couverte d'uue 
normale, qui ne se modifia pas pendant Tobservation å Thöpita 
cune antre tumeur glandulaire. L'abdomen, å part un mété< 
médiocre, sans altérations morbides. A l'h6pital les douleurs d( 
rent dans Timage de la maladie; elles furent calmées par de 
cotiques. Outre ces douleurs abdominalea^ il eut, dans les dei 
semaines de sa vie, un point au c6té gauche, s^aggravant par r 
tion profonde, mais jamais de toux ni d^expectorations ou de d, 
marquée. Le retard des selles et la flatulence se maintinrent 
jamais de mucus ni de sang dans les féces. Vers la fin, oedém 
léolaire. Il mourut le 2 novembre 1898, apres une maladie de 

Le diagnostic fut ici: cancer coli primitif, légérement stéi 
avec épanchement pleurétique cancéreux secondaire. L'autop8ie ] 
que la tumeur, nn sarcome å cellules rondes, gros comme ui 
d'adulte, provenait de la plévre gauche (voir fig. 2); elle 
comprimé le poumon, intact du reste, en bas et en arant, péi 
entré cet organe et la paroi thoracique; sur la face antérieure c 
rale du poumon se trouvait en outre un épanchement pleurétiqu 
sanguinolent de 800 cm. cubes. Les glandes médiastinoles 
aussi attaquées par le sarcome, mais d'une faQon si peu aTancée, 
demment l*affection était secondaire. Au sommet du poumon 
un nodule sarcomateux frais, å peine de la grosseur d'une noise 

Dans Tabdomen, un volvulus incomplet, sans signes d^nflam 
ni de stase, du S. iliaque, dont le colon était exceptionnellemen 
et tordu å 180". 

Le sarcome provenait sans doute aussi dans ce cas de la 
cette tumeur était yraisemblablement, par la compression dei 
intercostaux inférieurs, la cause des douleurs abdominales; pc 
aussi le volvolus y contribuait-il. Ce dernier proToquait du i 
coup stlr la constipation et la flatulence, sympt6mes qui, ausi 
que le siége insolite des douleurs, amena l^auteui: å cherche 
gine de la maladie dans le colon. — Mr ISRAEL-ROSENTHAL a( 
en outre le siége peu commun de Tintumescence glandulaire < 
sence presque totale de sjmptömes pectoraux. 

Enfin, l'auteur discute différentes questions de diagnostic, et 
que les signes stéthoscopiques préconisés comme psthognomiqi 
tumeurs de la poitrine n'ont qu^une valeur tres limitée. Il en 
méme de la rétraction de la paroi thoracique et des espacea 
costaux, aussi bien que de la sensation d'une résistance augmc 
Taiguille exploratrice ; la pleurésie chronique non cancéreuse le 
aussi parfois. Par contre, une dilatation diffuse du c6té avec 



DIS TBAITÉS 1899, NO 38, 1900, N0« 7, 9, 10. T 

ment des espaces intercostanx n^est pas le signe ntir d*aii épanchement ; 
elle peot se trouTer avec une tumeur solide (premier oas de rautenr). 
Cest également le cas de rabsence de la respiration, signe fréquent 
de la plenréde simple; d'aQtre part, une tumeur solide peut donuer 
mw respiration bronchique (\e second cas offrait ce signe å Tendroit 
de la tumeur). 

Enfin, le resultat des ponctions exploratrices n'est pas tout å fait 
déeitif. Cest dans la combinaison de tous les sjmptömes et dans 
TéToIntioD et la marche de la maladie, qu'il fant chercher le diagnostic 
loafent tres difficile. 



N« 9. 

CHR. ULRICH: Sur les rapports entré la maladie de Basedoir et le 
■yxoeå^me* 

Parmi 43 målades de struma, trois présentaient simultanémeni 
da sympt^mes rappelant la maladie de Basedow et le myxoedéme, do 
méme que Ton observait assez fréquemment chez des sujets atteints de 
n maladie de Basedow certains phénoménes appartenant au groupe du 
byxoedéme. Si Ton prend de plus en considération les sympt6me» 
d&rtiealiers connus de la littérature relatirement å la maladie de 
Baiedow et au myxoedéme, il n'échappera pas å Tattention qu'on le» 
&etroQTe fréquemment sons des formes semblables ou méme identiques 
paus ces deox groupes de maladies, connus du reste par leurs contrastea 
lymptomatiqnes. Or, comme les divergences anatomo-pathologiques, 
qtie Ton obserre dans les formes de struma appartenant aux deax 
maladies ne sont pas plus grandes que la ressemblance n'en soit pas 
sensible, Tanteur en croit pouToir signaler la procbe parenté patho- 
logique, dans laquelle les diyergences symptomatiques doivent plutöt 
^e attribaées å des différences de degré. 



No 10. 

H. B. WAAGE: Sur Pinflnence des habitatlons humides. 

Mr H. B. Waaoe, å Christiania, exprime, å titre d'introduction, Tavia 
qiie la question de savoir si rhnmidité dans les habitations infiue sur 
la santé, a été trop pen étudiée vis-å-vis de sa väste importance. Il est 
^ que le public et Thygiéne scientifique regardent oömme un fait in- 
eontestable que cette humidité est dangereuse pour la santé, mais dan» 
la réalité, la littérature médicale contient peu de recherohes relatives å 
cette question. 

L auteur fait Ténumération rapide des principal es sources de l'hu* 
oudité dans les habitations. Il mentionne d'abord et explique Thu- 
midité bien connue des constructions récentes en briques. Il signals 
ciwnte comment les maisons construites sur un terrain humide peuveni 



8 



NORD. MED. ABK., 1900, Nnr IS. — COMPTX8-KBNDU8 



étre dangereuses, et oomment an excés de popalation daiu les 
tements est de natare å engendrer l^humidité. 

Dana la section aniyante de aon mémoire, Tantenr expli 
maniére dont Thnmidité se trahit dana lea babitationa. L'a 
appartementa pent étre humide en loi-méme, ou b i en ce si 
paroia ou le plancher qni aonffrent d^hnmidité etc. L'haniidit 
étre eaaentiellement locale ou pina on moina générale. U est 
aible de fixer la limite entré lea babitationa banddes et celles 
le sont paa. Si p. ex. la paroi d'ane piéce eit froide, il | 
former une condenaation å sa anrface, méme qnand rhumidité ( 
de la piéce n^eat paa trea couaidérable, etc. 

L antenr paaae enaoite å la qneation de aavoir ai rbninid 
habitationa est nuUibU aa point de vue de Thygfiéne et qne 
peuTent étre lea anitea ponr la santi. 

Lea matériaux atatiatiquea qne l'on poaaéde sur la morbid i t 
mortalité dana lea logementa bnmidea, conoement lea logem^n 
penpléa et aouffrant d'une mauYaiae ventilation, ainai que lea bci 
Dana cea denx catégoriea de demenrea, l'hnmidité eat accompa^née d 
facteura hygiéniqnea exerpant nne influence délétére sur k aa 
lenra habitanta: air vioié, alimentation défeotnenae, etc. L'atiteur 
tontefoia qn'nne oanae eaaentieUe de la morbidité et de la m 
conaidérablea qni ae prodniaent dana cea logementa doit étre al 
å lenr hnmidité, et il cite å ce anjet (d'apréa Hörna Yierti 
achrift f. gerichtliche u. offentliche Medicin, I. VI et L VIII) d 
tiréa d^Angleterre et d'Allemagne montrant la mortalité et la 
dite disproportionnément grandea dea habitanta dea aoua-soU. 

Lea maladiea indiqnéea dana la littératore comme tout Epécia 
fréqnentea parmi lea habitanta dea demenrea hnmides, peuvei 
claaaéea dana les trois gronpes aniyanta: 

1. Befroidiaaementa. 

2. Infectiona. 

3. Maladiea conatitutionnellea dépendant d^anomaliéå dam li 
tion et dans la composition du sang. 

Dana la 4^^* aeotion de aon mémoire, Mr Waaqe étudle 1< 
dMnfluence de Thnmidité dea habitationa sur la aanté. 

L'opinion généralement en coura chez le public est qn 
le degré d'humidité de Tair qui oonstitue le facteur nuisible di 
habitationa. Apres avoir mentionné Timportance physiologique ^ 
degré d'humidité a ponr Torganiame, et lea expériences que Ton p 
sur la morbidité et la mortalité dea régiona humideB, dea saiso 
plua chargées d'humidité etc., Tauteur vient au réaultat qti'il ^ 
poasible d'attribner aux habitationa humides une importanee étiol 
esaentielle, auaai pen que lea maladiea commuDe^ dans cea 1 
tions. 

Mr Waaob fait mention de deux de aea målades qui sout 
de douleura bronchitiquea et asthmatiquea quand IIb eéjournaien 
nne certaine maison conatruite sur un terrain trea huniide, taridif 
n'étaient nullement généa de Texposition å Tair humide taut eo « 
qu'en dedans d^autrea habitationa. 



DBS TBAIT^ 1899, NO SS, 1900, N^i 7, 9, 10. 9 

Les parois homides (comme p. ex. dans dss maisons en briqnei 
récsmment eonstniites) exercent, de Tavis de Tautenr, nne inflnence en 
ee qne, par réyaporation qni tj prodoit et par la circonstanoe qu^elles 
8ont bonnes conductrices de la chaleor, elles sont généralement froides 
et prirent, par la radktion, le corpi de son excédent de chalenr. 
MoDsiear Waagi Toit dans ces denx faits rexplication de la ((rande 
fréqaence des maladies de refroidissement dans les habitations hnmides. 
Il considére comme inadmissible la théorie émise par Pettenkofer 
qoe les parois bnmides sont naisibles å la santé en empécbant la ven- 
tilation par les pores des parois. 

Sniyant Taatenr, la cause la plus importante de la nocinté des 
demeores humides pour la santé, est celle qne Vknmiditi favarise le 
déodoppemerU et Vactimté des microbes. La partie de son mémoire 
qui tndte cette matiére en constitue plos de la moitié. 

Tontes les habitations bumaines contiennent des elements nntritifs 
poar les microbes. Si Ton n'7 rencontre pas antre cbose, on j trouye 
da moins de la ponssiére, toajours cbargée de matiéres organiqnes. Il 
ot snf&sammant connn que la putréfaction et la moisissnre peuTent se 
piodoire å la température ordinaire des appartements. Un champ de 
▼égétation singuliérement favorable est fonmi par le remplissage entré 
le plancber et le plafond qoi se trouve immédiatement en dessoos. Il 
• 7 réunit avec le tempe nne fonle de matiéres organiqnes, et souvent 
il est anssi Ini-méme contaminé dés le principe. Les analyses de ee 
remplissage dans de yieilles habitations ont fait découyrir des quan- 
tités de NH3, HNO3, CO2 etc. et d^autres produits définitifs du pro- 
oenos de putréfaction. Or, en présence de ce que Ton sait de la 
biologie des microbes, il est evident que plus il 7 a d'humidité, plus 
topére facilement la décomposition des produits organiques contenus 
dans le remplissage mentionné. L'air est, comme on le sait, plus 
impar, plus chargé d'odeur de renfermé dans des piéces humides que 
dans des piéces séches. 

Mr Waaoe pense que c'e8t å la propriété de Thumidité d'empécher 
la destruction des microbes, qne Ton doit la fréquence plus considé- 
rable des maladies infectieuses daus les habitations humides que dans 
les habitations séches. Il cite, comme preuve de ce fait, des exemples 
tiiés de la littérature que les épidémies domestiques de typhus et 
d'aiitres maladies contagieuses n'ont pu étre exstirpées qu'en enlevant 
le remplissage qui contenait une quantité peu commune d'humidité. 
n y a par contre toute raison d admettre comme fait que les de- 
compositions bactérielles s'effectuent en general sur une plus grande 
extension dans les habitations humides que dans les demeures séches 
^ y provoquent une plus grande abondance de maladies infectieuses. 
Certains microbes pathogénes ne peuvent infecter Torganisme que 
qnand ils sont en compagnie d*autre8 microbes, d'autres encore con- 
tractent une plus grande virulence dans les couches contenant des pro- 
duits d'antre8 bactéries. Enfin, il est probable que les personnes 
l^sbitant des demeures humides, qui sont plus exposées å Taction des 
produits bactériels de décomposition, y contractent facilement des mala- 
^ infectieuses. Les produits gazeux de la décomposition (HjS, NH| 

.V<M»<I. med, arkiv. Arg, 1900, 2 



10 



NORD. MKD. ARK., 1900, N:r 18. COMFTES-aEKDUS, 



et d^autres combinaiions qui ne sent pas encore parfaitement coDiiuee) 
peuvent spécialement exercer une grande influence h ce sujet. En oi 
qui concerne la tnbercalose polmonaire, la condition de I air e«t re 
connue posséder une grande importance étiologiqne. 

La fréquence toute spéciale des maladies indiquéea aout le group« i 
(affections oonstitationnelles etc.) dans les habitatio db bumides, åoi 
Q^expliqner, soivant Tautear, par Taction infectante contiDue å Uquelii 
les hötes de ces habitations sent exposés par rapport aax prodtiii 
gazeux des décompositions de microbes. 

Mr Waaob rend compte en terminant d'an certain nombrc dW 
périences chimiques sur le salpétre contenu dans le iDortier de la sur 
face inteme de la paroi dans les habitations hamides et dans ceUei 
qui ne souffrent pas de cet inconvénient. Il résulte de ces eipérlence! 
qu'il se produit dans les chambres humides des renouvellemeDta bac 
tériologiques sur une plus grande extension que dans les piéces iéche« 
Il est en effet pleinement constaté que la formation continue du tnl 
pétre dans la nature doit son origine å des baetéries déteFmiDée& 
Tandis que, d'aprés la méthode employée dans ces analyses, il a éu 
impossible å Tauteur de découTrir la présence dti ealpétre dans di 
mortier frais, il en a tronvé constamment dans celui de U eurfaea in 
teme des parois, en plus grand nombre dans les couches auperiicieUe 
que dans les couches profondes, et en quantités infiDiment plus eoDri 
dérables dans les piéces humides que dans celles qui ne Tétaieiit paa 



Stookholm 1900. Eungl. Boktryckeriet. 



NORDISKT MEDICINSKT ARKIV. Årg. 1900. N:r 13. 



£t Par Tilfälde af ilens på Grand af Misdan- 
nelse af Mesenteriet. 

Föreläsning holdt pä Kommunehospitalets Sektionsstue i Köbenhavn 

af 

Dr. LUDVIO KRAFT. 

Med 1 Billed i Texten. 



Mine Herrer! Fra Hospitalets 2:deii Afdeling har Över- 
lägen, Dr. IsRAEL-RosENTHAL, tilsendt 08 Liget af en 37-årig 
Mand, som önskes obduceret. 

For at få den rette Nytte af Sektionen er det nödvendigt 
föret at gjennemgå den tilhOrende Sygejournal, fordi man deri 
kan finde Oplysninger om Forhold, der foranledige os til a t 
foretage Sektionen på en fra Normen afvigende Made. For at 
få det fulde Udbytte af Sektionen, er det ikke nok at påvise 
disse eller hine patologisk-anatomiske Forandringer i Organeme 
og deres indbyrdes Forhold, men man må sammenholde det 
patologisk-anatomiske Fund med de kliniske objektive og su- 
bjektive Symptomer og i de Tilfälde, hvor de ikke passé sam- 
men, pröve at vise, hvorfor der er taget Fejl; man må end 
ridere söge at vise, hvorledes man i Fremtiden muligvis kan 
undgå Fejltagelserne, og man bör endelig undersöge, om den 
anvendte Terapi har väret rigtig eller om man måske ved en 
anden, f. Ex. ved Operation, havde kunnet forlänge Livet. 

Når jeg i Dag blandt de mange andre Sektioner har valgt 
denne til Udgnngspunkt for en Foreläsning, da er det, fordi 
Sygdomsbilledet, som oprulles for os, er ganske ejendommeligt, 
den kliniske Diagnose meget usikker og fordi vi först gennem 
Sektion måske kunne komme til en fuldständig Förståelse af 
Lidelsen. 

Patrs Sygehistorie lyder således: 

Nord. Afed. Ark, Årg. 1900. 1 



2 NORD. MED. ARK., 1900, Nir 13. — LUDVIG KRAFT. 

Lauritz Chr., 37 År g., Overmontör. Indi. '/u 99. Död ^ 
II. Afdel. (Överläge Dr. Israel-Rosenthal). 

Der er ingen tuberkulos Disposition i Familjen. Gonorré 
År siden. Aldrig Syfilis. Han drikker c. 125 Ccm. Brändevin c 

For c. iV» Ar siden begyndte Pat. at lide af Hoste. 1 
stadigt tiltaget jävnt, og i den sidste Tid ^har den väret ledsag< 
grönligt Expektorat. I det sidste ^/2 Ar bar ban dcsuden 
Eortåndetbed ved Ansträngelse samt af NattAsvpd. Han er i dei 
Tid afmagret betydeligt. Der bar aldrig väret Hiiraopiyaer för i ] 
Kl. 4, da ban ved Hoste opbragte c. 250 Ccm. mörkt rödt Blod 
for ban blev indlagt på Hospitalet. 

Han bar bele Tiden konnet passé sit Arbejde. 

Pat. bar i sin Barndom indtil det 16:dG År lidt [if stjlrke 
ter i Underlivet; de kom i Anfald og vare ledsagede af Opkast 
og undertiden desuden af Diarré. Han bar i l£Lngcre Tid 
Trykken i Underlivet efter Måltiderne, og i det sidste haho . 
den lokaliseret sig til den nederste Del af stcrnnm. For c. 1 
siden og nu for 8 Dage siden bar Pat. bavt et Par G ange 
Der bar ikke väret Blod eller Slim med Aiftiringcn. Der bi 
väret Hikke, Opstöd, Kvalme eller Opkastninger. Appotiten ha 
ringe. Vandladuingen i Orden. 

Ved Stetboskopi at Lungerne konstateres en dobbeltsidig 
kulose omtrent gående til C, på begge Sider. Hjärtet er natai 

Der er ingen ombed for Tryk på Underlivet^ men det 
noget spändt. 



Vl2. 



38,r 



Siden Kl. 10 i går Aftes bar Pt, hävt knibende £ 



i Underlivet, bvilke ere blevne stärkere efter El. 4 Morgen. 
kontinuerligt til Stede med Exacerbationer og have deres Sä 
kring umbilicus, bvorfra de stråle ud i Underlivet. Sraärtem 
stärkere ved dyb Respiration. De bave väret ledsagede af Kvi 
af grönlige, galdefarvede Opkastninger. Der afgår ilatus af 
bvad der letter bam noget, ligesom ban også föler nogen Lindring 
vende sig om på Siden eller ved at rejse sig över Ende i Senge: 
er ingen Hikke eller Opstöd. Ingen Afföring i de sidete 48 

Pat. er medtaget. Extremiteterne ere kfllige. Ansigtsud 
er slapt. P. lille, 132. Ved Respiration immobiliserer ban ab 
Navnliger Immobilisationen af den överste Del påfaldendo. Der n 
Spänding og udtalt ombed for Tryk i Epigastriet, mmdre i 
gastriet, men nedenfor dette Parti er Underlivet blödere. Det or 
middelmådigt udspändt. Ingen Rumlen i Underlivet og ingen 1 
af Tarmansffi. Der er intet Brok. Exploration viser blöde 
rectum, iövrigt intet abnormt at föle. Leveren er drevet ti 
Den kan kun udperkuteres fra 5te til 6te costa. Der er ingen 
og der bar aldrig väret Galdestenskoliker. 

Urinen er alkalisk, indebolder bverken Albumen, Sukk< 
Indikan. Umiddelbart efter Stuegang kollab&j*er PaL pludae 
dör Kl. 11 Formiddag. Den kliniske Diagnose lyder på Tubef 
pulmonum, Feritonitia? 



ET PAR TILFALDE AP ILEUS. O 

Når vi nu her på SektioDSStuen ville pröve p& at rede de 
forskellige kliniske Forhold ud fra hverandre, så ere vi på den 
ene Side stillede långt värre end Klinikerne, idet vi kun have 
det skrevne for os og ikke kunne danne os det subjektive Skön 
över Patienten, der mange Gange har så stor Betydning for at 
etille Diagnosen, men som til Gjengjäld også enkelte Gange 
hilder Klinikerne ind i en ved förste Öjekast på Pat. dannet 
intuitiv Diagnose. som det kan vare vanskeligt at komme 
uden om. Mange Undersögelsesmetoder kunne ikke udfOres på 
Sektionsstuen med tilfredsstillende Resultat. 

På den anden Side ere vi bedre stillede énd Klinikerne, 
idet vi på en Gäng få Pat:s hele Sygehistorie. Vi kunne fölge 
kontinuerligt de enkelte Symptomer, fixere Opmårksomheden 
Ted det centrale og se bort fra de for Diagnosen mindre vig- 
tige Biomständigheder. 

Hvad har nu denne Pat. fejlet? 

Dels gjennem subjektive Symptomer, dels gjennem den 
objektive Undersögelse er hans Tuberkulose tilstr&kkeligt kon- 
stateret og må antages at have taget Fart for c. l^/s Ar siden. 

Men nu hans Underlivstilfälde? 

Her er der strax 2 Spörgsmål, som man må klare ud fra 
hinanden. 

Han har i Bamdommen hävt en kronisk Mavetarmlidelse, 
om hvis Natur Symptomerne ikke give os tilsträkkelige Op- 
lysninger. Den synes at vare svunden ved Pubertetens Ind- 
träden. Men i den sidste Tid har han ätter klaget över Symp- 
tomer, der kom när op til dem, han havde i Bamdommen. Står 
nu denne kroniske Lidelse i Förbindelse med de akute Til- 
&lde, som optrådte 12 Timer for Döden, eller ere de uaf- 
bångige af hinanden, og af hvilken Natur ere da de akute. I 
Begyndeisen angiver Pat., at det väsentligt er de samme Fäno- 
mener, som ere optrådte mange Gange tidligere, men det varer 
ikke länge for hele hans Tilstands Farlighed står klart for Dagen, 
og vi må da antage, at vi her stå överfor noget nyt og sandsyn- 
ligvis noget af den kroniske Lidelse uafhängigt. Men hvilket? 

De 2 Diagnoser, man först vil tanke på, ere peritonitis og 
ilens, idet der er enkelte Momenter, der tale mere for den 
ene end for den anden og omvendt, men for ingen af dem er 
der ndprägede Symptomer. Ej heller den 3:die Diagnose, man 
^ tanke på, nemlig den spontane Tarmgangrän, passer fuldt 
Qd til Symptomerne, men måske dog bedst. 



4 NORD. MED. ARK., 1900, N:r 13. LUDVIG KRAFT. 

Ileus er blandt disse tre dea Lidelse, der mindst passei 
Tilfäldet. Der er ikke nogen sårlig stark Udspiling af Unc 
livet. Der afgik flatue, särligt i Begyndeisen af Sygdomn 
og der var ingen Hikke eller Opstöd, men derimod enk 
galdefarvede ikke fäkaloide Opkastninger. £r det en ileus, 
Okkluaionen i hvert Tilfalde sidde meget höjt oppe ved d 
denum. De ved, at man i så Tilfalde kan ^e ilatus afgå 
dog et helt Dögn, efter at Okklusionen er konunt;n i Stånd, bi 
at Underlivet holder sig mere spändt og opdrevct i Epigaöti 
hvorimod det er blödt og ikke örat for Tryk på de dek 
Partier. Undertiden kan man föle den inujircerede Tarmsly 
ligg ende i Epigastriet som en knudret tum or, hvad je^ har 
to Gange *), men dette föler man ikke her — og det er he 
ikke et typisk Symptom. Der er ingen Hikke eller Opsi 
hvad der er meget usädvanligt ikke at findo ved ileus. K^ 
men og Opkastningerne tale hverken for dt- 1 ene eller det 
det, da de, selv om de havde väret fäkaloide, både kunne fin 
ved ileus og ved peritonitis sub finem. Der er ingen Uura 
i Underlivet. Dette tåler i et hvert Tilfalde ikke for ih 
Den värdifuldere Auskultation af Underlivet er des värre il 
foretaget. Den plejer i Regien at give godo Oplys^uinger. ^ 
ileus, navnlig når Okklusionen sidder laugt ncde, plejer i] 
at höre talrige pladskende Tarmlyde, hvad man hverkeu fin 
ved Tarmgangrän eller ved peritonitis, thi i be^^e Tilfalde 
Tarmen paralyseret, og Auskultationen giver da fuldstfinc 
negativt Resultat. I vört Tilfalde, hvor Okklusionen ^ands; 
Hgvis måtte sidde höjt oppe, kunde man sehfulgeligt ikke ve 
at finde mere end de almindeligt förekommen de Tarmly 
ligeså lidt kunde man vente synlige rytmisk e peristalti&ke 1 
vägelser af Tarmansae af den över Okklusionen liggende 1 
af Tyndtarraen. Disse Bevågelser finder mun i?om Regel k 
hvor hele Underlivet er stärkt udspilet og ty nd vagget. 

Smärterne ved ileus ere så varierende, at de i Regien il 
give Holdepunkt for Diagnosen. Man ser dum som her en 
intermitterende, remitterende kolikagtige, snart ere de dmn 
vage, snart mangle de fuldständigt, og Patienterne klage 
da kun över det Ubehag, som den forögede SpAnding af O 
derlivet forårsager dem. 

Ved ileus plejer der ikke at vare Tenjperaturforböjd 
undertiden kan den komme hen imod Agoneo, når Peritonit 

*) Studsgaard har i Nord. Med. Arkiv ofifcntliggjoTi det ene Tiiflld*^ 



ET PAK TILPALDB AF ILEU8. d 

begynder at udvikle sig. I dette Tilfälde kan Temperaturfor- 
höjelsen hverken tages til ladtägt for ileu8, Peritonit eller 
Tarmgangrän, da hans Tuberkulose, om hvilken hans Hämo- 
ptyse giver den Oplysning, at den er i Fremgang, er tilsträkke- 
lig til at forklarc den ringe Temperaturstigning. 

Og nu Forlöbet. Det tåler afgjort imod en ileus. Det hörer 
sikkert til de allerstörste Själdenheder at fk en letalt for- 
lubende ileus, der kun varer i 12 Timer. Vel kan der i den 
Tid under meget gunstige Forhold dannes en Tarmgangrän 
ved mekanisk Trjk, hvad man kender bedst fra LiTRÉs Brok 
og som man undertiden også ser ved inteme Inkarcerationer, 
men at DOden skulde fölge så hurtigt efter, kan man neppe 
tanke sig. Og desuden så mangle vi her det Ojeblik, i hvilket 
Perforationen finder Sted, og som man på Grund af den pludse- 
ligt indtrådende Kollaps og Forvärrelse af hele Pat:s Tilstand 
kan påvise nästen på Sekund. Her er den kun en jävnt växende 
Forvärrelse af Sygdommen. 

Eunne vi ikke fuldständigt udelukke ileus, så er der i Virke- 
ligheden grumme lidt der tåler for den. Og hvis den er til Stede, 
så må den i et hvert Tilfälde sidde höjt oppe, ved duodenum. 

Ej heller Peritoniten er karakteristisk udtalt. Vi have de 
obligate Bräkninger og Evalmen, men der afgik flatus, og 
Underlivet var ikke ligeligt opdrevet, hvad det plejer at vare 
ved Peritoniterne, når de lere universelle. Vi kan ganske vist 
tanke os en lokal peritonitis udgået fra en Lidelse i Galdevejene 
eller i Ventriklen, navnlig pa denne sidste, idet vi så kunne 
eätte den nu opståede akute Tilstand i Forhold til den kroniske 
Mavetarmlidelse, som Pat. har lidt af i så läng Tid, og som 
måske nu til Slutning har givet sig Udslag i en foudroyant for- 
lubende peritonitis. Dette var for så vidt godt nok, men ätter er 
her det ovcrordentlig hurtige Forlöb meget mistänkeligt. Vel vide 
vi, at Perforationsperitoniter kunne forlöbe på meget få Timer, 
men vi få da et ganske anderledes Billede end det, der er frem- 
stillet her. Symptomerne ere långt voldsommere, Sm^lrteme 
mere intense, ikke så starkt lokaliserede men mere diffuse. 
Underlivet stärkere opdrevet. Ingen flatus. Bräkninger, der 
hurtigt blive fäkaloide. Hikke og Opstöd. Men alt dette finde 
vi ikke her. 

En langsom snigende peritonitis localis af tuberkulos Op- 
rindelse med Adhärencedannelser hist og her, måske med Knäk 
på Tarmen og nu til Slutning en Perforationsperitonitis fra et 



6 NORD. MED. ARK., 1900, N:r 13. LUDVIG KRAFT. 

tuberkulöst focus kunae vi ikke bestemt udelukke, skönt d 
uendeligt Hdt, der tåler derfor. 

På eD TarmgaDgrän er der ikke 8å få Sjmptomei 
paesc. For det förete er der Smärter med Exacerbati 
der sidde ved umbilicus, hvorfra de stråle ud i Under 
Der er Kvalme og Bräkninger, der på Grund af den 
Tid, der forlöber til Döden, ikke får Tid til at bli ve bio 
hvad de nu selv i de Tilfälde, der forlöbe på 8 — 10 Dage, 
al tid behöve at bli ve. Men som Regel ere de blodige, så e 
blodige, at man enten kommer til at tanke på ulcus vent 
med Hämatemese eller på cancer ventriculi, idet det blod 
dede Tarmindhold undertiden kan Hgge nogen Tid i Ventrikl 
antage det kaffegruraelignende Udseende som ved cancer. F 
og Opstöd, som mangle her, ere heller ikke hyppige ved T 
gangrän. Også Obstipationen, som var til Stede her, er hy| 
Begyndeisen af Sygdommen, for senere at aflöses af knoldet 
ring og Diarré, der meget hyppigt er blodblandet, undertiden t 
ende nästen af rent Blod, undertiden og soniRegelstftrkttjärefi 

Også de objektive Symptomer passé. 

Der er i Begyndeisen af Sygdommen meget ringe ( 
Udspiling af Underlivet (og stärkest udtalt i Epigastriet) 
fordi der ingen Okklusion er for Passage af Luft gei 
Tarmen, dels fordi den Gangränen ledsagende peritonitis 
har udviklet sig og givet fuldständig Tarmparalyse. öml 
af Egnen omkring umbilicus er ret karakteristisk. Også \ 
peraturen plejer ved Tarmgangrän at vare moderat. 
Hensyn til Forlöbet så vide vi, at Tarmgangrftn kan forlöl 
1—2 Dögn, skjöndt den i Regien er 4—6—8 Dögn. I 
rapide Tilfälde ville Symptomerne ikke få Tid til at udvikl 
1 deres fulde Styrke og Mangfoldighed — således at ogsj 
hurtige Forlöb tåler nok så meget til Gunst for Tarrogangi 
som for de andre 2 Lidelser. Men nu må vi huake på, at 
ikke alene havde sin Underlivslidelse, men også en Tub« 
lose i Lungerne, om hvis Udbredning vi ikke kan dam 
nogen bestemt Mening, da han på Grund af Hämoptysen 
blev undersögt på Bagfladen, men som i Tilfälde af at 
betydelig dog har kunnet fremskynde Döden noget, ni 
meget. Selve Hämoptysen, der angives at väro V* Liter, 
kun hävt en underordnet RoUe. 

Diagnosen, tror jeg, kan ikke stilles nöjagtigt. Tarmgar 
nen er den, der ligger närmest, men på Grund af deus rel 



ET PAR TILFALDE AP ILEUS. i 

Sjåldenhed måtte man helst have hele det karakterietiske Symp- 
tomkomplex for at vftre sikker i sin Sag. Peritoniten, ved De, 
kan vare så kamäleoDsagtig j sin Opträden og Forlub, at man 
ikke absolut kan udelukke den. Ileus er den Lidelse, som er 
mindst sandsynlig, og hvis den skulde vare til Stede, måtte 
Okklusionen sidde hujt oppe. 

Disse Forhold ville vi nu få klarede, når vi nu åbne Liget. 

Ved Abning af Underlivet findes c. 400 Ccm. blodig serös 
Vädske. Alle Tyndtarmslyngeme ere stärkt dekolorerede, mörke- 
röde, med betydelige subseröse Ekkymoser, överalt dftkkede 
med fibrioöse Belägninger. Disse Forandringer begynde ved 
jejnnums överste Ende, og tabe sig jftvnt, når man kom- 
mer ned til Tyktarmen, men endnu på colon ascendens, der 
ikke er misfarvet, findes enkelte spredte subseröse, skarpt be- 
grändsede Ekkymoser. Der er ingen Strenge, ingen Snöre- 
furer, colon ascendens ligger på sin Pläds, men ved närmere 
Eftersyn ville De se, at der föreligger en volvulus, idet alle 
Tpdtarmslyngerne sammen med colon ascendens og höjre 
Halvdel af colon transversum, der ikke har noget egentligt 
mesocolon, men som har mesenterium fälles med alle Tynd- 
taroiene, er drejet om Mesenteriets Rod, der er meget smal, 
en hel Gäng fra höjre til venstre. Repositionen sker meget 
let, ligesom også volvolus let kommer i Stånd på Grund af en 
ejendommelig Misdannelse af Mesenteriet. I Stedet for, som 
normalt, at udspringe fra flexura jejuno-duodenalis, der ligger 
ved venstre Side af 2 Lumbalhvirvels corpus umiddelbart ne- 
denfor mesocolon transversum, kommer Mesenteriet, der ikke 
er mere end c. 4 Ctm. i Bredde, frem ovenover colon transver- 
sum og under curvatura major ventriculi. Mesenteriet består 
eom bekjendt af 2 Blade, et forreste höjre og et bageste ven- 
etre. Ved nårmere Dissektion viser det sig, at det överste 
Blad med Karrene fortsåtter sig op under Ventriklen og tager 
rit Udspring fra överste Rand af pancreas; det danner altså 
Bunden i saccus epiploicus. Det nederste Blad går under 
colon transversum og fortsåtter sig til venstre över i mesocolon 
transversums underste Blad, og kommer altså til at stöde op 
til Bagväggen lige under pars horizontalis inferior duodeni. 
Bladene omslutte altså colon transversum. Idet Mesenteriet nu 
breder sig vifteformet ud i Underlivets store Kavitet, får det, 
efteråt det i Roden har optaget duodenum, en mod venstre 
^CBdende fri konkav Rand, hvori duodenum i Begyndeisen lig- 




Mave- og Tarmkanalen, efter at volTnlos er adrettet. 



RT PAK TILFALDB AF ILEUS. V 

ger Doget indlejret, men, kommer frit frem, hvor den går över 
i jeJQDum. Flexura jejuno-duodenalis existerer ikke, men duo- 
denum går uden Slynge över i jejunum. Som omtalt tager 
hele colon ascendens og hujre Halvdel af colon transversum 
sit Udepring fra eelve Mesenteriet. Först venstre Halvdel af 
coloD transversum får sit eget selvstftndige mesocolon. Colon 
descendens og S romanum ere fuldständigt normale. Til höjre 
for Mesenteriet mangler ligamentum gastro-colicum og lig. 
colico-renale. Omentet er kun til Stede til venstre for Me- 
senteriet. Colon transversum får altså Udseende af pludseligt 
at standse og efter at vare gået igjennem Mesenteriet ätter at 
komme frem på den anden Side af Mesenteriet. Hvor colon 
således går igjennem Mesenteriet, er det förbundet med dette 
ved lOst laxt Bindevftv og kommer således i en Udstrftkning 
af c. 4 Ctm. til at ligge fuldständigt extra-peritonåalt. 

I Roden af Mesenteriet findes dels vena mescraica sup. og 
art meseraica sup. og nervi splanchnici, der ere samlede i en 
foreoet Stamme. Arteria meseraica sup. udspnnger lige neden- 
for art. coeliaca og ovenfor pancreas, hvorfra den går ud i 
Mesenteriet og breder sig på normal Made. Vena meseraica 
udmunder i vena porta liggende normalt i lig. hepaticoduo- 
denale. 

Saccus epiploicus er normalt til Stede, men har antaget 
en friere Form med Spidsen mod hujre. Bunden dannes först 
af Mesenteriets överste Blad, der ligger höjere end mesocolons 
överste Blad. 

Mesenteriet er betydeligt forlftnget, på sit längste Sted c. 
25 Ctm., og de fleste af Tyndtarmene ligge ned i det lille 
Båkken. Art. og vena meseraic. inf:s Udspring og Udbredning 
er normale. Alle Venerne i Mesenteriet ere tromboserede. 
Glandleme ere blodinfiltrerede. Tarmväggen er svullen, mörke- 
lid, ekkymoseret navnlig under serosa og under mucosa. Der 
er ingen Nekrose af Slimhinden. Den ved Tarmen närmest 
v&rende Del af Mesenteriet er ligeledes stärkt blodinfiltreret. 
Denne Trombosering skyldes en ved volvulus fremkaldt Kom- 
pression af vena meseraica. Tarmen til colon ascendens er 
fyldt med stärkt blodblandede faeccs. 

Som Fölge af denne Misdannelse kunne alle Tyndtarmslyn- 
gerne, colon transversum og colon ascendens dreje sig om en Stilk, 
der er c. 5 Ctm. bred; herved kommer meget let volvulus frem. 
Ventriklen er ikke dilateret, og Slimhinden er normal. 



10 NORD. MED. AEK., 1900, NlF 13 LUDVIG KRAFT. 

Leveren er stor og viser en betydelig Fedtinfiltration. 

Galdeblären indeholder lys Galde, Galdegangene pass 

Pancreas normal. 

Nyrene ere let parenkymatöst dcgenererede. Blärc 
genitalia normale. 

Hjärtet er af naturlig Störrelse og Form, og med ' 
tagelse af nogen Fedtdegeneration og parenkymatös Degei 
tion er Hjärtekjödet normalt. Ingen Endarteritis. 

Lungerne ere ved gamle, fäste, fibröse Adhärencer lod 
til pleura coslalis. De ere store, stive, fäste opadtil, nec 
ere de emfysematöst opdrevne längs forreste Rand. På ( 
nemsnit findes opadtil i begge de överste Lapper ston 
mindre Kaverner, omgivne af fast fibröst Bindeväv. I aftao 
Mängde findes nedadtil mod Basis gruppevis ordnede, sp 
og konfluerende Peribronkiter. Bronkiernes Slimhind< 
atrofisk. Der er ingen Tuberkulose i larynx. 



Resultatet af Sektionen er i Korthet dette: En volvul 
Tyndtarmen og af Halvdelen af colon med en Torsion af 
men ved Övergången mellem duodenum og jejunum, der 
en fuldstftndig Tillukning af Tarmen. Passagen gjennem 
transversum er fri, efter at Underlivet var åbnet, hvorimod 
ikke, som De vil have set, kan komme gjennem duod< 
fra Ventriklen ned i Tyndtarmen hverken med Luft eller V 
selv ved meget höjt Tryk. Altså en fuldständig Okkli 
Et andet Spörgsmål er, om colon transversum in vivo hai 
ret passabel. A t den var det efter Abningen af Under 
er in confesso, og Sandsynligheden tåler for, at den ogs^ 
vftret det under Sygdommen, da der nemlig helt; Tiden 
flatus. Denne Suoning af Mesen teriet har deaudeu givet 
ledning til en fuldständig Tillukning af vena meseraica 
som så meget hurtigt er tromboseret og har givet en be 
dende, med Infarkter i Tarmen fuldständigt analog Lidelse, 
måtte have endt med Gangrän, hvis Pat. havde levet län 
Og endelig finde vi en begyndende peritonids med bl 
Exsudat i Peritonäalkaviteten og Fibrinbelägmnger på se 

Vi have da det curiosum, at Pat. virkelig har lid t af 
de 3 Sygdomme, som vi efter Symptomerne at dOmme h 
at välge imellem. Og vi förstå nu så godt, hvorledee du 
Sygdomme: den höjtsiddende Okklusion, Tarmgangrfinei 



ET PAR TILFALUE AP ILEUS. 11 

den begyodende peritonitie, have givet et Symptomkoinplex, der 
ikke passade pä en enkelt af disse Sygdoinme, men netop måtte 
falde sammen med den kliniske Undersögelses Resulsater. 
Denne Komplikation af diese Sygdomme er imidlertid så 
själdent et Fänomen, at man, selv om man havde tänkt sig den 
Malighed, medens Pat. levede, dog ikke havde turdet tro på 
dens Virkelighed. 

Se vi imidlertid närraere på Pafs Sygdomsbillede, fin- 
de vi, at den dOdelige Sygdom, som udviklede sig så hurtigt, 
ikke er noget nyt der er kommen tiU uien at den må stå i För- 
bindelse med hans tidligere Anfald af Digestionsbesvärligheder, 
og at den kun er en videre Udvikling af disse. På Grund af 
den smalle petiolus, omkring hvilken Tarmen har kunnet 
dreje sig med störste Lethed, må de tidligere Anfald, navnlig 
i Bamealderen, efter al Sandsynlighed betragtes som Symp- 
tomer på en Inledning til volvulus; men Tarmen er hver Gäng 
tidligere koromen i Orden igen, uden at der er kommen 
en fiildständig volvulus. Under eller måske rettere ved 
Transporten til Hospitalet er volvulus begyndt at danne sig, 
og da den ikke hävt Lejlighed til at reponere sig selv, er 
den efterhånden gået videre frem, indtil den Kl. 10 Aften 
begynder at manifestere sig, först svagt, senere stärkere og 
dtårkere, indtil Pat. koUaberer og dör. 

Vi förstå nu også det ejendommelige Symptom, at Pat. 
föler sig lettet ved at rejse sig overende eller ligge på den ene 
Side; derved er der måske kommen förbigående om end ringe 
Passage gjennem det okkluderede Parti på Grund af Turmens 
forandrede Leje. 

Hvad Behandlingen angår, da har den kun kunnet vare 
symptomatisk i de få Timer, i hvilke Pat. levede efter Anfaldenes 
Begyndelse. Der har ikke väret Tid til og heller ikke Mulig- 
bed for at fastslå en bestemt Diagnose end ikke en Sand- 
^ligheds-Diagnose, som kunde afgive Indikation for et opera- 
tivt Indgreb. Det er först, da Pat. kollaberer og dör, at 
bele hans Tilstands Farlighed kommer til at gå op for os. — 
Selv om man imidlertid havde fundet en Indikation for Opera- 
tion, så havde Operationen väret fuldständigt frugteslös, idet 
Pat måtte gå til Grunde som Fölge af den sig stadigt ud- 
viklende Tarmgangrän, som det ad operativ Vej ved Redresse- 
ment af volvulus ikke havde väret muligt at hindre, da der alle- 
i^de på det Tidspunkt, hvor der kunde vare Tale om Operation, 



12 NORD. MED. ARK., 1900, N:r 13. — LUDVIG KRAFT. 

var dannet så fäste Troinber i Venen, at Gangranen ikke 
kunde undgås. 

Spörger man nu om, hvad der har bevirket den så hurtigt og 
mod al Forventning indträdende Död, så må De först huske 
på, at det var et Individ, hvis Modstandskraft på Grund af 
hans Tuberkulose var meget nedsat. Ja! hans Tuberkulose i 
Lungerne var så stor, som jeg oftere har fundet tilsträkke- 
lig til at slå en Maud ihjel. Denne modstandslöse Pat. har 
da ikke kunnet tåle at miste den Mängde Blod, som ved 
Karbristninger, på Grund af Stasen, har tömt sig ud i Tar- 
men, og som ganske havde fyldt den. Vare Tilfåldene ind- 
trufne hos et i övrigt fuldstftndigt stärkt Menneske, var Döden 
vel neppe indtrådt så hurtigt. Om der da havde vftret Mulig- 
hed for ved Iftngere Tids lagttagelse at komme Diagnosen när- 
mere, er vel tvivlsomt. Men et er sikkert. Manden havde 
ikke vftret til at redde. 



Anatomisk set have vi her en meget sjftlden Misdannelse, 
en Misdannelse til hvilken jeg ikke har kunnet findet noget 
Analogon i den mig tilgftngelige Literatur om Ventriklens og 
Tarmens fra Normen afvigende Former, som navnlig i den 
sidste Tid er bleven meget betydelig foröget ved Arbejder över 
komparativ Anatomi og Embryologi. 

Gjennem Arbejder, der navnlig skyldes G. F. Michel, 
Klaatsch, Koch o. a., opfattes den Art Misdannelser, som 
vi hfr have for os, ikke som en lusus naturae, et tilfftldigt 
Forgodtbefindende af Naturen; thi Anomalierne fölge ganske 
bestemte Love og kunne uden Tvang inddeles i 2 store Grup- 
per. Til den furste Gruppe henregnes alle de Tilfftlde, der 
skyldes en Stansningsdannelse i Udviklingen, således at Tarm 
og Ventrikel hos Indi videt reprftsenterer et eller andet Trin i 
Fosterlivet. Til den anden store Gruppe henregne vi alle de 
Tilffllde, der skyldes en fejlagiig Drejning af Tarmen eller en 
Udvikling og Udvoxning af et eller flere Organer i fejl Retning. 

Men furend jeg går närmere ind på disse Forhold, vil jeg 
ganske kort gjenkalde i Deres Erindring, hvorledes Tarm og 
Ventrikel udvikle sig. Tarmkanalen og Ventriklen ere i Be- 
^yndelsen et lige Rör, der ligger tftt op til ohörda dorsalis. 
Da nu Störstedelen af Tarmen voxer stärkt i Längderetning, 
må den lägge sig i Bugter, og der dannes derved et Krus. 



ET PAR TILFÄLDE AP ILEUS. 13 

Gjennem doctus omphalo-meseraic. står Tarmen i Förbindelse 
med l^avIeblHren. Efterhånden som Tarmen voxer ud, dannes 
en Slynge, Navlesloifen, der efterhånden drejer sig således, 
at dens nederste Ben kommer til at gå över dens Överste, og 
under Erjdsningen går på dennes venstre Side. Den störste 
Del af den nedenfor Slyngen liggende Del af Tarmen er An- 
läget til Tyktarnien, hvis Afgrftnsning fra Tyndtarmen angives 
ved en lille Udbugtning (coeeum). Coecum vandrer nu lang- 
somt henad den V ej, som Slyngen angiver, og således kommer 
efterhånden colon transversum til at ligge föran alle Tyndtarms- 
slyngeme, indtil coecum ved Barnets Födsel er kommen på Pläds. 
Medens dette nu går for sig, sker der ganske langsomt en 
Drejning af Ventriklen, idet dennes store Kurvatur, der til at 
begynde med vender bagtil, vender sig mod venstre således, 
at dens venstre Side bliver dens forreste, og omvendt kommer 
den lille Eurvatur til at vende til hojre, og höjre Sideflade 
blive bagerate Ventrikelflade. Ventriklens Dorsalkrös bliver 
til omentum majus og danner Begrändsningen for en stor Del 
af saccus epiploicus. I dette DorsalkrGs skyder pancreas, der 
er voxet ud fra duodenum, sig opad nedenfra. Ventrikel- 
krusets proximale Del, i hvilken altså pancreas kommer til at 
l^^) lägger sig op til Bagfladen af Peritonaealkaviteten. Hele 
Tarmslyngen, Tyndtarm og colon, er oprindeligt forsynet med 
et ret betydeligt Krös (mesenterium commune), men senere 
lägger den Del af Kruset, der tilhörer colon, sig op til Bag- 
fladen og voxer sammen med denne. Ved colon transversum 
holder Sammenvoxningsranden sig i nogen Afstand fra Tarmen, 
hvorved vi altså få dannet et mesocolon transversum, der går 
tversover Bugväggen og krydsende duodenum, hvis Krös lige- 
ledes har lagt sig til Bugväggen, således at denne Tarmdel delvis 
kommer til at ligge retroperitonäalt; dens nederste Stykke dukker 
frem under mesocolon transversum ved flexura jejuno-duodc- 
nalis. S. romanums Krös plejer ikke at lägge sig fuldt ud op 
til Bagväggen, således at vi her får et större eller mindre Krös. 



I den förste Klasse af Misdannelser have vi altså alle de 
Tilfälde, der repräsentere et Trin i Fosterlivet, og som G. F. 
Mbckkl, Klaatsch og KooH o. a. have vist, have deres tilsvarende 
Type, hyppigst i Pattedyrenes Bäkke, men undertiden også 
hos de laveste Hvirveldyr, ja endog i et ganske enkelt Tilfälde 



14 NORD. MED. ARK., 1900, N:r 13. — LUDVIG KRAFT. 

i Molluskernes store Gruppe. Dinmorb fandt således hos et 
anencefalt, meget lidt udviklet Pigebarn, der var dödfödt, at 
Tarm, Ventrikel og Spiserör dannede et U-formet Rör uden 
skarp AfgräDsning mellem de enkelte Afsnit, og at Tarmen 
udmundede i Nftrheden af Munden, nemlig helt oppe ved 
Skulderen. 

Bliver Tarmen stående i sit förste Anlag, inden den be- 
gynder at voxe i Långderetning, og inden der altså er dannet en 
Navleslöjfe, få vi den repräsenteret ved et lige eller svagt S- 
formet krunimet Rör. Sådanne Tilfälde ere meddelte af DiONis 
og BiLLOT og svare altså til enkelte Former af de laveste 
Chordater. Tarmen er i disse Tilfälde ikke läng, c. 1 Meter 
eller kun lidt derover. Maden kan kun blive ganske kort Tid 
i Tarmen, og kvitteres igjen i nästen ufordöjet Tilstand, hvad 
der jo er ganske förståeligt. Disse Mennesker er altid sultne 
og må selv om Natten spise med en eller 2 Timers Mellem- 
rum. Hvad disse Mennesker, af hvilke en enkelt blev c. 40 
Ar gammel, kunne spise, kan man gjöre sig en svag Forestilling 
om, når man hörer, at en enkelt spiste på en Gäng en hel Bede 
og blev dog ikke overmät. 

Det näste Trin bliver det, hvor Navleslöifen er dannet, meo 
hvor den videre Udvikling af Tyktarmen og navnlig dennes 
Vandring hen över Tyndtarmen ikke er foregået. Vi få da 
i sådanne Tilfälde at se, at Mesenteriet danner en Skilleväg roel- 
lem Tyndtarmene, som ligge til höjre for dette, og Tyktarmen, 
som ligger til venstre. Mesenteriets Udspring kan vare meget 
kort, smalt, f. Ex. i et af Prof. Tschbrning iagttaget Tilfälde. 
Vil man i disse Tilfälde, hvor coecum plejer at ligge oppe ved 
v. flexura coli's sädvanlige Pläds, pröve på at före dette ned 
på sin sädvanlige, kommer colon til at ligge under Mesente- 
riets Udspring og bagved Tyndtarmene. Denne Tilstand af 
Tarmens Leje finde vi hos en Del af Rovdyrene, og den er ikke 
så själden hos Mennesket. Mosbb og Gruber have bl. a. for- 
uden Tschbrning beskrevet sådanne Fund hos Mennesket. 

Standser Tyktarmen specielt coecum på sin Vandring til 
dens normale Pläds i h. fossa iliaca, finde vi et Analogon til 
Forholdet blandt Aberne. Hos Mennesket har ToLDT fundet 
og beskrevet sådanne Tilfälde. 

Til denne Klasse af Misdannelser hörer vört TilfUde åben- 
bart ikke. Det er ingen Stansningsdannelse. Colon ligger 
fuldständigt normalt i Forhold til Tyndtarmen. Derimod er 



ET PAR TILFÄLDB AP ILEU9. 15 

det Me«enteriet8 Udspring, der er abnormt. Der må altsä 
våra en Udvoxning af et eller andet Organ i fejlagtig Retning. 

Den hyppigste Anomali er den, at NavleslOjfen drejer sig 
forkert, således at dens nederste Ben krydser det överste neden 
under dette. Som Fölge heraf må colon og coecum, for at 
komme til deres Pläds, voxe igjennem Mesenteriet og komme 
derved til at ligge bagved den överste Del af Tyndtarmen. 
I alle disse Tilfålde have vi et mesenterium, hvis Udspring 
snart begynd er normalt fra 2den Lumbalhvirvels venstre Side, 
snart fra Midten og snart fra 2den Lumbalhvirvels höjre Side, 
gående i en mere eller mindre krummet Linje ned til coecum, 
bredende sig vifteformet, bärende alle Tyndtarmene. I de 
Tilfälde, hvor Udspringet begynder på höjre Side, findes i 
Beglen ingen flex. jejuno-duodenalis, men duodenum fort- 
sätter sig direkte över i jejuiiam, idet den efterhånden häver 
sig frem af dens retroperitonäale Pläds. Lige oppe ved.Ud- 
springet af Mesenteriet er der nu i dette dannet en Ring med 
ret starke fibröse Fibre, igjennem hvilken colon transversum 
går, intimt sammenvoxet med Ringen. — Derved får man netop 
Indtryk af, at colon pludselig forsvinder. Sådanne Tilfälde ere 
beskrevne af Gruber, Marchand, Toldt, Hausmann o. a. Her- 
hjemme har Prof. Tscherninö meddelt et udförligt beskrevet 
Tilfälde, og, så vidt man kan skönne af den lidet udförlige 
Sektionsberetning, har Prof. Mbybr iagttaget et lignende Til- 
fillde. I begge disse danske Tilfälde kom der Ileustilfälde, 
der foranledige Laparotomi, og som begge efter en Kolotomi 
endte letalt. Det er ganske let at förstå Mekanismen ved 
disse Deustilfälde. Har der af en eller anden Grund samlet 
sig en större Mängde fseces ovenover colons Gennemgangs- 
punkt gjennem Mesenteriet, så kunne disse have Vanskelighed 
ved at tömme sig ud gjennem den fibröse Ring i Mesenteriet, 
der altaå virker noget konstringerende, og denne Hindring for 
Passagen er yderligere bleven foröget ved, at Tyktarmen på h. 
Side af Ringen tynges ned af fasces, hvorved der dannes et 
ligefremt Knäk på Tarmen. 

Denne Tilböjelighed til at danne et Knäk vil naturligt 
foröges, jo mere frit bevägelig den höjre Del af Tyktarmen 
bliver, og dette kan blive särligt udtalt, når Mesenteriets Rod 
er transverselt löbende, hvorved colon ascendens, colon trans- 
versum i höjre Halvdel får et med Tyndtarmen fälles mesen- 
teriom således som i Hausmanks Tilfälde. £j heller til denne 



16 NOED. MBD. ARK., 1900, N:r 13. — LUDVIG KRAFT. 

AfdeliDg hörer vört Tilfälde. Arsagen må sikkert söges i det 
abnortnt höje Udspring af art. meseraic. sup., der, som De så, 
fandtes umiddelbart under art. coeliaca. Ved Udviklingen af 
paucreas og ved Drejning af Ventriklen har nu pancreas 
skubbet sig ind under art. meseraic. sup. i Stedet for sora 
normalt at löbe hen över den. For nu at komme hen til Kru- 
set har Arterien måttet i det väsentlige fölge samme Vej som 
art. pancreatico-duodenalis, det vil sige, den kommer frem un- 
der Ventriklens store Kurvatur, og idet den nu lufter Mesen- 
teriet op som en Slags Köl, må colon, for at komme hen på 
sin Pläds, gå igenuem, eller måske rettere under Mesenteriet, 
hvorved altså Misdannelsen kommer i Stånd. 

Denne Side af Sägen har selvfölgeligt, da Misdannelsen er 
et unicum, väsentligt Interesse for Embryologer og Anatomer. 
Det, der i patol.-anatomisk Fdrstand karakteriserer dette Bil- 
lede, er det smalle Udspring af Mesenteriet i Förbindelse med 
et mesenterium commune for Tyndtarme og colon ascendens 
samt en Del af colon transversum; herved bliver der altså en 
betydelig Bevftgelighed af Tarmene, hvoraf ätter Ileustilfäldene 
ere Resultatet, et Forhold, der har särlig Interesse både for 
Kirurgerne og de patol. Anatomer. 

Det er ingenlunde en Själdenhed ved Sektioneme at finde, at 
Mesenteriet har et abnormt Udspring, idet det ganske vist be- 
gynder på sit normale Sted ved venstre Side af 2deD Lumbal- 
hvirvel, men i Stedet for at gå ned imod h. fossa iliaca til 
coecum går det mere eller mindre skrat henover columna, ja 
i enkelte Tilfälde helt transverselt, således at Mesenteriet bli- 
ver fälles for Tyndtarmene og den Del af colon, der ligger 
nedenfor Mesenteriets laveste Punkt. Dctte Forhold forklares 
ganske simpelt på den Made: Oprindeligt have Tynd- og Tyk- 
tarm fälles mesenterium, nien når coecum og colon ere komne 
på Pläds, lägger colon sig til Bagväggen og voxer delvis fast 
med denne, således som ovenfor omtalt. Er der nu af en eller 
anden Grund ikke kommen Sammenvoxning med Bagväggen, 
må selvfölgelig den Del, og det er altid Begyndeisen af Tyk- 
tarmen, i mindre eller större Grad beholde sit oprindelige Krös, 
der er fälles også for Tyndtarmene, og Mesenteriets Udspring 
kommer da til at gå fra flexura jejuno-duodenalis i en mere 
transversel Linje hen til det Sted på Tyktarmen, hvor dets 
mesocolon begynder. Dette kan nu gå så vidt, at Mesenteriet 
bliver fälles for Tyndtarme, colon ascendens og höjre Halvdel 



ET PAB TILFÄLDE AF ILEUS. 17 

af transversum, og Mesenteriet kommer til at udspringe i en 
horizontal Lioje, der löber tvers över corp. vertebrje lumb. II. 
i en Ddetrakning af c. 3 — 4 Ctm. I så Tilfälde vil selvfölge- 
ligt ligamenta colico-renale, colico-duodenale og colico-hepa- 
ticnm mangie, og vi få da fuldständigt den samme Bevägelig- 
hed af Tarmene, som i det Tilfälde, jeg nylig har hävt den 
Are at vise Dem. 

Disse Forandringer i Mesenteriets Tilhäftning og den der- 
med fölgende större Bevägelighed af coecum og proc. vermi- 
colaris ere meget lidt påagtede, men have ikke desto mindre 
stor Betydning blandt andet med Hensyn til abnormt Leje af 
Appendiciter. Enkelte af de i Literaturen meddelte abnorme 
Steder for Abscesser ved appendicitis, f. Ex. i venstre fossa 
iliaca, kunne sikkert henfOres til en sådan fri Bevägelighed af 
colon og coecum og behöver ikke altid at forklares ved en 
abnorm läng appendix. At den stärkest udtalte Bevägelighed 
af Tyndtarme og Tyktarme kan give Anledning til volvulus 
ligesom i dette Tilfälde, skal jeg tillade mig at meddele et 
Exempel på, som jeg secerede for flere Ar siden. 

Det var en G-årig Dreng, Sön af en Arbejdsmand, der blev indlagt 
på Hospitalets 2den Afdel. (Överläge Dr. Israel-Rosenthal) den 
^*;i2 96, og som döde den *^/i2 96. Journalen lyder således: 

Patrs Foräldre og 4 Södskende ere raske. Selv har han väret 
rask indtil for 2 År siden, då han indlagdes på Hospitalets Iste Af- 
deling for Opkastninger og manglende Afföring. I Narkose kunde 
dengang ikke föles noget abnormt, og efter gentagne Brug af laxantia 
svandt Tilfäldene fuldständjgt i c. 1 Måned. Efter den Tid har Bar- 
net regelmässigt hver eller hver anden Måned hävt lignende Anfald 
af et Par Dages Varighed, men når Afföringen er kommen i Gäng 
igen ved Hjälp af clysmata, ere Tilfäldene svundne. Hans nuvärende 
Anfald har varet längere end säd vanligt; det begyndte for 17 Dage 
siden, men har han dog kun ligget i de sidste 8 Dage. Han skal have 
bavt starke Smärter i Underlivet og mange grönlige Opkastninger. 
Afföringen har efter hans eget Udsagn väret tilstede hver Dag på en 
enkelt Dag när. 

Fat. er mager. Han gör et slövt, men ikke särligt forpint Ind- 
tryk. Der er ingen cerebrale Symptomer. Ingen Tegn på tuberculosis 
gl. colli et pulmonum. Hjertets Stetoskopi naturlig. Underlivet er 
spändt Der er ingen Ömhed for Tryk noget Steds. Da der föles 
en tnmor, foretages den videre Palpationen under Kloroformnarkose, 
hvorved Underlivet slappes. Tumör er pölseformet, den går påtvärs 
af Legemets Längdeaxe, er c. 8 Ctm. läng og et Par Ctm. bred. 
V. Ende står noget höjere end h. Den er tydelig knudret. Den 
ligger 8 Ctm. under proc. ensiform. Nyreregioneme ere frie. Intet 

^ord. med. arkiv. Arg, 1899, 2 



18 NORD. MED. AEK., 1900| Nir 13. LUDVIG KRAFT. 

Brok. Exploratio rectalis naturlig. Intet Blod eller Slim på den 
explorerende Finger. Extremiteterne naturlige. 

^Vi2. Tp. normal. Et Par Gange i Går og i Nat Opkastninger. 
Ingen Hikke, Opstöd eller Afgang af flatus. Ingen Rumlen i Under- 
livet. Ingen Afföring. Fik i Nat stärkere Smärter ovenover umbili- 
cus, hvorfor inject. morph. O.oos bis med god Virkning. 

Underlivet er noget indsunket, så at Kurvaturen tegner sig tyde- 
ligt. Den omtalte tumör er meget forskydelig. Den går fra h. Pa- 
pillärlinje til umbilicus. Den er 6 — 8 Gtm. läng, hvälvet, og synes 
temmeligt indolent. Den venstre Ende fortsätter sig nedad, den höjre 
opad, med en Häldning omtrent af 45° mod Legemets Längdeaxc. 
Tumör ligger i Dag 2 Fingersbredder lavere end i Går. Leveren er 
ikke forskudt. Urinen er normal, indeholder dog Spor af Indikan. 

^^13. En lille Opkastning i Går. I Underlivet föles en Del 
Faekalknolde hist og her. Blftren indeholder 200 Ccm., der tömmes 
med Kateter. I Dag ingen Indikanreaktion. Han drikker dagl. en 
halv Liter Mälk. Clysma å ^ Liter uden Virkning. 

^^/i2. Temp. normal. I Går Middags Anfald af meget starke 
Smärter samt af galdefarvede Opkastninger. Også nu ved Stuegangen 
en stärk Opkastning af galdefarvet Vädske, der ikke er fäkulent, men 
med en stinkende fad Lugt. Nogen Evalme, enkelte Opstöd. Ingen 
Hikke. Tumör synes foröget i Störrelse, ligger nu nede i h. fossa 
iliaca. Ingen flatus. Ingen Opdrivning af Underlivet. Ingen Rnm- 
len eller Klukken i Underlivet. Tarmansae tegne sig ikke på Under- 
livet. Indikanreaktionen af Urinen er stadigt svag. Han overflyttes 
til kirurgisk Afdeling under Diagnosen: ilens (Enterostenose? invaginatio 
chron?, tuberculosis abdominis?), fra hvilken han retourneres den 19de. 
Af den kirurgiske Afdelings Journal fremhäves fölgende. Ved Under- 
sögelsen i Dag (den 17de) kommer der kloniske Kramper af Extre- 
miteternes og trunci Muskler. Der er nystagmus og Tvangsstilling 
af öjnene. Ingen opistotonus. Tumör kan ikke föles i Dag p. G. 
af Spänding af Underlivets Muskler. 
39 s 

^Vi8. -oj-. Var uklar i Går, har skreget op i Går Eftermiddags. 

I Nattens Löb 18 Gange grönlige Opkastninger. Ingen Afföring. In- 
gen Afgang af flatus. Han er til Morgen klar, klager över Smärter 
i Underlivet. I v. Side af Underlivet föles små Knolde. Den tidligere 
beskrevne tumör ligger nu med sin Längdeaxe parallel med Legemets 
Längdeaxe bag rectus, liggende midt mellem spina ilei ant. sup. og 
umbilicus. Der er ingen objektive Symptomer på cerebral Lidelse. 

39 1 
^Vi2« öö^. Stadig Opkastning. Enkelte cerebrale Hvin, lette 

Rykninger. Ingen Kramper. Der er Trousseaus Striber på det ind- 
trukne Underliv. Pupillerne kontraherede. Der er let Kontraktur af 
Nakkemuskulaturen. Pupillerne stärkt kontraherede. Ved Punktur 
af Spinalkanalen udtömmes 12 Ccm. Vädske. 

Han overflyttes til medic. Afdeling under Diagnosen meningitis 
tuberculosa. 

^Vi2. Han falder mere og mere sammen og dör Kl. 4| Eftermiddag. 



ET PAR TILFÄLDE AF ILEUS. 19 

*Vi2. Sektion Kl. 9 Morgen. 

Sektionsdiagnose: Volvulus. — Ecchymoses intestini tennis. — 
Thrombosis ven» meseraic. snp. — Hyperplasia gland. meseraic. — 
Tabercnlosis pnlm. dextr. — Hyperffimia cerebri, hepatis & rennm. 

Der er ingen Vädske i cavum peritonsei. Den seröse Hinde er 
överalt spejlende blank. En Del af Tjmdtarmslyngerne närmest ned 
mod valvola Banhini ere sammenfaldne og neppe tykkere end et Penne- 
skaft, de gå jävnt över i de normalt oppustede Tyndtarme. Der 
findes ingen Stränge, ingen Adhärencer og ingen Snörefarer. Ved at 
UDdersöge Tarmens Leje viser det sig, at radix mesenterii i Stedet 
for at vare 10 — 12 Ctm. långt kun er 3 Ctm. Dets Udspring be- 
gynder normalt men går i Tverretning lidt nedenfor flexura jejuno- 
daodeoalis. Tyndtarmen, coecam, colon ascendens og höjre Halvdel 
af colon transversum have et fälles mesenterinm. Den meget frit 
bevägelige Tynd- og Tyktarm er snoet et Par Gange fra höjre til 
venstre omkring Mesenteriet som Axe, således at colon ascendens kom- 
mer til at ligge på sin Pläds, men med en betydelig Indskränkning i 
Passagen gjennem colon transversnm og Tynd tarm. Colon transversum, 
descendens samt S. romanum ere fyldte med gamle hårde fäste faeces. 

Den nederste Meter af Tyndtarmen er mörkrödlig-violet og på 
den indvendige Side findes Slimhinden ekkymoseret, injiceret, blod- 
infiltreret, men endnu nden tydelig Nekrose eller Ulceration af Slim- 
hinden, fi-emkaldte ved Trombosering af et Par större af Mesenterial- 
venens Grene. Mesenterialglandlerne vare let svulne, ikke tuberkulöse. 

Lever og Nyrer ere blodoverfyldte, men frembyde ligesålidt som 
Milten og de övrige Underlivsorganer noget abnormt. 

Hjämen og dens Hinder frembyde en stärk Blodoverfyldning, 
men iövrigt makroskopisk intet abnormt, specielt ingen Tuberkler. 

Midt i höjre Langes överste Lap findes et gammelt, ostet, nödde- 
stort, tnberknlöst focus med friske Peribronkiter i Omfånget. Bron- 
kialglandleme svnlne, ikke tnberknlöst afficerede. Lnngevävet er 
Inftholdigt nden pnenmoniske Infiltrationer eller andre Abnormiteter. 
Loftvejene naturlige. 

Det er en meget sjftlden Form af volvulus, og det er det 
smalle transverselle Udspring af mesenterium commune med 
tilsvarende Bevägelighed af Tynd- og Tyktarme, der har kunnet 
tillade en dobbelt Snoning af Tarmene. 

Pröve vi nu på at klare Sygehistoriens forskellige Symp- 
tomer i Forhold til det patoL-anatomiske Billede, da före- 
kommer det mig, at hans Sygdom for 2 Är siden må forklares 
som en begyndende volvulus, der er bragt tilbage ved clys- 
mata og laxantia, og at alle de senere Anfald af Smärter og 
Obstipation ligeledes må forklares som en begyndende volvu- 
lus, der dog hver Gäng er gået tilbage igen med Undtagelse 
af den sidste, idet volvulus stadigt er skredet videre og videre 
frem. Han må da få Opkastninger, da jejunum snor sig om- 



20 NORD. MED. ARK., 1900, N:r 13. LUDVIG KRAFT. 

kring MeseDteriets Rod, og på den Må4le trykkes fuldständigt 
flad. Hans Angivelse af, at han har hävt AflFöring hver Dag, 
må optages med betydelig Varsomhed, det er en 6 Ars Dreng, 
sqoi tilmed ved Indläggelsen er slöv og medtaget. På Grund 
af Mesenteriets tykke, med rigelig Fedt forsynede Rod, er der 
kun kommet en Kompression af Tarmen og ikke nogen Er- 
näringsforstyrrelse, hvorfor vi kan forklare det meget länge 
Forlöb (23 Dage) af Sygdommen. Alt, hvad Pat. har nydt, har 
han bräkket op igen, og hans letale exitus skyldes sikkert 
en fuldständig Inanition. Symptomerne passé også udmärket 
på en höjtsiddende Okklusion, der på Grund af de galdefar- 
vcde Opkastninger må sidde nedenfor duodenum. Det er svart 
at stille en bestemt Diagnose; närmest må man tanke sig en 
kronisk forlöbende Invagination på Grund af den bevägelige 
Svulst, som föles i forskellige Retninger, der sidder meget 
höjt oppe. For de andre bevägelige Svulster i Underlivet, der 
som denne så absolut måtte tilhöre Tarmen, var der ikke no- 
gen stor Sandsynlighed. 

Pat:s cerebrale Tilfälde, der må tilskrives en Hjäme- 
irritation, måske fremkaldt ved Inanition, måske ved Hyperä- 
mien, afholder Kirurgeme fra at skride ind. Var Pat. kommet 
tidligere til Operation, havde Tilfäldet väret let at erkende, 
idet man da var gået ind på tumör og hurtigt havde kunnet 
orientere sig. De må imidlertid i sådanne Tilfälde huske på, 
at det ikke er nok at redressere volvulus, men De må tillige, 
for at undgå Gentagelser i Fremtiden, fixere coecum på sin 
Pläds, hvad der let läder sig gjöre ved Anläggelse af en Del 
Serosasuturer. 

Inden jeg afslutter, vil jeg kun gjöre Dem opmärksom på, 
at såvel i det foreliggende Tilfälde, som i det jeg refererade 
for Dem, have vi en begyndende Gangrän af Tarmen, der i begge 
Tilfälde er fremkaldt ved en Trombosering enten af selve 
vena meseraic. sup. eller af dens större Grene, og denne Trom- 
bosering skyldes i begge Tilfälde sikkert en fuldständig Kom- 
pression af Venen, fremkaldt ved en Torsion af Mesenteriet, 
en af Arsagerne til Trombose af Venerne og til Tarmgangrän, 
som jeg i et tidligere Arbejde har henledet Opmärksomheden på. 



Stockholm, 1900. Kungl. Boktryckeriet. 



NORDISKT MEDICINSKT ABSJV. hg. 1900. Nt 14. 



ISj apparat för bakteriemas oskadliggörande 1 

n^Dlk och dess hygieniska betydelse enllkt nn- 

dersSknlng Yld applikation till G. SiLENn 

radiator. 

Af 

I. 7U1IDBLL. 

Meddelande Mn Seraflmerlaiarettets medicintki kliaik. 
Med 1 bild i texten. 

Digestionskanalen är som bekant en af de viktigaste in- 
gångsportarna för smittoämnena. Infektionen af densamma sker 
ibland därigenom, att den respirationsluft, som passerar dess 
^f^ersta del, är bemängd med bakteriehaltiga damm- eller vätske- 
partiklar (exempelvis vätskepartiklar, som utslungas från lung- 
ajuka, då de tala, hosta eller nysa ^), hvilka vid luftens passage 
fastna i denna del af matsmältningskanalen för att sedan even- 
tnelt sväljas ner och föras till lägre liggande delar af kanalen. 
I andra fall sker infektionen genom föremål, som mera till- 
fUligtvis komma i beröring med munslemhinnan, exempelvis 
fingrarna, föremål med hvilka barn få leka o. s. v. Ojämför- 
ligt oftast torde väl den primära infektionen af digestionska- 
nalen vara förorsakad af smittoförande föda. Bland födoäm- 
nen, som kunna vara smittofärande och smittosamma, intager 
mjölken utan gensägelse främsta rummet, detta i synnerhet 
därför, att den så ofta fortares okokt. Talrika äro de i litera- 
tnren anf&rda fall, där infektionssjukdomar förorsakats af smitto- 
förande mjölk. Särskildt är det härvid fråga om tuberkulos, 
tyfoid, difteri, scarlatina, mjältbrand, kolera och en del vanliga 
gastrointestinala affektioner. 

*) Jämför FLt^oos, LASCHTSCHXirKO, Hstmahk, Stioheb. Zeitschrift for Hj- 
pene nnd Infektionakr., bd. XXX, 1899. 

Sord. méd, arkiv. Arg, 1900, 1 



2 NORD. MED. AEK.y 1900, N:r 14. — I. JUKDBLL. 

Största uppmärksamheten har egnats åt frågan om mjöl- 
ken såsom förare af tuberkulossmitta. Experimentela under- 
sökningar hafva visat, att tuberkelbaciller kunna finnas i mjöl- 
ken ej blott vid jufvertuberkulos, utan åfven om komas jufver 
äro A'iska och tuberkulosen är lokaliserad till andra organ, och 
det är icke endast vid framskriden tuberkulos, som mjölken 
innehåller tuberkelbaciller, utan äfven vid börjande tuberkulos 
utan påvisbar sjukdom i jufret samt vid latent^ endast ge- 
nom tuberkulinreaktionen påvisbar tuberkulos. (Se Babino- 
wiTSOHs och Kbmpnees meddelande i Zeitschrift fQr Hjgiene 
und Infektionskrankheiten 1899, bd XXXI, häftet 1.) Föl- 
jande af Rabinowitsoh och EBifPN£R gjorda sammanställning 
visar, i huru stort antal fall olika forskare funnit tuberkelbaciller 
i mjölk från tuberkulösa kor. 

ADtd under. , ^}^\.^^T''it 
kolÖM kor. djnwxperiment). 

May 6 1 16,6 

Stbin 14 4 28,6 

Bång 63 9 14,0 

HntSOHBERGER 20 11 55,0 

Ernst 36 10 28,5 

Smith och Sghrobdbr . . 6 2 33,2 

schrobder 31 2 6,6 

Dblépine 37 9 24,3 

NOCARD 54 3 5,5 

Rabinowitsch och Kempnbr 15 10 66,6 

Tuberkelbaciller förekomma emellertid icke blott i mjölk 
från notoriskt tuberkulösa djur, utan ofta äfven i den i alldagliga 
handeln till salu hållna mjölken^ som vanligen utgöres af bland- 
ningar från flere olika djur. Af undersökningarna på i handeln 
förekommande mjölk förtjäna särskildt de att nämnas, vid 
hvilka närvaron af tuberkelbaciller pröfvats med djurexperi- 
ment (insprutningar å marsvin). ObermCllbr, *) som under- 
sökte 13 prof hem tade från ett och samma mjölkförsäljnings- 
ställe i Berlin, fann tuberkelbaciller i 8 af profven, således i 



^) OBBBUtl<LBB: Ueber Tnberkelbacillenbefande in der Htrktmilcli. Hygienifehe 
Randfchan, 1895. 



iFPARAT FOR BAKTXRIIE8 OSKADLIGOOlUyDE I MJÖLK. 3 

61 %. Pbtbi ^) fann vid undersökning af 64 mjölkprof, köpta 
i olika delar af Berlin, tuberkelbaciller i 9 prof = 14 %. Jjbgir *) 
liDii tuberkelbaciller i 2 prof af 6, Rabinowitbch *) i 7 prof 
af 25. Tuberkelbaciller i handelsmjölk bahra äf^en pivisats 
af Sachabbkkoff ^ (Petersburg), Fiorentini^) (Milano) och 
Bdeoe*) (Halle). 

Saonolikheten för att mjölken skall innehålla tuberkelba- 
ciller år så mycket större, ju mer det fir fråga om biandmjölk, 
således också större i stora städer och i större mejerier än å 
landet och i hnshållsmejerier. 

Förekomsten af tuberkelbaciller i mjölk belyses äf^en af 
nndersökningama öfver deras förekomst i de i handeln före- 
kommande mjölkprodukterna, specielt i smöret. Brusafbbbo ^), 
BåSQ ^) och BoTH ^) Yoro de första, som förmedelst djurexperi- 
ment undersökte smör på närvaro af tuberkelbaciller. Seder- 
mera haf?a flere undersökningar gjorts angående denna fråga. 
Besultaten af undersökningarna äro, för så yidt de gälla un- 
dersökningar å smör, sam salubjtiditSy och för så yidt de gjorts 
medelst djurexperiment (intraperitoneala injektioner å marsvin) 
sammanstälda i följande tabell. 

BwjSAFBRBO *).... tuberkelbaciller i 1 prof af 9 = 11 j^ 

BoTH«) > > 2 » > 20= 10 jé 

Schuchardt') .... > » intet > > 42 = O % 

OBKRMtJLLBB ^^ . . . > » alla » » 14 = 100 ?i 

*) Pbtbi : Zam Nachweia der Tuberkelbacillen in Butter nnd Milch. Arbeiten avs 

dem Kais. GeanndbeitMinte, bd XIY, 1898. 
*) JjseBB: Ueber die Mögliebkeit tnberknldser Infektion des Lympbsyitems dnrcb 

MOeh ond MQchprodnkte. Hygieniscbe Rnndfcbao 18d9. 
^ Rabinowitsch och Kbxpkbb: Beitrag znr Frage der Infeotiositit der Milcb 

taberknloser Kube. Zdtacbrift far Hygiene nnd Infektionskr. 1899, bd XXXI, 

biftet 1. 

*) Se Gt^THBB: Einfnbmng in daa Stndinm der Bakteriologie. 5:te nppl. Leipzig 

1898, tid. 359. 
*) Bbusaterbo: A]cnne esperienze col bnrro del commerzio. Giomale di med. 

Teterin. prat. Torino 1890. Ref. i Banmgartens Jabresbericbt 1890. 
*) Babo: Eiperimentelle Untersnebnngen nber tnberknldee Milcb. Dentocbe Zeit- 

icbrift fiir Tbiermedicin, bd XVII, 1891. 
T Roth: Ueber daa Vorkommen lon Tnberkelbacillen in der Bntter. Korrcspon- 

denzbUtt för Sebweizer Ärtzte 1894, bd XXIV. 
») A. It 
*) Schuchabbt: Ueber das Vorkommen von Tnberkelbacillen in der Butter. 

laaog. Dill. Marbnrg 1896. Cit. 
**) ObbbmDllbb: Ueber Tnberkelbadllenbefnnde in der Marktbntter. Hygieniscbe 

Rnndscban 1897. 



4 KORD. UD. ÅBK. 1900, VIT 14. — I. 

G&5NING ^) tuberkelbaciller i 8 pi 

Pbtri *) » »38 

BABiKawiTSOH *) . . . > » intet 

HOBMAN Ooh MOBGBN- 

ROTH Ser. I *) . . »i (minst) 3 
Horman och Moroen- 

ROTH Ser. II *) . . » il 

Rabinowitsoh ^) Ser. I > »2 

»II » > alla 

> III » » intet 

OBBRMtLLBR'') .... > »8 

Korn®) » »4 

Jäghr*) > »1 

Aschbr*) > »2 



JUKDEIX. 




.rof af 17 = 


47 % 


» »102 = 


82 9( 


» » 80 = 


0% 


» »10 = 


30 ^ 


» » 8 = 


33^ 


» »15 = 


13 jt 


» = 


100 % 


» »19 = 


0% 


» »10 = 


80 ^ 


» »17 = 


23 % 


» » 8 = 


33 9£ 


. »27 = 


7 % 



De i ofvan stående tabell upptagna undersökningarna firo 
från och med Pbtris absolut tillförlitliga med afseende på de 
tal, som angifva tuberkelbacillemas förekomst i de respektive 
profven. Siffrorna i de äldre undersökningarna, i dem som 
publicerats före Rabinowitschs och Pbtris åren 1897 och 1898 
offentliggjorda arbeten, tåla däremot sannolikt någon prutmån, 
ity att i dessa undersökningar diagnosen kanske af och till 
stälts på tuberkelbaciller resp. på tuberkulösa organförändrin- 
gar hos de med smörprofven ympade djuren, ehuru sådana 
ej förelegat. Pbtri fann nämligen, att i smör och äfven i mjölk 
ofta förekommer en bacill, som i morfologiskt och tinktorielt 
hänseende mycket liknar tuberkelbacillen, och som, injicierad i 
stora doser i buken på marsvin, ger förändringar, hvilka vid 



^) GBÖNnro: Taberkolose der Butter: Geatral-Zeitnng for Veteriair-, Viehinarkt- 

nnd Schlachthofangelegenheiten 1897. Git. 
«) A. st. 
^ RABiNOwrroCH: Zor Frage des Vorkommens von Tnbei^elbacillen in der Markt- 

bntter. Deutsche med. Woehenschrift 1897. 
^) HoBMAN och Mobosnboth: Ueber Bakterienbefonde in der Bntter. Hjgie- 

nisohe Rnndschan 1898. 
') HoBMAM och MoBOBNBOTH: Weitere Mittheilnngen äber Tnberkelbadllenbe- 

fande in Bntter nnd Kate. Hygienische Rnndschan 1898. 
*) RABDrowiTSCH: Weitere Untersuchnngen znr Frage des Vorkommena ron Tn- 

berkelbacillen in der Marktbntter. Dentsche med. Woehenschrift 1899. 
^ OBBBMtLLEB; Weitere Mittheilnngen uber Tnberkelbacillenbefnnde in der Markt- 
bntter. Hygienische Rnndschan 1899, sid. 57. 
^ Kobn: Tnbercelbaoillenbefnnde in der Marktbntter. Arehi? fnr Hjgiene 1899, 

bd XXXVI, häftet 1. 
^ Ascebb: Untersnchnngen von Bntter nnd Milch anf Tnberkelbaoilkn. Zeit- 

schrift fur Hygiene nnd Infsktionskr. 1899, bd XXXII, häftet 3. 



APPARAT FOR BAKTERIERS OSKADUOOO RANDE I MJÖLK. 9 

bristande nppm&rksamhet ekulle kunna diagnosticeras sisom 
taberkuldsa (intensiva peritonitiska förändringar, srÅlbildningar, 
fammanlödningar, stnndom äfven gria knottror i lungor, lefrer, 
mjilte och oment). Denna psevdotuberkelbacill (skiljeteoken 
från den äkta tuberkelbacillen: tillväxt yid rumstemperatur t 
0. m. på de vanliga substraten, n^atift resultat vid subkutana 
inoknlationer med renkulturer eller med patologiska produkter 
uppkomna genom riklig intraperitoneal ympning, mindre £5r- 
mågtk att vid efterftrgning med metylenblitt bibebilla den 
föma ZiKHLska fbcbsinftrgen) hittade Pstri i 54 af sina 102 
sm^rof och i 4 af sina 64 mjölkprof. Rabinowitsoh fann 
Mmma bacill i 23 af de af henne undersökta 80 smörprofven, och 
den har äfven blifvit funnen af Horman och Morgknroth och 
af EoRN. Om således också de äldre undersökningarna möj- 
ligen angifva för höga tal för tuberkelbacillemas förekomst i 
mjölk och smör, så äro dock alla de senare undersökningarna 
från och med Rabinowitschs och Pbtris fullt tillförlitliga, och 
dessa tillåta det bestämda påståendet, att äkta virulenta tuber- 
idbaeiUer ganska ofta fdrdcomma i mjölk och smör. 

Åfven i andra mjölkprodukter, än smör har man funnit lifs- 
kraftiga tuberkelbaciller. Hobman och MoResNROTH^) under- 
aökte 15 ostprof (s. k. Evarkkäse) och funno äkta tuberkelba- 
ciller i 3 prof. Äfven i margarin fann Morqbnroth*) äkta 
virulenta tuberkelbaciller, antingen nu detta beror på närvaro 
if tuberkelbaciller i det ursprungliga fettet eller på närvaron 
sf sådana i den vid fettets genomknådning använda mjölken. 

Mjölk och mjölkprodukter såsom smör, grädde, ost m. m. 
innehålla således ofta äkta lifskraftiga tuberkelbaciller. Visser- 
ligen kan man alldeles säkert påstå, att tuberkelbacillema i de 
nimnda födoämnena i de flesta fall ej åstadkomma någon in- 
fektion, då de förtäras, men talrika iakttagelser och experiment 
visa säkert, att de af och till kunna framkalla smitta. Möjlig- 
heten till infektion genom tuberkelbacillhaltig mjölk resp. ge- 
nom sådana mjölkprodukter är således gifven, om vi ock ej 
▼eta, huru ofta denna möjlighet blir verklighet. Alt talrikare 
b]if?a därför de röster, som börja yrka på offentlig kontroll på 
mjölk och mjölkprodukter, och som yrka, att man äfven gent 



^) HoSHAN och MoaeENROTH: Weitere MitiheUnDgen öber TnbtrkelbaoiUenlM* 

fnnde in Botter uuå KSm. HygieniBche Rnndscbao 1899. 
*) MoReRBROTH: Ueber das Vorkommen von Tuberkelbacillen in der Margarine. 

Hygitmiiebe Rnndidian 



6 NORD. MED. ARK., 1900, N:r 14. — I. JUNDSLL. 

emot desea fudo&mnen bör till&mpa den fundamentala hygie- 
niska grundsatsen, att födo&mnena böra vara fria fr&n patogena 
organismer, äfven om vi icke alltid kunna p&visa faran uti eh 
sidan förorening. Betrftffande mjölken upprepas ocks& stån- 
digt den maningen att ej förtära annat &n kokt mjölk, och se- 
dan man Iftrt känna, att äfven mjölkprodukterna kunna vara 
smittoförande, börja alt flere hygienici yrka pi, att sådana skola 
beredas endast af kokt, resp. pasteuriserad mjölk. 

Redan för ett par år sedan lärde jag känna de principer, 
efter hvilka den af ingeniör G. Salenius konstruerade berömda 
mejerimaskinen radiator arbetar. Emedan jag trodde, att denna 
maskin möjligen kunde bafva större hygienisk betydelse, beslöt 
jag att underkasta den ett prof och erhöll af ingeniör Salentos 
tillåtelse att utföra detta prof vid aktiebolaget radiators 
verkstäder vid Albano utanför Stockholm. De nedan stående 
djurförsöken hafva utförts å Serafimerlasarettets medicinska 
laboratorium. 

Idén med Salenii radiator är, att af pasteuriserad mjölk be- 
reda smör direkt, utan något som hälst afbrott i beredningen. 
Från en cylinder, dit mjölken rinner från behållaren, och där den 
uppvärmes medelst ånga under ständig automatisk omröring, löper 
den in i centrifugen, i hvars nedre del den separeras. Skum- 
mjölken rinner ut, under det att grädden från centrifugena 
nedre del drifves upp i dess öfre del, kämkammaren, där den 
afkyles genom en i kämkammarens yttre vägg löpande konti- 
nuerlig ström af kallt vatten, och där den genom centrifugens 
rotation och genom piskning med sin egen kämmjölk omedelbart 
förvandlas till smör. 

De från hygienisk synpunkt viktigaste anordningarna i ma- 
skinen äro mjölkens uppvärmning med därpå följande afkylning 
af grädden samt vidare gräddens omedelbara förarbetning till 
smör. Genom denna senare för radiatorn nya anordning ute- 
slutes den bakterieutveckling och möjliga infektion, för hvilken 
grädden är utsatt under den längre eller kortare tid, som vid 
andra metoder förlöper mellan separeringen och kämingen. 
Nyttan af denna anordning blir större, ju mera effektiv mjöl- 
kens pasteurisering är. Denna senare åter beror på graden 
och tiden för uppvärmningen och därpå, att alla delar af mjöl- 
ken uppvärmas till ås}rftad temperatur under åsyftad tid. 

En fråga, som man väl genast gör sig, då det gäller en 
bakteriehaltig vätska sådan som mjölken, hvilken underkastas 



APPARAT FÖR BAKTERIERS OSKADLIOOÖRANDE I MJÖLK. 7 

intenaiv centrifagering, är väl, hyilken efifekt oentrifugeringen i 
och för eig bar på vfttakana bakteriehalt. Bakterierna äro 
kroppar i fyaikaliek bem&rkelse och de borde, då deraa speci- 
fika vikt — de af £. Almquist ^) för första gången gjorda exakta 
beståmningama hafva gifvit specifika vikter af omkring 1,36 till 
1,40 — år högre ån mjölkens, vid centrifugeringen slungas ur 
mjölken och öfvergå i centrifugslammet. Så år emellertid icke 
als förhållandet. Bakterierna gå tvärtom på grund af adhesion 
till fettkuloma in i gräddlagret. Detta såväl vid vanlig grädd- 
Båttning i hvila som vid centrifugering. Bakterierna koncen- 
trera sig således i grädden resp. i det af grädden beredda 
smöret. Detta bevisas framför allt af Sohbublens*) undersök- 
ningar. De centrifuger Scheurlbn studerade (i Bolies stora 
mejeri i Berlin) delade mjölken så, att man af 1 liter helmjölk 
fick 200 kom grädde, 800 kem skummjölk och 0,6 kem slam. 
£n undersökning af bakteriehalten visade nu exempelvis 2 050 
millioner bakterier i litern af helmjölken, 1 700 millioner i den 
dåraf bildade grädden (200 km), 560 millioner i skummjölken 
(800 kem) och endast 18 millioner i slammet (0,6 kem). Om- 
kring tre Qärdedelar af de i mjölken befintliga bakterierna 
öf7ergå således vid centrifugeringen i den värdefullaste produk- 
ten, grädden, en Qärdedel öfvergår i skummjölken och endast 
en oväsentlig del i mjölkslammet. Samma resultat erhöll 
SoHSUKLSN vid gräddsättning med stillastående mjölk. Dessa 
ScHBUBLSNs Undersökningar hafva bekräftats från flere håll. 
D&rf&r är det nu också vanligt att, om man vill undersöka 
mjölk på närvaro af patogena mikroorganismer, särskildt äfven 
undersöka den af mjölken bildade grädden resp. det af grädden 
bildade smöret. Endast tuberkelbacillen bildar möjligen ett 
tmdantag från regeln, att bakterierna i mjölken till väsentligaste 
del öf?ergå i grädden resp. smöret. Det tyckes, som om tu- 
berkelbacillema vid centrifugering äfvensom vid gräddsättning 
i hvila till stor del öfvergå i bottensatsen antingen nu detta 
beror på tnberkelbacillemas relatift höga specifika vikt (fint 
fördelade kulturer hafva enligt Almquist en specifik vikt af 1,5 
eller därutöfver) eller därpå, att de så ofta i mjölken ligga 

') S. Almqvist: Ueber eine Metode dat speeifitche Gewieht ron Bakterien ond 

■Bderen Körperchen za beitiminen. Zeitsehr. for Hygiene and Infektionakr, 

M XXVUI, 1808. 
^ ScHBUBLXV: Ueber dia Wirkung dea Centrifugirens anf BakterientmpensioDea, 

bctonden anf die Vertheilang der Bakterien in der Milch. Arbeiten ans dem 

Kaii. Gerandheitsamte, bd VU. 1891. 



8 MORD. M£D. ARK., 1900, N:r 14. — I. JUKDSLL. 

inneslutna i celler, eller på deras benftgenhet att samla sig i 
större grupper. Att emellertid äfven tuberkelbacillemas sedi-^ 
mentering i mjOlk ftr högst ofullständig visas genom iakttagel- 
ser af Bång, ^) Sohbublbn ^) och ObbrmDlleb *) förutom genom 
ofVan anförda undersökningar öfver tuberkelbacillemas före- 
komst i smör. 

En maskin, som endast centrifugerar mjölken, ftr således 
icke från hygienisk synpunkt tillfredsstftllande, lemnar icke mjölk- 
produkter, som ftro fria från i mjölken eventuelt förekommande 
patogena mikroorganismer och naturligtyis icke hftller fria från 
sådana mikroorganismer, som nedsätta mjölkproduktemas håll- 
barhet. Innan mjölken centrifugeras i radiatorn, går den emel- 
lertid, som ofvan nämnts, genom en »pasteur», en cyUnder där 
den under ständig automatisk omröring uppvärmes genom kon- 
takten med cylinderns inre vägg, hvilken senare uppvärmes 
genom ånga, som strömmar i mellanrummet mellan denna inrt 
vägg och en annan yttre vägg. Emellertid fann jag snart, att 
så väl den pasteuriseringsApparat, med hvilken radiatorn arbe- 
tade, liksom andra jag sett beskrifna och afsedda f&r pasteuri- 
sering af mjölk, som i kontinuerlig ström rinner in i centri- 
fuger, endast leder till att mjölken uppvärmes till en viss tem- 
peratur, men att ingen hänsyn är tagen därtill, att denna ten^ 
peratur oeJesd bibehdlles under en för tuberJeelbadllernas och 
andra bakteriers oskadliggörande tillräekligt lång tid. Vi veta 
till ex., att tnberkelbaciller, som äro suspenderade i vätskor 
såsom mjölk, dö först genom upphettning till 70'' under 10 
minuter. Antaga vi nu, att mjölkens temperatur vid inström- 
ningen i pasteuren är, låt oss säga lO"* och vid utströmniogen 
TO"" och att mjölken kan beräknas passera pasteuren på 10 mi- 
nuter, så har mjölkens temperatur naturligtvis icke varit omkr. 
70% under hela dessa 10 minuter, utan endast under en obetyd- 
lig bråkdel af denna tid % Finnas tnberkelbaciller i mjölken» 
kunna de således ej vara oskadliggjorda under passagen genom 
denna pasteur. An mindre blifva de oskadliggjorda, om större 

^) Baho: Ueber die Entertaberknlose der MUchlrahe und äber »taberknlSte Milch». 
Deutsche Zeitschr. far Thiermedicin 1885, bd XI. 

ExperiaieBtelle Untersoehimffeii Ueber toberonlöie Milch. Deotsehe Zeitidir. 
fur lliiermedicin 1891, bd XVn. 

*) Ueber Tnberkelbacillenbefniide in der Marktmileb. Hygieniscbe Randediaii 1895. 

«) Jåmf^r tobellema i den 48:de Beretning fm den KgL Veterinär och Landbo- 
höjskoles Laborstorinm for landdkonomiske FonSg. Forsög med PMtenriaeriiigi- 
apparater 1897—1899. KdbenhaTo. I kommiiaion hoa AuG. Bahg. 1899. 



APPASAT POR BAKTK&IEK8 OSKADLIOOOIUNDB i MJÖLK. 



9 



eller mindre partier af mjölken vid anrftndning af nyss nämnda 
utatrömningstemperatur icke, något som rar händelsen vid den 
maskin, med hvilken jag gjorde mina undersökningar, ens be- 
höfter en minut för att passera genom pasteuren. För att vara 
säker på, att tnberkelbacillema dOdats vid en sådan strömnings- 
bwtigbet, borde mjölkens utloppstemperatur rara öfver 95* (tn- 
berkelbacillema dö på 1 minut vid 95"), en temperatur som 
emellertid icke kan användas, bland annat på grund af den 
Tidbränning och förändring i smaken, som härigenom nppstår 




i mjölken, resp. mjölkprodukterna. Slutligen kan det mot de 
nu i mejerihandteringen gängse pasteurema anmärkas, att det 
▼id dem lätt kan hända, att en del mjölkpartiklar icke så små- 
ningom löpa från inströmnings- till utströmningsmynningen, utan 
Distan ögonblickligen slungas från den förra till den senare, 
hvtrigenom pasteurens verkan blir ännu mer ofullständig. 

Sedan jag genom försök med tillsats af färgade vätskor 
förrissat mig om, att de ofvan antydda felen verkligen vidlådde 
pasteuren, uppgjorde jag ritningen till en enkel apparat, genom 
kyilken dessa fel kompenserades, genom hvilken mjölken således 



10 NORD. MSD. ARK., 1900, N:r 14. — I. JUKDBLL. 

under sin kontinuerliga strömning pä ett efifektifib sätt kunde 
paeteuriseras reep. gifva produkter, som ur hygienisk sjrnpunkt 
Yoro fullt tillfredsst&Uande. Ingeniör Salbnius visade mig då, 
att han redan en tid förut haft idén dll en liknande, ehuru 
ej si väl funktionerande apparat. 

I den form Salbnius och jag nu gifvit apparaten har den 
följande anordning.^) Den utgöres af en stor cylindrisk be- 
hållare af metall (a), hvars yttersida till förekommande af ut- 
strålning ftr klädd med asbestpapp och trä (eventuelt kommer 
den att göras dubbelväggig med ett isolerande luftlager mellan 
de båda väggarna). Denna cylinder är genom en serie inuti 
den lagda metallskifvor afdelad i flere mindre rum. Hvaran- 
nan skifva är i kanten försedd med gummipackning och sluter 
vattentätt intill cylinderns inre vägg; dessa skifvor äro i midten 
försedda med ett större hål. De andra skifvoma äro något 
mindre i diameter, så att de ej gå fullt ut till cylinderväggen. 
Genom den med dessa skifvor i många rum afdelade cylindern, 
som vi kallat >tidballongen>, får nu mjölken passera, sedan den 
i pasteuren {b) uppvärmts till erforderlig temperatur. Mjölken 
kommer in vid cylinderns öfre ände och rinner ut vid dess 
nedre för att därifrån gå till centrifugen (c). I tidballongen 
måste, sAsom synes af figuren, mjölken gå i sicksack mellan de 
olika skifvoma. Alla skifvoma äro fästa vid en ram (den by- 
gelformigt böjda linien inuti a), hvarigenom de alla på en gång 
kunna tagas ut och sättas in. Dock kan det hända, att det 
skall visa sig mera lämpligt att göra skifvoma lösa och på 
annat sätt hålla dem på lämpligt afstånd från hvarandra. Ju 
högre cylindern göres och ju flere tvärskifvoma äro, desto 
säkrare funktionerar apparaten. 

De nämnda skifvoma hindra hvarje del af mjölken att gå 
direkt från tidballongens inströmnings- till dess utströmnings- 
mynning, hvarför alla delama af mjölken förblifva i ballongen 
under beräknad, särskildt äfven för tuberkelbacillemas dödande 
tillräckligt lång tid. Ty detta är tidballongens uppgift: att vara 
en reservoar, hvilken den till åsyftad temperatur förut upp- 
värmda mjölken, alt under det den är i kontinuerlig ström- 
ning och bibehåller ungefär samma temperatur, icke hinner 
passera, förr än så lång tid förflutit, att man säkert nått en 
från hygienisk synpunkt effektiv sterilisering. Den tid åter 



') Ansökan om patent å denna apparat år gjord. 



APPAKAT FÖR BAKTSRHRS OSKADLIGOÖRAJIDS I MJÖLK. 11 

mjöIkeD behöf^er för att passera denna reservoar beror natur- 
figtris på reseryoarens storlek och maskinens afverkningsför- 
mi^ Den tid, på hvilken man önskar att mjölken skall pas- 
sera reservoiren, växlar med den temperatur man vid pasteuri- 
seringen använder. Om vi antaga, att denna temperatur är 
80", så bör mjölken icke hinna passera tidballongen på mindre 
ån 5 minuter, itj att tuberkelbacillerna dödas först efter så 
lång tid vid denna temperatur. Vore temperaturen 70** måste 
motsvarande tid af samma anledning beräknas till 10 minuter. 

Antaget, att vi använda en uppvärmning till 80% och att 
mjölken således bör kvarhållas i tidballongen under minst 5 
minuter, så kan nu tidballongens nödvändiga minimirymd lätt 
beräknas med kännedom om maskinens afverkningsförmåga. 
Ål denna exempelvis 250 liter i timmen, bör ballongen rymma 
omkr. 20 liter o. s. v. För säkerhets skull och särskildt äfven 
msd hänsyn till den om ock ringa afsvalningen under mjölkens 
passage genom tidbaUongen bör man göra denna senare något 
större än den beräknade minimirymden eller ock använda något 
högre temperaturer än teoretiskt taget skulle vara behöfligt. 
Dårför har jag ock gjort mina nedan stående försök vid omkr. 
84% en temperatur som med förkärlek användes i mejerierna, 
ehuru de öfriga förhållandena eljes motsvarat nyss gjorda 
beräkning samt vid omkr. 74"*, i hvilket senare fall visserligen 
nmma tidballong användts, men hvarvid maskinens afverk- 
mngsf&rmåga reglerats till omkr. 125 liter i timmen. 

Försöken utfördes sålunda. Mjölken, som skulle gå genom 
maskinen, försattes med enorma mängder tuberkelbaciller, till 
hvarje försök 1 V^ till 2 stycken omkr. 4 veckor gamla synner- 
ligen väl sönderriina glycerinbuljongkulturer utvecklade i 
större flata kolfvar. Mjölken gick så först till pasteuren, där 
den uppvärmdes till omkr. 84"* resp. 74% från denna till den af 
mig och Salenius konstruerade tidballongen och från denna in 
i ra^atom. De efter radieringen erhållna produkterna, skum- 
mjölken och smöret, uppsamlades i sterila profrör omedelbart 
från maskinens utströmningsmynnin^ar samt pröfvades på när- 
^^on af lefvande tuberkelbaciller genom intraperitoneala injek- 
tioner å marsvin samt på närvaron af andra bakterier genom 
kultur på agar. På samma sätt undersöktes äfven, efter af- 
slutad centrifugering och maskinens söndertagning, det å dess 
väggar afsatta mjölkslammet äfvensom för kontrollens skull 
iitjölken, sedan den försatts med tuberkelbaciller, men innan 



12 



MOBO. MED. ASK., 1900, )l:r U. — I. JUNDXLL. 



des gitt in i pastenren. Foljaade tabeller belysa retoltatett 
af dessa försök. I tabellen betyder helmjöUc mjölken, sedan 
den blandats med tuberkelbaciller, men innan den gått m i 
pastenren. Före hrarje försök söndertogos och kdcades appa* 
ratens alla delar i 15 minuter. 



FöraölL L Mjölken blandades med ena h&lflen af en tnberkel- 
bacillemalsioD, som erhållits genom sönderrifning af 4 glycerinboljong- 
kultarer; andra b&lften af samma emulsion anyftndes till försök IL 
Maskinens afverkning 250 liter i timmen; tidballongens rymd 20 liter. 
Mjölkens temperator i tidballongen omkr. 84"*. 

Dog efter 21 dagar; Tid obduk- 
tionen syntes fibrinopumlenta 
adberenser mellan ventr&eln, 
leffem, mj&lten, bukvSggen; tal- 
rika miliSra knottror å pe^iio- 
neam; lefver och mjälte be- 
tydligt förstorade, försedda med 
större gula härdar; sparsamma 
miliira knottror å bida pleorss. 

^ o I.X11 • * •* ufJ^OR ®^' 20 dagar; samma pato- 

TTcm af 'äJ? V^^ ^""^^ anatomiska förändringar 



Marsvin 1 erhöll intraperitonealt^ 
3 kem af helmjölken. 



som hos manvin 1. 



Marsvin 3 erhöll intraperitonealt 
7 kem af den radierade skum* 
mjölken. 

Marsvin 4 erhöll intraperitonealt 
7 kem af den radierade skwrf 
mjölken. 

Marsvin 5 erhöll intraperitonealt 
7 kem af det radierade smöreU 

Marsvin 6 erhöll intraperitonealt 
7 kem af det radierade smöret. 

Marsvin 7 erhöll intraperitonealt 
ett ärtstort i steril buljong sön- 
derrifvet stycke hi mjölkslammetj 
som vid mikroskopisk undersök- 
ning visade otaliga taberkel- 
baciller. 

Marsvin 8 liknande injektion som 
marsTin 7. 



Lefde alla ännu 3 månader efter 
injektionen och då de senare 
dödades, Tisade de inga tecken 
till tnberkolos. 



AFFAKAt FOE BAlTEEIEEi OSEADLmOORANDE I HJOLK. 



13 



Kulturf^s^k i agar, som efter ympningeo forit bSlh i termostaten 
Tid aS' utider 24 timmar och sedan ^id mm stem peratur uEder några dagar. 

ögla belmjölk å agarp lätta * . . otaliga kolonier 

O 

..... O 



» radterad ikummjolk I agarror 
11 > 1 > 

» radieradt smör t > 

> 1 > VI 

> mjolkalamm > > 



86 
10 
65 
57 



Försök O. Maskinens afrerkning omkr. 125 liter i timmen; 

tidbali o D ge DS rymd 20 liter. Mjölkens temperatur i Udballongen om kr. 
74'; till denna mjölk sattes andra hälften af of van nämnda tuberkel- 
badUemnlsion. 



Marsvin $ och 10 erhollo inträ-' 
peritonealt 7 kem hvar af den 
raditrade skummjöiken. 



Lefde ännu 3 mänader efter injek- 
tionen och då de senare döda- 
deSf riaade de inga tecken till 
tuberktUos. 



Marivin 11 och 12 erhöllo inträ- 
peritoneHlt 7 kem hrar af det 
radier ade smöret. 

Margvin 12 och 13 erhöllo inträ- 
peritonealt h¥ar sitt ärtstora» i ate- 
til baljojig uppslammade stycke 
mjölkdam som rid mikroskopisk 
nndersökning visade otaliga tu- 
ber kelbaciller. 



Knlturförsöh å agar såsom vid försök I. 

Ögls b el mjölk ä aga rpl åtta otaliga kolonier 

t radie rad skummjolk å agarrör 7 > 

> > 1 ;» * 5 » 

> radieradt smör » > 8 » 

> > » > » .......10 » 

> mjotkslam i » 125 > 

> > >» 50 > 



Försök m. Maskjuens afverkning 250 liter i timmen; tid- 

biUongens rymd 20 liter; till mjölken sattes 1 ^1% väl BÖnderrifven 

taberkelbacUlkultur i glycenti buljong; uppvärmning af mjölken till 
omkr. 84'\ 

Dog efter 29 dagar och visade 
talrika miliära tuberkler å peri- 
toneum ocb pleuree, betydlig 
förstoring af lefver och mjälte, 
som voro genoms åtta af större 
gula härdar. 



MtKTsmn 14 erhöll intraperitonealt 
3 kem helmjöik^ 



u 



NOBD. MED. A&K., 1900, N:R U. — I. JVKDELL. 



Lefde ännu 3 månader efter in- 
jektionen oeh då de senare dö- 
dades, Tisade de inga tocken 
till tnberknlos. 



Marsvin 15 erhöll intraperitonealt 
6 kem af den radierade skum- 
mjölken. 

Marsvin 16 erboll intraperitonealt 
6 kem af det radierade smöret< 

Marsvin 17 erhöll intraperitonealt 
ett ärtstort, i steril buljong npp- 
slammadt stycke mjölkslam^ som 
▼id mikroskopisk undersökning 
Tisade otaliga taberkelbaciller. 

Kulturförsök å agar såsom fornt 

ögla helmjölk å agarplatta otaliga kolonier 

» radierad sknmmjölk å agarrör O > 

> » > »> O > 

> radieradt smör > > 10 > 

> » » » » 18 > 

> mjölkslam > > diffns infektion 



Försök IV. Maskinens afverkning omkr. 125 liter i timmen; 
tidballongens rymd 20 liter; mjölken försattes med 1 V> sönderrifren 
tnberkelbacillknltnr; uppvärmning till omkr. 74'*. 

' Dog efter 30 dagar; visade miliåra 



Marsvin 18 erhöll intraperitonealt^ 
3 kom af helmjölken. 



tnberkler å peritonenm och 
pleur», större gula härdar i 
lefver och mjälte, hvilken senare 
▼ar betydligt förstorad. 



Lefde ännu 3 månader efter in- 
jektionen och visade, då de se- 
nare dödades, inga tnberknlösa 
forändringar. 



Marsvin 19 erhöll intraperitonealt 
6 kem af den radierade skum- 
mjölken. 

Marsvin 20 erhöll intraperitonealt 
6 kem af det radierade smöret. 

Marsvin 21 erhöll intraperitonealt 
ett ärtstort i steril buljong upp- 
slammadt stycke mjölkslam, som 
vid mikroskopisk undersökning 
visade talrika tuberkelbaciller. 

KuUurförsök å agar såsom fornt, 
ögla helmjölk å agarplatta otaliga kolonier 

> radierad skummjölk å agarrör O » 

> > > »> O > 

> radieradt smör > » 2 » 

> > > » » 3 > 

» mjölkslam » » diflfus infektion 



APPABAT rÖR BAKTBBISB8 OSKADLIOOÖRAKDB I lUÖLK. 15 

Ofran Btiende försök viea, att afven enorma mftDgder tuber- 
kelbacQler fullkomligt oskadliggöraa Tid användDing af den af 
Salerius och mig konstmerade apparaten. Vidare viea de, att 
hahen af andra bakterier i mjölkprodukterna nedsåttea till den 
grad, att dessa produkter antingen äro fullkomligt sterila eller 
innehålla så få lefvande bakterier, att de från praktisk-hygie- 
nisk synpunkt godt kunna anses vara sterila. Om nu detta 
gåUer, åfren om mjölken innehåller tuberkelbaciller, så galler 
det med all sannolikhet äfVen för mjölk, som innehåller tyfoid-, 
difteri- eller kolerabaciller eventuelt en del andra smittämnen, 
ty Ti Tcta ju, att tuberkelbacillen fir den mest motståndskraf- 
tiga af aUa TegetatiTa bakteriearter. Man är sålunda i stånd 
att med Tår apparat framställa mjölkprodukter, som tillfreds- 
ställa hygienens alla fordringar, och detta oafsedt i hur stor 
akala beredningen sker. 

NaturligtTis kan denna apparat inkopplas i hTilken mejeri- 
maskin som hälst, men radiatormaskinen har det stora före- 
trädet framför de andra maskinerna, att det som en gång är 
Tonnet genom den höga temperaturen i pasteuren och tid- 
ballongen, icke kan omintetgöras, innan produkterna äro färdiga, 
Bågot som Täl kan hända Tid auTändning af andra separator- 
maskiner. Dessa bereda nämligen ej omedelbart smör af den 
separerade grädden, utan den senare får stå längre eller kortare 
6å, hTarunder den ånyo är utsatt för infektion och bakterie- 
ntTeckling i sjelfra mejeriet. På grund häraf anser jag, att 
just Salbnii radiator, kombinerad med den af mig och Salbnius 
konstruerade apparaten, utgör en från hygienisk synpunkt ideal 
mejerimaskin om ock andra maskiner Tid beaktande och före- 
kommande af sist nämnda fara kunna gifra lika godt resultat 
Tid auTändning af Tår »tidballong». 

Åf hTad som ofiran är anfördt framgår utan Tidare, att tid- 
ballongens storlek Tid samma afrerkning hos maskinen kan 
tagas mindre, ju högre temperatur man Tid pasteuriseringen 
aoTånder. STårt är att nu afgöra, hTilket Tcderbörande inejeri- 
egare komma att föredraga, antingen relatift låga tempera- 
turer (70 — 75**) med stora tidballonger eller relatift höga tern- 
peratorer (84---86'') med små ballonger. Såsom ledning för 
beräkning af tidballongens storlek Till jag här emellertid an- 
föra de siffiror, som angifTa tuberkelbacillemas motståndskraft 
mot upphettning. Tuberkelbaciller, som äro uppslammade i 
fuktiga medier ezempelTis mjölk, dö 



16 KOED. MED. AEK., 1900, K:r 14. — I. JUNBBLL. 

▼id 55** på 4 Ummar 

» 60' > 1 timme 

> 65'' » 15 minuter 

» 70* » 10 » 

» 80- » 5 » 

» 95' » 1 minut^) 

Till sist några ord tngående de slutsatser man af ofvan an- 
gifaa försök kan draga med hftnsyn till centrifugslammet från 
maskiner, som arbeta med any&ndning af Salbnh och min anord- 
ning. Försöken visa, att ingen enda tuberkelbacill med lifvet 
kunde passera igenom tidballongen, ty oaktadt centrifugslammet 
Tid mikroskopisk undersökning visade otaliga tuberkelbaciller 
i hvarje synfält, blefvo försöksdjuren vid lif, ftfven om man i 
dem insprutade så enorma mängder tuberkelbaciller, som funnos 
i årtstora massor af detta slam. 

Att centrifugslammet från vanliga centrifugmaakiner bör 
vara ganska farligt är tämligen klart, särskildt med hänsyn till 
den omständigheten, att tuberkelbaciller relatift lätt öfvergå i 
slammet. Ostbrtag^) anser, att bruket att utfodra svin med 
centrifugslam spelar en rol vid utbredningen af tuberkulos hos 
dessa djur. Enligt berättelser från slakthus, säger Ostbbtao, 
äro i Tyskland 3 — 4, i Danmark 10 — 14 % af svinen tuberkulöBs; 
i norra Tyskland är svintuberkulosen vanligare än i södra. 
Dessa förhållanden sätter Ostebtag i förbindelse med mjölk- 
centrifugernas olika utbredning och oseden att utfodra svinen 
med centrifugslammet. 

Att utfodra svin med slam från centrifuger, som icke ftro 
kombinerade med effektiv upphettning, måste således ansea 
förkastligt. Kombineras däremot maskinerna med ofvan be- 
skrifha steriliseringsapparat, innebär det ingen fara för svinen 
att utfodras med slammet, något som på grund af dettas höga 
näringsvärde är af afsevärd ekonomisk betydelse. 

') Jämför FLtOGE: Die Mikroorganismen. Leipzig 1896, d. 2, sid. 488. 
<) Ostbbtag: Centrifagenschlam nnd Schweinetnberknlose. Zeitschr. far Fleiseh- 
nnd Milchhjgiene, II årg. Ref. i Hygienisclie Rundschau 1894. 



Stookholm 1900. Enngl. Boktryokeriet. 



NORDISKT MEDICINSKT ARKIV. hg. 1900. Nt 15. 



Henri Yarnier: Obstétriqne jonrnallére. La 
Pratiqne des acconcliements. Paris 1900. 



Refereret 



K. le XAIBE. 

Köbenhavn. 



Det er tidt nok fremhävet, hvilken emineDt Betydoing det 
bar for Födselshjälperen at kende den normale Födselå Gäng 
og Ghränser — måske dog ikke tidt nok endnu. I det forelig- 
gende Värk, der er baseret på et meget betydeligt personligt 
Arbejde og Erfaring, er det lykkedes Förf. at give en Skil- 
dring af den normale FOdsel, så grundig, oversknelig og livlig, 
at man vanskeligt kan komme Sägen närmere ad deskriptiv Vej. 
For at nå dette Resultat har han i hidtil ukendt Grad taget 
Fotografien i sin Tjeneste, og hans Arbejde er ligefrem över- 
dådigt udstyret med ad fotografisk Vej fremstillede Billeder^ 
aom remplacere Fortidens mere eller mindre tänkte og eubjek- 
tive Gengivelser af Svangerskabets, Födslens og Bareelsengens 
forskellige Stadier. Disse Fotografier stamme for en stor Del 
fra Förf. selv og ere samlede i de sidste 14 Ar under haoe 
kliniske Virksomhed og fra Hospitalemes Sektion@8tuer (de 
gravide og puerperale Organers Leje). Hans Värk fremträder 
på 440 Sider i stort Kvartformat, hver Side med 2 Kolonner, 
med 387 Illustrationer, hvoraf mange Helsidesbilleder, uaäd- 
vanligt smukt trykt på blankt Papir, kort sagt närmest et Pragt- 
v&rk, 8om ikke desto mindre kun koster 26 Francs. 

Förf., der jo er Elev af Pinard og Professeur-agrég<5 ved 
Pariserfakoltetet, har samlet sit Materiale särligt fra Clinique 

Sifrd. med. arhiv. Arg. 1900. i 



^ NORD. MED. ARK., 1900, N:r 15. — M. LE MAIRE. 

Baudelocque og Lariboisiére. Han har i udstrakt Grad rekur- 
reret til den udenlandske, sÄrligt den nyere tyske Literatur, og 
det tiltaler En at lägge Märke til, at han synes at anerkende 
at Obstetriken har Kreditorer ikke alene a Frankrig, England 
og Tyskland, men ogsä f. Ex. i de skandinaviske Lande. — 
I Indledningen opstiller Förf. det som sit Program, gennem 
en Skildring af Svangerskabets og Födslens Anatomi og Fysio- 
logi, at give Lägen en solid Basis for hans Opträden, så at 
han véd, hvad han har at göre, när en gravid Kvinde hen- 
vender sig til ham: hvorledes han skal stille Diagnosen Gra^ 
viditet, våge över dens Forlöb og före den uden Stinger til 
Målet: Rettidig Födsel i Issestilling af levende Barn, ukom- 
pliceret Efterhyrdsperiode og aseptisk Puerperium. Han und- 
går, med velberåd Hu, at begynde med Verdens Skabelse, 
med Beskrivelser af den ikke-gravide uterus, Befrugtning, Em* 
bryologi o. s. v.; som han siger: >C*est Texpédition, qui est 
notre affaire, et non point la fabrication». 

Vi skulle i det fölgende give en Oversigt över de forskel- 
lige Kapitlers Indhold, i det vi särligt ville fremhäve de Spörgs- 
mål, som have mere speciel praktisk Betydning. 

/ Kapitel (S. 1 — 68) omhandler den normale uterine 6^*0- 
viditets Diagnose og Hygiejne. Förf. pointerer, at man ikke 
bcVr slå sig til Ro med en Anamnese eller en lös Undersö- 
gelse, men, allerede i Graviditeten, foretage en grundig Under- 
sögelse af uterus og dennes Forhold. Hvad Diagnosen i Gra- 
viditetens förste Halvdel angår, giver han det Råd at betragte 
enhver uterus, der er forstörret, som gravid, indtil det mod- 
satte er bevisligt, og behandle den som sådan; fölger mandette 
Råd i sin Praxis, vil man undgå mange uheldige Kateterisa- 
tioner, Kurettager, Hysterektomier o. s. v. — Gennem talrige 
Fotografier anskueliggöres uteri Forandringer i Grraviditetens 
Löb; de forskellige Fosterstillingers Diagnose, den udvendige 
og indvendige Undersögelsesmetodes rette Teknik göres til 
Genstand for indgående Behandling. — Har man nu Diagnosen 
Graviditet på rede Händ, så gälder det at bringe Moder og 
Foster udenfor de Farer, der kunne true. Herunder hörer blandt 
andet et Punkt, som trods sin Vigtighed i Regien ignoreres 
eller negligeres, nemlig: Omdannelsen af de uheldige (Skulder- 
Säde-)Stillinger til heldige (Hoved-)Stillinger. Denne Om- 
dannelse bör finde Sted i Graviditetens to sidste Måneder. Förf. 



HENRI YAEN1EB: OBST^TRiaUE JOURNALliSRE. 3 

beskriver de hertil brugelige Manipulationer. Af Betydning 
er det at erindre, at det ikke er nok at omdanne Stillingen, 
deo må tillige höides vedlige; til at bringe den hertil nOdven- 
dige normale uterine Akkomodation til Stede, anbefales Pinards 
iceintore entociqne». Det er en temmelig dyr Bandage, men 
Porf. holder for, at det er Födselshjälperens Pligt at have den 
i sit Armamentarinm ved Siden af Tången, Dilatationsballoner 
o. 8. v. — På Clinique Baudelocque (årlig Belftgning c. 2400) 
ere tre Bandager tilsträkkelige, så én vil vare nok selv for en 
atftrkt optaget privat Läge. Nytten deraf er utvivlsom: Af 16 
Bom, der indkom på Elinikken i Skulderstilling, kom de 11 
dödfödte til Verden; de 28 Tilf&lde, hvor Stillingen korrige- 
redes i Ghraviditeten, gav 28 levende Börn. ^) — Sädestilling bör 
ahid forsöges omdannet til Hovedstilling. — I Afsnittet om 
Hygiejnen tinder Graviditeten behandles bl. a. Spörgsmålene: 
Bidning, Cykling, Både, Rejser, coitus o. s. v. Om de fleste 
af disse Ting gälder det, at rådspörges man om deres Skade- 
lighed, bur man som Regel fraråde dem, selv om man mener, 
at det egentlig ikke spiller nogen betydeligere RoUe, ti Troen 
på deres skadelige Indflydelse er nu en Gäng så rodfästet, at 
det vil vare uklogt at udsätte sig for Publikums »post hoc 
ergo propter hoc». Men tillader man f. Ex. en Rejse, bör man 
erindre, at enhver Periode, der svarer til den Tid, hvor men- 
aes skulde have indfundet sig, kräver särlig Forsigtighed under 
Graviditeten. — Urinen bör jävnligt undersöges (Eklampsi) og 
Afföring skaffes regelmässig og rigelig (cascara sagrada). Ved 
daglige antiseptiske Udskylninger af vagina bör der i Tide 
sorges for vaginal asepsis. (Dette sidste synes dog at vare 
en noget vidtdreven og näppe helt farefri Forholdsregel. Dels 
vil vel en Patient, hvis hun föder for tidligt, ligeså vel bebrejde 
Lägen disse Udskylninger, som hvis han havde tilladt Både o. 1. 
og dels fjämes jo herved den dog som baktericid anerkendte 
Vaginalslim, samtidigt med at man risikerer Indförelsenaf viru- 
lente Kim. Ref.) 

II Kapitel danner Bogens Hovedkapitel (S. 68—200) og 
beskriver sélve Födslen^ först Diagnosen, demäst klinisk og 
analytisk Studium af dens forskellige Faser og endelig dens 
Prognose og Behandling. 

*) Om Tilfaldene i anden Henseende vare ens og Sammenligningen s&ledes tilrl- 
delig, kan ikke set af Forfif Text. R^f. 



4 NOED. MED. ARK., 1900, N.T 15. — M. LE MAIRE. 

Til det stadigt omdebatterede SpörgsmjU, om nederste Ute- 
rinsegment er af cervikal Oprindelse, svarer Vaknier bestemt 
Nej. Collum bevarer sin Längde (i Middel 4 Cm.) under hele 
Grrayiditeten og hverken dens vaginale eller sapravaginale Parti 
udslettes under denne. Derimod er en sådan Udslettelse det 
förste Symptom på den begyndende Födsel, og der er derfor 
kun ét Middel til at afgöre, om en Födsel virkelig er begyndtT 
Undersögelse af collum. Velignende Smerter ere ikke nok; de 
må falde sammen med Uterinkontraktioner, og Kvinden er först 
i Födsel, når hun har smertefulde Kontraktioner, der er virk* 
somme, d. e. lidt efter lidt udslette collum [man må buske, at 
Förf. kun behandler den ikke komplicerede Födsel; men hvor 
er Gränsen?]. — Af Hovedets Födsel gives en Räkke udmar- 
kede Fotografier, tagne med så korte Mellerarum, at man nästen 
tror at stå ovenfor et »levende Billede». — Den almindeligt 
brugte »Understöttelse» af perineum forkastes, og med Bette. 
Den er unyttig; perineum går itu under den skjulende Hand. 
Den skader närmest, i det den forhindrer perineums Retraktion 
og trykker de truede Blöddele tät op mod den truende Pande. 
Det, som det drejer sig om, er jo at forbindre Panden i at 
blive födt, för Nakken er födt. Der bör gåes således frem-r 
Patienten närmes stärkt til Sengens höjre Kant; Akkoucheuren 
sätter sig ved Siden af Sengen med Ansigtet vendt mod Pat.^ 
stötter sin höjre Albu, Underarmens og Handens ulnare Del 
godt mod Underlaget og anbringer pulpa af den stärkt abdu- 
cerede höjre Tommelfinger på den Del af Fosterhovedet, son^ 
ligger lige föran frenulum. De andre Fingre höides flekterede 
og beröre kun perineum, der förbliver fuldständigt synligt. 
Tommelfingeren läder I Del af V Tempo, d. e. Nedträngnin- 
gen af SOB i vulva, roligt fuldföres. Medens Tommelfingeren 
våger över, at Panden ikke presser for stärkt på, refulere ven- 
stre Hands Fingre forreste Kommissur og labia. Lidt Extcn- 
sion tillades nu, men derpå söges den forhindret af al Magt 
(med h. Tommelfinger); nogle öjeblikke senere er Hovedet 
födt. — Sprängning af Hinderne förend orificium er udslettet, er 
kun tilladeligt, når der er Hämorragi, eller når Dilatationen 
viser sig at vare blevet stationär. Förend Hinderne spränges,. 
bör man altid explorere for at se, om der er forliggende Navle- 
snor; er det Tilfäldet, bör den först söges reponeret. 

Efter en minutiös Skildring af den forliggende Dels Ned- 
trängen i Bäkkenet og Akkomodationen, tydeliggjort gennem 



HENRI TABNIEK: OBSTÉTRiaUE JOTTRNALltRE. 5 

talrige fotografiake Afbildninger, afsluttes Kapitlet med et Af- 
snit om Fodslens gennemsnitlige Varighed, dens Prognose, 
Fostrenes forskellige StOrrelse, Hyppigheden af og Indikatio- 
Ben for Tång hos primiparse og multiparte, Indikationer for 
Expioration under Födslen og om Brugen af Kloroform. Han 
fraråder Kloroform ved Tangforlösning, når man ikke har 
eagkyndig Assistance. Hvad Forholdet til Naboorganeme under 
Födslen angår, så bor en fyldt vesica, der opholder Fosterets 
Passage, altid tömmes; det er en selvfölgelig Ting, som derfor 
ofte forsömmes. Findes rectum fyldt, og kommer man til tidligt 
i Födslen, gives clysma, ellers ikke; ti det er bedre under 
Cddrivningsperioden at have at göre med fäste faeces end med 
det halyfljdende Infus, man laver ved et for sent givet clysraa. 
Tången bör altid y&re parat til eventuelt öjeblikkeligt Brug. 
Bliver der Brug for Tång, er god manuel Assistance en Fordel, 
men er kun Moderen og Manden til Stede, står man sig ved 
at exprimere dem til Nabovärelset og remplacere dem med 
to Stole. 

III Kapitel, S. 202—277: Efterbyrdens Födsel. Den 
Sans, som der oftest spares for meget på under en Födsel, er 
Sjnssansen. Selv under Efterbyrdens Födsel kan man have Nytte 
af at se sig godt for. Förf. viser, gennem sine Fotografier, de 
Forskelligheder, man ofte kan iagttage på Underlivets Profil, 
ikke alene dem, der afhänge af, om Efterbyrden er födt eller 
ej, men også dem, der resultere af Efterbyrdens Pläds indenfor 
Rterus; to Fotografier, hvoraf det ene er taget lige efter Bar- 
nets Födsel, det andet 20 Minutter senere, vise således den 
forskellige Profil, eftersom Efterbyrden er rykket ned i nederste 
Segment eller ej, en Forskel som det har sin store praktiske 
Betydning at erkende. — Behandlingen af Efterbyrdsperioden 
er et af de Hovedpunkter, på hvilke den franske Skole adskiller 
sig fra den tyske. Varioer (Pinard) opstiller fölgende Frem- 
gangsmåde: Er der ingen Håmorragi, exspekteres \ Time. Er 
Efterbyrden ikke födt indenfor dette Tidsrum, bör den söges 
i^&rnet ved Kunst, men ikke förend man har exploreret, i det 
Fjämingsmåden er afhangig af Explorationsresul tåtet: Findes 
den f&tale Flade liggende for, Qämes Efterbyrden ved Träk 
på Navlesnoren og Tryk på uterus, hvilke bör virke samtidigt 
og t Intervallerne mellem Kontraktionerne (Pinard). Föles 
derimod den uterine Flade eller Randen, anvendes kun Ex- 



6 NORD. MED. ARK., 1900, N:r 15. — M. LE MADLE. 

pression (Forskellen i Fremgangsmäden Bjnes ikke at y&re så 
OYerväldende og betydende, at Exploration og den dermed for- 
bundne Risiko kan findes egentligt indiceret. Bef.) 

Medens den tyske Skole mener, at Hämorragi, placenta 
prsevia, Infektion ere iigeså mange Indikationer for Expression, 
er Pinard-Varnibr af den stik modsatte Mening, i det de 
betragte Expression som kontraindiceret her og tilräde manuel 
Fjämeke. I det hele taget, sige de, ekal man, hvor Efter- 
byrdsperioden forlöber atypisk, indföre Handen til Exploration 
og samtidig manuel Fjftmelse. Yabnier mener, at Nutidens 
Antiseptik har forandret Forholdene, og at ingen Behandling 
giver sä ringe Mortalitet og Morbiditet som den manaelie, 
aseptiske Fjämelse. 

Det er vist meget tvivlsomt, om man står sig ved her at 
fölge Varnibr undtagen i de Tilfälde, hvor Patienten er meget 
medtaget af den allerede stedfundne Blödning, eller denne er 
så akut, at man ikke mener at burde spilde Tid med en, naå- 
ske, uvirksom Fremgangsmåde. Märkeligt nok omtales ikke 
den Hjälp, lidt Kloroform ofte kan skaffe ved Expression af en 
Efrerbyrd, hvis Expression uden Kloroform er mislykkedes. 

Den manuelle Fjärnelse af placenta anses jo andre Steder 
for et af de allerfarligste Indgreb i Obstetriken, og denne Syns- 
måde bör sikkert opretholdes, indtil man er sikker på at kunne 
opfylde Yarnibrs Fordring om ikke alene manuel, men også 
aseptish Fjärnelse, men til Realisationen heraf har han ikke 
givet Lösningen. 

IV Kapitel, S. 280— 429: Det aseptiske puerperium. 
Varnier giver her den mest komplette Beskrivelse af den uterine 
Involution, som vist findes, särligt når Hensyn tages til den led- 
sagende Rigdom af Gengivelser af Frysesnit og forstörrede histo- 
logiske Fotografier. Medens denne Del af Kapitlet ikke egner 
sig til närmere Referat, skulle vi hidsätte nogle af de vigtigste 
kliniske Theses, som han opstiller: Först drager hen til Felts 
mod »Mälkefeberem, der vel for Resten for Tiden ingen egent- 
lige Forsvarere har. — Puerperiet må betragtes og behandles 
som patologisk, hvis Axillår-Tem peraturen når 38\ — Den ini- 
tiale Kulderystelse er uden prognostisk Betydning, når Temp. 
ikke er forhöjet og Pulsen ikke permanent akcelereret. — Den 
langsomme Puls, der i läng Tid gjaldt for noget karakteristiskt 
or Puerperiet, hvilket for et Par År siden bestredes af Heil 



HEMEI TAHNIEB: OBSTitTRiaUE JOURNALlkKE. 7 

i Kiel, opretholdes eom noget sädant af Vabnibr. Han Bjnea 
dog ikke at have sat aine to Forsögsräkker, i Graviditeten og 
i Poerperiety under fuldständigt samme Betingelser; i alt frem- 
går det ikke tydeligt, om hans Gråvide har ligget hele DOgnet 
i de indtil 32 Dögn, han er gäet op til; kun Jlf or jren-Pulsen 
toges og sammenlignedes. — Med Kateterisation efter FOdslen 
skal man v&re tilbageholdende; der findes i denne Periode, 
mest ndtalt hos primiparae, en »paresse vésicale» og 42 % af 
samtlige puerperse have deres förste spontane Urinering 12 — 36 
Timer post partum. 

Det aseptiske puerperium er ikke et Produkt af Naturen, 
men af Kunsten: >raccouchée est une blessée». Blandt de 
M&nd, der först have erkendt dette og derfor have indlagt sig 
»tor Fortjäneste af Puerperalfeberens Profylaxe, nävnes Stab- 
FBLDTy som den förste der indförte Antiseptiken på en Födsels- 
stiftelse. 

Åt de aérobe Mikrober, som ere blevne anklagede for at 
vire patogene ved den puerperale Infektion, er der kun én, 
hvis Skyld er havet över al Tvivl: Streptococcus pyogenes. 
Den kan, uden andres Medhjälp, give alle de forskellige kli- 
Diske Former af Puerperalinfektion. Studiet af staphylococcus 
aureus og Kolibacillen er långt fra så vidt: Det synes bevist, 
at disse Mikrober, inoknlerede i den parturiente eller puerpe- 
nde uterus, kunne fremkalde en Resorptionspuerperalfeber, der 
tit kan give Anledning til Frygt, men som i Virkeligheden er 
relativt uskyldig quoad vitam et functionem. De kunne give 
Intoxikationer; men om de, uden Streptokokkens MedhjAlp, 
konne forcere den Barriére, som Uterjnslimhinden repräsenterer, 
er ikke bevist. 

Hvad de anaérobe angår, så give de i Regien kun Anled- 
iiing til lokale Tilfålde (Infektion af liquor amnii, fötide Loc- 
chicr m. m.), og når de give generelle Tilfälde (Cefalalgi, 
Anorexi, Asteni), ere disse långt mindre markerede end ved 
Streptokok-Infektionen. Temperaturen stiger kun själdent höjt, 
og Stigningen finder oftest Sted allerede på 2den Dag i Mod- 
såtnmg til 4de Dag, som er Streptokokkens Mårkedag. 

Hvad bör man göre for at undgå Infektion? Har man 
väret i Beröring med noget mistänkeligt, så undlades indvendig 
Undersögelse, hvis ikke der foreligger aldeles tvingende Indi- 
kationer hertil, og i så Tilfälde foretages den helst med Ope- 



8 NORD. MED. ARK., 1900, Nir 15. — M. LE MAIRE. 

rationshandsker. — Der findes endnu mange Läger (for ikke 
at tale om Jordemödre), der betragte Händemes Desinfektion 
som en Slags Ceremoni, som man kan klare pi samme nemme 
Made, som den hvormed man omgäes Vievandet i de katolske 
Kirker, og särligt for hurtigt förlade det värme Säbevand for 
at give sig i Kast med den antiseptiske Yädske. Dette er 
absolut forkasteligt. Yarnier tilråder den jo for Resten nästen 
överalt anerkendte Metode : 1) energisk Vask med varmt Vand, 
Säbe og ren Borste i 5 Minutter, 2) Alkohol 1 Minut og 3) mindst 
1 Minut Sublimatoplösning (1 7oo) ^^^^^ Bijodure (J Voo)- ^^ ^^ 
färreste Mennesker vistnok vide bestemt, når der er gået 5 Mi- 
nutter, med mindre de se på et Ur, havde det måske väret 
rigtigst af V. at fastslå, at Vask uden Ur er upålidelig (for 
kort Vask) eller upraktisk (for läng Vask). — Metalinstru- 
menter koges 20 Minutter; der sättes til Vandet 1 — 2 % Soda, 
hvorved dets Kogepunkt bringes op til 104, 6**, h vilket foröger 
dets desinficerende Kraft betydeligt. — Kautschukdele renses 
ligesom Händer. — Har man ikke en Avtoklave (hvilket vel 
roangler i de fleste Hjem!) må man til det kogte Injektions- 
vand sätte et Antiseptikum. — Vulva behandles med Säbe- 
vask, Alkohol og Bijodure (Barbering praktisk ugennemförlig). 
Også vagina bör desinficeres; ganske vist indeholder den almin- 
deligvis ikke Streptokokker og kommer der nogle ind, elimi- 
neres de i Regien temmelig hurtigt; men man må erindre, at 
de kunne vare indförte, kort förend man övertager den FOdende, 
om ikke af andre så f. Ex. af den Födende selv, og da den 
Tid, som medgår til deres Elimination mindst er 12 Timer, og 
Fudslen måske finder Sted indenfor denne Tid, er det kor- 
rektest at skaffe dem bort eller i alt Fald sväkke dem ved 
antiseptiske Injektioner. Tillige kan Slimen i vagina indeholde 
Gonokokker, der eliers senere kunne vandre opad eller inficere 
Barnet under Passagen. Der tilrådes för og efter hver Ex- 
ploration at give vaginal Udskylning med | Voo Bijodure. 
Derimod omtales Säbevask af vagina ikke og skönt Vabnier, 
som ovenfor omtalt, berörer Mulighed for Infektion gennem 
den Födendes egne Händer, drager han ikke heraf den Konse- 
kvens at tilråde Vask af den Födendes Händer, et Punkt som 
f. Ex. Professor Leopold Meter i sine Läreböger tillägger en 
ikke ringe Betydning. 

I Puerperiet anbefales Vaginaludskylninger Morgen og 
Aften, hvis man har en pålidelig Sygeplejerske; ellers skal 



HKNRI TARKIER: OBSTÉTRIdtTE JOnftNALI£RB« 9 

mAD nöjes med at overhälde genitalia med eo antiaeptiftk 
Vfcfce. 

For altid Temperaturkurve i Piierperiet. Mange »enero 
pludselif^ iodträdende Dödsfald skyldes en ikka erkendt min- 
dre Temperatnratigning, Har Temperaturen ikke en eneste 
Gäng vare t över 38' i Axilkn, kan Barselk vinden stå op i 
4de Uge (1), men har Temperaturen blöt én Gäng svunget 
mellem 38^—39", mä Logen tilråde längere Sengeleje, i det 
eventuelle tardive Tilftllde ikke tilgives ham. 

Stiger Temperaturen til 38' eller derover^ bör Bureel- 
krinden betragtes som inficeret, og man mä forsöge i Tide 
(her er Tale om Timer) at atan@e Mikrobernes Trängen i 
Djbden. Derfor givee strax iutrauterin Udakylning, Falder 
Temperaturen sä ikke i de näste 12 Timer, for nyes Udakyl- 
ningen [hvis den förste Udskylning er rationel, synes den anden 
nudvendigviä at måtte vare irrationel, ti hvad der ikke er 
fjärnet furste Grang^ må jo allerede den Gäng vare trängt i 
Djbden og kan således endnu mindre Q^^^^^ 1^ Timer se- 
tiere. Ref.]. Falder Temperaturen ikke efter 2den Udskyl- 
tting, gåes över til mere indgribende Behandling (Curette 
o. s, v.), men dette ligger ndenfor den Ramma, Varkiek har 
opétillet for si t mlrvårende Arbejde, Det findcs udförlig be- 
akrevet I: Traitement de rinfection puerpérale par Å. PraARD 
et V. Wallich, Paris 1896. 

For os, der ere vante til i Puerperiet at forholde os så 
eiepektative og passive som muligt og herved mene at opnå 
Cl mindst ligeså godt Resultat som ved al denne Aktivitet, 
har denne noget stodende ved sig. Varnibr påstår imidlertid, 
at 12000 Födsler have vist denne Behandlings Nytte, i det 
Mortaliteten fra Året 1883, da den kun brugtea i själdnere 
Tilfäldcj til ISHlj i hvilken Tid den stedse hyppigere er kom- 
meo til Anvendelse, er falden således: 

1883 1,38 % 

1884 , . 1,13 * 

1885 . . - 0j9 » 

1886 . 0,65 1 

1887 0,00 * 

Dette ser jo meget smukt ud; deevårre opgives Tallene 
ikke for de siden da forlöbne 12 Ar. 

Nord. mtd. arkiv^ Arg. 1 900. $ 



10 NORD. MED. ARK., 1900, N:r 15. — M. LE MAIBE. 

Jeg kan ikke slutte denne Anmeldelde uden på det bedste 
at anbefaie enhver skandinavisk Läge at göre sig närmere be- 
kendt med Vabniers i det hele og store i själden Grad for- 
tjenstfulde og udmärkede Värk, der synes mig at forene tysk 
Grundighed med fransk Åndfuldhed og Form og således byder 
en god Lejlighed til for en Gängs Skyld at göre sig fri for 
det tyske Hegemoni. 

Köbenhavn. Marts 1900. 

Jf. le Maire. 



Stockholm 1900. Eungl. Boktryokeriet. 



NORDISKT MEDICmSKT ARKIV. Årg. 1900. N:r 16. 



Bidrag till kännedomen om lokallsatlonen inom 
ocnlomotorinBkäman hos människan. 



Af 

D:r eniTAF AHLSTBÖM. 
Göteborg. 



Med 1 tafla. 



Som bekant ligger den kärna, hvarur n. oculomotorius 
leder sitt ursprung, under aquaeductus Sylvii och corpora qva- 
drigemina anteriora, i en utbuktning af fasciculus longitudi- 
nalis post., och når en utsträckning af 5 — 6 mm. i längd. 

De aDatotniska förhållandena inom detta centrum äro gan- 
ika komplicerade, och olika åaikter hafva gjort sig gällande 
Biväl beträffande frågan, hvilka celler och cellgrupper, som 
rätteligen böra räknaä till i fråga varande kärna, som ock an- 
gäecide dessas olika intiervationsområden. 

På naturforökaremötet i Salzburg 1881 demonstrerade Gud- 
ben preperat af nyfödda kaniner, å hvilka han hade aflägsnat 
Ogonnerrerna ur ugcinbåtan på den ena sidan ; operationen hade 
medfört atrofi af oculomotoriuskärnan, och det visade sig bland 
annat, att h varje nervua oculomot. har två kärnor, en ventral 
framtill och en dorsal baktill. Ett par år senare meddelade 
han vidare, att den ventrala kärnan var i sin ordning samman- 
satt af två kärnor, eti främre och en bakre; och han ansåg^ 
det icke för osannolikt, att oculomoriuskäman bestod af ytter- 
ligare flere afdelningar. 

JVerd, mtd. arkiv, Årg. 1900. 1 



X NOED. MBD. ARK., 1900, N:r 16. — GUSTAF AHL8TRÖM. 

En ny dylik cellgrupp inom oculomotoriuakärnan angaf 
Edinger; ^) p& embryon i 5:te til 6:te månaden p&visade han 
en liten kama med spolformiga celler, belftgen medialt om 
hnfvudkärnan; dess förhållande till nerv. oculomot. anaåg han 
emellertid icke såaom säkert. 

Denna Edingers kärna har Westphal') egnat en närmare 
beskrifiding: Vid ett fall af kronisk progressiv förlamning af 
ögonmnsklema visade sig den samma i form af en egendomlig 
grupp af ganglieceller omedelbart invid raphe; den hade form 
af en oval. Cellerna voro mindre än den egentliga oculomo- 
toriuskämans men utomordentligt talrika. Därjämte beskref 
han äfven en något mera lateralt belägen grupp af liknande 
celler. 

Enligt Dakkschewitsghs ') undersökningar å mänskliga em- 
bryon består oculomotoriuskäman af två grupper af celler, i 
form af två parallelt med längdaxeln förlöpande pelare; den 
undre, nära medianlinien belägna gruppen föreställer den klas- 
siska oculomotoriuskäman; den öfre, af honom först påvisade, 
mera lateralt belägna kärnan har mycket mindre celler och 
låter sig skarpt begränsas från den förra. 

Pbrlia, ^) som studerat oculomotoriuskäman hos människor 
af olika åldrar såväl som hos foster, fäster uppmärksamheten 
på en i själfva medianlinien belägen storcellig kärna, håna s. k. 
centralkärna; fömtom denna opariga kärna och den först om- 
nämnda Edinger- WESTPHALska mediankärnan och Darkschb- 
WITSOHS främre-laterala kärna består i fråga varande centrum 
enligt hans åsikt af fem pariga kärnor, altså i alt af åtta cell- 
grupper. 

SiEMERLiNG^) anser emellertid, att Daresohbwitschs främre- 
laterala kärna icke rätteligen bör räknas till oculomotorius- 
käman. 

Samma uppfattning hyser Bernheimer, ^) som utfört syn- 
nerligen omfattande arbeten öfver oculomotoriuskämans ana- 
tomi. Han anser vidare uppdelningen af oculomotoriuskäman 
i så många småkärnor ej vara berättigad. Förutom den i 



') Archhr fiir Psychiatrie nnd Neirenkrenkh. 1885. 

') ArchlT fiir Psychiatrie nod Nerrenkrankli. 1887. 

^) Archiv fär Anatomi nnd Phytiologie 1889. 

*) Archiv fur Ophthalmologie, XXXV, 4. 

^) Sapplementh&ftet till Archi? far Psychiatri med Nerrenkrankli. 1897. 

^ Das Wnnelgebiet des Ocolomotorias beim Menschen, 1894. 



OCULOMOTOIUUSKAKNAN HOS MÄNNISKAN. O 

medianlinien belftgna, b&da ocuIomotorinskämorDa tillhöriga 
centralkftraan, och den EDlNGSB-WssTPHALska, framtill belftgna 
mediank&man består oculomotoriuscentrum å Omse sidor blott 
af en enda kompakt, lateral hufvudkäma. Att den på vissa 
snitt kan synas såsom afdelad i smärre kftmor, beror på de 
tyftrs genom kftmmassan fOrlOpande nervtrådarna. De mellan 
dessa belftgna, stOrre eller mindre cellgruppema anser han 
emellertid, ej bOra uppfattas såsom särskilda kftmor, ty vore 
så fallet, skalle denna uppdelning kunna fOljas å seriesnitten 
under jämförelsevis stOrre strftckor, något som emellertid, enligt 
hans undersökningar, ej låter sig gOra. 

Beträffande de olika kärnornas fysiologiska betydelse, så 
baf^a de mikroskopiska undersökningarna, som fOretagits Ofver 
i fråga varande kärnområde vid patologiska fall, särskildt nu- 
klearfOrlamningar, ej ledt till något bestämdt resultat, i det de 
dels varit hvarandra mer eller mindre motsägande, dels varit 
af rent negativ art. 

Med afseende på de af mig utfOrda undersökningar, för 
hvilka jag här nedan vill redogOra, kommer jag i det följande 
att hufvudsakligen fästa mig vid de iakttagelser och fOrsOk, 
8om blifvit gjorda i och fOr lokaliseringen af centrum fOr Ögats 
inre muskulatur. 

De f&rsta uppgifterna Ofver förhållandena inom oculomo- 
toriuskäman vid nuklearfOrlamningar finna vi hos Kahler och 
Pick. ^) Deras undersökningar gälde tvänne fall, där åtskilliga 
af ögats yttre muskler voro förlamade, under det irismuskula- 
toren var intakt. Vid den mikroskopiska undersökningen funno 
de den hufmdsakligaste lesionen i de mest baktill belägna 
oculomotoriustrådama, och de drogo den slutsatsen, att de 
pnpillära trådarna leda sitt ursprung från kärnans främre del. 

Ett steg vidare till lokalisering inom i fråga varande kärna 
togs af Wbstphal; han framhöll, att centrum för de inre glatta 
Ogonmusklernas nerver vore att söka uti den af Edxngkr först 
påvisade och af honom själf närmare beskrifha småcelliga me- 
diankäman. Vid den mikroskopiska undersökningen af oculo- 
motoriuskäman å det ofvan anförda fallet af ophthalmoplegia 
externa, där samtliga ögats yttre muskler voro så godt som 
foUständigt förlamade, förefunnos nämligen alla storcelliga kär- 



>) Zeittehrift for Hdlkande 1881. 



4 NOED. MED. AKK., 1900, N:r 16. — GUSTAF AHLSTRÖM. 

norna degenererade, under det den smäcelliga mediankäman 
var väl bibehållen. 

Vid ett fall af tabes dorsalis med förlamning af nerv. 
oculomotorius och reflektorisk pupillstelhet kunde Oppekheim^) 
emellertid icke finna några förändringar i WESTPHALska kfir- 
nan, däremot voro gangliecellerna i den öfriga oculomotorius- 
kärnan tydligt degenererade. 

Samma betydelse, som Westphal vill tilldela den småcel- 
liga mediankäman, nämligen att vara centrum för ögats inre 
muskler, anser däremot Dareschewitsch böra tillerkännas den 
af honom påvisade främre-laterala kärnan. 

Bernheimeb har sökt lösa frågan på experimentel väg. 
Visserligen hade man långt förut gjort försök på djur i i fråga 
varande syfte, i det man medelst den elektriska strömmen sökt 
inverka på oculomotoriuskärnans olika delar, men dessa experi- 
ment hade ikke medfört något säkert resultat. Så fann Ada- 
Mt^OE, *) att vid irritation af kärnans bakre delar pupillarkon- 
traktion inträdde, under det att vid Hensbns och Völckers^ 
experiment en dylik reaktion inträdde vid irritation af kärnans 
främre del. 

Vid sina försök gick Bernheimer^) så till väga, att han 
nr ögonhålan å kaniner och apor exstirperade flere eller färre 
af de yttre ögonmusklema och, för att aflägsna de inre musk- 
lerna, företog exenteratio bulbi. Efter det sist nämnda opera- 
tiva ingreppet funnos vid den mikroskopiska undersökningen 
normala ganglieceller i den storcelliga hufvudkäman, utan 
några som hälst tecken till degeneration. I den småcelliga, 
pariga mediankärnan befunno sig däremot samtliga ganglie- 
cellerna i degenereradt tillstånd, under det att i den storcel- 
liga, opariga centralkärnan normala och degenererade celler 
förefunnos i ungefär samma antal. Bernheimer drager däraf 
den slutsatsen, att dessa bikämor äro centra för ögats inre 
muskulatur. 

Till alldeles motsatt uppfattning kom Baoh^) vid sina på 
ungefär liknande sätt företagna experiment. Han kunde näm- 
ligen därvid icke als finna den af Bernheimer påvisade dege- 

Archi? fiir Psjchiatrie and Nervenkrankh., XX. 

') GRAFB-SiBMisCH, Handboch der ges. Angenheilknnde, II. 

') Archiv fiir Ophthilmologie XXIV, 1. 

*) ArchiT fiir Ophthalmol. XLIV, 3. 

^) ArchiT fur Ophthalmol. XLVII, 3. 



OCTJLOMOTOKIVSKARNAK HOS MÄNNISKAN. O 

neratioDen af de sroåcelliga mediankärnoma, utan förhOUo sig 
i fräga varande småkärnor vid hans nndersukningar efter ex- 
enterationen stAdse normala; och ftr han af den uppfattningen, 
att man icke ens är berättigad att anse dessa cellgrupper till- 
höra oculomotoriuskäman. 

Pansgrossi^) å sin sida uppfattar visserligen dessa cell- 
gropper såsom delar af oculomotoriuskäman, men finner dem 
ikke stå i förhållande till de inre, utan i stället till de yttre 
dgonmusklerna. 

Som man finner, hafva de hitintils gjorda undersökningarna 
öfVer lokalisationen inom oculomotoriuskäman ledt till sins- 
emellan helt motsatta resultat. Hvad som åtminstone med 
säkerhet framgår af de samma är nödvändigheten af fortsatta 
midersökningar öfver i fråga varande kärnområde, och vill jag 
i det följande söka lemna ett litet bidrag till kännedomen om 
det samma. 

Den hjärna, hvarå jag verkstält dessa mina undersökningar 
dfver i firåga varande kärna, har genom godhetsfuUt tillmötes- 
gående af öfverläkaren vid Sahlgrenska sjukhuset härstädes, 
hr doktor H. Köster blifvit stäld till mitt förfogande, hvarför 
jag härmed hembär honom min tacksamhet. 

Hjärnan i fråga hade tillhört en 64 års man, som år 1893 
afled i cancer ventriculi. Många år dessförinnan hade hans 
TinsUra öga blifvit enukleeradt; det högra ögat var normalt. 
Under förväntan, att jag möjligen på ett eller annat ställe 
inom oculomotoriuskäman eller å därifrån utgående märgtrådar 
skulle kunna påvisa några degenerativa förändringar skred jag 
äl undersökning af den samma. Skulle så blifva fallet, ansåg 
jag också därmed centrum för ögats inre muskulatur vara kon- 
stateradt; tj vid en enukleation af klippas ju ögats motoriska 
muskler direkt vid sclera, men deras kontraktila substans le- 
deras ej, utan fortfar den att funktionera om ock i förminskad 
grad, såsom ju visar sig å rörligheten af den i orbitan kvar- 
blifba »stumpen». Några förändringar i centrum för de yttre 
<)gODmusklema var följaktligen ej att vänta. 

Ingalunda dolde jag för mig svårigheterna att kunna på- 
^sa dessa möjligen befintliga förändringar, hvilka ju under 
inga omständigheter kunde vara synnerligen skarpt framträ- 
dande; och ej häller kunde jag känna mig upppmuntrad af 



M Inligt Jahreflbericht der Ophthalmol. 1898. 



6 NOED. MED. ARK., 1900, N:r 17. — GUSTAF AHLSTBÖM. 

Stuelps ^) Utsago, att han vid undersökning af ett liknande fall 
ej lyckades i en enda cellgrupp finna några tecken till dege- 
neration, hvarken i gangliecellema själfva eller i något tråd- 
system. Som jag emellertid blifVit af Bbrnheimer, hvilken 
inom detta område eger stor erfarenhet, förtrogen med den af 
honom anv&nda tekniken, lyckades jag därigenom öfvervinna 
vissa svårigheter. 

Hj&rnan, som alt sedan dess uttagande, legat i MQllers 
lösning, utvattnade jag icke, såsom ju eljes &r fallet, utan öher- 
förde den direkt i alkohol af stigande styrka; detta förfarings- 
sätt anser jag vara af synnerligen stor vikt vid dylika fall, dår 
det galler att påvisa äfven helt obetydliga förändringar, enär 
man därigenom erhåller en mycket säkrare fElrgning såväl af 
ganglieceller som äfven af de finaste märgtrådama. 

Vid anläggande af seriesnitten valde jag en något sned 
frontal riktning, hvarigenom man är lätt i stånd att iakttaga 
förutom kärnans form och gruppering äfven nervtrådamas för- 
lopp. Såsom riktningsplan vid anläggandet af det första snittet 
hade jag därvid att hålla mig till utträdet af de bägge oculo- 
motoriusnervema i sulcus nerv. oculom. å den mediala sidan 
af pedunculi cerebri. Detta snitt går alt^å i något sned rikt- 
ning genom corp. qvadrigem. an ter. till bakre ytan af den i 
sulcus utträdande nerven. Till följd af den n^ot väl lång- 
variga härdningen i MOUers lösning hade preparatet blifrit 
synnerligen skört, så att somliga snitt här och hvar icke höllo 
samman vid de för f&rgningen enligt Weigoerts metod erfor- 
derliga manipulationerna; dock kunde jag med tftmlig nog- 
granhet följa oculom otoriuskäman i hela dess utsträckning. 
Utgående från kärnans bakre del visade sig därvid för mig 
följande anatomiska förhållanden. 

Efter det trochleariskäman upphört att längre vara synlig 
å snitten, uppträda å ömse sidor om medellinien, under aqu«- 
ductus Sylvii, en samling ganglieceller, nedtill och utåt om« 
gifna af fasciculus longitud. post.; denna cellmassa har en något 
aflång form, uppåt afrundad, nedåt tillspetsad, påminnande om 
en triangel med afrundade hörn. De båda sidomas kärnmas- 
sor, enligt Bernheimers benämning, de s. k. hufvudkämoma, 
intaga en i förhållande till hvarandra något sned ställningt i 
det deras öfre delar divergera och deras nedre konvergera, si 



1) Archiv får Ophthalmol. XLI, 2. 



OCULOMOTORIUSAJULNAN HOS MANNI81UN. 7 

att de nederst befintliga cellerna nära nog komma i beröring 
med andra sidans kärna. Dessa båda cellmassor ftro omgifha 
af ett nåt af mårgtrådar, hvilka till stOrsta delen komma frin 
motsatta sidan och trånga in mellan gangliecellema tyårt igenom 
kåman till dess laterala del, dår de fOrena sig till större knip- 
pen och genom fasciculus long. post. lemna kåman. 

Å ingendera sidan kunna några som hålst tecken till dege- 
neration upptåckas, hyarken å gangliecellema eller å mårg- 
trådarna. 

I den mon man aflågsnar sig från kåmans distala del blif- 
yer den samma långre i dorso-yentral riktning, samtidigt med 
att de båda sidomas kåmor med sina öfre andar alt mer diver- 
gera ifrån hvarandra; deras mediana yta blifver mera konyex, 
den yttre konkay. Hyad mårgtrådama betråffar, så blifya de, 
som komma från motsatta sidans kåma, altså de korsade trå- 
darna, alt mera sparsamma, under det att de okorsade blifya 
talrikare, så att når man hunnit ungefår till kåmans midt kan 
man knappast upptåcka några korsade trådar. Ej håller nu 
kunna någonstådes några degenerativa förändringar påvisas. 

Når man kommit öfyer midten af snittserien, förändrar sig 
bilden något; hufyudkåman blifver alt mera smal och lång- 
sträckt, och mellan de bägge kämomas öfre divergerande ändar 
ter sig å ömse sidor om medellinien en ej förut synlig sam- 
ling af ganglieceller; denna kåma, E^inger-Wsstphals förut 
omnämnda cellgrupp, år af ungeftlr samma form som hufvud- 
kärnan, fast af betydligt mindre dimensioner, med afrundad 
i^be och tillspetsad undre ända; åfven dessa kåmor konvergera 
DedtiU och divergera starkt med sina öfre delar; se bild I (den 
nedre delen af detta snitt år bortfallen å ena sidan; de båda 
bikåmoma oskadda). Dess celler särskilja sig tydligt från de 
Ofriga, hufvudsakligast på grund af deras storlek, i det hufvud- 
kfiraans celler åro mer än fyra gånger större än denna, den 
mediana kåmans celler; dessutom åro dessa senare celler sva- 
gare färgade. Denna kåma visar sig vid den vidare undersök- 
ningen af följande snitt vara af jämförelsevis ringa utsträckning 
i frontal riktning, i det den så småningom aftager såväl i höjd 
tom i bredd, för att snart nog alldeles försvinna ur synfältet. 
Märgtrådama draga å detta område genom hufvudkåman huf- 
vudsakligast i dorso-ventral riktning, talrikast i kåmans mediala 
aida. Det ventralt om den småcelliga mediankårnan belägna 
mmmet är utfyldt af mycket fina mårgtrådar, hvilka man kan 



8 NORD. MED. ARK., 1900, Nir 16. — GUSTAP AHLSTRÖM. 

följa dels dorsalt in i den småcelliga kftrnan, dels i ventral 
riktning, der de sluta sig till de öfriga okorsade oculomotorius- 
knippena. 

Under det cellerna i hnfvudkärnan och i den hOgra små- 
celliga mediankäman fortfarande visa sig fullkomligt normala^ 
träda däremot genast i dagen degenerativa förändringar i me- 
diankäman å vänster sida, altså samma sida, hvarå ögat blifnt 
enukleeradt. 

I stället för de normala, merendels polygonala ganglie- 
cellerna med tydligt granulerad cellsubstans och i midten 
belägen cellkärna med tydlig nucleolus, visa sig här samtliga 
gangliecellerna mer eller mindre patologiskt förändrade. Cel- 
lerna äro mindre tydligt polygonala, utan i stället mera afrun- 
dade; somliga liksom uppsvälda, andra åter skrumpnade; den 
finkomiga granuleringen försvttnnen, cellsubstansen mera matt; 
kärnan synes trängd till den ena sidan, mer eller mindre otyd- 
lig; i flere celler saknas den fullständigt; se bild 2. 

Men icke allenast uti i fråga varande kärnmassa kunna 
degenerativa förändringar iakttagas, utan sådana äro i ögonen 
fallande äfven å de förut omnämnda fina märgtrådama, hvilka 
härstamma från den småcelliga mediankärnan och förlöpa längs 
bufvudkämans mediana sida för att förena sig med därifrån 
kommande trådknippen. A bild 3 se vi dylika dorsoventralt 
förlöpande trådar, hvilka delvis kunna följas in i den småcel- 
liga mediankäman; dessa trådar äro på vänstra sidan — altsi 
samma sida, där enukleationen företagits, och där den småcel- 
liga mediankäman var patologiskt förändrad — tydligt dege- 
nererade, atrofiska; trådarna äro bleka, tunna; märgskidan del- 
vis försvunnen. På den andra sidan ser man däremot normala 
trådar, med mörkfärgade märgskidor. 

Innan emellertid de småcelliga mediankämoma fullkomligt 
försvunnit ur synfältet, uppträda under dem, i ventrala delen 
af mellanrummet dem emellan, ytterligare en samling gangli- 
celler af samma utseende som hufvudkärnans; från denna kärna 
är den å ömse sidor skild genom de dorsoventralt förlöpande 
oculomotoriustrådama. Ehuru preparatet på detta ställe var 
mycket skört, så att jag icke kunde få någon tydlig bild af 
denna kärna i dess helhet, torde det dock ej vara tvifvel under- 
kastadt, att jag här hade framför mig Pbrlias s. k. central- 
kärna eller, enligt Bernhbimebs benämning, den opariga, stor- 
celliga mediankäman. Af samma orsak var det mig icke 



OCULOMOTORIUSKARNAN HOS MÄNNISKAN. 9 

möjligt att erhålla några tydliga bilder af de inom denna kärna 
möjligen befintliga degenerativa förändringarna, hvarför jag icke 
med bestämdhet vill yttra mig däröfver. 

TiU f&ljd af denna kärnas uppträdande midt emellan de 
båda hafFudkämoma, blifva dessa trängda mera isär ifrån hvar- 
andra, hvarjämte de alt mera aftaga i storlek, särskildt ilängd; 
men äfven när man hunnit så långt fram i snittserien, att den 
storcelliga mediankäman försvunnit, låter sig fortfarande huf- 
Tudkäman iakttagas, ehuru dess dimensioner för hvarje snitt i 
alla riktningar aftagit. I samma mon som denna kärna för- 
minskas, se vi emellertid en ny kärna, belägen snedt uppåt- 
utät i förhållande till hufvudkäman, uppträda med tilltagande 
storlek; och när hufvudkäman icke längre är synlig, ter sig 
endast denna nya kärna i synfältet: Dabeschewitschs främre, 
laterala oculomotoriuskäma. 

Ingenstädes kimde jag emellertid påvisa något samband 
mellan de från den samma utgående trådarna och oculomo- 
tonas; ej häller förefunnos några som hälst degenerativa för- 
åndringar, hvarken inom denna kärnas ganglieceller eller inom 
den proximala delen af hufvudkärnan. 



Hvilka slutsatser kan man anse sig vara berättigad att 
draga utaf ofvan stående undersökningar af detta oculomoto- 
riuscentrum? 

Vi finna till höger och vänster om medellinien den late- 
rala hufvudkäman såsom en kompakt cellmassa, genomdragen 
af märgtrådar, delvis kommande från andra sidans kärna, del- 
vis utgående från dess egna celler. A ingendera sidan kunna 
några som hälst tecken till degenerativa förändringar iakttagas 
hvarken i gangliecellema eller i märgtrådama. 

Mellan de bägge hufvudkärnomas främre hälft se vi å 
ömse sidor om medellinien den småcelliga, pariga mediankär- 
nan framträda. Under det att den högra kärnans celler äro 
foUkomligt normala, äro , samtliga cellerna i vänstra sidans 
ktoa tydligt degenererade. Och undersöker man de från 
dessa kärnor utgående märgtrådama finner man dem, som till- 
föra vänstra käman fullständigt atrofiska, under det högra 
komans trådar äro normala. 

J^ord, med. orMv. Ärg, 1900, 2 



10 NORD. MED. ARK., 1900, N:r 16. GUSTAP AHLSTRÖM. 

Under dessa pariga, småcelliga mediankämor se vi i medel- 
linien den opariga, storcelliga mediankftman; angående de möj- 
ligen befintliga degenerativa föråndringama inom denna, kan 
jag af skäl, jag ofvan anfört, icke med bestämdhet yttra mig. 

Dorso-lateralt om hufvudkftmans proximala del visar sig 
Dareschewitsghs öfre-Iaterala kärna med fullkomligt normalt 
utseende; som emellertid någon anatomisk förbindelse mellan 
denna kärna och oculomotorius icke kan påvisas, torde den 
icke kunna uppfattas såsom en den tillhörig kärna. 

Degenerativa förändringar finna vi altså endast i den vän- 
stra småcelliga mediankäman och i de från denna utgående 
märgtrådarna; och i betraktande af att det var det vänstra 
ögat, som enukleerats, anser jag mig däraf kunna draga föl- 
jande slutsatser, hvilka lemna stöd åt Bernheimers genom ex- 
periment å djur vunna uppfattning, nämligen att 

den småcelliga medianJcärnan är en verklig oculomotorius- 
kärna; samt att 

den utsänder nervtrådar, hvilka med bestämdhet innervera 
det samsidiga ögats inre glatta muskulatur. 



OCULOHOTOBIUSKÄRNAN HOS MÄNNISKAN. Il 



Förklaring till bilderna. 



Bild I framställer de bägge pariga, smäcelliga mediankärnorna 
(en del af ena bufyudkäman är ä detta snitt bortfallen). 20 gängers 
förstoring. 

Bild II. Ganglieceller ur den vänstra, smäcelliga mediankäman, 
i olika stadier af degeneration. 270 gängers förstoring. 

Bild IIL Dorso-ventralt förlöpande, okorsade märgträdar, utgä* 
ende frän de smäcelliga mediankärnorna; ä vänstra sidan atrofiska, ä 
Högra sidan normala trädar. 198 gängers förstoring. 



Stookholm 1900. Knngl. Boktryckeriet. 









\ , 









lA .• %>» 



.:'■ V,; 






* v 



■ ■ ' 



fl, 



sespi 






r' ^ 







NORDISKT MEDICINSKT ARKIV. Årg. 1900. N:r 17. 



EftemndersSgelser om 27 kirargisk behandlede 
TilfSIde af Ulcns yentricnll chronicnm. 

(Föredrag veå Nord. Kir. Förenings 4de Mode.) 
Af 

JOHAV VIC0LAT8EV. 

(Kristiania.) 



På DiakonisseaDfitaltens Sygehus i Kristiania har jeg hävt 
ÄnledDing til at operere 27 Patienter^) med kronisk Mavesär; 
og forat knnne give en nogenlunde udtömmende Beretning om 
Behandlingsresultatet har jeg anstillet Funktionsundersögelser 
og i en del Tilfälde foretaget Blodtällinger för og efter Opera- 
tionen ligesom der i to Tilfälde har väret gjort Stofvexel- 
midersögelser.*) 

Fremforalt har jeg sOgt at holde mig underrettet om Patien- 
temes Befindende efter Udskriyningen fra Sygehuset. 

Litteraturen om kirurgisk Behandling af de godartede Ven- 
trikellidelser har for Tiden nået et betydeligt Omfång. 

Foruden hyad der er kommet til i de sidste tre År af 
kasnistiske Meddelelser og Diskussioner om de forskellige 
Operationsmetoder foreligger et betydeligt Materiale samlet i 
DoTENs Monografi,') i Comtes Oversigt, i Semaine médicale 1895 
og i MiEULK^s Arbejde: >Die chirurgische Behandlung des 
chronischen MagengeschwQrs», ^) hvor han har givet en Sam- 
menstilling af alle kendte Tilfälde indtil 1897. 



*) Deraf 4 riden Föredraget afholdtes. 

^ Af Dr. Heistbblibn og Dr. Fbölioh. 

*) Traitement ehimrgieal dei a£Fections de restomac et du duodennm (Paris 

^ Mitt a. d. Grenzgeb. d. Med. n. Chir. Bd. 2, 1897, S. 184. 

Nord. med. arkiv. Arg, 1900. 1 



Z NORD. MED. ARK., 1900, N:r 17. JOHAN NIC0LAY9EN. 

Om 60 Tilfälde behandlede af svenske LSger gav John Berg 
Beretning ved Nord. kir. Foren. 3:dje Mode i Helsingfors 1897, 
og han har senere i dette Arkiv (Bd IX, Nr. 22) offentliggjort 
30 egne Tilfälde. 

Ligeledes henvises til Forhandlingeme i det Norske med. 
Selskab for 1894 Sid. 108 og 111 og for 1897 Sid. 83 og 98 
(Meddelelser af Jervell, Ström, Malthe og Förf.) samt Th. Kov- 
SINOS Arbejde: »Bidrag til Ventrikelens og Tarmens Kirorgi» 
(Foredrag holdt i Medicinsk Selskab l:e November 1898). 

For Funktionsundersögelsemes vedkommende foreligger Ar- 
bejder af Ernst Siegbl »Ueber die funktionellen Erfolge nach 
Operationen am Magen», ^) Friedrich Heinsheimer »Stoffwechsel- 
nntersuchungen bei zwei Fallen von Gastro-enterostomie» *) og 
W. Eausgh »Ueber funktionelle Ergebnisse nach Operationen 
am Magen bei gutartigen Erkrankungen». ^ 



Af mine Patienter var 23 Evinder og 4 Mänd, Alderen 
stiller sig således: 

Under 20 År 2 (1 var 13 År) 

20—30 » 3 

30—40 » 12 

40—50 » 8 

50_60 » 2 

8 Patienter sögte kirurgisk Hjälp på gnind af Smerter og 
Blödninger uden Retention, men den störste Kontingent leveres 
af dem, hos hvem der havde udviklet sig Stenose. 

Den förste Begyndelse til Sygdommen ligger for de fleste 
Patienters vedkommende temmelig långt tilbage i Tiden. Hvis 
man regner ud fra den initiale Hämatemese som Lidelsens pa- 
tognomoniske Symptom, så viser det sig, at 18 Patienter af 27 
har hävt Hftmatemese eller (i 2 Tilfälde) tjäreagtig Afföring 
fra 9 Måneder til 18 År, forud for Operationen gennemsnitlig 
9 År. En stor Del af de Syge har hävt flere Blödninger, Syg- 
dommen har udviklet sig med Remissioner og Exacerbationer, 
og de frie Mellemrum kan have väret af flere Års Varighed. 
De 9 som ikke har hävt påviselig Blödning fra ulcos, har lidt 
af dyspeptiske Symptomer fra 4 — 18 År. 

1) Mitt a. d. GreiLzgeb. d. Med. n. Chir., Bd. 1, S. 328. 
«) Ibid. Bd. 1, S. 348. 
*) Ibid. Bd. 4, S, 347. 



ULCUS YENTRICULI CHRONICUM. O 

Den Tid som medgår, inden der udvikler sig nogen merk- 
bar Stenose, er meget forekellig. Heldigvis er det jo så, at 
de allerfleste Mayesär tilheler uden at ArinddragniDgen hem- 
kslder nogen Forsnevring af Ventrikelens Lumen og selv mel- 
lem de kimrgiske Patienter, der må forudsåttes at yäre de 
sväreste Tilfålde, er der flere Exempler på, at store Ulcera 
består i 5 — 6 — 8 Ar uden at forårsage synderlig Insufficiens. 

Som Regel vil Sår i Pylorus eller Duodenum hurtig — det 
tU sige efter 1 År eller endog 4 Måneder — kunne frem- 
kalde betydelig Stenose, medens Sår i Midtlinjen eller i en Del 
af Ventrikelen der har en större Diameter först efter 10 — 12 
Är får trukket sig såmeget sammen, at Insufficiensen når nogen 
höjere Grad. 

Men på den anden Side har jeg Exempler på, at små 
Pjloms- eller Duodenalsår har bestået i 5 — 6 Ar uden at frem- 
kalde synderlig Forsnevring, medens multiple Sår i Midtlinjen 
enten ved Sammenvoxning med Sporedannelse eller efteråt 
der har varet Symptom på truende Perforation med Perigastrit, 
i Löbet af et Års Tid har fört til de höjste Grader af For- 
snevring. Overhovedet skyldes, som jeg senere skal vise, de 
fleste og de svftreste Tilfl&lde af Insufficienser jeg har hävt 
under Behandling netop Sår när Midtlinjen, som under Ar- 
inddragningen har frembragt Former, der står Timeglasventru 
iekn mer eller mindre när. 

Eun i et Tilfålde (XIV) er Ätiologien meget uklar. Det 
var en 13 Års Gut som i de sidste to År havde hävt Bräk- 
ninger efter al Slags Mad og stadig var så hungrig, at han gik 
om på Nabogården og stjäl Mad i sådanne Kvantiteter, at For- 
äldrene måtte godtgjöre de Bestjålne i Penge. Efter Indkom- 
8ten på Sygehuset fandt han om Natten Vejen til Spiskammeret 
og förte i sig utrolige Kvantiteter af Bröd og Kavringer, som 
ban da bräkkede op igjen i Nattens Löb. Diabetes kunde ude- 
Inkkes. Det viste sig ved Operationen, at Ventrikelen var 
noget större end vanlig ved hans Ålder, og at Pylorusdelen 
var betydelig smalere end normalt, ikke mere end 2 cm ud- 
veodig Diameter. Ved Åbning af Pylorus ved et Längdesnit 
kunde ikke påvises Ulcerationer af Slimhinden, derimod be- 
tydlig Forsnevring af Lumen, som blöt kunde passeres af en 
ger. 
Skal dette opfattes som en Kontraktur? 



j 



4 NORD. MED. ARK., 1900, N:r 17. JOHAN NICOLATSEN. 

I 3 andre TilfUde har der väret Kontraktur af Sfinkter 
men da i Förbindelse med Ulcera enten i Duodenum eller i 
Ventrikelen. 

Eller kan man t&nke på en meget tidlig opstået For- 
snevring, som först gjorde sig gjäldende efteråt Ventrikelen 
var bleven relativt for stor til Abningen? 

Professor Berg har i sit Foredrag på Naturforskermödet 
i Stockholm i 1898 refereret et Tilfälde af Timeglasventrikel, 
som han antog muligens kunde vftre medfödt. 

I mit Tilfälde ^k jeg på Examination Oplysning af Guttens 
Moder om, at han som 4 Måneder gammelt Barn havde hävt 
blodige Udtömmelser pr rectum, men dette läder sig ikke uden 
Tvang sätte i Årsagsforbindelse med hans Pylorosstenose i 
11—13 Års Alderen. 



De Forandringer, som Sårene og Arkontrakturen har frem- 
kaldt i Ventrikelen, har jeg troet at kunne henf&re till 8 Typer 
efter Fundet ved Operationeme. 

1) De fleste Ulcera, både dem uden og dem med Kontraktur, 
har sitt Sade omtrent fra 6 cm. tilvenstre for Pylorus og der- 
fra udbredende sig henimod Midtlinjen og mod den lille Kurva- 
tur. På Ventrikelens Bagside er der gjeme et tilsvarende 
Sår, og ofte står disse i Förbindelse med hverandre opad, aåat 
de for at bruge et gjftngs Billede, »rider» på Curvatura minor. 

Der til kan der komme flere Sår nftrmere Kardia og det 
afficerede Parti kan nå en Håndflades Störrelse alene på 
forreste Ventrikelflade, foruden hvad der findes på Bagsiden, 
og som man först får Begreb om, efteråt Ventrikelen er slået 
op eller efter Abning og indvendig Undersögelse med Fingeren. 

Sårenes Rande kan vare st&rkt fortykkede og infiltrerade, 
så man efter Abning af Ventrikelen kan finde kraterformede 
Fordybninger som optager nästen hele Fingerens Topled. 

Arkontraktioner af disse Sår fremkalder forskellige Af- 
snöringer og Forsnevringer af Ventrikelens Lumen. 2) Således 
kan den lille Kurvatur vare sammentrukket fra Side til anden 
og idet samtidig Ventrikelen dilateres, fremkommer Pung' 
formen. 

3) Ved Inddragning og indvendige Sammenvoxinger mellem 
ulcererede Dele fremkommer en Sporedannelse^ hvorved den 
virkelige Abning, som ingesta skal passere for at nå Pylonis, 



ULCUS VENTRICULI CHBONICXJM. 5 

er meget snevrere, end man tänker sig ved blöt udvendig In- 
spektion af Ventrikelen. 

4) I et Tilfälde (XII) havde der ved Kombination af Fold- 
ning og Sporedannelse dannet sig en tredelt Ventrikel: I an- 
tmm pylori ndmundede to Abninger, en fra den stärkt dilate- 
rede venstre Del og en fra den nedadliggende Posche. Ved 
Sammenstödet af de 2 Sporer sad et stärkt infiltreret Ulcus, 
som truede med Perforation og var beliggende lige under pro- 
cessus ensiformis. Ventrikelen var överalt fladeformig sam- 
menvoxet med Omgivelseme specielt Diafragmas Kuppel, og i 
dette övre Afsnit var den egentlige Dilatation; Le veren var på 
grund heraf drejet om en Sagittalaxe og skudt ganske över 
til höjre, såat dens normalt horisontale Rand stod nästen ver- 
tikalt. 

På Grund af Vanskelighedeme ved at lösne Sammenvox- 
mngeme, der jo for aller störste Delen lå opunder Diafragma, 
medens Forfiaden var däkket af det opslåede adhärente Oment, 
blev det ejendommelige Forhold med de 3 Poscher ikke op- 
daget under Operationen og Tarmslyngen ved Gastro-enteros- 
tomien idykkeligvis anbragt i den midterste (på Bagsiden) med 
den Fölge, at Stenosefänomeneme vedblev og Patienten döde 
5 Dage efter Operationen. Präparatet er vundet ved Sektion. 

5) En Gruppe for sig danner den typiske Pylorusstenose 
med muskulär Hypertrofi, ligeså 6) I)/loruskontraktur€n, der- 
näst 7) Ulcus duodeni med Adhärenser til Leveren (Tilf VIII). 

Der havde väret dyspeptiske Fänomener i dette Tilfälde 
i flere Ar, men först i Löbet af det sidste halve År var der 
kommet betydelige Stenosefänomener. 

I et andet Tilfälde af Ulcus duodeni havde Dyspepsien 
▼aret 6 Ar, uden at Insufficiensen havde nået nogen höjere Grad. 

Endelig dannes 8de Type af et ejendommeligt Tilfälde 
(III) af Ulcus, hvor Ventrikelväggen svarende til Såret kun 
bestod af en papirtynd Serosa og bugede sig hemieagtig frem 
under Manipulationen. Det havde fremkaldt betydelige Ste- 
nosefånomener trods det, at Pylorus var fri. 



Når de beskrevne Forandringer var af en så alvorlig Art, 
vil man förstå, at Ventrikelens Funktion og dermed Patienter- 
nes Almenbefindende var i höj Grad nedsat. 



6 NORD. MED. ARK., 1900, N:r 17. JOHAN NIC0LAY8EN. 

Som för Dävnt havde Ulcussymptomeme yftret tilstede i 
gennemsnitlig 9 År. 

Hos 8 Patienter var der vistnok ikke Stenoseftlnomener, 
men de hyppig recidiverende Blödninger og Smerteme drev 
dem til at söge kirurgisk Hjälp. 

Af de övrige 19 var sä at sige alle Grader af Stenose 
represen tere t fra lettere Former, som kun trängte 4 Liter Vand 
til at skylle Ventrikelen ren, med omkr. 50 Kem. Indhold 
fastende, til nästen komplet Stenose og 1000 Kem. Indhold 
på fastende Mave. 

I et Par Tilfälde var der särlig udtalt Gastrosuccorrhoe 
med 200—280 Kem. klar saltsyreholdig Vädske om Morgenen 
af 4 p. m. total Aciditet, selv om Ventrikelen var skyllet ren 
Aftenen iforvejen. 

Kun i 3 Tilfälde fandtes ikke fri Saltsyre i Prövefroko- 
sten. Aciditeten varierede i de övrige mellem 0,7 og4,i p. m. 

Vägten var betydelig under det normale, en enkelt Gäng 
nede i 37,6 Kilo hos en voxen Kvinde og 43 Kilo hos en hoj- 
voxen Mand. I 10 Tilfälde kom den ikke stort över 40 Kilo, 
i 10 var den omkr. 50 og i et Par var 60. 

Det er överflödigt at bemärke, at samtlige Patienter var 
aldeles arbejdsudygtige. Af de 27 var 9 sengeliggende på 
Grund af Smerter og Afmattelse. De övrige gik oppe en Del 
af Dagen. 

Det er for de fölgende Undersögelsers Skyld hensigt^mäa- 
sig som klinisk Inddeling at benytte to Kategorier, en for dem 
hvor der kunde skönnes at vare friske åbne Sår tilstede umid- 
delbart för Operationen og en anden for dem, hvor det efter 
Symptomeme måtte antages at vare indtrådt Tilheling med 
Ardannelse. 

Der kan i begge Tilfälde vare Stenosesymptomer, men i 
förste Kategori er der friske större Blödninger, i anden har 
sådanne ikke förekommet på mange År. 

I enkelte af de sidste kunde der ved Operationen påvises 
ulcera, som ikke havde forårsaget Blödninger i den senere Tid. 

Til förste Kategori må da regnes de 8 Tilfälde, hvor der 
ikke var Stenose, men Smerter og hyppige Blödninger og dertil 
kommer 3 med Stenose og Blödninger to Uger för Operationen, 
altså tilsammen 11 med åbne ulcera. 



ULCU3 VENTRICULI CHRONICUM. 7 

De udförte OperatioDcr har Täret Gctstroenterostomi^ i de 
förste 3 Tilfälde anterior anticolica, i 19 Tilfälde posterior. *) 

5 Gange gjordes Vylor oplastik. 

Samtlige Operationer gjordes med Sutur, Knäpper af nogen 
Sort anvendtes ikke. 

Ved Infektion, Blödning eller Perforation har jeg ikke 
mistet nogen af de opererede; en af Patienterne döde som 
nåvnt 5 Dage efter Operationen, hvor Gastroenterostomiåbningen 
var anlagt i den mellemste Ventrikelposche istedetfor i Hoved- 
ventrikelen. 

En Patient döde 4 Uger efter Operationen af Lungeem- 
bolier fra en marantisk Trombe i vena femoralis og iliaca. 
Ellers var Forlöbet efter Operationen tilfredsstillende, und- 
tagen i 6 Tilfälde, hvor der kom Ansamling af galdefarret 
Yädske i Ventrikelen, som nödvendiggjorde Udskylning, hvor- 
efter Atonien hAvedes. Abningen anlagdes al tid sä stor som 
Bimimet tillod — efter min Mening den bedste Garanti mod 
>cireulu8>. 

Märkelig nok var et af de Tilfälde, hvor der mätte fore- 
tages Udskylning, det eneste, hvor der pä Forhänd var anlagt 
Anastomose mellem til- og fraförende Tarmslynge (efter Braun); 
men Atonien har alligevel väret sä stor (Ventrikelen indeholdt 
1000 Kem. fastende) at der var Vanskelighed for Tömning de 
förste Dage. Det har ligeledes väret päfaldende, at Tilfäldene 
uden Stenose lettere tenderer til denne ubehagelige Fölge af 
Operationen, muligens fordi Ventrikelen her ikke har opnäet 
den muskuläre Hypertrofi som en stenoseret Ventrikel; säledes 
har der i 4 siden Foredraget opererede Tilfälde väret flere Da- 
ges stärkt Galdetillöb i Ventrikelen, uden at det var muligt at 
påvise nogen anden särlig Grund. 



Det som först og fremst kan ventes opnäet ved Gastro- 
enterostomi eller Pyloroplastik for de beskrevne Tilstande er 
en hedre Tömning af Ventrikelen. 

Efter 4 Ugers Forlöb, när Patienterne spiste almindelig 
blandat Kost, blev de, for at kontrollere Virkningen af Opera- 
tionen, undersögt med Mavesonde a) fastende og b) 7 Timer 
efter en Leubes Prövemiddag. 

*) Efter T. Hackbbs Metode. 



8 NORD. MED. ARK., 1900, N:r 17. — JOHAN NIC0LAY8KN. 

Resultatet er, at Betableringen af det normale Tömnings- 
forhold i de svärere Tilf&lde föregår successivt, og at det kan 
vare 1| til 2 Måneder efter Operationen, fOrend Ventrikelen 
findes tom 7 Timer efter en Lbubbs Prövemiddag, noget kor- 
tere Tid inden den er tom fastende. 

I ét Tilfälde — det andet opererede (gaatro-ent. anterior) 
— opnåedes ikke fuldständig Tömning; såvel 1 År efter som 
3 År efter Operationen fandtes omtrent 150 Kem. Indhold 7 
Timer efter Middagen. 

Det opnåede Resultat har holdt sig under hele Observa- 
tionstiden for samtlige, undtagen det först opererede Tilfälde, 
hvor der kom Arkontraktur af den kunstige Abning. 

Observationstiden er fra 5 År til 1 År — över 2 År i 10 
Tilfälde. 1) 

Den Jcemiske Undersögélse af Maveindholdet, 1 Time efter 
Ewalds Prövefrokost, viser et forskelligt Resultat, eftersom der 
er gjort Gastroenterostomi eller Pyloroplastik. 

Efter Gastroenterostomi findes altid Aciditeten formind- 
sket, selv om der har väret höj Grad af Hyperaciditet för 
Operationen, og det kan endog vise sig, at den fri Saltsyre er 
svunden og Indholdet af ganske svag sur eller neutral Re- 
aktion. 

Efter Pyloroplastik derimod finder ingen sådan Förändring 
Sted; en bestående Hyperaciditet vedbliver og kan endog til- 
tage noget. Hvorledes dette skal forklares, er ikke godt at 
sige i det öjeblik Tömningsforholdene er lige gode ved begge 
Operationer. 

Det synes at vare en Fordel, at Hyperaciditeten dämpes, 
men jeg kan ikke tanke mig, at Resultatet er fremkommet an- 
derledes end, at der er tilblandet Galde til det ophentede hoa 
de gastroenterostomerede under Udpresningsakten. Ved For- 
sög med Galde fra en Galdeblärefistel har jeg fundet, at 1 Ecm. 
Galde neutraliserer 0,8 Ecm. 0,2 % Saltsyreoplösning. 



Medens således Forbedringen af den motoriske Funktion 
er upåklagelig, har vi fra enkelte Hold fået höre, at Besor/h 
tionen af den indtagne Näring ikke längere föregår normalt. 



M De 4 Bidst opererede er ikke medregnede. 



ULCUS VENTBICULI CHRONICUM. 9 

efteråt der er etableret såvidt förändrade Forhold i Fordö- 
jelseskaoalen 8om sket efter Udförelsen af Gastro-enterostomi. 

Det var da isär Resorption af Fedt, som skulde vare ab- 
normt nedsat og Mänd, som Ewald, har endog benyttet dette 
Forhold som Basis for en Advarsel mod Operationen i det 
bele taget. 

I Lighed med hvad andre har gjort, vilde jeg derfor under- 
8<5ge dette Forhold hos mine Patienter, og opfordrede i Juli 
1898 dav&rende Assistentlåge ved Diakonisseanstaltens Sygehus 
Mhsterliän til at undersöge Resorptionen af Fedt og Kväl- 
stof hos to af de gastro-enterostomerede Patienter, begge sväre 
TilfUd« af Stenose. Undersögelsen udfOrtes ved Universite- 
tets farmakologiske Institut. Angående Detaljerne henvises til 
Bilaget. 

Normalt kan man under Emäring med blandet Kost vente 
sig et Tab gennem AfiFöringen af 6 — 10 % Kvftlstof og 4 til 
6 % Fedt ved store Fedtmängder omkr. 100 Gm. (Ved min- 
dre Fedtmftngde er Tabet ejendommelig nok större 10 — 15 %.) 

Der nndersögtes altså 2 Patienter i 4 på hinanden fölgende 
Dage hver. Den ene Patient var opereret for 2 Måneder siden, 
den anden for 13 Måneder siden. Hos den förste viste Tabet 
8ig at v&re 11,7 1 % Kvålstof og 13,ii % Fedt, hos den anden 
7,9 % Kvålstof og 3,8 % Fedt. 

For nu at få vide om den betydelige Forskel i Fedt- 
resorptionen havde noget at göre med, at den förste var under- 
sflgt kun 2 Måneder efter Operationen, ventede jeg et År og 
fik Dr. Fbölich til at undersöge den förste Patient påny, denne 
Gäng 13 Måneder efter Operationen. 

Nu viste Fedttabet sig kun at vare 3,63 ^ (ved omtrent 
samme Fedtmftngde i Nåringen per Dag som förste Gäng). 

Det viser sig altså at forholde sig med Resorptionen som 
med den motoriske Funktion. Begge når successivt op til 
Normen. 

Kvälsiofbalancen var god; de undersögte lagde tilbedste 
fra 2,6 til 4,5 Gm Organäggehvide per Dag, störste Mängde 
hos den, der sidst var opereret, således som man kunde for- 
mode af den påviste tiltcigende Legemsvägt. 

Vftgten tiltager hurtigere eller langsommere. 

I 2 Tilfälde viste der sig Nedgång umiddelbart efter Ope- 
rationen. Den ene havde haft Diarré, den anden er omtalt 



10 NORD. MED. ARK., 1900, N:r 17. JOHAN NIC0LAY8EN. 

8om en af dem hvor Ventrikelatonien Dödvendiggjorde Udskyl- 
ninger og forsigtig Diat en Uges Tid efter Operationen. 



Ved Indkomsten til Sygehuset er Patientenie i Alminde- 
lighed blege og anåmiske, medens man på den anden Side 
kan vente, at Blodet ligesom de övrige Dele vil bedres i Kvan- 
titet og Kvalitet, efteråt der er etableret en bedre Ernftring. 

For at få et objektivt Tegn på dette Forhold har jeg 
foretaget Blodtälling og Hämoglobinundersögelse hos 8 Pa- 
tienter. 

För Operationen havde 3 Patienter kun 3 Millioner Blod- 
legemer med 60 % Hämoglobin, .3 omkr. 3,5 Millioner med fra 
60 % til 85 % Hämoglobin og 2 viste også för Operationen 
normale Forhold. 

AUerede 4 — 5 Uger efter Operationen har for allés ved- 
kommende, undtagen én, Antallet af Blodlegeme gået op til 
Normen. 

Hämoglobinmängden hänger noget efter. En Patient viste 
en langsommere Stigning fra 3 Mill. til 3,5 Mill. efter 4 Uger. 



Virkningen af Operationen med de forbedrede Tömnings- 
forhold og Aflastningen af Ventrikelen på selve Mavesåret har 
jeg haft Anledning til at iagttage i 3 Tilfälde, hvor Patien- 
terne kom til Sektion på Grund af andre Dödsårsager. Hoe 
2 var der för Operationen ulcus pylori med stärk muskulftr 
Hypertrofi. 

Selve ulcus måtte antages tilhelet allerede för Operatio- 
nen. Ved Sektionen i det ene Tilfälde 5 Måneder efter Ope- 
rationen var tumör aftaget betydelig i Tvkkelse omtrent til sin 
halve Diameter, i et andet Tilftlde IJ År efter Operation var 
der ingen märkbar Aftagen, men måske kunde dette tilskrives, 
at der i de sidste Måneder ätter havde väret Overfyldning af 
Ventrikelen på Grund af Arkontraktur i den kunstige Åbning 
mellem Mave og Tarm. 

I det tredje Tilfälde fandtes ved Operationen store infil- 
trerede Ar på For- og Bagsiden af Ventrikelen i Midtlinjen, 



ULCUS TENTRICULI CHRONICUM. 11 

begyndende Timeglasyentrikel og efter Åbning et Sår ved den 
store Kunratar med stärkt fortykkede Rande og sä dybt, at det 
optog nästen hele Topleddet af Pegefingeren. 4 Uger efter 
kom hnn til Sektion pä Grund af en Lungeemboli. Infiltrationen 
Tar for störste Delen svunden, Säret skarpt udhugget, omtrent 
i Cm. dybt med skiddenfarvet, Hdt ujävn Grrund. 



Jeg går demäst över til at göre Rede for Patientemes 
nuvärende Helbredstilstand, *) 

Af de opererede 27 Patienter er, som nävnt, en död 1 Uge 
efter Operationen og en 4 Uger efter, den sidste af Lunge- 
emboli. 

Af de resterende 25 er i Årenes Löb döde 4. 

1 af sarcoma ovarii duplex og Arkontraktur af Gastro- 
enterostomiåbningen (på Diak.-Sygehus) 1 År 6 Måneder efter 
Operationen. 

1 af akut Lungeftise (pä Diak.-Sygehus) 1 År 6 Måneder 
efter Operationen. 

1 af ukendt Årsag i sit Hjem 1 Måned efter Operationen. 

1 af pemiciös Anämi (på Diak.-Sygehus) 4 Måneder efter 
Operationen. 

Dödsärsagen er, hvor den kendes, fastslået ved Sektion. 

Af längere observerede Tilfälde foreligger 17, deraf som 
för nävnt 7 (idet en döde af phthisis), hvor der för Opera- 
tionen var friske Sår, og 10, hvor man måtte antage at Sårene 
var tilhelede med Kontraktur. 

Af disse sidste er der én, hvor der som nävnt, endnu sta- 
^g var residuum; hun blev opereret for 5 År siden med 
gastro-ent. anterior. De övrige iagttagne fra 5 — J År ere 
wmtlige friske. 

Hos de 7 med friske Sår stiller Forholdet sig ikke så 
gnnstigt. Vistnok er Almentilstanden betydelig forbedret og 
de för arbejdsudygtige Mennesker udförer for Tiden sit Ar- 
l>€jde, men der har i Årenes Löb vist sig Recidiver bestående 
1 kortere Anfald af Dyspepsi, i to Tilfälde også små Hämate- 
meser. 

For Tiden er de alle friske. Men hos én (Tilf. V) er der 
i November 1899 gjort fornyet Operation, nemlig Gastro-entero- 

') Jnli 1899. 



12 NOED. MED. ARK., 1900, N:r 17. — JOHAN NIC0LAY8EN. 

stomi. Hun havde i Löbet af det sidste År hävt hyppige 
Smerter efter al slags Mad. Hun blev opereret for 3 År siden 
for et ulcus duodeni med Pyloroplastik og var frisk i 2 År. 
Ved Undersögelse i Juli 1899 fandtes bevägelig nedsänket 
Nyre og Gastroptose og som nävnt Smerter efter Måltideme. 

Motiliteten var normal, men der var Hyperaciditet 3,5 p. m. 
ligesom för Operationen. 

3 Patienter, som er observerede fra 2 til 3 År, har för 
1 År siden hävt kortvarige Ånfald af Dyspepsi og en liden 
Blodbräkning. De er nu friske. 

3 Patienter, observerede fra 6 Måneder til 1 År, er friske. 

Jeg kan ikke af dette udlede noget bestemt med Hensyn 
til Värdien af de 2 anvendte Operationsmetoder Pyloroplastik 
og Gastro-enterostomi, men skulde vare meget tilbojelig til 
at foretråkke Gastro-enterostomien. 

Hos de övrige Patienter med åbne Sår har der väret gjort 
Gastro-enterostomi og, tiltrods for at Sårene hos dem var af 
betydelig Udsträkning, har Recidiverne väret kortvarige Anfald. 

Man bliver ved disse Erfaringer fört ind på Tanken om 
det, som foreslået af Bebo i hans Foredrag på Naturforsker- 
mödet i Stockholm 1898, skulde vare nödvendig at aflukke de 
angrebne Dele ved sårskilt Operation. Vanskelighedeme ved 
Udförelsen af denne vilde i mange Tilfälde vare nåsten uover- 
vindelige. 



StofsldftebeBteinmelser for TUfäldene E£ og ZV 

af 

G. P. Mbisteruen og Georg Frölich. 

På Opfordring af Dr. med. Johan Nioolaysbn företog jeg 
Sommeren 1898 Stofskiftebestemmelser på to Patienter, på 
hvem der var gjort Gastro-enterostomi. Forsögene er anord- 
nede på samme Made som de af Dr. Friedrich Heinshsimer 
i »Mitteilungen aus der Grenzgebieten der Medizin und Chi- 
rurgie>, erste Band, drittes Heft, 1896, S. 349 anförte Tilfålder. 

Der foretoges först gennem c:a 1 Måned Pröveforsög, og i 
de endelige Bestemmelser gjordes stadig kontrolerende Paralel- 
bestemmelser. 



ULCU8 VENTEICULI CHBONICUM. 



13 



Den indfdrte N&ringsv&rdi er beregnet efter de i Hi 
STBN6 ifysiologiske Kemi» aDgivne Tabeller. Kvalstofrnftngden 
i Urin og Afföring er beregnet efter Kjeldahls Metode, AffO- 
ringeDS Fedtmängde efter Soxhlbts. 



Tilfftlde DC 

Fru Ä, 48 År, Oastro-enterostomi V« 1897. iStofski/tebestemmelse 
21 Juli til 25 Juli 1898. 



Den samlede Tilfönel af 
Nariog 81—^ Juli 1898. 



Snör 

Bröd (HTedc) 389 

Mdk 6194 

Flöie 145 

Äf (med Skal) 465 

Afgeblommer 50 

BoiaioB 1126 

Oxc^ 115 

HSm (beafri) 175 

KA (Torsk) 54 



Mängde. 
201,5 Gm 



Potetcr . 
Ort . . . 
Ttlg. . . 
Hrcdemel 
Blomkål . 



35 
14 

4 
53 

5 



N. 

0,28 
5,48 
34,69 
0,86 
7,89 
1,28 
4,14 
3,31 
5,46 
0,74 
0,11 
0,62 

0,78 
0,02 



Fedi. 

171,28 
3,89 

216,79 
37,27 
43,25 
15,85 

8,17 
16,27 



3,78 
3,94 
0,58 
0,02 



Kul- 
hydrater. 

1,41 

213,96 

309,70 

5,08 

1,86 



7,00 
0,56 

40,70 
0,85 



Sam 9024,5 Gm 65,51 520,59 580,51 

Som per Bag 2256,1 > 16,88 130,15 145,13 



a) Urin. 



Batum 1898. Mängde. 

2iJoU 1360 

» » 1925 

28 , 1002 

84 » 1500 

* > 175 



►ec. Vägt. 


Ni^. 


N i Gm. 


1019 


0,792 


10,692 


1012 


0,94 


18,095 


1021 


1,194 


11,964 


1022 


1,158 


17,196 


1024 


1,127 


1,972 



59,918 



14 NO&D. MED. ARK., 1900, N:r 17. — JOHAN NIC0LAY8BN. 



b) ÅffSring. 

Aflföringens Vägt 1085 Gm 

Den törrede AffSrings Vägt 141,66 » 

N-6ehalten i hele Afioringea 5,176 > 

> i den törrede AfForing {^ . . 3,654 % 

Fedtmängden i hele AffSringen 19,866 Gm 

» i den törrede Afforing (^. . 14,024 % 

Baliuiee. 

Näringens N-Mängde 65,51 6m 

Afföringens > . 5,176 > 

Resorberet 60,884 Gm 

Urinens N-Mängde . 59,918 > 

Difference + 0,416 Gm 

+ 2,60 > Äggehride. 

Stofskiftet. 

Emäring Tabt g}. AfRn Tabt gj. Affo- 

i Gm. ringen i Gm. ringen i %. 

I. Kyälfltof 65,51 5,176 7,9 

II. Fedt 520,59 19,866 3,82 

Bilasr* 

I. 0,99 Gm torred Afforing indeholdt 0,0864 Gm N = 3,654 % 

II. 14,854 » » > > 2,018 > Fedt = 14,024 > 



Tilfaide XV. 

K, O. K, 46 År; Oastro-enterostomi "/5 1898. Sto/ski/tebestemmeUe 
23 til 27 JuU 1898. 

Den samlede Tilförsel af las»»^- "w v^y* ^"^" 

Näring 28-27 Jnli. ^"^*- ^' ^^^' hydntex. 

Bröd (Rng) 1406 Gm 18 19,68 722,68 

Smör 365,5 > 0,41 310,68 2,66 

Sknmmet Melk 3343 > 18,72 23,40 167,16 

Usknmmet > 900 > 5,04 31,50 46 

Flöde 125 » 0,74 32,18 4,88 



ULCCS VZNTRICULI CHEONICUH. 



15 



Mängde. 



Den tamlede Tilforsel af 
Niring 23—27 Juli 

Ig (med Skal) 50 

BoEflloB 1250 

Oiekjöd 115 

Höll (bcafri) 250 

r«k(Torik) 185 

Potetcr 447 

Oft 6 

Talg 3 

HTedemd 98 

GijB . 0,88 



Snm 7544,88 Gm 
Sam per Dag 1886,08 



N. 


Fedt 


Kul- 
hydratcr. 


rm 0,86 


4,66 


0,20 


4,60 


— 


— 


> 3,81 


8,17 


— 


7,80 


23,26 


— 


> 2,66 


0,19 


— 


1,48 


0,89 


89,40 


> 0,22 


1,62 


0,24 


» — 


2,96 


— 


M* 


1,08 


75,26 


> 0,02 


— 


— 


m 65,18 


460,19 


1106,97 


» 16,28 


115,06 


276,72 



a) Urin. 



Datum 1898. Mängde. 

23 Joli 750 Gm 

24 > 1250 > 

25 > 700 » 

26 > 575 > 

27 , 750 > 



4025 Gm 



Spec. Vagt 


N i %, 


N i Gm. 


1026 


1,829 


9,968 


1025 


1,28 


15,876 


1030 


1,697 


11,879 


1029 


1,624 


9,888 


1028 


1,862 


10,216 



56,776 



h) AffSring. 

AffBringens Vigt 930 Gm 

Den törrede AffSrings Vagt 155,79 > 

N-Gehalten i hele AffSringen 7,627 » 

> i den törrede Afforing .... 4,896 % 

Fedtmängden i hele Afloringen 60,861 Gm 

> i den tdrrede AffSring . . . 38,78 % 



Balanee. 

Näringens N-Mängde 65,18 Gm 

Afif5ringen« > ■ ■ 7,627 > 

Reaorberet 57,608 Gm 

Urinen» N-Mängde . . 56,776 > 

Differenoe + 0,728 Gm 

+ 4,66 > Äggehyide. 



18 NORD. MID. ARK., 1900, VIT 17. — JOHAN NICOLATSBN. 



Overaii^ 



Nr. 


Navn. 


StUling. 


Ålder. 


Sygdom. 


Operation. 


Dato. 


1 
Vigt 


f5r 
Operation. 


•fler 
Opermtioi 


I 


L. H. 


Sypige. 


92 


SteBOflis pylori 

med mnskiiljir bj- 

pertrofi. 


Gaatro-en- 

teroatomia 

anterior 

antecolioa. 


i8dd. 


44 kilo. 


56.4 kik 
(•/t 94), 


II 


J. L. 


Aibeidcr- 
knstra. 


82 


DiliUtio Tentri- 
culi. 


D:o d:o 


»/4 

1894. 






ra 


E. N. 


Kokkepige. 


35 


Uleai Tentricnli 
på forrette Vag. 


D:o d:o 


*h 
1894. 


59kUo. 


60 kikn 


IV 


P. M. P. 


Tjenitepige. 


a2 


2 nleera ventrieuli 

på forreate og 

bagente Vig yed 

pylonu Gaatrop- 

toae. 


Gaatro-en- 
teroatonkia 
poaterior. 


«Va 
1896. 


44.9 kilo. 


50 kno. 


v 


E. G. 


Kokkepige. 


38 


Ulcua dnodeni 

(forreate Vag) 

Contracturapylori. 


Pyloropla- 

Btik. 

Gaatro-en- 
teroatomia 
poaterior. 


1896. 

"Al 
1899. 


58 kilo. 


63 kilo. 


VI 


H. S. 


Lagermand. 


48 


Ulcera Tentilciili 
på For- og Bagfladen 
aamt lille Kurratnr. 
Arrene i aeroaa 
håndfladeatore. 
Rigelig Hämatemeae 
1 Qge för Opera- 
tionen. 


Gaatro-en- 
teroatonua 
poaterior. 


18^. 


48.6 kilo. 


68 kik. 
Wa97> 

1 
1 

1 
1 

i 
1 


vn 


M. G. 


Vsikepige. 


49 


UloQS Tentricnli 

på Forfladen ved 

lille Knnratnr af 

1 Krone Storrelae. 


Gaatro-en- 
teroatomia 
poaterior. 


1897. 


48.2 kUo. 




44.7kiloj 

! 



OLOVS TBMniCUU CBBOXICUa. 



19 



M. 





Ventrikeleiii MotiHtet 


AeiditetafMaveMftea 


Hftmoglobinproeent 


Anmarkninger. 


i5r efter 
Oper»tioii. Operation. 


f5r 
OperatioD. 


efter 
Operation. 


fdr 
Operation. 


efter 
Operation. 


Wir. 


NMtenkom- 
plet Stcnoee. 


Nomml. 












12 Ar. 


eioter med- 
lar til Ud- 
ikyfaiiiig. 


150 Gram 

ladbold 7 

Timer efter 

Pr«ve- 

middag. 


0.7 p. m. 


ÅMMdd. 








UUÄr. 
Ib. 


ISOGrsm 
futende. 


Normal 
(5 år efter). 












fcieir. 


Nmna]. 


Normal. 


0,8.2jf. 


Alktlitk. 








Öe«6ir. 


Let nUart 
SkylleraBd 
futende. 


Normal. 


0.2b %. 


0.8^ 






IteeidiTefter2 
Ar hvarfor re- 
opereret. 


t-llAr. 

1 


D:o. 

1 


Normal. 


0.88)^ 


0.1 3<. 
HC1~. 








CWuSi,. 


Normtl. 


Normal. 


0.87 J». 


0.06 %. 









20 NORD. HBD. AM., IffOO, Vit 17. — JOHAN KICOLATSKK. 



• 














Vigt 


Nr. 


NaTD. 


StUUng. 


Ålder. 


Sygdom 


Operation. 


Dato. 


















for 


dt» 
Openti 


vni 


K. J. 




45 


Ulcus-tr i Dnode- 

nam med Adkaren- 

cer til Leyeren. 


Adharenoe- 

lösning. 
Gastro-en- 
terostomia 
potterior. 


"A 
1897. 

"/e 
1897. 


54 Kno. 


55.1 Kil 


DC 


Fm B. 


Pr&stefroe. 


48 


Store Ulciw-tr på 
For- og Bagsiden 
af Ventrikelen Ted 
onrratnra minor 
med Sammendrag- 
ning af höjre og 
yenttre Ventrikel- 
kaWdel. 


Gastro-en- 
teroftomia 
posterior. 


1897. 


37.6 Kflo. 


66Kik 


X 


C. K. 


Bud. 


27 


Ulcoi Pylori med 
moiknlär Kontrak- 
tur. Hamatemeter. 


Pyloropla- 
stik. 


"/6 

1897. 


57.4 Kilo. 


eOKOi 


XI 


S. H. 


SkomagM- 
hnstrn. 


56 


Ulcns-ar i Pyloras. 


D:o 


•A 
1897. 


40.4 Kilo. 




xn 


A. G. 


Flaken. 


56 


Uleoa-ar p& For- og 

Bagiiden. Dabbelt 

TimeglasTen- 

trikeL 


Gastro-en- 
terostomia 


1897. 


58.6 Kilo. 




xm 


M. G. 




88 


UlcoiHur med Sam- 

mentr&kning fra 

Side til anden af 

lille Knrvatnr. 


Dto 


1897. 


43.8 KHo. 




XIV 


P. L. 


Tjenatepige. 


34 


2-kToneetore inftlt- 

rerede Ulcera til- 

▼enitre for Pyloma 

på For- og Bag. 

fladen. 


D:o 


1897. 


50.SKUO. 


60KiJ 


XV 


K. E. 


plejerske. 


45 


2-kronettort infilt- 
reret Ulcna på Knr- 
ratara minors For- 
og Bagilade Hdt 
tiWenitre for Py- 
loms. 


Dro 


"/6 

1898. 










OLCUS TKNTRICCU CBRONICUM. 



81 



nrigM. 


VeDtrftdeif Motilitet 


AeiditetafMaTetaften 


Antal Bloglegemerog 
Hämoglobiaproeent 


Anmirkninger. 


för 
OpeimtioD. 


efter 
Operation. 


for 
Operation. 


efter 
Operation. 


för 
OperatioD. 


efter 
Operation. 


Dku? 


aOOkiib.e]iL 
fiutcnde. 


Normtl 
(60 Kab-em. 

1 Måned 
efter Open- 

tionee). 


0.47 %. 


0.29 5^ 






Ingen virkning 
efter Adbåienee- 
löfningen, der^ 
forreoperereté 
Uger efter. 


hl 15 Ar 
Khutio 
12 ir. 


S0OKiib.em. 
farteDde. 


7 U«r: 
60KDb.em. 
5 Måneder: 

Normil. 


0.41 %, 


0.16 J«. 








Ih.5lr. 

1 


Nomua. 


Normil. 


0.16%. 


0.22 3«. 








lb.5ir. 

St: 


iLiterVud 
iBcdgår til 
Udikyhiiiig. 


Normal. 


0.07 J<. 
HCl-=-. 
Melke- 
■yre + 


0.07 %. 

HCl-=-. 

Melke- 

«yra + 








■Jr 


100Kiib.eiD. 
fitttoiide. 




0M%. 








Död «/• 1897 
(se i. 5). 


b»!,. 


500K«b.em. 
fMteide. 


Normal. 


0.2%, 


0.26 3«. 








IhilOir. 

at. 


400K«b.em. 
ftstende. 


NormaL 


0.21 %, 


0.16 J«. 








tlw&lr. 

;1 


8Liter2Ded- 

gbtn Ud- 

•kyliing. 


Normal. 


Svagt f nr. 

Ha -T-. 


Anaeid. 


8 Mill. 
605^. 







22 NORD. MED. AJIK., 1900, N.T 17. — JOHAN NICOLA.TSBN. 



Nr. 



Navn. 



Stilling. 



Ålder. 



Sygdom. 



Operation. 



Dato. 



Vägt 



f5r 
Operation. 



efter 
Openti 



XVI 



£. B. 



Ont. 



13 



Striotnra pylori. 



Pyloro^- 
stik. 



1898. 



aO.75 Kilo. 



43Eii 



xvn 



J. E. 



Oårdbmger. 



Store inflltrerede 

nleera på For- og 

Bagfladen meliem 

pyloma og midt- 

linjen. BegTn- 

dende Timeglas 

▼entrikel. 



Gastro-en- 
teroetomia 
poBterior. 



189a 



617 KUo. 



60.21 



xvm 



I. w. 



Brandfor- 
mandf- 
hnatrn. 



PyloniMtenose med 

mnsknl&r hyper- 

trofi. 



6aatro-«n- 
teroetomia 
poeterior. 



1896. 



49.2 Kflo. 



60 



Kikl 



XIX 



R. T. 



Larerende. 



27 



3 Uleera alle Ted 

midilinjen på For- 

og Bagsiden. 



D:o 



1898. 



56.2 Kilo. 



XX 



H. 6, 



Oårdbmger- 
hoftm. 



Stort inftltreret 

Ulcne-ar ridende på 

cnrvatora minor. 

Begyndende Time- 

glaiTentrikel. 



D:o 



1898. 



42.1 Kilo. 



au 



XXI 



A. H. 



Fme. 



48 



Ukera på forreate 
og bagerste Vag. 

Sammentrikning af 
onrratnra minor. 

Ind?endig sporedan- 

nelse med striktnr. 



D:o 



"Al 
1898. 



xxn 



S. K. 



Gårdbmger- 
datter. 



18 



Ulcas pylori. 

Hypertrofia mneon' 

larie et ftrietnra 

pylori. 



Pyloropla- 
etik. 



~/i 
1899. 



41.4 Kilo. 



48.9 do 



xxm 



M. H. 



Frdken. 



45 



Stort nlcns ved 

ttore Knnratnr in- 

ftltrerende For- og 

bagfladen. 



Gaitro-en- 
teroitomia 
poaterior. 



"A 
1899. 



89.7 KUo. 







ULCU8 


YENTWCULI CHEONICUM. 




23 


»re*». 


Veatrikelen* Motilitet 


AciditetafMafenaften 


Antal Blodlegemer og 
Himoglobinproeent 


Anmirkninger. 


för 
Operaftion. 


efter 
Operation. 


för 
Operation. 


efter 
Operation. 


fSr 


efter 
Operatton. 


MedSJtr 


AU opbrik- 
ket om 
Natten. 


Normal. 




0.29%. 


3.1 IfiU. 

eo%. 


4.6 MiU. 
90%. 




n»i8it. 


1000 kem. 
fbftenae. 


Let nklart 
SkyUevand. 


0.16%. 


0.18%. 


3.6MilL 


4.5 MiU. 

86%. 






B Liter med- 
gir tu 

Udikylniag. 


150knb.em. 

faatende 

(efter 4 

uger). 


0.n%, 


1 

0.10%. 


d.5Mm. 
60%. 


4.8 MiU. 
100%. 




tetir. 


NormaL 


Normal. 


0.82%. 


Anacid. 


3.2 MiU. 
60%. 


4.5 MiU. 
100%. 




fc««ift 

ihiUet 


100 k«b.em. 
fasteade. 


Normal. 


STagt snr 
HCl -H 


0.09%. 
HCl-f-. 


3.1Mill. 
60%. 


3.6 MiU. 
60%. 


'i 


1f 


8iatermea- 

gir ta 
Udakylaiag. 


Normal 


0.16%. 


Anadd. 


8.8Mfll. 
86%. 


4.5 MUl 
83%. 




GkiiVttAr 


260 kab.em. 
fattemde. 


Normal. 


0.4%. 


0.25%. 


Normal 


Normal. 




1 


500 kab.em. 
CMtende. 




0.14%. 




Normal. 


Normal. 


DM »/i 1899. 
(LugeemboU). 



24 NORD. MED. ARK., 1900, N:r 17. JOHAN NIC0LAT8EN. 



Nr. 


NtTll. 


StiUing. 


Ålder. 


Sygdom. 


Operation. 


Dato. 


Vigt 


for 


efter 
Operatifl 


XXIV 


M. R. 


Vävenke. 


25 


Ulons Tentriciili 
på BftgfladeiL 


Gastro^en- 
teroetomia 
posterior. 


1899. 




1 


XXV 


A. P. 


Loge. 
åbrenke. 


34 


5 cm. tiheiMtre 

for midtUajen på 

lille Kurrttor en 

Dodator begråodset 

anigtig Infiltration. 


D:o 


18W. 






XXVI 


H. P. 


Tjenstepige. 


42 


Tnmorlignende 

Hypertrofi og arag- 

tig Inddragning 

om Pyloms. 


Iho 


1899. 






xxvn 


M. N. 


Tgcnrtepigc 


36 


Infiltration i for- 
reste PylomsTäg. 
Contraetnra pylori. 


D:o 


1900. 


41.7 kUo. 


39kib 



ULCUS TEMTRICUU CHROMICmf. 



25 





Ventrikelmit Hotilitet 


AciditetafMaTeiiafteD 


Antal Blodlegemer og 
Hamoglobinprooent 


Anm&rkniiger. 


«5r 
Operation. 


efter 
Operatioii. 


f5r 
Operation. 


efter 
OperaUon. 


för 
Operation. 


efter 
Operation. 


Jix. 


Normal. 


Normal. 












»k 


Sragtgmm- 
letSkrUe- 
ftndfTi- 

iDcr efter 
Pröve- 

middag. 


Normal 


Hyyeroeid. 










fefc) 


Store Maa- 

ler iBliold 

futende. 


Normal, 


0.2 jt 
HC1 + 


Anacid. 








»il. 

i 


15 gram 

futende 

eUer klart 

SkylleTand. 


Normal. 


0.29%. 
HCl -h 


0.1 J(. 
HCl-^. 









NOKB. MKD. AKK., 1900, NZF 17. — JOHAN NIC0LAT8KN. 



Sygehistorier. 

I— v (m Nonk M«g. f. Lägerid. Nr. 4, 1896, og Forhandl. i det Nonke med. 
Selskab 1897, S. 83). 



VI. 



H. S,j Lagermaad, 48 År. 
Indk. Vs 1897. 
Udskr. «*A 1897. 

Patientens Moder död af T&ring. Mellem 20 og 30 Års Aldereo 
led han sely af en kronisk Lnngesygdom, hyoraf han yar snart bedre 
og snart yftrre. Den ytrede sig yed Hoste og astmatiske Anfald. I 
Maj 1886 bley han behandlet på Bigshospitalet for DyspepsL 

Sin dayärende Sjgdom daterede han fra Slntning af Jannar samme 
År, da han flere N&tter efter hinanden kastede op temmelig meget 
sort Blod. 

Han har senere lidt af de yanlige dyspeptiske Symptomer, Smerter 
i cardia, udstrålende mod Byggen og Underliyet, jftynlig Br&kninger 
ofte flere Liter ad Gkingen bestående dels af SUm, dels af gfirende 
sknmmende Masser. 

Ved Mayeudskylning fandtes adskillig garet Indhold i Ventrikelen 
på fastende Maye. 

Efter Pröyefrokost stärk Saltsyrereaktion. 

För Indlftggelsen yar Bräkningeme aftaget i Mftngde og Hyppig- 
hed, og nnder Behandling med Karlsbadenrand, Kataplasmer og Diit 
kom han sig, og efter 8 Dages Behandling yar Skylleyandet fra Ven- 
trikelen klart, når han bley ndskyllet på fastende Maye. 

Han fortsatte Udskylningerne hjemme og har anyendt dem hyer 
Dag i 10 År. Ved forsigtig Diät har han holdt sig nogenlunde arbejdi- 
dygtig indtil i Oktober 1896, da han fik starke Smerter i cardia adstrå- 
lende til Byggen — Smerter, som siden har kommet i Anfald flere 
Gange daglig og y&ret så hefiige, at han har måttet ynke sig höjt og 
haft liden Nattesöyn. 

Appetiten yexlende, knn Melkemad tåles, han har af og til haft 
Bräkninger. 

Stat. prcBS. Patienten er gråbleg og yderlig mager. Han ligger 
på yenstre Side lidt knimmet og ynker sig. P. 84. Besp. 16. Ved 
Undersögelse af Brystorganeme findes noget Emfysem, intet abnormt 
yed Hjftrte og Nyrer. Tungen tykt hyidlig belagt, Abdomen noget 
udspftndt, ömfindtligt for Tryk i yenstre hypochondrinm og i cardia. 

Vs 97. Pröyefrokost: yiste total Additet 8,8 pro mille og fri 
Saltsyre. Den indeholdt temmelig meget Blod. 



ULCUS YXNTUCULI CHKONICUM. 27 

Hao bestemte sig for Operation, men var den 15de Marts så dårli^ 
efter en Himatemeee, at jeg efter Samråd med de inieme Kolleger 
udsatte Indgrebet og imedens lod ham emåres per rectom i 8 Dage; 
samtid^ fik han per os Melk spiseskeTis. 

**/$ Tar Pulsen nokså god og Almenbefindendet bedret, der fore- 
toges da Laparotomi, 

I Ventrikelens aerosa er der et nisten håndfladestort Ar efter ulcos, 
som rider på den lille Kurvatnr dog således, at Ärrets störste Del findes 
på Ventrikelena Forflade. Fyloms intakt. Der gjordes Ooitro-entero- 
stffmia potterior. 

Dikt efter Operationen den vanlige. 

Ällerede 2den Dag angav han at yftre smertefri og knnde 6te tU 
8de Dag efter Operationen spise al Slags Mad nden Besv&r. 

Alvoa iorden. 

Vägten, som ved Indkomsten var 48,6 Kilo, var 

*Vi 63,9 Kilo, 

^/4 58,2 > (med Kläder), 

"/» 62 > ( » » ). 

V« 97. Prövefrokost. Godt blandet sur, ikke fri Saltsyre, total 
Aeiditet 0,i %. 

Prövemiddag: Intet residuum, klart SkjUeyand efter 7 Timer. 

^/is 97. I Angnst Måned fik han ätter Smerter efter Måltideme 
og ogrt om Natten. Ved passende Diåt kom han sig noget, men var 
ikke ganske fri for Smerter endnu i Begyndeisen af December, hvorfor 
kan blev beordret tilsengs i 8 Dage med värme Vandomslag og brugte 
Kirlsbadervand og Piller af nitras argentic. 

^Vis var Smerteme i cardia svundne og han var i godt Huld, 
•piaer de fleste Slags Mad uden Besvär. 

Vägt 62| Kilo. 

'Vi 98. Har holdt sig frisk, men har väret plaget af sin asthma 
i lutningen af forrige År. Har de sidste Dage halt lidt Smerter i 
fardia og når han hoster stärkt Bräkning af Mad og Slim. AfForing 
iorden. 

*®/4 99. Befinder sig vel. 



vn. 

Malene 6., 49 År, ugift. 
Indk. V» 97. 
Udskr. ^Ih 97. 
Diagnose: Ulcus ventriouli. 

2 Soskende döde af Lungetuberkulose. Patienten var svagelig 
^m Barn og har fra 20 Års AMeren haft stadig tilbagevendende Kar- 
^'Ugi med ructos og Pyrose samt undertiden Bräkninger. For 8 År 
>i^ fSrste Gäng Blodbråkning, siden har der af og til vist sig små 
Hiagder Blod i det opbrftkkede sidste Gäng for 2 Måneder siden. 
I det sidste År har AffÖringen et Par Gange väret sort. Han får 



2b NORD. MED. ARK., 1900, VIT 17. — JOHAN NIC0LAY8EN. 

Smerter efter nästen al Slags Mad cg yed tungt Arbejde, det sidste 
År väsentlig lokaliseret til Regionen mellem Sbilderbladene. Appe- 
titen liden; hun har ofte Hoyedpine og er mat og trät. Han har 
bmgt mange Midler og har flere Gange gennemgäet Ulcaskore også 
pä Rigs-Hosp. (Jan. 96). 

Stat prcBS, Patienten er mager (Vägt 43,2 Kilo). Ved Hjerte og 
Lunge normale Forhold. Urin normal. Tången belagt, Abdomen lidt 
opfyldt, Smerter for Tryk i cardia. 

Hun har stadig Smerter >i Ryggen>. 

PrÖYefrokost: därlig fordöjet. Total Aciditet 3,7 p. mille. Fri 
Saltsyre. 

^/z Laparotomi. Ved Inspektion af Ventrikelen sees i serosa et 
Ar efter ulcus pä Forfladen ved lille Kurvatur af en 2-Krone8 Stör- 
relse. Ärret sidder i Närheden af pylorus uden at nä helt hentil 
denne. 

Der gjordes gastro-enteroatomia posteriar. 

Diäten efter Operationen som vanlig: Melk Teske- til Spiseskevis 
fra Dagen efter Operationen til 3dje Dag. 4de Dag et Par Kavringer 
og Melsuppe, 5te Dag Fisk, 6te eller 7de Dag fuld Kost 

^/5 97. Vi har beholdt hende temmelig länge pä Sygehuset, for 
at hun skulde kunne begynde sit Arbejde som Skurekone strax «fter 
Udskrivningen. 

Vägt: Vs 43,2 Kilo, 

»V* 44 

^Vé 44,4 I 

Vb 44,3 > 

^V5 44,7 > 

Hun har tiltaget i Huld og Ejräfter, og de sidste Dage udfort 
Rengöringsarbejde uden at fä Smerter. Udshrives. 

*V« 97. Er fremdeles frisli:. 

Prövefrokost: optoges efter en Time vel fordöjet blandet med 
Galde (anstrengende Expression). Total Aciditet 0,06 %, Ikke fri 
Saltsyre. Gäringssyrer ikke päviselige. 

^®/« 37. Prövemiddag. 7 Timer efter: klart, svagt gallarvet 
Skyllevand. 

^V^o 97. I de sidste Mäneder har Tilstanden väret mindre god. 
Hun har af og til haft Smerter i Ryggen, dog ikke sä vedholdende 
eller hyppige som f5r, og bräkket sig nogle Gange, én Gäng kom der 
ogsä lidt Blod. Hun arbejder som för. 

^Vs 98. I de sidste Mäneder har hun väret frisk, Ult Mad, ikke 
bräkket sig, Smerteme i Ryggen er sjeldne og bestar blöt i en förbi- 
gäende Fölelse af Svie mellem Skulderbladene. 

»«/8 99. Har väret frisk. 

For et Par Dage siden et kortvarigt Anfald af Smerter efter Maden, 
som hurtig gav sig for Medikation. 



ULCUS TENTRICULI CHSONICUM. 29 



vnL 

Kristme /., 45 År. 

Indk. ^Vs 97. 

Udakr. «>/7 97. 

Diagnose: Dilatatio veDtricali. 

Patienten fik som 22 Är gammal dyspeptiake Beav&rligheder: vold- 
wmme Smerter tvära igennem Mave, Bryat og Byg og tilte ikke Mad, 
omtrent daglige Bråkninger, bvorefter han fölte Lettelae, ai han af og 
tfl 8elv fremkaldte dem. 

I de folgende 20 År har han med kortere og längere Mellemram 
lidt af kardialgiake Smerter og Dyapepai aåaom Udapänding efter Måltid, 
0{Mtöd af >hedt råddent» Vand, megen Utålaomhed idethele överfor inge- 
sta, Smerter anfaldavia, ledaaget af Opatdd. Han behandledea pi Syge- 
haset "/« 95 til ^U 95. Prövefrokoat viate ret godt j&vnt lödhold 
med normal Chemiame. 

1 Begyndelien af 1897 forr&rredea Tilatanden, og Brakningeme 
blev hyppigere, om Dagen lidet yolnminöae, om Natten op til fiere 
Liter ad Gängen. 

Htm har aldrig ha/t Blodbräkning. 

Pyaikalak Underaögelae viaer intet abnormt ved Lunger eller Hjerte. 
Urinen alkaliak, ap. Vägt 1040, indeholder ikke Albamin eller Snkker. 

"/6 97. Prövefrokoat viaer Additet af 0,27 % fri Saltayre; efter 
Piöremiddag 0V& 97) kom der atrax afordöjede Madreater bl. a. et 
Far etörre Kjödatykker, der foldatandig atoppede op i Sonden. Aeidi- 
teten af det oppreaaede er 0,47 %» Der medgik 3,5 Idter f5r Skylle- 
Yiadet kom rent igen. 

^^/i. Laparotami, Efter Åbning af Underlivet läder pyloras aig 
ikb trakke aåmeget frem aom normalt, og ved n&rmere Efterayn viaer 
<fet sig, at et aragtigt 2 Öre-atort Stykke af daodenam er adhärent til 
Lererena Underflade, og fra dette Ar löber Bindevftvaatrenge af indtil 
«t Par Millimeters Tykkelae radiftrt henimod pylorna. De aragtige 
^nge kUppedea över etter dobbelt Underbinding, og Adhärenceme 
Idsaedes, Förbindelsen mellem daodenam og Leveren dog ikke i så 
<tor Udaträkning, aom det måake havde vftret önskeligt. 

Vägt: ^Vb 54 Kilo. 

»«A 55,1 » 

V< 97. Sårforlöbet har väret no